B3-vitamin modvirker udbredt fedtlever

- og farlige følgesygdomme

Den moderne kost, sodavand, slik, alkoholmisbrug og overvægt bidrager til, at omkring en tredjedel af verdens befolkning har udviklet almindelig fedtlever - ofte uden at de ved det. Med tiden er der øget risiko for leverinflammation, fibrose (arvæv) i leveren, skrumpelever, primær leverkræft og hjertekarsygdomme. Det er almindelig kendt, at behandling af fedtlever kræver kostændringer, selvom resultaterne ofte er mangelfulde. Ifølge et studie, som er publiceret i Metabolism, tyder det på, at B3-vitamin har en terapeutisk effekt ved at påvirke en genetisk faktor med betydning for leverens fedtmetabolisme.

Fedtlever, også kaldet steatotisk leversygdom (SLD) er en overordnet betegnelse for tilstande, hvor leveren akkumulerer for meget fedt, herunder kolesterol og andre lipider. Det antages, at en tredjedel af verdens befolkning nu lider af non-alkoholisk fedtlever, især grundet indtagelse af for mange raffinerede kulhydrater, der omdanner leveren til en forstyrret metabolisk fedtfabrik. Fedtlever kan også skyldes alkoholmisbrug samt overvægt, type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, der hænger sammen med de usunde kostvaner. Fedtlever udvikles langsomt, og med tiden optræder der ofte en kompliceret leverinflammation, der kan skade levercellerne og forårsage leverfibrose (arvæv). Derudover medfører fedtlever øget risiko for skrumpelever, primær leverkræft og hjertekarsygdomme.
Fedtlever er derfor en meget alvorlig sundhedsrisiko, især fordi der endnu ikke findes effektive metoder til at diagnosticere eller behandle fedtlever og senere stadier som leverfibrose. Derfor er der også et stigende behov for at gøre mere ud af selve forebyggelsen og behandlingen på naturens præmisser.

B3-vitamin er mest effektivt til regulering af metaboliske forstyrrelser i leveren

Det nye studie blev udført af forskere fra Ulsan National Institute of Science and Technology (UNIST) i Sydkorea. Baggrunden for studiet er en stigende antagelse af, at mikroRNA (miRNA) spiller en vigtig rolle i reguleringen af de gener, der er involveret i udvikling af fedtlever. Tilstanden kaldes også metabolic dysfunction-associated steatoic liver disease - MASLD.
Forskerne analyserede fedtmetabolismen og mikroRNA-profilen i levervæv fra patienter og overvægtige mus med MASLD. Forinden havde musene også fået en diæt med mange kulhydrater (især fruktose) og mange frøolier (med omega-6-fedtsyrer), da denne diæt minder om de moderne kostvaner, der forårsager fedtlever.
Forskerne undersøgte desuden effekten af 150 forskellige næringsstoffer og medikamenter, som i USA er godkendt af FDA (Food and Drug Administration), og fandt i den forbindelse, at B3-vitamin (niacin) var mest effektivt, hvad angår behandling af fedtlever forårsaget af metaboliske forstyrrelser i leveren (MASLD).

Hvordan påvirker B3-vitamin leverens metabolisme?

Forskerne observerede, at B3-vitamin booster et leverprotein (SIRT1), der undertrykker mikroRNA-93 (miR-93). Dette er en genetisk faktor, der normalt får leveren til at akkumulere fedt. B3-vitamins undertrykkelse af mikroRNA-93 kunne også forbedre insulinfølsomheden, graden af inflammation og andre forstyrrelser, der relaterer til leverens metaboliske dysfunktioner.
Studiet påviste, at den genetiske faktor mikroRNA-93 er forhøjet hos patienter og forsøgsdyr med fedtlever, og at B3-vitamin kan reducere mikroRNA-93. Som følge heraf bidrager B3-vitamin til, at leveren akkumulerer mindre fedt, herunder kolesterol og andre lipider.
På den anden side udviste mus, som fortsat havde et forhøjet udtryk af mikroRNA-93, forværringer af de metaboliske dysfunktioner i leveren.
Ifølge forskerne demonstrerer studiet således de genetiske og molekylære mekanismer, der ligger til grund for de metaboliske forstyrrelser i relation til udvikling af fedtlever. De understreger desuden, at B3-vitamin er et sikkert medikament, der som noget nyt kan bruges som led i forebyggelse og behandling af fedtlever.

Kilder til B3-vitamin og det reelle behov

Gode kilder til B3-vitamin er kød, fisk, æg, nødder, fuldkorn, bælgplanter og andre proteinrige fødevarer.
Mangel på B3-vitamin forekommer især ved en ensidig proteinfattig kost med mange kulhydrater og fedtstoffer fra frøolier. Aldringsprocesser, alkoholmisbrug, vanddrivende medicin og immunhæmmende medicin kan også forårsage B3-vitaminmangel.
Derudover kan medfødte eller erhvervede DNA-variationer gøre det vanskeligt at omdanne B3-vitamin fra kost og tilskud til en aktiv form, der hedder NAD. Det betyder, at mange har et meget større behov for B3-vitamin end de officielle anbefalinger.
Det er selvfølgelig bedst at få nok B3-vitamin gennem en sund og alsidig kost med nok protein.
Referenceindtaget til voksne er sat til 16 mg. Der findes også tilskud med ret store doser B3-vitamin i form af nikotinsyre og nikotinamid, som kan afprøves i forbindelse med fedtlever. Men da nikotinsyre kan give ”niacin flush” med rødme og varme i ansigtet, som ganske vist er harmløst, bør man altid starte med lave doser og trappe op til de højere terapeutiske doser.
Man kan også vælge B3-vitamintilskud med formen nikotinamid eller B3-vitamintilskud, der indeholder begge former.

Referencer:

UNIST. Fatty liver breakthrough: A common vitamin shows promise. ScienceDaily 2026

Yo Han Lee et al. Hepatic miR-93 promotes the pathogenesis of metabolic dysfunction-associated steatotic liver disease by suppressing SIRTT1. Metabolism 2025

Soraya Djadjo, Tushar Bajaj. Niacin. StatPearls (Internet) 2023