Jernmangel er et verdensomspændende helbredsproblem, som øger risikoen for luftvejsinfektioner, blodmangel og andre alvorlige sygdomme. Det tyder desuden på, at jernmangel i den tidlige barndom forhindrer, at lungernes immunceller kan danne vigtige proteiner med betydning for bekæmpelse af virusinfektioner og immuniteten. Dette er også tilfældet, efter at kroppens jerndepoter er genoprettet. Børn og unge, der har haft jernmangel, vil derfor være mere sårbare overfor virusinfektioner i fremtiden. Det fremgår af et nyt amerikansk studie fra Columbia University Irving Medical Center.

Mangel på D-vitamin er meget udbredt, og sundhedsmyndighedernes anbefalinger er for lave, hvad angår hjerte-kar-sundheden. Et nyt amerikansk studie fra Intermountain Healthcare i Salt Lake City viser samtidigt, at større D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau, kan halvere risikoen for, at patienter, der har haft et hjerteanfald, får et nyt hjerteanfald. Ifølge forskerne bør hjertepatienter derfor få målt og justeret deres D-vitaminniveau med relevante tilskud. Det er dog stadig et område, der mangler fokus, hvilket koster mange menneskeliv.

Vitaminer og mineraler har afgørende betydning for øjensundheden og synet, fordi de indgår i en række metaboliske processer, og fordi de fungerer som vigtige antioxidanter, der beskytter de sårbare øjne og synsnerven mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. Det tyder på, at mangel på A-, B-, C- og D-vitamin samt mineraler som magnesium, selen, zink og kobber øger risikoen for tørre øjne, grå stær, AMD, skader på synsnerven og andre øjensygdomme. Derudover kan overvægt være en yderligere risikofaktor for AMD, diabetisk retinopati og grøn stær, viser en oversigtsartikel publiceret i Nutrients. Forfatterne fremhæver derfor, at tidlig sporing af diverse mangler samt brugen af relevante tilskud kan forebygge eller forhale udviklingen af adskillige øjensygdomme.

Ældre bliver lettere smittet med influenza, COVID-19 og andre infektioner og er også i større fare for, at infektionerne udvikler komplikationer som lungebetændelse eller akut svigt i luftvejsfunktionen (ARDS), som i værste fald er livstruende. En væsentlig årsag er kronisk ”aldringsinflammation” grundet udbredt mangel på D-vitamin, C-vitamin, selen, zink, omega-3-fedtsyrer og Q10. Dette øger ikke alene risikoen for smitte men også, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som er den egentlige årsag til, at luftvejsinfektioner og blodforgiftning kan blive livstruende. Det tyder i det hele taget på, at aldringsprocesser øger behovet for specifikke næringsstoffer, og hvis immunforsvaret er velforsynet, vil det som regel takle de fleste smittekim helt uden symptomer.

PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Kvinder med PCOS har ofte forhøjet blodsukker på grund af insulinresistens, hvilket bidrager til sygdommens udvikling. Men det tyder nu på, at tilskud af chrom kan have en terapeutisk effekt på insulinfølsomhed, blodsukker, ægløsning og chancen for at blive gravid. Denne effekt er tilmed lige så effektiv som diabetesmidlet metformin, men helt uden bivirkninger. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Endocrinologica, Diabetes and Nutrition. Som led i behandlingen af PCOS og regulering af blodsukkeret kan det samtidigt anbefales at begrænse indtaget af kulhydrater og have mere fokus på tilstrækkeligt protein og sunde fedtstoffer til alle hovedmåltider.

Hvis en kvindes æggestokke ikke fungerer normalt, og overgangsalderen indtræder inden 40-årsalderen, betegnes tilstanden som præmatur ovarieinsufficiens. De ledsagende hormonelle ubalancer giver symptomer som menstruationsforstyrrelser og infertilitet. Der kan også optræde humørsvingninger, knogleskørhed, sarte slimhinder og andre komplikationer. Ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i Health Science Reports,
tyder det desuden på, at udbredt mangel på D-vitamin, E-vitamin og selen øger risikoen for præmatur ovarieinsufficiens, og at tilskud af disse næringsstoffer kan forbedre æggestokkenes funktion og hormonbalancen.

Selvom sundhedsmyndighederne fraråder at indtage for meget salt (natrium), er det trods alt et livsvigtigt mineral med betydning for elektrolytbalancen og væskebalancen. Mindre mangler kan give symptomer som træthed, muskelsvækkelse, svimmelhed og hovedpine. Større mangler kan medføre udmattelse, at man besvimer eller rammes af andre neurologiske tilstande, som i værste fald kan være livstruende. Det tyder desuden på, at almindeligt anvendte antidepressive lægemidler som SSRI og SNRI øger risikoen for, at kroppen mangler det livsvigtige mineral. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i BMC Pharmacology and Toxicology. Man bør også være opmærksom på andre bivirkninger af antidepressiv medicin.

Det er der meget, der tyder på. Større tilskud af B-vitaminformen nikotinamid kan desuden reducere risikoen for, at udbredte hudkræftformer blusser op igen. Effekten er endnu bedre, hvis man begynder med B3-vitamintilskud straks efter diagnosen, viser et større befolkningsstudie publiceret i JAMA Dermatology.

Q10 er et enestående molekyle, der både indgår i cellernes energiomsætning og beskytter cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det betyder derfor, at den travle hjerne og de sårbare nerveceller behøver en del Q10. Men kroppens egenproduktion af Q10 daler gradvist med alderen og ved indtagelse af kolesterolsænkende statiner. Ifølge en oversigtsartikel offentliggjort i Nutrients tyder det dog på, at tilskud af Q10 kan forbedre hjernesundheden og de kognitive færdigheder. Man bør vælge Q10-tilskud af lægemiddelkvalitet for at sikre en god biotilgængelighed, så Q10-molekylerne når helt frem til hjernen og andre organer.

Depression rammer flere og flere og giver symptomer som kronisk nedtrykthed, træthed og søvnforstyrrelser. Risikoen øges i vinterhalvåret, og ubehandlet depression er en af de største årsager til selvmord. Da der også er mange, som får bivirkninger af antidepressiv medicin, er der i forskerkredse kommet et stigende fokus på kostens betydning. Udbredt mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer øger risikoen for depression ifølge en oversigtsartikel publiceret i Clinical Nutrition, hvor forskerne afslører, hvilken betydning D-vitamin og omega-3-fedtsyrerne har for nervesystemet og humøret. Derudover hæmmer de to næringsstoffer kronisk inflammation i hjernen, som i sig selv øger risikoen for depression og andre neurologiske sygdomme.

Den klassiske julemad, æg, smør og andre fede animalske produkter indeholder kolesterol, som ofte bliver udskældt. Faktum er dog, at vi selv danner det meste kolesterol efter behov, da det som et livsvigtigt stof indgår i alle cellemembraner samt dannelse af kønshormoner, stresshormoner, D-vitamin, K2-vitamin og Q10. Man bør derfor være opmærksom på, at kolesterol først bliver farligt for kredsløbet, hvis det oxiderer og ødelægges som følge af frie radikaler og oxidativ stress. Det tyder samtidig på, at E-vitamin kan forbedre kolesterolbalancen, kredsløbet og tarmens mikroflora, hvor der ifølge et nyt studie publiceret i Nutrition Metabolism and Cardiovascular Diseases er en tæt sammenhæng. I plejen af kredsløbet og andre væv gælder det i det hele taget om at få nok antioxidanter som E-, C- og A-vitamin samt selen, zink og andre kilder – ikke blot i juletiden men hele året.

Forholdet mellem kost, tarmflora og mental helse har fået stigende opmærksomhed i forskerkredse. Et studie, som er publiceret i Brain, Behavior, and Immunity viser, at højtdoserede tilskud af C-vitamin ved mangeltilstande kan forbedre raske menneskers mentale vitalitet og humør. Forfatterne beskriver, hvordan C-vitamintilskud påvirker tarmfloraen, og hvordan tarmfloraens balance hænger nøje sammen med humøret via den såkaldte mave-hjerne-immun-akse.

Mindre børn får ofte trøske, som skyldes overvækst af gærsvampen Candida albicans fra den naturlige mikroflora. Kosten og immunforsvarets kapacitet har stor betydning. Det tyder desuden på, at selv mindre mangler på proteiner, A- og D-vitamin samt jern og zink øger risikoen for den ubehagelige mundinfektion. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.

Åreforkalkning og ledsagende hjertekarsygdomme er en af de største dødsårsager. Det tyder dog på, at optimale D-vitaminniveauer i blodet beskytter mod åreforkalkning og tidlig død, viser et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Clinical Nutrition. Det er alarmerende, at mangel på D-vitamin er så udbredt – især i vinterhalvåret, og hvis man ikke opholder sig i solen om sommeren. Derudover har ældre, diabetikere, farvede og andre sårbare grupper vanskeligere ved at danne og aktivere vitaminet. Det betyder derfor, at mange har brug for højtdoserede tilskud, hvis blodets niveau skal være optimalt hele året.

Vegetar- og veganerdiæter er blevet meget moderne - især blandt kvinder og yngre mennesker, men der er grund til bekymring, da disse plantediæter ofte mangler en række næringsstoffer. Det gælder blandt andet jod, som har betydning for stofskiftet, østrogenbalancen og kræftforebyggelsen. Fødedygtige kvinder, gravide og børn er særligt sårbare, fremgår det af en artikel, publiceret i Frontiers in Nutrition. Her kommer forfatterne ind på jods helsefordele, og hvor meget vi egentlig har brug for.

Brug af glyphosat-baserede sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt kan øge behovet for selen, viser et nyt befolkningsstudie, som er publiceret i Ecotoxicology and Environmental Safety. Det kan derfor svare sig at købe økologisk, hvis man vil undgå rester af sprøjtegifte i maden. Det er også vigtigt at få selen i optimale mængder.

C-vitamin har særlig stor betydning for det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim uden symptomer. Vitaminet har også betydning for regulering af inflammatoriske processer, beskyttelse af celler mod oxidativ stress og sårheling, viser en ny oversigtsartikel publiceret i Nutrients.

Det er især børn, der rammes af atopisk eksem, også kaldet børneeksem eller astmaeksem. Alene mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for, at barnet udvikler sygdommen. Det tyder desuden på, at tilskud af D-vitamin, fiskeolier og fedtsyren GLA kan lindre forskellige symptomer ved atopisk eksem hos børn. Det fremgår af et schweizisk studie, som er publiceret i Nutrients.

- hvilket kan skade graviditeten og helbredet generelt

Cadmium er en udbredt miljøgift, der akkumuleres i kroppen via fødekæden, luftforurening og tobaksrøg. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of Women´s Health, har gravide, der udsættes for meget cadmium, øget risiko for en kritisk tilstand, der hedder præeklampsi. Desuden kan langvarig udsættelse for cadmium forårsage nyreskader, knogleskørhed og kræft i luftvejene. Det tyder også på, at cadmium hæmmer kroppens udnyttelse af zink, som dels indgår i flere hundrede enzymprocesser og dels fungerer som en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne. Derfor bør man så vidt muligt undgå påvirkninger med for meget cadmium og samtidigt være velforsynet med zink.

Et øget indtag af B3-vitamin kan løfte humøret og reducere eller fjerne forekomsten af selvmordstanker ifølge et studie, som er publiceret i BMC Psyciatry. Det er dog vigtigt at pointere, at B3-vitamin især findes i proteinholdige fødevarer, og at en plantebaseret kost lettere kan føre til en mangel. Derudover kan stimulanser, genetiske faktorer og aldringsprocesser gøre det vanskeligere udnytte B3-vitamin fra kosten. Det skyldes, at B3-vitamin først skal omdannes til den aktive form NAD, som har betydning for energiomsætningen, humøret og den mentale balance.

Depression er et stigende verdensomspændende problem. Kostens betydning bliver ofte overset, og ifølge et større amerikansk befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det på, at magnesiummangel øger risikoen. Forfatterne kommer blandt andet ind på, at magnesiums antidepressive effekt skyldes flere mekanismer, som understøtter nervesystemet og humøret. Magnesium har også betydning for fordøjelsen og tarmfloraen, og her viser det sig, at forstyrrelser i mave-hjerne-aksen også kan føre til depressionslignende tilstande. Magnesiummangel er meget udbredt på grund af ensidige kostvaner og ultraforarbejdet mad. Derudover kan stress, insulinresistens, for meget calcium og visse medicintyper øge behovet.