Selvmordstanker kan hænge sammen med B3-vitaminmangel

Et øget indtag af B3-vitamin kan løfte humøret og reducere eller fjerne forekomsten af selvmordstanker ifølge et studie, som er publiceret i BMC Psyciatry. Det er dog vigtigt at pointere, at B3-vitamin især findes i proteinholdige fødevarer, og at en plantebaseret kost lettere kan føre til en mangel. Derudover kan stimulanser, genetiske faktorer og aldringsprocesser gøre det vanskeligere udnytte B3-vitamin fra kosten. Det skyldes, at B3-vitamin først skal omdannes til den aktive form NAD, som har betydning for energiomsætningen, humøret og den mentale balance.

På verdensplan er selvmord årsag til mere end 700.000 dødsfald om året. WHO har derfor sat et nyt mål, hvor selvmordsraten i hvert land skal nedsættes med 33 procent mellem 2013-2030. I denne forbindelse dækker selvmordstanker både over kritiske overvejelser og gennemførte selvmord. Det antages, at omkring 1,4 procent af psykiatriske patienter med alvorlige selvmordstanker begår selvmord, inden der er gået et år. Derfor er det under alle omstændigheder relevant at identificere alle de faktorer, som øger risikoen for selvmordstanker, da dette kan bidrage til at forbedre forebyggelsen.
Det er almindelig kendt, at personlige problemer, traumer og andre mentale faktorer kan være forbundet med selvmordstanker. Derudover kan en usund kost og mangel på specifikke næringsstoffer påvirke nervesystemet, så man bliver mere sårbar rent mentalt.
Flere studier har vist, at lavt blodsukker samt mangel på D-vitamin, B3-vitamin, folat, B12-vitamin og zink kan udvikle depression og andre psykiatriske lidelser. Men man har ikke kendt til den nærmere sammenhæng mellem B3-vitamin og selvmordstanker. Det nye studie havde derfor til formål at undersøge dette nærmere.
Forskerne analyserede data fra 26.224 amerikanere, som deltog i det store, langsigtede befolkningsstudie kaldet NHANES. Deltagernes indtag af B3-vitamin blev vurderet to gange ud fra et omfattende spørgeskema om deres kostvaner samt ud fra telefoninterviews. Derudover vurderede forskerne, om der var en sammenhæng mellem deltagernes indtag af B3-vitamin og CRP (C-reaktivt protein), som er en markør for inflammation. Det skyldes, at inflammation i hjernen blandt andet kan påvirke nervesystemet og humøret.
Det viste sig, at 970 af deltagerne (3,7%) havde rapporteret om selvmordstanker. Samtidigt fandt forskerne en signifikant omvendt relation mellem deltagernes indtag af B3-vitamin og forekomsten af selvmordstanker. Det vil med andre ord sige, at risikoen for selvmordstanker steg i takt med, at indtaget af B3-vitamin faldt. Dette gjorde sig også gældende, efter forskerne havde justeret for diverse forstyrrende faktorer.
Analyser af undergrupper viste desuden, at der var en større sammenhæng mellem B3-vitaminmangel og selvmordstanker hos de deltagere, der led af hyperlipædemi, hvor der er forhøjet indhold af fedtstoffer i blodet. Til orientering er dette mere udpræget hos personer med metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type 2.
Det så ud til, at et dagligt indtag af B3-vitamin på 26,78 mg havde den mest positive effekt i relation til humør og selvmordstanker. Denne mængde havde også den mest positive effekt på niveauet af CRP.
Forskerne konkluderer derfor, at et øget indtag af B3-vitamin hænger sammen med en reduceret risiko for at få selvmordstanker. Forskerne understreger ligeledes, hvor vigtigt, det er at få nok B3-vitamin i relation til folkesundheden og den mentale helse.

• B3-vitamin findes i proteinholdige fødevarer som kød, fisk, æg, nødder, fuldkorn og bælgplanter.
• Det antages, at 1,7 milliarder mennesker på verdensplan mangler B3-vitamin.

B3-vitamins påvirkning af energiniveauet, nervesystemet og humøret

B3-vitamin (niacin) er en fællesbetegnelse for formerne nikotinsyre og nikotinamid, der findes i kost og tilskud. Ifølge introduktionen til det nye studie har B3-vitamin betydning for:

• Cellernes energiomsætning
• Udvikling og afvikling af nerveceller, som er afgørende for centralnervesystemets (CNS) normale funktion og den mentale balance.
• Antioxidant, der beskytter celler - inklusive nerveceller - mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.
• Kan som antioxidant reducere aldringsprocesser.
• Kan som antioxidant beskytte nerveceller
• Kan som antioxidant modvirke markør (CRP) for kronisk inflammation, der ofte er involveret i depression.

Forstyrrelser i metabolismen af B3-vitamin ser ud til at kunne føre til ubalancer i en række fysiologiske mekanismer, hvilket potentielt kan resultere i forskellige psykiatriske tilstande og sygdomme.
Metabolismen af B3-vitamin er desuden ret kompliceret. Når B3-vitamin indgår i cellernes energiomsætning sker der en række biokemiske processer, hvor B3-vitamin via forskellige trin omdannes til den aktive form NAD (nicotinamid adenin dinukleotid). Dette molekyle, som findes i alle levende celler, fungerer ved at modtage og donere elektroner. NAD vekselvirker således mellem to oxidationstrin (NAD+ og NADH), hvorved cellerne kan danne kemisk koncentreret energi i form af ATP. NAD indgår i det hele taget i flere hundrede coenzymer, som også har betydning for dannelse af neurotransmitteren serotonin og cellernes calciumsignalering. Det er almindelig kendt, at serotonin har betydning for humøret. Nervecellernes calciumsignalering har også stor betydning, og hvis den tager overhånd, kan cellerne gå i krampe og blive stressede.

Officielle anbefalinger, individuelle behov og tilskud

De officielle anbefalinger (RI) for dagligt indtag af B3-vitamin er 16 mg for voksne. Denne dosis forebygger den klassiske mangelsygdom pellegra. Men i henhold til det nye studie tyder det på, at vi nærmere behøver omkring 27 mg i relation til humøret. Det er derfor uheldigt, at mangel på B3-vitamin er så udbredt.
For det første kan B3-vitaminmangel skyldes en ensidig kost.
For det andet kan alkoholmisbrug, for meget kaffe, vanddrivende medicin, leversygdomme og visse tarmlidelser øge behovet.
For det tredje kan aldringsprocesser og genetiske variationer i cellernes DNA gøre det vanskeligere for en del mennesker at binde og udnytte den aktive B3-vitaminforn NAD.
Det betyder, at mange i virkeligheden har et øget behov for B3-vitamin, især hvis der er problemer med cellernes energiomsætning og nervesystemet.
I forbindelse med B3-vitamintilskud går nikotinsyre hurtigst i blodet, og denne form har som regel en større terapeutiske effekt end nikotinamid. Da nikotinsyre i større mængder kan give harmløs rødme og varme i ansigtet (”niacin flush”), bør man altid starte med lave doser og trappe gradvist op til de højere terapeutiske doser, som bør fordeles over dagen.
På markedet findes der også meget stærke B3-vitamintilskud som NAD+boostere (med dagsdosis på 500 mg eller mere), der både indeholder nikotinsyre og niacinamid i en slow-release formel. Dette medfører en mere stabil frigivelse over længere tid.
Gravide bør dog ikke indtage store doser niacin (over 35 mg dagligt), da det kan skade fostret.
Hvis man lider af mavesår, arterieblødninger og leversygdomme, bør man heller ikke indtage større doser B3-vitamin.

• Kostens betydning for den mentale helse bliver ofte overset i psykiatrien
• B3-vitamin har afgørende betydning for cellernes energiomsætning og nervesystemet
• En plantebaseret kost øger risikoen for B3-vitaminmangel
• Misbrug af stimulanser, aldringsprocesser og genetiske faktorer kan gøre det vanskeligere at udnytte B3-vitamin fra kost og tilskud.

Referencer:

Hao Lin et al. Association between dietary niacin intake and suicidal intention: mediating role of C-reactive protein. BMC Psychiatry 2025

Soraya Djadjo, Tushar Bajaj. Niacin. StatPearls (Internet) 2023

Simone Passarelli et al. Global estimation of dietary micronutrient inadequacies: a modeling analysis. The Lancet Global Health 2024