Siden december 2021 har to store metaanalyser afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for COVID-19 infektioner, svær sygdom, indlæggelse på intensiv og død. En tredje meta-analyse har afsløret, at kun 12 procent af COVID-19-patienter, der fik tilskud med D-vitamin, kom på intensiv, mens det var 26 procent blandt de, der ikke fik D-vitamin. En fjerde meta-analyse har afsløret, at D-vitamintilskud signifikant reducerer risikoen for livstruende COVID-19 infektioner. Dette gælder især i vinterhalvåret og hos sårbare grupper som ældre, farvede, overvægtige og kronisk syge, hvor D-vitaminmangel er mest udbredt. I forebyggelse og behandling af COVID-19 og andre virusinfektioner er der derfor et alarmerende behov for mere fokus på D-vitamintilskud, som optimerer blodets niveau. Man skal samtidig være velforsynet med magnesium, som indgår i aktivering af D-vitaminet.

Det er almindelig kendt, at zink booster immunforsvaret, men der har været uklarhed omkring de nærmere mekanismer. Et forskerhold fra Fred Hutchinson Cancer Research Center i USA har derfor undersøgt det nærmere og fundet, at zink er vigtigt for T-cellernes aktivitet og for thymus, som producerer T-cellerne. Ifølge forskerne kan denne viden bidrage til nye terapier for patienter med et dårligt immunforsvar. Det tyder samtidig på, at zinkmangel er ret udbredt. Dette øger også risikoen for virusinfektioner, hvor T-cellerne har den største betydning for en god immunitet.

Et tidligere studie har allerede vist, at tilskud med Q10 og selen til ældre mennesker styrker hjertet og halverer risikoen for dødsfald. Som noget ganske nyt har et hold svenske og norske forskere nu fundet, at de to tilskud også forlænger cellernes telomerer, som sidder for enden af alle DNA-strenge. Her kan telomererne sammenlignes med klippekort, og jo længere telomererne er, jo langsommere ældes cellerne. På den måde kan tilskud med Q10 og selen bidrage til at bremse aldringsprocesserne og holde os raske i længere tid. Det kræver dog, at de pågældende tilskud er i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Atopisk eksem er meget udbredt og en stor belastning for barnet og forældrene. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i British Journal of Dermatology, ser det nu ud til, at større tilskud med D-vitamin under graviditeten reducerer risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem i det første leveår. I studiet fik de gravide kvinder 25 mikrogram D-vitamin om dagen, og denne mængde er mere end det dobbelte af de officielle anbefalinger til gravide. Da sundhedsmyndighederne desuden anbefaler, at børn op til 4 år får tilskud med D-vitamin hele året, tyder det på, at dette yderligere kan reducere risikoen for, at barnet udvikler atopisk eksem.

Magnesium indgår i flere hundrede enzymer, som er involveret i energiomsætningen, sukkerstofskiftet, nervesystemet og mange andre fundamentale processer. Men magnesiummangel er udbredt, og der er en stigende evidens for, at dette er involveret i en lang række metaboliske forstyrrelser som overvægt, insulinresistens, diabetes type-2, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol samt lav grad af kronisk inflammation, som optræder ved de fleste kroniske sygdomme. Det tyder samtidig på, at et højt indtag af magnesium gennem kosten eller tilskud kan forebygge eller afhjælpe disse metaboliske forstyrrelser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på magnesiummangels rolle i udviklingen af de udbredte metaboliske forstyrrelser. Forfatterne kommer også ind på, hvordan udpint jord, ensidig kost, dårlig optagelse, insulinresistens, medicin, alkoholmisbrug og stress kan føre til magnesiummangel.

Folinsyre har en særlig betydning for fostrets udvikling, og derfor har gravide et større behov. Men selvom man i Danmark anbefaler tilskud til gravide, kommer nogle for sent i gang eller glemmer at tage tilskud. I mange andre lande har man derfor beriget almindeligt mel med folinsyre, men det tyder nu på, at mængderne er utilstrækkelige. For i henhold til et nyt britisk studie er der mange gravide, som stadig får for lidt folinsyre. Dette øger risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok, som kan forårsage svære handicaps. Mangel på folinsyre kan også gå ud over barnets mentale udvikling. De britiske forskere anbefaler derfor, at man kommer mere folinsyre i melet for at forebygge fødselsdefekterne. Det er et enkelt og effektivt tiltag, som også vil være relevant i Danmark.

Flere studier har allerede afsløret, at der ofte er en direkte sammenhæng mellem udbredt depression og udbredt mangel på D-vitamin. Det skyldes, at D-vitamin har flere funktioner i hjernen og nervesystemet, og at D-vitamin også modvirker lokale inflammationer, som optræder ved mange depressioner. Ifølge en ny finsk meta-analyse ser det nu ud til, at stærkere tilskud med D-vitamin også kan lindre depressive symptomer. Så hvordan påvirker D-vitamin egentlig hjernen og nervesystemet? Og hvor meget har vi brug for, hvis blodets niveau skal være optimalt i sygdomsforebyggelsen?

Luftforurening er et alvorligt sundhedsproblem i hele verden, og tidligere studier viser, at det blandt andet øger risikoen for hjertekarsygdomme. Derfor er der brug for nye strategier, hvad angår beskyttelse. I denne forbindelse har et kinesisk studie nu afsløret, at tilskud med C-vitamin kan beskytte kredsløbet mod oxidativ stress og andre skader som følge af luftforurening. Så hvor meget C-vitamin skal der egentlig til, hvis man vil opnå den terapeutiske effekt?

Mange lider af kroniske inflammationer, og det skaber grobund for en lang række sygdomme som astma, type-2 diabetes, åreforkalkning, depression, kræft samt leddegigt og andre autoimmune sygdomme. Tilstedeværelsen af kroniske inflammationer kan også gøre infektioner med corona og influenza livsfarlige, fordi immunforsvaret er afsporet. Men det viser sig, at D-vitamin hæmmer inflammationer på flere fronter og derved reducerer risikoen for en lang række sygdomme og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia, som er publiceret i International Journal of Epidemiology. Da behovet for D-vitamin er individuelt, bør man samtidig sikre sig, at blodets niveau er optimalt, og at man er i stand til at aktivere det.

K-vitamin optræder i forskellige former, og det er mest kendt for at være involveret i blodets størkningsprocesser. Men et tysk forskerteam har nu fundet en ny form af K-vitamin. Denne form fungerer som en ganske særlig antioxidant, og den modvirker celledød forårsaget af en proces, der hedder ferroptose. Da ferroptose er involveret i udvikling af Alzheimers sygdom, akutte organskader og andre sygdomme, ser forskerne et nyt potentiale i K-vitamins evne til at forebygge og lindre ferroptose-relaterede sygdomme. Tidligere forskning tyder desuden på, at selenholdige antioxidanter også beskytter mod celledød forårsaget af ferroptose.

Chrom er mest kendt for at have indflydelse på udnyttelsen af insulin og regulering af blodsukkeret. Men chrom har også indflydelse på omsætningen af fedtstoffer og kredsløbet. Ikke desto mindre har chroms betydning for helbredet været omdiskuteret. Derfor har en gruppe forskere nu set nærmere på, hvordan lave chromværdier i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og depression, som er verdensomspændende sundhedsbyrder. Så hvordan får man chrom gennem kosten, og hvilke tilskud giver den bedste optagelighed?

Mangel på D-vitamin er et verdensomspændende sundhedsproblem, som øger dødeligheden i den almindelige befolkning. Mange studier har efterhånden afsløret, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for hjertekarsygdomme, som er den største dødsårsag. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, ser forfatterne nærmere på, hvorvidt tilskud med D-vitamin kan forebygge slagtilfælde og fremme rehabilitering. Det er samtidig vigtigt, at tilskud med D-vitamin kan optages, så de optimerer blodets indhold.

Zink indgår i adskillige enzymprocesser og proteiner, som har betydning for fertiliteten og graviditeten. Zink har også betydning udvikling af fostrets hjerne og barnets sundhed senere i livet. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Samtidig kommer forfatterne ind på, at zinkmangel er ret udbredt og blandt andet årsag til omkring 20 procent af den børnedødelighed, som optræder omkring fødslen. Derfor er det særlig vigtigt at være velforsynet med zink gennem hele livet - og ikke mindst før og under graviditet og amning.

Flere studier har afsløret, at B-vitaminer styrker nervesystemet og reducerer stresssymptomer. Men ganske få studier har undersøgt den egentlige effekt af de enkelte B-vitaminer. Ifølge et nyt placebokontrolleret studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Human Psychopharmacology, ser det ud til, at større doser B6-vitamin booster kroppens dannelse af en neurotransmitter, som blokerer uhensigtsmæssige impulser mellem hjernens nerveceller. Dette resulterer i en beroligende effekt. Derudover ser det ud til, at B6-vitamin reducerer depressive symptomer.

- og det generelle helbred

Problemer med sårheling er udbredt og især blandt patienter på hospitaler, hvor det også er forbundet med en stor økonomisk byrde. Sårheling kræver flere næringsstoffer, og det ser nu ud til, at forholdet mellem omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer spiller en afgørende rolle. Det fremgår af et nyt studie på rotter, hvor tilskud med mere omega-3 i forhold til omega-6 har den bedste effekt på dannelse af nye blodkar, mere kollagen og hurtigere sårheling. Studiet er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, at den moderne kost ofte indeholder for meget omega-6 og for lidt omega-3, hvilket også bidrager til hjertekarsygdomme, overvægt, diabetes, overvægt og andre livsstilssygdomme.

Aldringsprocesser og de fleste kroniske sygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og kræft er præget af kroniske inflammationer, der skader sundt væv. Hvis der opstår akut hyperinflammation under infektioner med influenza og COVID-19 kan tilstanden blive livstruende. Derfor er det livsvigtigt, at kroppen kan regulere de inflammatoriske processer. I denne forbindelse er der blandt andet brug for magnesium. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Nutrients. Her kommer forskerne nærmere ind på, hvordan tilskud med magnesium kan reducere forskellige inflammationsfremmende markører. Magnesium bidrager desuden til at aktivere D-vitamin, som ligeledes regulerer de inflammatoriske processer.

På verdensplan rammes et stigende antal af demens. Men det tyder nu på, at D-vitamin kan bremse de degenerative processer i hjernen. Det fremgår af et studie fra University of South Australia. Forskerne har således fundet en direkte forbindelse mellem udbredt mangel på D-vitamin og udvikling af demens. Forskerne antager samtidig, at en optimering af D-vitamin i blodet kan modvirke millioner af demenstilfælde på verdensplan. Det bør samtidig tilføjes, at behovet for D-vitamin er individuelt, og at mange har brug for mere end de officielle anbefalinger.

Under graviditeten har fostret brug for en række næringsstoffer til udvikling af hjernen og nervesystemet. Men selvom kosten er alsidig, kan det være svært at få nok selen af forskellige årsager. I et nyt italiensk dyrestudie, som er publiceret i Nutrients, har forskerne derfor set nærmere på selens rolle under graviditet og amning. Det viste sig, at selv mindre selenmangler påvirker udviklingen af afkommets hjerne og adfærd i en negativ retning. Studiet er i tråd med tidligere humane studier, der afslører, hvor vigtigt det er at være velforsynet med selen under graviditet og amning.

Det er almindelig kendt, at fysisk aktivitet booster hjernen til at danne nye nerveceller, men man har ikke kendt til de nærmere mekanismer før nu. Et forskerteam af neurologer fra Australien har nemlig fundet, at mus under træning producerer et selenholdigt protein, som hjælper hjernen med at danne nye nerveceller. Ifølge forskerne er der tale om et fantastisk studie, og det antages, at behandling med selen kan blive en ny strategi i forebyggelse og behandling af kognitivt forfald, hvis man ikke kan udføre fysisk træning, eller hvis man er mere sårbar over for selenmangel. Dette gælder især ældre samt patienter med Alzheimers sygdom og patienter, der har været udsat for slagtilfælde. Det bør samtidig tilføjes, at det kan være svært at få nok selen gennem almindelig sund kost i vores del af verden.

Forhøjet blodtryk, som mange har uden at vide det, er skyld i flest for tidlige dødsfald. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en daglig indtagelse af tre gram omega-3 fedtsyrer kan sænke blodtrykket. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Journal of the American Heart Association. Man kan blandt andet få denne mængde omega-3 fedtsyrer ved at spise en stor sildemad eller tage tilskud i en god kvalitet.

Æggestokkræft er en af de mest dødelige kræftformer, fordi metastaserne spredes på en særlig måde. Men det tyder nu på, at terapi med D-vitamin kan modvirke en af de mekanismer, hvorved denne kræftform spreder sig. Det fremgår af et nyt japansk studie, som er publiceret i Matrix Biology. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er så udbredt, da det har flere kræftforebyggende mekanismer.