Mangel på A-vitamin og omega-3-fedtsyrer øger risikoen for tidlig fødsel

Hvis en kvinde føder før uge 37, er babyen præmatur, og jo tidligere babyen fødes, desto større er risikoen for komplikationer, dødsfald eller alvorlige senfølger. Kosten under graviditeten har som bekendt stor betydning, og det tyder nu på, at mangel på A-vitamin og omega-3-fedtsyrer som EPA og DHA øger risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af et større kinesisk studie, hvor forskerne også beskriver, hvilken rolle disse næringsstoffer spiller for graviditeten. Gravide bør derfor være opmærksomme på, hvordan de får nok A-vitamin og omega-3-fedtsyrer men samtidigt undgå at få for meget A-vitamin og/eller for mange omega-6-fedtsyrer.

En normal graviditet varer i 40 uger og er delt op i tre perioder, som kaldes for trimestre. Hvis babyen fødes før uge 37, øges risikoen for umodne organer, vejrtrækningsbesvær, infektioner og udviklingsforstyrrelser. Og risikoen stiger, jo før fødslen sker. Selvom lægevidenskaben kan hjælpe mange præmature babyer, er det langt fra alle, og for tidlig fødsel er på verdensplan stadig den største dødsårsag blandt børn under fem år. Derfor er der al mulig grund til at sikre en normal graviditet og have gode kostvaner. Derudover anbefales gravide at indtage tilskud af folinsyre og D-vitamin, især for at for at forebygge neuralrørsdefekt og knogleskørhed. Man har dog ikke kendt så meget til, hvorvidt gravides indtag af A-vitamin og flerumættede fedtsyrer som omega-3 og omega-6 påvirker risikoen for at føde for tidligt. Derfor havde det nye studie til formål at undersøge dette nærmere.
Studiet inkluderede 8.897 kinesiske gravide deltagere, hvoraf de 880 fødte for tidligt, og de resterende 8.017 fungerede som kontrolgruppe. Alle de gravide deltagere var fra marts 2018 til marts 2019 registreret i det kinesiske børnehospital Perinatal Medicine Center and Gansu Provincial Maternity and Child-Care Hospital.
Deltagernes indtag af næringsstoffer blev vurderet ud fra en statistisk analyse af spørgeskemaer, som befandt sig i en database. Disse oplysninger blev så sammenlignet med, hvorvidt de gravide fødte til tiden eller før uge 37, hvor babyen betragtes som præmatur.

Studiet afslørede følgende:

• Et for lavt indtag af A-vitamin og flerumættede fedtsyrer som omega-3 og omega-6 i tredje trimester øgede risikoen for tidlig fødsel
• Der var en U-formet sammenhæng i tredje trimester, hvilket især betyder, at en for stor indtagelse af A-vitamin og flerumættede fedtsyrer som omega-6 også øger risikoen for tidlig fødsel

Forskerne konkluderer derfor, at for tidlig fødsel kan være forbundet med mangel på A-vitamin og flerumættede fedtsyrer, både før undfangelsen og under graviditeten. På den anden side bør gravide heller ikke få for meget af disse næringsstoffer. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får tilstrækkeligt med A-vitamin og flerumættede fedtsyrer – både før og under graviditeten.

A-vitamins betydning for graviditeten

A-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, der spiller en vigtig rolle for moderkagens funktioner, fostrets udvikling og immunsystemets kapacitet. Epidemiologiske studier indikerer, at A-vitaminmangel hænger signifikant sammen med komplikationer under graviditeten.
Ren A-vitamin (retinol) findes i animalske kilder som lever, leverpostej, fede fisk, æg, smør og ost. Forstadiet beta-caroten findes i vegetabilske kilder som gulerødder, spinat, tomater og peberfrugt.
Anbefalet daglig dosis, RI, ligger på 800 mikrogram, hvilket man sagtens kan få fra en alsidig og sund kost. Men på verdensplan er A-vitaminmangel en af de mest udbredte mangeltilstande.
Gravide og ammende bør dog ikke indtage mere end 1.000 mikrogram A-vitamin dagligt, da det kan skade fostret og modermælken. Derfor bør gravide ikke spise ren lever, der indeholder særlig meget A-vitamin, eller tage vitamintilskud, med mindre de er beregnet til gravide.

Omega-3- og omega-6-fedtsyrernes betydning for graviditeten

Omega-3- og omega-6-fedtsyrerne findes i cellernes membraner, hvor de regulerer inflammation og en lang række metaboliske processer, der også har betydning for graviditeten og fostrets udvikling. Det er vigtigt, at de to fedtsyrer indtages i den rette balance, så de mange metaboliske processer forløber normalt.
Fed fisk indeholder omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som har særlig stor betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Det viser sig desuden, at gravide, som har lave niveauer af disse omega-3-fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer af disse omega-3-fedtsyrer. Det fremgår af et tidligere dansk-amerikansk studie, som er publiceret i Harvard Gazette.
Det er ligeledes et problem, at mange gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for indholdet af kviksølv, der er højest i større rovfisk som tun. Gravide bør derfor tilstræbe at spise fed fisk som ansjoser, sild, makrel og vildlaks, som er længere nede i fødekæden, eller tage tilskud af fiskeolie af god kvalitet.
Gode kilder til omega-6-fedtsyrer er nødder, kerner, frø samt animalske produkter som æg og kød. Men den moderne kost indeholder ofte alt for mange omega-6-fedtsyrer fra forskellige planteolier (fx fra tidsel, solsikke, majs, vindrue) samt margarine, dressinger, friture, chips, pomfritter, mayonnaise, pålægssalater, færdigretter og andet industrielt mad. Dette giver ofte en ubalance med omega-3-fedtsyrerne, hvilket kan skade helbredet som helhed. Som det fremgår, øger ubalancen også risikoen for tidlig fødsel samt andre komplikationer under graviditeten.

Referencer

Lei Cao et al. Maternal dietary vitamin A and polyunsaturated fatty acids intake and risk of preterm birth; a nested case-control study. PeerJ 2026

Chris Sweeney. Pregnant women encouraged to eat cold-water fish. The Havard Gazette 2018