Mineralerne indgår i en lang række funktioner, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Derfor kan mangel på ét eller flere mineraler øge risikoen for infektioner, eller at immunforsvaret iværksætter uhensigtsmæssige inflammationer, der skader sundt væv. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvilken betydning magnesium, selen, zink, jern og kobber har for immunforsvaret. Forfatterne kommer også ind på at veganere, ældre, kronisk syge, gravide og elitesportsfolk ofte har mangler, som kræver tilskud. Det er desuden problematisk, at jorden i Europa og stor dele af verden er fattig på selen, så det er svært at få nok gennem kosten. På den anden side må vi heller ikke overdosere indtaget af mineraler, og derfor kan du læse mere om de optimale doser til immunforsvaret.

Tilfælde af autisme og ADHD er eksploderet gennem de sidste årtier, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et studie fra Københavns Universitet har nu afsløret, at tilskud med fiskeolier til voksne med autisme og ADHD symptomer kan forbedre deres opmærksomhed og arbejdshukommelse. Studiet er publiceret i British Journal of Nutrition, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for hjernen og nervesystemet.

Siden 1950´erne er tilfælde af astma steget dramatisk, hvor børn og unge er særlig udsatte. Ændrede spisevaner betyder meget, og et svensk befolkningsstudie har nu vist, at børn, som får for lidt omega-3 og for meget omega-6 i kosten, har en øget risiko for at udvikle astma senere i livet. Det tyder desuden på, at et større indtag af omega-3 fedtsyrer fra fed fisk eller tilskud modvirker de inflammatoriske processer ved astma. Du kan også læse om et andet næringsstof, som styrker lungefunktionen og reducerer astma.

- i modsætning til D2-vitamin

D2-vitamin forekommer naturligt i planteriget og D3-vitamin forekommer naturligt i dyreriget. Det er også D3-vitamin, som vi danner fra solen. Men et hold forskere fra universiteterne i Surrey og Brighton i Storbritannien har nu fundet, at der er stor forskel på de to D-vitaminer. Forskerne tvivler derfor på D2-vitamins effekt på vores helbred i modsætning til D3-vitamin, som har afgørende betydning for, at immunforsvaret kan bekæmpe infektioner som COVID-19. Da de fleste celler har receptorer for D-vitamin har det også betydning for kræftforebyggelse, nervesystemet, humøret og mange andre funktioner. Men det kræver, at den D3-vitaminform, vi får fra kosten eller danner fra solen først bliver aktiveret.

Patienter med Parkinsons sygdom har mindre B3-vitamin i blodet grundet interaktioner med medicin og andre faktorer. Da B3-vitamin har betydning for cellernes energiomsætning, kan nogle af symptomerne ved Parkinsons sygdom skyldes mangel på B3-vitamin. På den anden side kan tilskud med B3-vitamin reducere træthed, forbedre håndskriften og forbedre humøret. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Frontiers in Aging Neuroscience. Forskerne antager derfor, at tilskud med B3-vitamin til patienter med Parkinsons sygdom har potentiale til at forbedre livskvaliteten og til at bremse udviklingen af sygdommen. Med denne viden er det også vigtigt, at få nok B3-vitamin som led i forebyggelsen af den frygtede sygdom.

- så find de bedste løsninger til stærke knogler

Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

- og muligvis ved andre tilstande med kronisk træthed

Et forskerhold fra Århus Universitetshospital har fundet, at tilskud med større doser B1-vitamin kan afhjælpe kronisk træthed ved de kroniske tarmsygdomme Crohns syge og ulcerøs colitis. Det er også muligt, at større doser B1-vitamin kan lindre kronisk træthed ved fibromyalgi og andre neurologiske sygdomme. Forskerne ved endnu ikke, hvordan de store doser B1-vitamin påvirker hjernen og energiniveauet, og der er forskellige teorier.

Det er allerede påvist, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for infektion med COVID-19 og livstruende komplikationer. Et hold forskere fra Tyrkiet har derfor foretaget et studie, som afslørede, at en hurtig behandling med D-vitamin ikke alene forkortede hospitalsopholdet og halverede risikoen for død, men også havde en positiv effekt på komorbiditeter. Da mangel på D-vitamin er særlig udbredt i vinterhalvåret og blandt ældre, farvede, overvægtige, diabetikere og andre sårbare grupper, er studiets resultater meget relevante, da vaccinerne kun har en begrænset effekt.

Blodets niveau af magnesium er afgørende for immunforsvarets evne til at angribe smittekim og kræftceller. Det fremgår af et nyt studie fra University of Basel og University Hospital Basel. Forskerne har opdaget, hvordan immunforsvarets T-celler behøver tilstrækkelig med magnesium for at kunne angribe optimalt. Ifølge forskerne er studiets resultater vigtige, da magnesium har en potentiel rolle i nye immunterapier til kræftpatienter. Det er i det hele taget vigtigt at få nok magnesium, som spiller en afgørende rolle for kroppens calciumfordeling og flere hundrede enzymprocesser.

Autoimmune sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv som følge af en kronisk inflammation. Leddegigt, psoriasis, sklerose og Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, er eksempler på udbredte autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder og ældre. Kosten har stor betydning, og et studie publiceret i The British Medical Journal afslører nu, at tilskud med D-vitamin og fiskeolier over længere tid reducerer tilfælde med autoimmune sygdomme. Denne viden er meget relevant, da stadig flere rammes af forskellige autoimmune sygdomme, og medicinen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

Mangel på D-vitamin kan forringe musklernes funktion, fordi de producerer mindre energi. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Endocrinology. Forskerne antager derfor, at en forebyggelse af D-vitaminmangel hos ældre kan forbedre deres muskelfunktion og reducere aldersrelaterede muskelsvagheder. Hvis musklerne føles slappere i vinterhalvåret, kan man også overveje, om det skyldes mangel på D-vitamin, som er mere udbredt i den mørke tid.

C-vitamin er vigtigt for immunforsvaret på flere fronter. En gennemgang af 12 nyere studier viser nu, at C-vitamin i tilstrækkelige doser kan forhindre alvorlige COVID-19 infektioner og derved redde liv. Det er samtidig problematisk, at størstedelen af befolkningen ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise frugt og grønt, da det bidrager til udbredte C-vitaminmangler. Sundhedsmyndighederne kender heller ikke til den gunstige virkning af større terapeutiske doser C-vitamin efter 80 års international erfaring og forskning.

B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Det viser sig nu, at der er en sammenhæng mellem mangel på B12-vitamin og depression. Det fremgår af et større irsk befolkningsstudie af en gruppe ældre borgere, som er publiceret i British Journal of Nutrition. Da depression er et stigende problem med omfattende menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, er studiets resultat meget relevant. Det gælder især for ældre mennesker, ansatte i sundhedssektoren og politikere, som bør være mere opmærksomme på B12-vitaminmangel, og hvordan det kan forebygges med enkle og billige tiltag. Det bør desuden tilføjes, at vegetarkost samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin også øger risikoen for at mangle B12-vitamin.

Når vores forfædre jagede, spiste de hele dyret fra snuden til halen. Delikatesserne var indmad som lever, hjerte og nyrer, der indeholder mange flere livsvigtige næringsstoffer. I den vestlige verden spiser vi primært muskelkød, og dyrene har ofte fået et unaturligt foder, som ikke giver den optimale næringsværdi. Dette bidrager til mangeltilstande og ubalancer mellem aminosyrer og fedtsyrer. I det følgende kan du læse mere om, hvordan indmad, knoglemarv og knogleudtræk indeholder vigtige aminosyrer, B12-vitamin, jern, selen, Q10, calcium, magnesium, kollagen, glucosamin, CLA og andre specielle næringsstoffer. Du kan også læse mere om, hvorfor det rent ernæringsmæssigt kan svare sig at vælge økologisk og produkter fra dyr, der har gået på græs.

Coronakrisen har kastet nyt lys over nødvendigheden af et stærkt immunforsvar, som på sigt kan beskytte os mod virusinfektioner og tilstødende komplikationer. Selen spiller afgørende roller på flere fronter, men desværre er mangler udbredte, hvilket øger risikoen for infektioner og komplikationer. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på selens rolle i forbindelse med forskellige virusinfektioner som influenza, HIV og hepatitis og med særlig fokus på COVID-19.
Formålet med oversigtsartiklen er at informere om nye ernæringsmæssige strategier, som på sigt bidrager til et stærkt og velfungerende immunforsvar - især over for COVID-19 og andre virustyper, der muterer hele tiden. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for?

Overvægt betragtes som en global epidemi med alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på forholdet mellem melatonin og overvægt. Melatonin er mest kendt som et sovehormon, men melatonin har også betydning for kroppens omsætning af kulhydrater og fedtstoffer. I oversigtsartiklen ser forfatterne nærmere på melatonins betydning for kroppens energiomsætning samt oxidativ stress og inflammation, som tilmed gør overvægt sundhedsfarlig. Forfatterne ser også nærmere på melatonins betydning for døgnrytmen, søvnforstyrrelser og tarmfloraen, som ligeledes kan påvirke vægten.

Mænds dårlige sædkvalitet er en væsentlig årsag til ufrivillig barnløshed. Studier viser, at oxidativ stress spiller en rolle. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, som bevirker, at sædcellerne ødelægges på forskellige måder. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i Reproductive Sciences, ser forfatteren nærmere på de molekylære mekanismer, og hvordan C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 og andre antioxidanter beskytter de sårbare sædceller.

Hjertekarsygdomme er stadig den største dødsårsag, og det viser sig, at en alarmerende mangel på K2-vitamin bidrager hertil. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Open Heart. Forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan K2-vitamin regulerer kroppens calciumfordeling, og hvordan mangler øger risikoen for åreforkalkning, arteriel stivhed, insulinresistens og hjertesvigt. På den anden side har tilskud med K2-vitamin vist sig at forbedre kredsløbet og hjertesundheden på flere fronter. Tilskud kan også have en positiv effekt ved inflammationstilstande og diabetes-2. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost indeholder for lidt K2-vitamin, og at flere medicintyper hæmmer kroppens udnyttelse af K2-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for?

Kost og livsstil betyder meget for udvikling af leverkræft, og det viser sig nu, at regelmæssig indtagelse af fiskeolier reducerer risikoen for at få sygdommen. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Det tyder desuden på, at fiskeolierne har flere kræftforebyggende mekanismer, som også gælder andre kræftformer.

Mangel på D-vitamin er mest udbredt i vinterhalvåret, og det bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner. Samtidig har mange ældre, farvede, plejehjemsbeboere og diabetikere ofte en kronisk mangel, hvilket gør dem mere sårbare. Siden foråret 2020 har adskillige studier efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for COVID-19 infektioner, svigt i luftvejene (ARDS), indlæggelse på intensiv og dødsfald. Det fremgår også af en ny metaanalyse publiceret i Frontiers in Public Health. Det fremgår også, at de danske grænseværdier for D-vitamin i blodet tilsyneladende er sat for lavt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

Q10 er et enestående co-enzym med betydning for energiomsætningen og som en vigtig antioxidant. Vi producerer selv det meste Q10, men egenproduktionen falder med alderen. Kolesterolsænkende statiner og bisphosphonater mod knogleskørhed hæmmer også egenproduktionen af Q10. Gennem de sidste årtier har en lang række studier vist, at tilskud med Q10 bremser aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 er også relevant ved hjertesvigt og flere kroniske sygdomme, som mange får, når de kommer op i årene. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i Mechanisms of Ageing and Development. Det er samtidig vigtigt, at tilskud er i lægemiddelkvalitet med dokumentation for en høj optagelighed.