Et forstyrret blodsukker hænger sammen med træthed, overvægt og en række kroniske sygdomme som diabetes, kredsløbssygdomme, PCOS og nonalkoholisk fedtlever. Kost og livsstil har som bekendt stor betydning, men det tyder desuden på, at tilskud af Q10 kan have en moderat positiv effekt på blodsukker-kontrollen hos patienter med type 2-diabetes. Den fremgår af en ny paraply-metaanalyse, som er publiceret i Endocrinology Diabetes & Metabolism. Her kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor mange diabetikere mangler Q10, og hvilke egenskaber coenzymet også har i forbindelse med energiomsætningen og som en vigtig antioxidant.

Selen indgår i en række selenholdige proteiner med betydning for blandt andet nervesystemet. De fungerer også som antioxidanter, der beskytter cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress. Et spansk befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, viser, at indtaget af selen og blodets selenindhold kan hænge sammen med universitetsstuderendes intellektuelle og kognitive præstationer.

Forhøjet urinsyre i blodet (hyperurikæmi) er en udbredt metabolisk forstyrrelse, som kan føre til udfældning af krystaller i leddene og urinsyregigt (podagra). Forhøjet urinsyre øger også risikoen for hjerte-kar-sygdomme. Det tyder samtidigt på, at patienter, som mangler D-vitamin, har en endnu større risiko for at udvikle hjerte-kar-sygdomme, herunder åreforkalkning og forsnævring af hjertets kranspulsåre, viser et større kinesisk befolkningsstudie, som er publiceret i PLoS One.

Type 2-diabetes er præget af insulinresistens, oxidativ stress og andre metaboliske forstyrrelser. Som følge heraf øges risikoen for overvægt, træthed, hjertekarsygdomme, nerveskader, rejsningsproblemer og andre symptomer. Kost og livsstil har stor betydning, og det tyder nu på, at tilskud af zink hænger sammen med forbedringer af insulinfølsomheden, blodsukkeret og markører for oxidativ stress hos individer med diabetes. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Endocrinology, Diabetes & Metabolism.

Vi behøver jod til stofskiftet, nervesystemet, de kognitive funktioner og immunforsvaret. Derudover er jod afgørende for barnets vækst og udvikling. Men selvom køkkensalt og bagerbrød er beriget med jod i Danmark og mange andre lande, er jodmangel stadig et udbredt sundhedsproblem, som øges i takt med, at der kommer flere vegetarer og veganere. Jodmangel øger blandt andet risikoen for struma, lavt stofskifte, nedsat modstandskraft, dårlig fertilitet og brystkræft. Gravide, der mangler jod, risikerer fosterskader, og børn der mangler jod, risikerer mental retardering eller dværgvækst. På den anden side, skal vi heller ikke have for meget jod, da det også kan forårsage helbredsproblemer, viser en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

De fleste af kroppens celler og væv har receptorer for D-vitamin, også i hjernen og nervesystemet. Det tyder desuden på, at ældre, som tager et stort dagligt D-vitamintilskud, klarer sig 13 procent bedre i kognitive tests sammenlignet med ældre, som ikke tager et stort dagligt tilskud, viser et studie fra Emory University i USA. Forskerne antager derfor, at store D-vitamintilskud kan bidrage til at reducere tidlige stadier af kognitiv svækkelse, tidlige tegn på demens og søvnproblemer.

Type 2-diabetes bliver ofte meget mere kompliceret af diabetisk neuropati, som er en snigende tilstand forbundet med dårligt kredsløb, øget sygelighed og i værste fald amputation. Kost og levevis har stor betydning for udvikling af sygdommen, som skyldes forstyrrelser i omsætningen af blodsukker og fedtstoffer. Det tyder nu på, at tilskud af organisk selengær signifikant kan forbedre insulinfølsomheden, blodsukkeret og livskvaliteten hos patienter med diabetisk neuropati. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som er publiceret i European Journal of Nutrition.

Det er almindelig kendt, at for meget mavefedt øger risikoen for kronisk inflammation, hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og forhøjet blodtryk. Kombinationen af for meget mavefedt og mangel på D-vitamin ser også ud til yderligere at øge risikoen for kroniske sygdomme og tidlig død hos personer over 50 år. Det fremgår af et studie, publiceret i Diabetes, Obesity and Metabolism, hvor forskerne også beskriver, hvordan D-vitamin beskytter mod tidlig død. Det kan derfor være en sundhedsmæssig fordel at tjekke, om livvidden er tilpas, og om blodets niveau af D-vitamin er optimalt hele året.

Infektioner med herpes simplex virus, HSV, er meget udbredte. HSV-1 giver typisk forkølelsessår på læberne, hvorimod HSV-2 typisk fører til smertefulde blærer og sår på kønsdele, balder eller lår. HSV smitter ved direkte kontakt, og efter første udbrud ligger HSV i dvale i nervecellerne resten af livet. Mange oplever dog, at HSV popper op igen og igen med nye udbrud. I svære tilfælde kan der også optræde alvorlige komplikationer. Et befolkningsstudie publiceret i BMC Infectious Diseases tyder dog på, at et moderat indtag af zink har en beskyttende effekt.

Hvis en kvinde føder før uge 37, er babyen præmatur, og jo tidligere babyen fødes, desto større er risikoen for komplikationer, dødsfald eller alvorlige senfølger. Kosten under graviditeten har som bekendt stor betydning, og det tyder nu på, at mangel på A-vitamin og omega-3-fedtsyrer som EPA og DHA øger risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af et større kinesisk studie, hvor forskerne også beskriver, hvilken rolle disse næringsstoffer spiller for graviditeten. Gravide bør derfor være opmærksomme på, hvordan de får nok A-vitamin og omega-3-fedtsyrer men samtidigt undgå at få for meget A-vitamin og/eller for mange omega-6-fedtsyrer.

Den mest udbredte kræftform i skjoldbruskkirtlen kaldes for papilært skjoldbruskkirtelcarcinom. Selvom prognosen er god, oplever mange en forringet livskvalitet. Det tyder desuden på, at mangel på D-vitamin er meget udbredt blandt patienter med papilært skjoldbruskkirtelcarcinom, hvilket bidrager til kronisk træthed, muskelsvaghed, vægtforøgelse og andre symptomer. D-vitamintilskud ser dog ud til at kunne reducere symptomerne og forbedre livskvaliteten, fremgår det af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Man skal dog være opmærksom på, at mange har brug for større tilskud, hvis blodets indhold af D-vitamin skal optimeres.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi. Mange, som har problemer med vægtforøgelse og blodsukkeret har desuden prædiabetes, ofte uden at vide det.
Kost og levevis har stor betydning, og det tyder desuden på, at tilskud af magnesium kan forbedre blodsukkeret og fedstofprofilen hos voksne med prædiabetes. Det fremgår af en større metaanalyse, som er publiceret i Journal of Diabetes & Metabolic Disorders. På sigt kan det svare sig at få mere magnesium gennem en grov og grøn kost og samtidigt få nok protein og sunde fedtstoffer til regulering af blodsukkeret og vægten.

Antallet af kræfttilfælde stiger alarmerende, og selvom behandlingerne er blevet bedre, har de overlevende stadig en øget risiko for tidlig død som følge af flere årsager. Et større indtag af omega-3-fedtsyrer ser imidlertid ud til at medføre længere levetid, fremgår det af et befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrition Research Journal. Forskerne beskriver, hvordan omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA fra fed fisk og fiskeolie ikke alene har betydning for kræftpatienternes langsigtede overlevelse men også som led i selve kræftforebyggelsen via forskellige biologiske mekanismer.

Sunde tænder er vigtige for det generelle helbred og den ydre fremtoning. I denne forbindelse spiller sporstoffet selen en beskyttende rolle for tandsundheden via immunforsvaret, regulering af inflammation og som antioxidant, der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress. Selentilskud kan derfor være en lovende terapi til forbedring af tandsundheden og som led i behandling af paradentose og andre tandsygdomme, viser en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Trace Elements in Medicine and Disease. Det tyder desuden på, at supplerende tilskud af Q10 kan forbedre effekten på tandsundheden.

Et højere niveau af C-vitamin i blodet og hjernen hænger sammen med en sundere hjernestruktur og et stærkere hjernenetværk hos ældre voksne. Det fremgår af et stort japansk befolkningsstudie, som er publiceret i PLOS One. Forskerne fandt desuden, at personer med lavere indhold af C-vitamin i blodet havde tendens til mindre grå substans i hjernen og svagere forbindelser i hjernens netværk, der relaterer til hukommelse, opmærksomhed og andre kognitive funktioner. Så hvorfor har C-vitamin egentlig så stor en betydning for hjernesundheden, og hvordan får man nok?

Knogleskørhed og knoglebrud er forbundet med mange komplikationer og tidlig død, især hos ældre. Millioner af mennesker tager derfor calciumtilskud, D-vitamin eller begge dele i kombination for at støtte knoglesundheden. Men ifølge en ny metaanalyse, som er publiceret i The British Medical Journal, giver disse tilskud ingen eller kun en ringe effekt. Det tyder desuden på, at store mængder calcium i blodet fra diverse tilskud øger risikoen for åreforkalkning, blodpropper og cellestress. Man bør derfor være opmærksom på, at knoglesundhed også handler om magnesium og K2-vitamin, som hjælper med at fjerne calcium fra blodbanen og indlejre det i knoglerne.

Sporstoffet selen indgår i forskellige selenholdige proteiner med betydning for det generelle helbred. Selenmangel øger derfor risikoen for en lang række sygdomme, herunder tyk- og endetarmskræft, som er en af de førende årsager til kræftdødsfald ifølge en ny metaanalyse publiceret i BMC Public Health.

Skader på cellernes DNA kan medføre dysfunktioner, celledød, hurtigere aldringsprocesser samt mutationer, der i værste fald kan udvikle sig til kræft. Kroppen har dog et avanceret reparationssystem til at udbedre disse skader. Det tyder desuden på, at melatonin spiller en vigtig rolle, hvad angår reparation af skader på cellernes DNA, når vi sover. Det fremgår af et placebokontrolleret canadisk studie på skifteholdarbejdere, som fik tilskud af melatonin grundet en forstyrret døgnrytme. Det er påvist, at egenproduktionen af melatonin daler med alderen og ved for meget lyspåvirkning fra skærme og andre kilder om aftenen. Mange tager derfor tilskud melatonin for at forbedre søvnen, og som sidegevinst får cellerne tilsyneladende en bedre beskyttelse mod diverse DNA-skader.

Nervebetændelse (neuropati) kan forårsage føleforstyrrelser, nervesmerter, muskeltræthed, kramper og komplicerede sår. Diabetisk neuropati øger risikoen for amputation. Nervebetændelse er et stort globalt sundhedsproblem, og ifølge en oversigtsartikel, som er publiceret i Current Nutrition Reports, hænger mangel på B1-vitamin og B12-vitamin sammen med de klassiske nervebetændelser.

Astma er en af de mest udbredte kroniske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning for den stigende forekomst. Det tyder desuden på, at den udbredte mangel på D-vitamin øger risikoen for astma i barndommen og ungdommen, og at symptomerne bliver værre, viser en metaanalyse, som er publiceret i Pediatric Pulmonology.

Cellernes energiproduktion foregår i mitokondrierne, hvor Q10 spiller en nøglerolle i forbrændingen af de to primære brændstoffer: kulhydrater og fedtstoffer, der nedbrydes til blodsukker og fedtsyrer. Derudover kræver cellernes optagelse af blodsukker chrom, og mitokondriernes optagelse af fedtsyrer kræver et stof, der hedder karnitin. Kød og andre animalske produkter indeholder i forvejen karnitin, og derfor giver disse fødevarer en god fedtforbrænding. Kroppen kan også danne mindre mængder af karnitin, og dette kræver C-vitamin.
Du kan også læse om et dansk/norsk studie, der afslørede, hvordan mus skal spise seks gange flere kalorier for at tage ét gram på, når fedtstoffer kombineres med et højt proteinindtag. Omvendt giver fedtstoffer kombineret med kulhydrater en dårlig energiudnyttelse med fare for overflødig fedtdeponering og stigende overvægt.