Zinks betydning for hjernen, nervesystemet og det terapeutiske potentiale

Zink indgår i flere hundrede enzymprocesser, der har betydning for cellernes signalering, den generelle sundhed og kroppens primære antioxidantforsvar. Zink har også betydning for hjernen og nervesystemet på flere parametre. Mangel på zink og en forstyrret omsætning kan derfor bidrage til udviklingen af Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, sklerose og andre neurodegenerative sygdomme. Det tyder desuden på, at tilskud af zink har et terapeutisk potentiale, der blandt andet inkluderer beskyttelse af nerveceller og regeneration af ødelagte nerveceller. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Molecular Neurobiology.

Gennem hele livet har zink betydning for cellernes vækst, udvikling og aktivitet. Mineralet indgår i flere hundrede enzymer, forskellige transportproteiner og såkaldte transkriptionsfaktorer, der sørger for, at en stor procentandel af cellernes gener aktiveres efter behov. Zink indgår også i den primære antioxidant SOD (superoxid dismutase), der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange skadelige frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter. Vi danner alle frie radikaler under iltomsætningen og andre metaboliske processer, og mængden øges gevaldigt af aldringsprocesser, tobaksrygning, forgiftninger samt kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme.

Derfor indeholder hjernen en del zink

Zink har betydning for udvikling af fostrets hjerne, og gennem hele livet indgår zink i en lang række neurologiske funktioner. Derfor er zink også et af de spormineraler, der findes mest af i centralnervesystemet, næstefter jern.
I hjernen er zinkhomøostasen et udtryk for den lokale zinkbalance, der blandt andet inkluderer optagelsen af zink via blod-hjerne-barrieren, aktiviteten af forskellige transportproteiner, som transporterer zink ind i cellerne, og aktivering af cellernes gener. Zink påvirker således aktiviteten af nerveceller og stamceller i hjernen
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på zinks rolle i forbindelse med hjernen og nervesystemet, som fremgår af følgende:

• Regulering af særlige signalveje
  Herunder PI3K/akt og MAPK, der regulerer flere essentielle cellefunktioner
• Neurotransmission
  Den proces, hvor neurotransmittere frigives fra en nervecelle og binder sig til en anden nervecelles receptorer for at iværksætte en effekt
• Synaptisk plasticitet
  Hjernens evne til at ændre og styrke forbindelserne mellem nervecellernes aktivitet i forbindelse med nye fysiske og mentale udfordringer
• Neurogenese
  Dannelse af nye nerveceller i centralnervesystemet. I menneskehjernen findes der stamceller, der kontinuerligt danner nye nerve- og gliaceller (støtteceller)

Det tyder samtidigt på at zinkmangel og ubalancer i hjernens zinkhomøostase øger risikoen for udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og sklerose.

Zinktilskuds terapeutiske effekt

I den nye oversigtsartikel henviser forfatterne til en række kontrollerede studier, der afslører, at zinktilskud har følgende terapeutiske effekt, hvad angår skader på nerveceller:

• Forbedring af aktivitet i synapserne
  Det betyder, at diverse signalmolekyler fungerer bedre
• Forbedring af neurogenese
  Det betyder en bedre evne til at danne nye nerve- og støtteceller
• Reducering af apoptose.
  Apoptose er proces, hvor nerveceller og andre celler foretager programmeret celledød, når cellerne er udslidte eller ødelagte af oxidativ stress og andre skadelige påvirkninger
• Forbedring af hukommelsen ved skader på nerveceller
  Skaderne kan for eksempel opstå i forbindelse med aldringsprocesser, oxidativ stress og traumer
• Kræftforebyggende egenskaber
  Disse tilskrives især zinks rolle som antioxidant, der beskytter cellerne mod DNA-skader og efterfølgende apoptose

Forskerne kommer desuden ind på, at zink har betydning for heling af ødelagt væv, heling af hudsår samt forskellige medicintypers bivirkninger.
Forskerne konkluderer derfor, at zink spiller en undervurderet rolle, hvad angår hjernen og nervesystemets funktioner, inklusive de regenerative og helende processer. Forskerne efterlyser desuden nye terapier, hvor zink anvendes mere målrettet i forebyggelsen og behandlingen af neurodegenerative sygdomme og hjælp til hjernens heling efter lokale skader og traumer.

Zinkkilder og hvorfor mangler er udbredt

Vi har lettest ved at optage zink fra skaldyr, kød, lever, fisk, æg og andre animalske kilder. I vegetabilske kilder som korn, frø og bælgfrugter er zink bundet til fytin, hvilket betyder at veganere og vegetarer let kommer i zinkmangel. Aldringsprocesser, vanddrivende medicin, syreneutraliserende medicin og miljøgifte kan desuden gøre det vanskeligere at optage eller udnytte zink.
Det antages derfor, at knap halvdelen (46 %) af verdens befolkning mangler zink, hvilket er et alvorligt helbredsproblem, som blandt andet kan skade hjernen og centralnervesystemet.

Referencer:

Sindhoora Bellavi Umesh et al. The Impact of Zinc on cellular Dynamics, Brain Function, and its Therapeutic Potential in Neural Regeneration. Molecular Neurobiology, 2026 Feb 12

Che Li et al. The Important Role of Zinc in Neurological Diseases. Biomolecules. 2023

Simone Passarelli et al. Global estimation of dietary micronutrient inadequacies: a modeling analysis. The Lancet Global Health 2024

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om zink