Selvom sundhedsmyndighederne fraråder at indtage for meget salt (natrium), er det trods alt et livsvigtigt mineral med betydning for elektrolytbalancen og væskebalancen. Mindre mangler kan give symptomer som træthed, muskelsvækkelse, svimmelhed og hovedpine. Større mangler kan medføre udmattelse, at man besvimer eller rammes af andre neurologiske tilstande, som i værste fald kan være livstruende. Det tyder desuden på, at almindeligt anvendte antidepressive lægemidler som SSRI og SNRI øger risikoen for, at kroppen mangler det livsvigtige mineral. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i BMC Pharmacology and Toxicology. Man bør også være opmærksom på andre bivirkninger af antidepressiv medicin.

Det er der meget, der tyder på. Større tilskud af B-vitaminformen nikotinamid kan desuden reducere risikoen for, at udbredte hudkræftformer blusser op igen. Effekten er endnu bedre, hvis man begynder med B3-vitamintilskud straks efter diagnosen, viser et større befolkningsstudie publiceret i JAMA Dermatology.

Q10 er et enestående molekyle, der både indgår i cellernes energiomsætning og beskytter cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det betyder derfor, at den travle hjerne og de sårbare nerveceller behøver en del Q10. Men kroppens egenproduktion af Q10 daler gradvist med alderen og ved indtagelse af kolesterolsænkende statiner. Ifølge en oversigtsartikel offentliggjort i Nutrients tyder det dog på, at tilskud af Q10 kan forbedre hjernesundheden og de kognitive færdigheder. Man bør vælge Q10-tilskud af lægemiddelkvalitet for at sikre en god biotilgængelighed, så Q10-molekylerne når helt frem til hjernen og andre organer.

Depression rammer flere og flere og giver symptomer som kronisk nedtrykthed, træthed og søvnforstyrrelser. Risikoen øges i vinterhalvåret, og ubehandlet depression er en af de største årsager til selvmord. Da der også er mange, som får bivirkninger af antidepressiv medicin, er der i forskerkredse kommet et stigende fokus på kostens betydning. Udbredt mangel på D-vitamin og omega-3-fedtsyrer øger risikoen for depression ifølge en oversigtsartikel publiceret i Clinical Nutrition, hvor forskerne afslører, hvilken betydning D-vitamin og omega-3-fedtsyrerne har for nervesystemet og humøret. Derudover hæmmer de to næringsstoffer kronisk inflammation i hjernen, som i sig selv øger risikoen for depression og andre neurologiske sygdomme.

Den klassiske julemad, æg, smør og andre fede animalske produkter indeholder kolesterol, som ofte bliver udskældt. Faktum er dog, at vi selv danner det meste kolesterol efter behov, da det som et livsvigtigt stof indgår i alle cellemembraner samt dannelse af kønshormoner, stresshormoner, D-vitamin, K2-vitamin og Q10. Man bør derfor være opmærksom på, at kolesterol først bliver farligt for kredsløbet, hvis det oxiderer og ødelægges som følge af frie radikaler og oxidativ stress. Det tyder samtidig på, at E-vitamin kan forbedre kolesterolbalancen, kredsløbet og tarmens mikroflora, hvor der ifølge et nyt studie publiceret i Nutrition Metabolism and Cardiovascular Diseases er en tæt sammenhæng. I plejen af kredsløbet og andre væv gælder det i det hele taget om at få nok antioxidanter som E-, C- og A-vitamin samt selen, zink og andre kilder – ikke blot i juletiden men hele året.

Forholdet mellem kost, tarmflora og mental helse har fået stigende opmærksomhed i forskerkredse. Et studie, som er publiceret i Brain, Behavior, and Immunity viser, at højtdoserede tilskud af C-vitamin ved mangeltilstande kan forbedre raske menneskers mentale vitalitet og humør. Forfatterne beskriver, hvordan C-vitamintilskud påvirker tarmfloraen, og hvordan tarmfloraens balance hænger nøje sammen med humøret via den såkaldte mave-hjerne-immun-akse.

Mindre børn får ofte trøske, som skyldes overvækst af gærsvampen Candida albicans fra den naturlige mikroflora. Kosten og immunforsvarets kapacitet har stor betydning. Det tyder desuden på, at selv mindre mangler på proteiner, A- og D-vitamin samt jern og zink øger risikoen for den ubehagelige mundinfektion. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.

Åreforkalkning og ledsagende hjertekarsygdomme er en af de største dødsårsager. Det tyder dog på, at optimale D-vitaminniveauer i blodet beskytter mod åreforkalkning og tidlig død, viser et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Clinical Nutrition. Det er alarmerende, at mangel på D-vitamin er så udbredt – især i vinterhalvåret, og hvis man ikke opholder sig i solen om sommeren. Derudover har ældre, diabetikere, farvede og andre sårbare grupper vanskeligere ved at danne og aktivere vitaminet. Det betyder derfor, at mange har brug for højtdoserede tilskud, hvis blodets niveau skal være optimalt hele året.

Vegetar- og veganerdiæter er blevet meget moderne - især blandt kvinder og yngre mennesker, men der er grund til bekymring, da disse plantediæter ofte mangler en række næringsstoffer. Det gælder blandt andet jod, som har betydning for stofskiftet, østrogenbalancen og kræftforebyggelsen. Fødedygtige kvinder, gravide og børn er særligt sårbare, fremgår det af en artikel, publiceret i Frontiers in Nutrition. Her kommer forfatterne ind på jods helsefordele, og hvor meget vi egentlig har brug for.

Brug af glyphosat-baserede sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt kan øge behovet for selen, viser et nyt befolkningsstudie, som er publiceret i Ecotoxicology and Environmental Safety. Det kan derfor svare sig at købe økologisk, hvis man vil undgå rester af sprøjtegifte i maden. Det er også vigtigt at få selen i optimale mængder.

C-vitamin har særlig stor betydning for det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim uden symptomer. Vitaminet har også betydning for regulering af inflammatoriske processer, beskyttelse af celler mod oxidativ stress og sårheling, viser en ny oversigtsartikel publiceret i Nutrients.

Det er især børn, der rammes af atopisk eksem, også kaldet børneeksem eller astmaeksem. Alene mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for, at barnet udvikler sygdommen. Det tyder desuden på, at tilskud af D-vitamin, fiskeolier og fedtsyren GLA kan lindre forskellige symptomer ved atopisk eksem hos børn. Det fremgår af et schweizisk studie, som er publiceret i Nutrients.

- hvilket kan skade graviditeten og helbredet generelt

Cadmium er en udbredt miljøgift, der akkumuleres i kroppen via fødekæden, luftforurening og tobaksrøg. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Journal of Women´s Health, har gravide, der udsættes for meget cadmium, øget risiko for en kritisk tilstand, der hedder præeklampsi. Desuden kan langvarig udsættelse for cadmium forårsage nyreskader, knogleskørhed og kræft i luftvejene. Det tyder også på, at cadmium hæmmer kroppens udnyttelse af zink, som dels indgår i flere hundrede enzymprocesser og dels fungerer som en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne. Derfor bør man så vidt muligt undgå påvirkninger med for meget cadmium og samtidigt være velforsynet med zink.

Et øget indtag af B3-vitamin kan løfte humøret og reducere eller fjerne forekomsten af selvmordstanker ifølge et studie, som er publiceret i BMC Psyciatry. Det er dog vigtigt at pointere, at B3-vitamin især findes i proteinholdige fødevarer, og at en plantebaseret kost lettere kan føre til en mangel. Derudover kan stimulanser, genetiske faktorer og aldringsprocesser gøre det vanskeligere udnytte B3-vitamin fra kosten. Det skyldes, at B3-vitamin først skal omdannes til den aktive form NAD, som har betydning for energiomsætningen, humøret og den mentale balance.

Depression er et stigende verdensomspændende problem. Kostens betydning bliver ofte overset, og ifølge et større amerikansk befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det på, at magnesiummangel øger risikoen. Forfatterne kommer blandt andet ind på, at magnesiums antidepressive effekt skyldes flere mekanismer, som understøtter nervesystemet og humøret. Magnesium har også betydning for fordøjelsen og tarmfloraen, og her viser det sig, at forstyrrelser i mave-hjerne-aksen også kan føre til depressionslignende tilstande. Magnesiummangel er meget udbredt på grund af ensidige kostvaner og ultraforarbejdet mad. Derudover kan stress, insulinresistens, for meget calcium og visse medicintyper øge behovet.

Vi udsættes alle for kviksølv i større eller mindre grad. Kviksølv kan især skade nervesystemet og gøre os sårbare over for flere sygdomme. Fostre og små børn er særligt udsatte, da kviksølv også kan forårsage lavere IQ. En oversigtsartikel publiceret i Biology and Life Sciences Forum viser, at selen beskytter mod kviksølv. Men det kræver, at man er velforsynet med dette sporstof, så det samtidigt kan indgå i livsvigtige funktioner med betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten med videre.

Tilskud af fiskeolie har allerede vist en terapeutisk effekt ved behandling af flere hudsygdomme som atopisk eksem, akne og psoriasis samt forbrændinger. Det er også muligt, at lokal behandling med fiskeolie kan være et godt supplement, men her mangler der flere kliniske studier ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Cosmetic Dermatology. Da mange hudsygdomme er præget af kronisk inflammation, bør man under alle omstændigheder tilstræbe, at tage fiskeolietilskud i en terapeutisk dosis. Fiskeolie modvirker samtidigt tør hud, der også er mere sårbar.

- og mere aluminium

Autisme er en kompleks sygdom, der optræder i forskellige grader. Det antages, at sygdommen skyldes forandringer i hjernens udvikling. Der kan være flere årsager hertil, herunder mangel på næringsstoffer samt udsættelse for miljøgifte under graviditeten og den tidlige opvækst. Blodprøver fra børn med autisme har nu afsløret, at de har lavere niveauer af selen og zink i forhold til raske børn. Samtidigt har de højere niveauer af aluminium, der betragtes som et neurotoksin, viser et studie publiceret i Biological Trace Element Research. Manglen på de to sporstoffer og de udbredte påvirkninger med aluminium er en uheldig cocktail, som kan skade hjernen og nervesystemet.

Det er almindeligt kendt og anerkendt, at vacciner mod COVID-19 kan forårsage en sjælden men vigtig komplikation som myocarditis, der skyldes inflammation i hjertemusklen. Ifølge et studie, som er publiceret i Frontiers in Immunologi, tyder det dog på, at D-vitamin spiller en beskyttende rolle ved at regulere immunforsvarets inflammatoriske processer.

C-vitamin har betydning for bindevævet, immunforsvaret, hjernen, hormonbalancen, kredsløbet og jernoptagelsen. Derudover fungerer C-vitamin som en enestående antioxidant, der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress. De officielle anbefalinger har især været møntet på at undgå den klassiske mangelsygdom skørbug, men det tyder på, at selv mindre mangler på vitaminet gør kroppen mere sårbar. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Molecules, har forfatterne set nærmere på C-vitamins terapeutiske rolle for livskvaliteten samt forebyggelse af infektioner og en række kroniske sygdomme som åreforkalkning, diabetes og kræft.