Kombinationen af forhøjet urinsyre og D-vitaminmangel øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Forhøjet urinsyre i blodet (hyperurikæmi) er en udbredt metabolisk forstyrrelse, som kan føre til udfældning af krystaller i leddene og urinsyregigt (podagra). Forhøjet urinsyre øger også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det tyder samtidigt på, at patienter, som mangler D-vitamin, har en endnu større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, herunder åreforkalkning og forsnævring af hjertets kranspulsåre, viser et større kinesisk befolkningsstudie, som er publiceret i PLoS One.

Urinsyre er et affaldsstof, der især dannes ved normal nedbrydning af kroppens egne celler og purinholdige fødevarer. Urinsyren bør udskilles via nyrerne, og der bør være en balance mellem kroppens dannelse og udskillelse af urinsyre. Ikke desto mindre er forhøjet urinsyre en af de mest udbredte metaboliske forstyrrelser. Ved urinsyregigt (podagra) dannes der krystaller af urinsyre fra blodet, som sætter sig i ét eller flere led. Dette giver ofte en meget smertefuld inflammationstilstand. Forhøjet urinsyre optræder oftere hos overvægtige samt ved type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og nedsat nyrefunktion. Derudover kan vanddrivende medicin og blodtryksmedicin udløse forhøjet urinsyre.
Det er almindelig kendt, at forhøjet urinsyre hænger sammen med udviklingen af hjerte-kar-sygdomme. Dette skyldes blandt andet, at forhøjet urinsyre aktiverer et system kaldet RAAS (renin-angiotensin-aldosteron-systemet), der regulerer væskebalancen og blodtrykket. Forhøjet urinsyre kan desuden blokere for dannelsen af nitrogen oxid (NO), der udvider blodkarrene og sænker blodtrykket. Overordnet er forhøjet urinsyre præget af kronisk inflammation og oxidativ stress, hvor kaskader af frie radikaler kan angribe og skabe dysfunktioner i blodkarrenes endothelceller. Dette forstærker udviklingen af åreforkalkning.
Da hjerte-kar-sygdomme stadig er den største dødsårsag på verdensplan, ville forskerne bag det nye studie undersøge nærmere, hvorvidt D-vitaminmangel hos patienter med forhøjet urinsyre øger risikoen for disse lidelser.

D-vitamin støtter kredsløbet på flere parametre

Studiet inkluderede kliniske data fra 483 patienter med forhøjet urinsyre, som var tilknyttet Universitetshospitalet Harbin i Kina mellem 1.9-2023 og 1.11-2024.
Patienterne blev inddelt i tre grupper baseret på blodets indhold af D-vitamin, hvor decideret mangel ligger under 30 nmol/L, et utilstrækkeligt niveau ligger på 20-50 nmol/L, og et tilstrækkeligt niveau ligger over 50 nmol/L. Undervejs blev patienternes forekomst af åreforkalkning og andre kredsløbssygdomme målt og registreret. Studiet afslørede følgende:

• Forekomsten af hjerte-kar-sygdomme var større i gruppen, der manglede D-vitamin, i forhold til gruppen, som havde tilstrækkelige niveauer
• Gensini-scoren, som afspejler graden af åreforkalkning, var større i gruppen, der manglede D-vitamin i forhold til gruppen, som havde tilstrækkelige niveauer
• I henhold til en analysemetode, som hedder Spearman´s Rank, var D-vitaminmangel negativt forbundet med langtidsblodsukker (HbA1c), totalkolesterol og triglycerider
• Højere alder øgede også risikoen for hjerte-kar-sygdomme

Forskerne konkluderer på baggrund af dette, at patienter med forhøjet urinsyre, som samtidigt mangler D-vitamin, har en større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, herunder forkalkning af hjertets kranspulsåre, sammenlignet med patienter med forhøjet urinsyre, der har tilstrækkelige niveauer af D-vitamin. Derudover stiger risikoen for hjerte-kar-sygdomme med alderen yderligere ved mangel på D-vitamin.

Hvorfor hænger D-vitaminmangel sammen med hjerte-kar-sygdomme?

I introduktionen til studiet beskriver forskerne, hvordan D-vitaminmangel har skiftet fokus fra et kost-anliggende til et hormonelt anliggende. Det skyldes, at den D-vitaminform, vi danner fra solen eller får fra tilskud, via enzymatiske processer i leveren, nyrerne og andre steder omdannes til den aktive form (calcitriol/1,25 dihydroxyvitamin D), der fungerer som et steroidhormon.
De fleste af kroppens celler har receptorer for det aktive D-vitamin, der regulerer en række genaktiviteter. Dette gælder også celler i kredsløbet som for eksempel cardiomyocytter, som er hjertets specialiserede muskelceller, blodkarrenes glatte muskulatur samt endothelceller, der beklæder indersiden af hjerte, blodkar og lymfekar, og som sørger for udveksling af stoffer (ilt, næringsstoffer og affaldsstoffer).
Derudover har D-vitamin betydning for immunforsvaret og ikke mindst for regulering af de inflammatoriske processer, som optræder ved forhøjet urinsyre og mange kroniske sygdomme.

D-vitaminmangel er et verdensomspændende helbredsproblem

Vi kan kun danne D-vitamin fra et kolesterol-forstadie i huden, når solen står højt på himlen. Det betyder derfor, at folkeslag, der bor på de nordlige breddegrader, ikke kan danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret. Derudover hæmmer en mørk hudfarve og aldringsprocesser med tyndere hud kroppens evne til at danne D-vitamin. Den globale mangel på D-vitamin rangerer fra 20-90 procent, hvilket påvirker over en milliard mennesker. Den øgede forekomst af D-vitaminmangel ses også på de sydlige breddegrader med rigelig sol, fordi mange mennesker foretrækker skyggen eller bruger for meget solcreme.
Der er heller ingen garanti for, at sundhedsmyndighedernes anbefalinger om D-vitamintilskud i vinterhalvåret eller hele året til sårbare grupper optimerer blodets niveau. Til orientering bør det helst ligge mellem 75-125 nmol/L i henhold til andre studier vedrørende kredsløbet og det generelle helbred.

Referencer:

Huan Lei et al. Association between serum vitamin D levels and cardiovascular disease risk in patients with hyperuricemia: A cross-sectional study. PLoS One 2026

Cem Ekmekcioglu, Michale Poteser. The optimal Protective 25-Hydroxyvitamin D Level for Different Health Outcomes in Adults: A Brief Summary of Dose-Response Meta-Analysis. Metabolites 2025