D-vitamintilskud som terapi mod influenza og luftvejssygdomme

Det er ikke tilfældigt, at mange rammes af influenza og andre luftvejssygdomme i løbet af vinterhalvåret, hvor D-vitaminmangel er mere udbredt. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrition Reviews, beskriver forfatterne, hvordan D-vitamin har betydning for flere dele af vores højtudviklede immunforsvar. Derudover er D-vitamin med til at regulere de inflammatoriske processer. Denne funktion er livsvigtig, da en overaktivering af immunforsvaret i form af hyperinflammation kan gøre influenza og andre luftvejsinfektioner komplicerede og i værste fald livstruende. Man bør derfor sikre sig at have optimale niveauer af D-vitamin i blodet hele året.

Influenza er et globalt sundhedsproblem, der bidrager til mange sygedage, især i løbet af vinterhalvåret. Den nedsatte modstandskraft øger risikoen for komplikationer som lungebetændelse, bronkitis samt bihule- og mellemørebetændelse. Dette sker især, fordi bakterier fra slimhindernes mikroflora, der før var under kontrol, får mulighed for at sprede sig.
I svære tilfælde kan influenza udvikle en livstruende lungekomplikation, som kaldes for ARDS (acute respiratory distress syndrome). Den skyldes, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation i lungerne. Dette kan medføre kaskader af reaktioner, hvor immunceller angriber sundt væv, så blodkar lækker, blodet koagulerer, og organer svigter. Det er de samme afsporede immunologiske mekanismer, der kan gøre COVID-19 og blodforgiftning livstruende.
WHO vurderer, at der globalt dør mellem 290.000 og 650.000 mennesker årligt af influenza, hvor ældre og kronisk syge er særligt sårbare. Dette kan også skyldes, at disse sårbare grupper oftere mangler D-vitamin i blodet.
Formålet med oversigtsartiklen var at granske D-vitamins betydning for immunforsvaret og den terapeutiske rolle i relation til influenza og andre luftvejssygdomme. Via forskellige databaser (PubMed, Web og Science, Scopus og Google Scolar) og relevante søgeord indhentede forskerne en række kontrollerede studier, som var publiceret inden for de sidste 12 år. Disse studier inkluderede både studier på mennesker og dyr.
De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, som regulerer en række genaktiviteter via tænd-sluk-mekanismer. Alle immunforsvarets celler og væv har også receptorer for D-vitamin, hvor oversigtsartiklen kommer nærmere ind på D-vitamins betydning for følgende funktioner:

• Det medfødte immunforsvar
  D-vitamin booster dannelsen af antibiotiske peptider i luftvejene, som beskytter lungerne og slimhinderne mod konstante angreb fra vira, bakterier og svampe. D-vitamin aktiverer fagocytter (monocytter, makrofager og granulocytter), når diverse smittekim skal destrueres. Det medfødte immunforsvar bekæmper således de fleste smittekim uden symptomer. Makrofager fungerer desuden som budbringere, der giver besked om smitte til det erhvervede immunforsvar, hvis der er brug for forstærkning.
• Det erhvervede immunforsvar
  Denne del af immunforsvaret udvikles efter fødslen. Det består at T-celler og B-celler. Aktivering af T-celler giver den bedste beskyttelse og immunitet i forbindelse med virusinfektioner som influenza. B-cellerne har især betydning for immunforsvarets beskyttelse mod bakterier og dannelse af antistoffer.
• Regulering af cytokiner og inflammation
  De hvide blodlegemer kommunikerer ved at udskille forskellige cytokiner. Cytokiner kan også iværksætte feber. Der findes mange forskellige cytokiner, hvor nogle er pro-inflammatoriske, og andre er anti-inflammatoriske. Dannelsen af cytokiner bør være i balance, så vi effektivt kan bekæmpe infektioner, og så der ikke opstår kroniske inflammation eller livsfarlig cytokinstorm og hyperinflammation.

I oversigtsartiklen beskriver forskerne, hvordan D-vitamin kan booste de antibiotiske peptider i luftvejene, styrke det medfødte og erhvervede immunforsvar og ikke mindst regulere dannelsen af de pro-inflammatoriske og anti-inflammatoriske cytokiner.
I henhold til en række randomiserede kontrollerede studier (RCT) og observationsstudier tyder det desuden på, at optimering af blodets D-vitaminhold med D-vitamintilskud kan bidrage til at forebygge smitte med influenza og forebygge diverse komplikationer, især blandt sårbare grupper.

D-vitamintilskud som relevant terapi mod influenza og mange kroniske sygdomme

Da sommersolens påvirkning af huden er den primære kilde til D-vitamin, kommer mange i underskud i løbet af vinterhalvåret. Mangel på sommersol, aldringsprocesser, mørk hudfarve, overvægt og kroniske sygdomme bidrager til udbredt mangel.
D-vitamins optimale effekt kræver desuden, at blodets indhold af vitaminet ligger højere end de officielle minimumsværdier, som er 50 nmol/L. Det fremgår af en tidligere oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Her henviser forskerne til en række befolkningsstudier, hvor højere koncentrationer af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for luftvejsinfektioner og en række kroniske sygdomme.
Koncentrationen af D-vitamin i blodet bør derfor ligge over 75 nmol/l, og det kan man som regel opnå, hvis man tager et dagligt D-vitamintilskud på 50 mikrogram. Sårbare grupper og individer, som af genetiske årsager udnytter vitaminet dårligt, kan godt have brug for mere. EFSA (det europæiske fødevaresikkerhedsråd) har fastsat en øvre sikker grænse for dagligt indtag på 100 mikrogram.

Referencer:

Achyut Pandey et al. Vitamin D and Influenza: Immunological and Therapeutic Potential for Respiratory Health. Nutrition Reviews 2026

William B Grant et al. Vitamin D: Evidence-Based Health Benefits and Recommendations for Population Guidelines. Nutrients 2025

Immunomodulatory Effects of Vitamin D in Respiratory Tract Infections and COVID-19 in Children. Nutrients 2023

{loadposition myposition33