Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag. Men allerede i 2013 påviste den svenske professor og hjertelæge Urban Alehagen, at tilskud med selen og Q10 til ældre mennesker styrker hjertet og halvere risikoen for dødsfald. Senere opfølgninger af studiet viste, at de to tilskud også har en langtidseffekt på levetiden, og det stopper ikke her. For i et nyt studie, som er publiceret i European Journal of Nutrition, påviser Alehagen mere detaljeret, hvordan selen og Q10 har en positiv virkning på oxidativ stress, inflammation og adskillige biomarkører, som har relation til hjertet og kredsløbet. Alehagen forklarer også, hvorfor det kan være svært at få nok Q10 og selen gennem hele livet.

Risikoen for at få demens og neurologiske sygdomme stiger med alderen. Kosten betyder meget, og det antages, at udbredt mangel på K2-vitamin spiler en særlig rolle. For at teste hypotesen har en gruppe forskere målt niveauet af K2-vitamin i hjerner hos afdøde, ældre mennesker. Forskerne fandt, at hjerner med højere koncentrationer af K2-vitamin hang signifikant sammen med færre tilfælde af kognitivt forfald, demens og Alzheimers sygdom. Det skyldes blandt andet, at K2-vitamin modvirker forkalkninger samt ansamlinger af skadelige proteiner og inflammation i hjernen. Studiet, der er publiceret i tidsskriftet Alzheimer’s & Dementia, kaster nyt lys over K-vitamins potentiale for hjernesundheden, og hvor vigtigt det er at få nok.

Tarmkræft hører til de hyppigste kræftformer, og kosten har stor betydning. Ikke desto mindre har kendskabet til mineralers interaktioner og forebyggende virkning været begrænset. Tidligere studier har allerede vist, at calcium og selen har en forebyggende effekt. Det ser samtidig ud til, at større selenmængder i blodet forbedrer effekten af calcium. Det fremgår af et nyt polsk studie, som er publiceret i BMC Nutrition. Forskerne påpeger samtidig, at selenmangel er udbredt i Europa, og at der kan være behov for tilskud.

Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Dette har vakt øget bekymring for folkesundheden, hvilket inkluderer gravide og deres børn. Flere studier viser nu, at mangel på D-vitamin er forbundet med mange komplikationer under graviditeten som svangerskabsforgiftning, øget risiko for tidlig fødsel og kejsersnit. Der er også øget risiko for, at barnet får en lav fødselsvægt, svage knogler og senere udvikler bronkitis, astma, diabetes type-1, sklerose og autisme. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne påpeger derfor, at det er nødvendigt med tilskud, som retter op på manglerne hos både gravide og børn i forebyggelsen og behandlingen af de mange alvorlige komplikationer og sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at disse tilskud optimerer blodets niveau.

Medfødt hjertefejl er på verdensplan den mest almindelige fødselsdefekt. Sygdommen er forbundet med mange komplikationer og øget risiko for, at barnet dør. Moderens ernæringstilstand har stor betydning for fostrets udvikling, og et kinesisk forskerhold har nu set nærmere på, hvilken effekt zink, selen og kobber har på udvikling af sygdommen. Forskerne fandt, at et relativt højt indtag af selen og zink reducerede risikoen for, at barnet udvikler medfødt hjertefejl. Forskerne efterlyser derfor mere fokus på de to mineraler under graviditeten og relevante tilskud.

Magnesium har betydning for flere hundrede enzymprocesser, som også inkluderer vores fordøjelse. Magnesium indgår i forskellige forbindelser, og det har længe været kendt, at magnesiumoxid har en afførende virkning. Men da denne magnesiumforbindelse virker lokalt i tarmen og er svær at optage, vil den ikke rette op på en magnesiummangel i kroppen. I denne artikel ser vi derfor nærmere på magnesium i kosten, forskellige magnesiumforbindelsers optagelighed og magnesiums betydning for fordøjelsen og nervesystemet, som er tæt relateret. Vi ser også på andre symptomer, som kan forårsages af magnesiummangel.

Mange har sygdommen non-alkoholisk fedtlever som er relateret til overvægt og diabetes uden at vide det, og kosten har stor betydning. Et kinesisk studie har afsløret, at B12-vitamin spiller en særlig rolle. Forskerne antager derfor, at B12-vitamins metabolisme i kroppen har et terapeutisk potentiale til at spore og behandle sygdommen og forskellige komplikationer.

Der er en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin og den stigende forekomst af Parkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge. I en oversigtsartikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitamins betydning for nervesystemet og hjernesundheden. Det vil derfor være relevant at tage tilskud, som optimerer blodets niveau af D-vitamin i forebyggelsen og som led i behandlingen af sygdommen.

Gennem de sidste årtier er antallet af børn og unge med ADHD steget voldsomt, og kosten betyder meget. I denne forbindelse viser et nyt amerikansk-canadisk studie, at tilskud med alle essentielle vitaminer og mineraler kan forbedre humøret, koncentrationen og andre følelsesmæssige forstyrrelser hos børn med ADHD. Kosttilskuddene kan også forbedre børnenes vækst.

Nogle vælger at spise råkost til kød- og fiskeretter eller som rå veganerdiæter, fordi de tror, at det er sundere og giver ekstra energi. Men der er faktisk nogle grønsager, som bliver meget sundere og bidrager med flere antioxidanter, når de bliver opvarmet. Og det er tomater, peberfrugter, gulerødder, spinat og svampe. Man skal også huske, at rå svampe indeholder forskellige giftstoffer, der nedbrydes ved opvarmning.

Vi skal passe godt på vores øjne hele livet, så vi så vidt muligt kan bevare det gode syn. I denne forbindelse har vores øjne brug for en række vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som har betydning for cellernes funktion og beskyttelse mod oxidativ stress. Her kan du læse mere om hvordan A-vitamin, C-vitamin, E-vitamin B-vitaminer, zink, selen, visse omega-3 fedtsyrer og Q10 har afgørende betydning for øjnenes sundhed. Vi kommer også ind på nogle særlige antioxidanter, der for eksempel findes i æg, laks, spinat, broccoli, rød peber og ægte blåbær.

- og almindelige tilskud kan være utilstrækkelige

B12-vitamin findes kun i animalske kilder. Derfor risikerer veganere og vegetarer at komme i underskud. Hvis børn mangler B12-vitamin, kan det medføre en forringet motorisk udvikling og anæmi. Det fremgår af et nyt studie fra Burkina Faso, som er foretaget i et samarbejde mellem Københavns Universitet og Læger Uden Grænser. Forskerne påpeger, at mangel på B12-vitamin er et stort overset problem på verdensplan, og at almindelige tilskud er utilstrækkelige. Derfor kræver problematikken nye løsninger.

Mangel på B12-vitamin hænger sammen med træthed, dårlig hukommelse, forringelse af andre kognitive funktioner og svind af hippocampus i hjernen. Ved mangel på B12-vitamin kan tilskud dog forbedre de kognitive funktioner. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.

- så se her hvad du kan spise og gøre, så du får mere energi

Hvis du lider af enerverende træthed, koncentrationsbesvær, manglende overskud, bleghed, åndenød, svimmelhed, kuldskærhed, gentagne infektioner, blodmangel eller problemer med hud, hår og negle kan det være, at du mangler jern, som bør undersøges nærmere. Det er især fødedygtige kvinder, ældre og veganere, der mangler det livsvigtige mineral. Men spædbørn, teenagere, sportsudøvere, mælkedrankere og mange andre kan også komme i underskud. I det følgende kan du derfor læse mere om, hvordan du får mere jern gennem kosten - hvad enten du er kødspiser, pescetar eller veganer, og hvordan du bedre kan optage det.

Magnesiummangel kan føre til forskellige ubalancer i hjernen og nervesystemet, som kan udløse et migræneanfald. Det tyder samtidig på, at tilskud med magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Man skal desuden være opmærksom på andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af fostrets knogler, tandudvikling, immunforsvar og andre funktioner. Samtidig er fostret afhængig af moderens D-vitamin, som skal overføres og aktiveres. I denne forbindelse har et forskerhold kastet nyt lys over moderkagens funktion i forbindelse med fostrets udnyttelse af D-vitamin. Forskerne håber, at den nye indsigt kan bidrage til at forbedre graviditeter.

Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter cellerne. Ifølge nyere studier har selen også anti-age-egenskaber, som beskytter mod hjertekarsygdomme, kræft, demens og andre aldersrelaterede sygdomme. Selen bidrager desuden til at modvirke nedsat modstandskraft og kronisk inflammation, som også hænger sammen med aldringsprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel i Medical News Today. Et svensk studie på ældre, raske mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på hjertefunktionen, livskvaliteten og levetiden.

Der er kommet flere veganere, og der er delte meninger blandt fagfolk, hvorvidt disse plantebaserede diæter er velegnede til børn. Men nu har en gruppe polske forskere fundet, at børn på veganske diæter i gennemsnit er lavere af statur, og de har også en mindre knogletæthed i forhold til andre børn, der får kød og mejeriprodukter. Børn på veganerdiæter har desuden en højere risiko for at mangle aminosyrer, B12-vitamin, D-vitamin, A-vitamin, jern, selen, jod samt omega-3 fedtsyreren DHA. Det fremgår både af det polske studie og tidligere studier. For børn i vækst er det særligt vigtigt, at de får nok næringsstoffer til deres muskler, knogler, hjerne og en række enzymprocesser. Veganerdiæter til børn bør derfor suppleres med relevante tilskud, som opvejer manglerne.

D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.

Non-alkoholisk fedtlever er en kronisk leversygdom, der breder sig som en pandemi. Non-alkoholisk fedtlever er tæt relateret til fedme samt metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2. Kosten har stor betydning, og et stort kinesisk studie har nu afsløret, at et højere indtag af C-vitamin kan forbedre blodsukkeret og leverfunktionen. Det kan samtidig svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og især fruktose, som i store mængder belaster leveren, så den bliver til en fedtfabrik.

Hjernens neuroner indeholder ret store mængder C-vitamin, som har flere funktioner i opretholdelsen af et sundt nervesystem. Det viser sig nu, at mangel på C-vitamin kan påvirke neuronernes signalering i hjernen. Det betyder også, at mangel på C-vitamin kan forringe ældres hukommelse og andre kognitive færdigheder. Det fremgår af et studie fra Flinders University i Australien.
Da mild kognitiv svækkelse er meget udbredt blandt ældre og kan være en forløber for demens, er det derfor relevant at få nok C-vitamin gennem hele livet.