Selens betydning for intellektuelle og kognitive præstationer

Selen indgår i en række selenholdige proteiner med betydning for blandt andet nervesystemet. De fungerer også som antioxidanter, der beskytter cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress. Et spansk befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, viser, at indtaget af selen og blodets selenindhold kan hænge sammen med universitetsstuderendes intellektuelle og kognitive præstationer.

Selvom det er kendt, at selen har betydning for hjernen og nervesystemet, har der kun været begrænset kendskab til selens betydning for universitetsstuderendes intellektuelle og kognitive præstationer. Denne sammenhæng ville forskerne bag den nye spanske undersøgelse undersøge nærmere.
I studiet deltog der 132 universitetsstuderende i alderen 18-29 år. Deltagernes daglige selenindtag blev vurderet ud fra kostspørgeskemaer. De studerende fik også målt blodets niveau af selen, hvor tilstrækkelige mængder bør ligge over 80 µg/L.
Deltagernes intelligens og kognitive præstationer blev vurderet i henhold til testen Verbal Forståelsesindeks (WAIS-IV), der måler de sproglige færdigheder, ordforrådet og evne til at forstå, ræsonnere og forklare begreber i forskellige sammenhænge. Deltagernes Totale Intelligenskvotient (TIQ) blev også målt, og her ligger befolkningens gennemsnitlige værdi omkring 100.
Sammenhængen mellem de studerendes selenstatus, intelligens, kognitive præstationer og sproglige færdigheder blev bedømt ud fra en metode, som hedder Spearmans korrelationskoefficient.
Studiet afslørede følgende:

• 53,5 % af de kvindelige studerende og 16,4 procent af de mandlige studerende havde mangel på selen i blodet (under 80 µg/L).
• Deltagere med en Total Intelligenskvotient (TIQ) under 90 havde lavere niveauer af selen i blodet i forhold til de deltagere, som havde en Total Intelligenskvotient over 90.
• Deltagernes selen-niveau i blodet hang positivt sammen med deres Totale Intelligenskvotient.
• Deltagernes selen-niveau i blodet hang positivt sammen deres Verbale Forståelsesindeks, hvilket som nævnt afspejler deres evne til at tænke og bruge sproget i forskellige sammenhænge.
• Deltagernes selen-niveau i blodet hang positivt sammen deres arbejdshukommelse.

Forskerne konkluderer derfor, at indtaget af selen og blodets indhold af selen kan hænge sammen med de intellektuelle og kognitive præstationer. Da selenmangel er så udbredt, især blandt kvinder, kan det være vigtigt at undersøge de unge studerendes selenstatus, da den kan have betydning for deres koncentrationsevne, hukommelse, sproglige færdigheder og udfaldet af deres mangeårige studier.

Hvorfor har selen så stor betydning for hjernen og de kognitive funktioner?

I introduktionen til studiet beskriver forskerne, hvordan selen indgår i 25 forskellige selenoproteiner, der især fungerer som livsvigtige enzymer og antioxidanter. Enzymerne har blandt andet betydning for energiomsætningen, stofskiftet og immunforsvaret.
De vigtigste antioxidanter hedder GPX (glutathion peroxidaser) og TXNRD (thioredoxinreduktaser ). Disse antioxidanter modvirker skader på celler og væv forårsaget af oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter.
Da hjernen og nervesystemet har en øget metabolisk aktivitet med en stor blodgennemstrømning og ilttilførsel, dannes der tilsvarende flere frie radikaler, da de blandt andet er et biprodukt af energiomsætningen. Derudover er hjernen og centralnervesystemet særligt sårbare, især grundet indholdet af mange flerumættede fedtsyrer som omega-3 og omega-6, som let ødelægges af de frie radikaler, hvilket skaber farlige kædereaktioner indeni og imellem cellerne.
Ved oxidativ stress, hvor de frie radikaler er ude af kontrol, er der således fare for, at de angriber nerveceller og andre celler. Oxidativ stress i hjernen kan blandt andet skade den neurale integritet og synapsernes plasticitet, som normalt bør forblive i en høj aktivitet hos unge voksne. På sigt kan oxidativ stress i hjernen derfor have en negativ indflydelse på indlæring, hukommelse og kognitive funktioner.
Det antages derfor, at selen kan beskytte hjernen og nervecellerne gennem de selenholdige antioxidanter, som kontrollerer oxidativ stress og neuroinflammation via forskellige signalveje. Forskerne kommer desuden ind på, at selen også har betydning for neuronernes signalering og homøostase. Tidligere studier har vist, at et særligt selenholdigt protein (selenoprotein P) har betydning for dannelsen af nye nerveceller, hvilket er afgørende for hjernens plasticitet og evnen til at lære nyt.

Selenmangel i blodet er et globalt og komplekst problem

Fødeemner som indmad, kød, fisk, skaldyr, æg og paranødder indeholder mest selen. Da jorden er fattig på selen i Europa samt i store dele af Kina, Afrika og andre områder, øger det risikoen for selenmangel i hele fødekæden.
Forskerne bag det nye studie henviser desuden til tidligere data, der viser, at selvom mange unge i Madrid-regionen får nok selen gennem kosten (over 91 µg om dagen), havde 14 % af de unge selenkoncentrationer i blodet på under 60 µg/L, hvilket er langt under grænsen på 80 µg/L. Dette misforhold mellem et tilstrækkeligt selenindtag og for lave selenkoncentrationerne i blodet kan også skyldes udbredt overvægt med et forhøjet BMI. Det betyder derfor, at man bør tage flere parametre i betragtning, når man skal vurdere og analysere kroppens selenstatus.
Som nævnt er selenmangel et stort sundhedsproblem i vores del af verden, hvilket også rammer unge universitetsstuderende. Da vi omvendt ikke må få for meget selen, er den øvre daglige grænse sat til 300 mikrogram, hvilket både omfatter selen fra føden og fra eventuelle tilskud.

Referencer:

Martinez-Garcia Rosa Maria et al. Nutritional selenium status in a cohort of university students: impact on intellectual and cognitive performance. Frontiers in Nutrition 2026

Odette Leiter et al. Selenium mediates exercise-induced adult neurogenesis and reverses learning deficits induced by hippocampal injury and aging. Cell Metabolism. 2022