Udbredt selenmangel forudsiger høj risiko for tarmkræft

Sporstoffet selen indgår i forskellige selenholdige proteiner med betydning for det generelle helbred. Selenmangel øger derfor risikoen for en lang række sygdomme, herunder tyk- og endetarmskræft, som er en af de førende årsager til kræftdødsfald ifølge en ny metaanalyse publiceret i BMC Public Health.

Tarmkræft (tyk- og endetarmskræft) starter i tarmens slimhinde fra godartede polypper. Sygdommen er ofte symptomfri i de tidlige stadier, og senere kan der komme symptomer som ændrede afføringsvaner, almen utilpashed, mavesmerter, blod i afføringen og blodmangel. Tarmkræft rammer på verdensplan knap to millioner mennesker om året, og tallet er stigende. Selvom tarmkræften opdages tidligt og behandles med operativ fjernelse af kræftsvulsten, er der fortsat en stor risiko for tilbagefald, og det er kun omkring halvdelen af patienterne, der er i live efter fem år.
Derfor er der al mulig grund til at gøre mere ud af forebyggelsen, hvor især kost og levevis har stor betydning. Da det i forvejen er kendt, at selen har flere kræftforebyggende egenskaber, og selenmangel er udbredt i Europa og mange andre områder i verden, ville et hold forskere undersøge nærmere, hvorvidt selenmangel kan forudsige risikoen for at få tarmkræft.
Ved hjælp af relevante søgeord i databaser som PubMed, Embase og Web of Science indhentede forskerne 16 relevante studier, der omhandlede sammenhængen mellem selen og risikoen for at få tarmkræft. Metaanalysen, der inkluderede knap 200.000 deltagere, omhandlede mere konkret disse deltageres daglige indtag af selen samt selenkoncentrationen i blod og forskellige væv.

Et højere selenindtag har en potentiel rolle i forebyggelsen af tarmkræft

Overordnet afslørede studiet, at et højere indtag af selen hang signifikant sammen med en lavere risiko for at få tarmkræft. Der var således et omvendt forhold mellem selenindtaget og risikoen for at få tarmkræft i henhold til to større befolkningsstudier og case-kontrol-studier.
Analyser af undergrupper afslørede desuden en signifikant omvendt sammenhæng mellem selenindtaget og risikoen for tyktarmskræft i populationer fra Europa og Australien.
Forskerne konkluderer derfor, at et højere selenindtag hænger sammen med en lavere risiko for at udvikle tarmkræft. Derfor har selen også en potentiel rolle i forebyggelsen af tarmkræft.

Selen spiller flere roller for tarmsundheden og kræftforebyggelsen

I introduktionen til den nye metaanalysen og i et andet relevant studie (Jinzhong Cai et al.2022), som vi tidligere har omtalt på denne hjemmeside, kommer forfatterne nærmere ind på de forskellige selenholdige proteiners rolle i forbindelse med tarmsundheden samt forebyggelsen af tarmkræft og andre kræftformer. Det fremgår kort opsummeret af følgende:

• Betydning for udnyttelsen af Q10 og cellernes normale energiomsætning, der foregår i mitokondrierne
• Regulering af cellesignalering og signalveje, som er afgørende for mange cellefunktioner
• Regulering af apoptose, hvor ødelagte eller nedslidte celler begår programmeret selvmord. Denne evne har kræftceller ikke
• Indgår i forskellige antioxidanter som glutathionperioxidaser (GPX´er) og thioredoxin reductase (TrxR). Disse antioxidanter modvirker oxidative skader på celler, DNA og mitokondrier forårsaget af frie radikaler
• Betydning for immunforsvaret, der blandt andet skal bekæmpe skadelige bakterier og toksiner fra føden og en forstyrret tarmflora samt abnorme celler
• Bidrager til at regulere kronisk inflammation, der øger risikoen for tarmkræft og mange andre sygdomme
• Betydning for visse gavnlige tarmbakteriers enzymfunktioner. Dette gælder blandt andet en særlig selenrig mælkesyrebakterie (Lactobacillus rhamnosa SHA113), der modvirker skader på tarmslimhinden ved at danne en beskyttende forbindelse

Selenkilder og tilskud i relation til forebyggelse af tarmkræft

De bedste kilder til selen er indmad, kød, fisk, æg, korn og paranødder. Men da jorden er selenfattig i Europa og mange andre steder, afspejler det sig i afgrøderne, hvilket er er en væsentlig årsag til udbredt selenmangel.
I Danmark ligger de officielle daglige selenanbefalinger på 55 mikrogram, men mange får slet ikke disse mængder gennem kosten. Flere studier tyder desuden på, at vi nærmere behøver 100-200 mikrogram selen dagligt for at mætte alle de selenholdige proteiner.
Forfatterne bag den nye metaanalyse henviser i denne forbindelse til forskellige studier, hvor man har givet tilskud af selen. Her skal især nævnes NPC-studiet (Nutritional Prevention of Cancer), hvor tilskud af 200 mikrogram selengær dagligt i flere år til deltagere med et lavt selenindhold i blodet (≤ 113,4 ng/ml) viste en reduktion på omkring 50 procent af udbredte kræftformer, herunder tarmkræft. Derimod viste et senere studie kaldet SELECT ikke nogen kræftforebyggende effekt i forbindelse med selentilskud. Dette skyldes primært, at deltagerne i SELECT-studiet i forvejen havde høje selenniveauer i blodet. Derudover gav man selen i form af selenmethionin, som er en helt anden selenforbindelse.
Det betyder derfor, at selentilskud kun er relevant, hvis man vil forebygge eller rette op på selenmangel i blodet. Derudover bør tilskud være i form af selengær, som giver en dokumenteret bedre optagelighed og udnyttelse.
På den anden side skal vi heller ikke have for meget selen, og ifølge WHO ligger den øvre sikre grænse på 400 mikrogram daglig.

• Selenmangel er udbredt i Europa, især grundet en udpint jord
• Ifølge det epokegørende NPC-studie kan tilskud af selengær til deltagere med et lavt selenniveau i blodet reducere risikoen for tarmkræft og flere andre kræftformer med omkring 50 procent.

Referencer:

Jiacheng Ying et al. Low level of selenium predicts high incidence of colorectal cancer. BMC Public Health. 2026 Springer Nature

Jinzhong Cai et al. Advances in the study of selenium and human intestinal bacteria. Frontiers in Nutrition. 14 December 2022.