Det antages at 2,2 milliarder mennesker på verdensplan mangler B1-vitamin. Mangel på B1-vitamin skyldes især en ensidig kost, for meget kaffe/te, flere medicintyper, miljøgifte og genetiske defekter. Desuden for meget alkohol, hvor et langvarigt misbrug kan medføre en livstruende hjernebetændelse. Det tyder på, at større B1-vitamintilskud kan have en positiv effekt ved mange symptomer og sygdomme.
C-vitaminhar betydning for bindevævet, immunforsvaret, hjernen, hormonbalancen, kredsløbet og jernoptagelsen. Derudover fungerer C-vitamin som en enestående antioxidant, der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress. De officielle anbefalinger har især været møntet på at undgå den klassiske mangelsygdom skørbug, men det tyder på, at selv mindre mangler på vitaminet gør kroppen mere sårbar. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Molecules, har forfatterne set nærmere på C-vitamins terapeutiske rolle for livskvaliteten samt forebyggelse af infektioner og en række kroniske sygdomme som åreforkalkning, diabetes og kræft.
Patienter, som er indlagt på intensivafdeling, mangler ofte D-vitamin. Dette resulterer i flere komplikationer, et længere ophold på intensivafdelingen og en højere dødelighed i forhold til patienter, som har nok D-vitamin i blodet. Det fremgår af et iransk studie fra tre hospitaler, som er publiceret i BMJ Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange ældre og kronisk syge mangler D-vitamin.
Astma er en af de mest udbredte kroniske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning for den stigende forekomst. Det tyder desuden på, at den udbredte mangel på D-vitamin øger risikoen for astma i barndommen og ungdommen, og at symptomerne bliver værre, viser en metaanalyse, som er publiceret i Pediatric Pulmonology.
De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der fungerer som et steroidhormon. Kroppens forskellige immunceller er særlige afhængige af D-vitamin. Dette har ikke alene betydning for bekæmpelsen af infektioner men også i reguleringen af inflammationer, som de fleste kroniske sygdomme og aldringsprocesser er præget af. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients. Forfattere professor Carsten Carlberg og dr. Eunike Velleur, som er blandt verdens førende forskere i D-vitamin, uddyber desuden, hvorfor vi har brug for meget mere D-vitamin end de officielle anbefalinger i forbindelse med naturlig anti-ageing.
Kronisk inflammation, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, skaber grobund for de fleste kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt, demens og kræft. Det tyder samtidig på, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for kronisk inflammation, og at større tilskud, som optimerer blodets niveau, modvirker kronisk inflammation. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant i forebyggelsen og som led i behandling af mange kroniske sygdomme. Det fremgår af flere studier omtalt i MedicalNewsToday, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret og andre funktioner i kroppen.
De fleste kroniske lungesygdomme – herunder astma, bronkitis og KOL - er præget af kroniske inflammationer, som forværrer symptomerne og prognosen. Det tyder dog på, at fed fisk og fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 omega-3fedtsyrer, som har en anti-inflammatorisk effekt. Derfor kan det i forebyggelsen og som led i behandlingen af kroniske lungesygdomme være hensigtsmæssigt at indtage passende mængder fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Det fremgår af et stort amerikansk befolkningsstudie, som også inkluderede europæiske deltagere. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at der er mange, som ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise fed fisk, og at dette bidrager til udvikling af kroniske lungesygdomme.
Endometriose er en udbredt kronisk kvindesygdom, som er forbundet med invaliderende smerter, ufrivillig barnløshed og andre symptomer. Det tyder dog på, at tilskud af omega-3-fedtsyrer, der findes i fiskeolie, kan lindre smerterne og forbedre livskvaliteten hos patienter med sygdommen, fremgår det af et studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Ifølge forskerne skyldes fiskeoliens positive effekt især, at den modvirker inflammation og lokale kramper. Samtidig indeholder moderne kost ofte alt for lidt omega-3 fra fed fisk og for meget omega-6 fra frøolier, majsolie og anden industrielt forarbejdet mad. Ubalancen mellem omega-3- og omega-6-fedtsyrer øger derfor risikoen for endometriose og mange andre kroniske sygdomme.
Magnesium har afgørende betydning for det gode helbred og celledeling. Men magnesiummangel øger risikoen for skader på cellernes DNA og derigennem en række kroniske, degenerative sygdomme. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Forskerne fandt desuden, at magnesium bidrager til at regulere en særlig aminosyre, hvor for høje mængder i blodet øger risikoen for Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom, mave-tarmsygdomme, diabetes og flere kræftformer. Det er samtidig problematisk, at magnesiummangel er så udbredt grundet usunde kostvaner, misbrug af stimulanser, en del medicin og stress.
Omega-3 fedtsyrerne har stor betydning for hjernens udvikling, det mentale helbred, øjnene, kredsløbet, immunsystemet, regulering af inflammationer og andre funktioner. Men i de fleste lande er indtaget, især fra fed fisk, alt for lavt. Det fremgår af en større verdensomspændende opdatering, hvor man har målt indholdet af omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA i de røde blodceller. De udbredte mangler øger risikoen for kognitiv svækkelse, depression, autoimmune sygdomme, hjertekarsygdomme og tidlig død. Gravide risikerer desuden at føde for tidligt, eller at barnet får en lavere IQ. Forfatterne konkluderer derfor, at sundhedsmyndighederne bør kende til denne alvorlige problemstilling, så befolkningerne kan tilstræbe en sundere levevis og reducere den store byrde af de mange kroniske sygdomme.
Q10er et meget populært tilskud, da det har indflydelse på energiomsætningen og kredsløbet. Tilskud med Q10 kan desuden hæmme kroniske inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Det fremgår blandt andet af en ny meta-analyse, som er publiceret i Molecular Nutrition Food Research. Forfatterne kommer samtidig ind på, at større doser Q10 har den bedste effekt. Et tidligere studie tyder desuden på, at selen forbedrer effekten af Q10, hvor de to tilskud endelig bør være i en god kvalitet med en høj biologisk optagelighed.
Inflammation er kroppens normale respons på infektioner og vævsskader. Men kroniske inflammationer er yderst sundhedsskadelige. Det skyldes, at de bombarderer kroppen med frie radikaler, som skaber oxidativ stress, og tilstanden øger risikoen for celleskader, overvægt og kroniske sygdomme som diabetes type-2, kredsløbssygdomme, autoimmune sygdomme og forskellige kræfttyper. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at tilskud med Q10 reducerer flere markører for inflammation og oxidativ stress. Det fremgår af en større meta-analyse, publiceret i Frontiers in Pharmacology, hvor forfatterne også fremhæver, at ældre har et større behov.
Et forstyrret blodsukker hænger sammen med træthed, overvægt og en række kroniske sygdomme som diabetes, kredsløbssygdomme, PCOS og nonalkoholisk fedtlever. Kost og livsstil har som bekendt stor betydning, men det tyder desuden på, at tilskud af Q10kan have en moderat positiv effekt på blodsukker-kontrollen hos patienter med type 2-diabetes. Den fremgår af en ny paraply-metaanalyse, som er publiceret i Endocrinology Diabetes & Metabolism. Her kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor mange diabetikere mangler Q10, og hvilke egenskaber coenzymet også har i forbindelse med energiomsætningen og som en vigtig antioxidant.
Patienter med kroniske nyresygdomme har både øget risiko for D-vitaminmangel og for at udvikle depression. Ifølge et befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, tyder det desuden på, at et optimalt D-vitamin-niveau i blodet reducerer risikoen for, at disse patienter udvikler svær depression.
Vi udsættes alle for tungmetaller og andre miljøgifte gennem vandet, luften, kosten, kosmetik, tobaksrøg, medicin og andre kilder. De forskellige miljøgifte øger risikoen for dårlig trivsel, kræft, neurologiske sygdomme, stofskiftesygdomme, autoimmune sygdomme og andre alvorlige sygdomme. Derudover kan kombinationen af flere miljøgifte forårsage farlige cocktaileffekter, som vi ved for lidt om. Det tyder dog på, at en kost, som er beriget med selen, har en beskyttende effekt. Det fremgår af et spansk studie på mus, som er publiceret i Science of The Total Environment.
Skader på cellernes DNA kan medføre dysfunktioner, celledød, hurtigere aldringsprocesser samt mutationer, der i værste fald kan udvikle sig til kræft. Kroppen har dog et avanceret reparationssystem til at udbedre disse skader. Det tyder desuden på, at melatonin spiller en vigtig rolle, hvad angår reparation af skader på cellernes DNA, når vi sover. Det fremgår af et placebokontrolleret canadisk studie på skifteholdarbejdere, som fik tilskud af melatonin grundet en forstyrret døgnrytme. Det er påvist, at egenproduktionen af melatonin daler med alderen og ved for meget lyspåvirkning fra skærme og andre kilder om aftenen. Mange tager derfor tilskud melatonin for at forbedre søvnen, og som sidegevinst får cellerne tilsyneladende en bedre beskyttelse mod diverse DNA-skader.
