D-vitaminmangel øger risikoen for – og sværhedsgraden af - astma

Astma er en af de mest udbredte kroniske sygdomme, hvor kost og levevis har stor betydning for den stigende forekomst. Det tyder desuden på, at den udbredte mangel på D-vitamin øger risikoen for astma i barndommen og ungdommen, og at symptomerne bliver værre, viser en metaanalyse, som er publiceret i Pediatric Pulmonology.

Astma, der er en kronisk lungesygdom, rammer 6-10 procent af befolkningen. Sygdommen er særlig udbredt blandt børn og unge, hvor en del udvikler astma efter at have haft astmatisk bronkitis. Overordnet er astma karakteriseret ved kronisk inflammation. Ved allergiske reaktioner dannes der også for mange IgE-antistoffer, hvilket udløser histamin, så bronkierne trækker sig sammen.
De primære symptomer ved astma er åndenød, hvæsende vejrtrækning, trykken for brystet, langvarig tør hoste eller hoste med slim, der ofte forværres om natten. Ubehandlet astma fører til nedsat lungefunktion, forringet livskvalitet og øget risiko for livstruende astmaanfald.
Astma behandles primært med forebyggende medicin som binyrebarkhormoner, der dæmper inflammation i luftvejene og anfalds-medicin, der udvider luftvejene. Men da denne symptombehandling er forbundet med en del bivirkninger, er der kommet en stigende interesse for at behandle årsagerne til astma, hvor kost og livsstil spiller en stor rolle. I denne forbindelse er det i forvejen kendt, at mangel på D-vitamin er udbredt i den generelle befolkning, og at D-vitamin blandt andet kan regulere kronisk inflammation. Formålet med den nye undersøgelse var at undersøge, hvorvidt blodets niveau af D-vitamin påvirker udviklingen af astma og sygdommens sværhedsgrad.

Jo større D-vitaminmangel, desto værre astmasymptomer

Via databaser som MEDLINE PubMed, BIREME, EBSCOhost, Scopus, Web og Science, EMBASE, Cochrane Library og ProQuest indhentede forskerne 41 relevante studier. Disse studier inkluderede 7.780 deltagere i aldersgruppen 2-18 år, som enten var klinisk diagnosticeret med astma eller fungerede som raske kontrolgrupper.
Alle astmapatienterne fik registreret sværhedsgraden af sygdommen, herunder deres lungefunktion. Alle deltagerne fik også målt blodets niveau af D-vitamin, IgE-antistoffer og forskellige markører for inflammation. Der blev desuden taget forbehold for forskellige bias, der kan forårsage videnskabelige skævheder.
Metaanalysen afslørede følgende:

• Børn og unge med astma havde signifikant lavere niveauer af D-vitamin i blodet i forhold til de raske kontrolgrupper
• Børn og unge med svær astma havde endnu lavere D-vitaminniveauer i blodet i forhold til børn og unge med mild astma
• Der var et omvendt forhold mellem blodets niveau af D-vitamin og total IgE-antistof, som udløser histamin og forsnævrede bronkier

Forskerne konkluderer derfor, at børn og unge med astma har lavere indhold af D-vitamin i blodet i forhold til raske kontrolgrupper. Derudover forværres astmaen, jo mindre D-vitamin der er i blodet, og dette skyldes blandt andet de forhøjede niveauer af total IgE-antistof.

Større D-vitamintilskud kan halvere alvorlige astmaanfald

Større daglige D-vitamintilskud (25-50 mikrogram) kombineret med standardastmamedicin kan forbedre livskvaliteten og halvere alvorlige astmaanfald, der kræver hospitalsindlæggelse. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Cochrane Library (Yuhang Wang et al. 2022). Selvom de fleste af deltagerne fortsatte med at tage deres astmamedicin, observerede forskerne, at de pågældende større D-vitamintilskud også reducerede patienternes behov for behandling med binyrebarkhormon, som er forbundet med mange bivirkninger.
Til orientering ligger de officielle anbefalinger (RI) for D-vitamin på 5-10 mikrogram for børn og unge, men det er ikke altid nok til at optimere blodets niveau, der bør ligge over 75 nmol/L. Der er desuden mange børn og unge, som hverken får nok sol eller får de anbefalede tilskud.
I forbindelse med tilskud er den øvre grænse for dagligt indtag af D-vitamin fastsat af EFSA til 25 mikrogram for spædbørn, 50 mikrogram for børn i alderen 1-10 år og 100 mikrogram for større børn og voksne. Disse øvre grænser er ikke mere end, hvad de fleste børn, unge og voksne kan danne fra solen på en sommerdag i badetøj eller let påklædning.

• I sommerhalvåret er den høje sol den bedste kilde til D-vitamin, som vi danner i huden
• Det er bedst at vænne sig langsomt til solen fra foråret, så man gradvist får en brun, beskyttende kulør – dog uden at blive forbrændt
• Man kan eventuelt påsmøre faktorcreme en halv times tid efter solpåvirkning, så man kan nå at danne nok D-vitamin inden
• På vore breddegrader har vi brug for D-vitamintilskud i vinterhalvåret eller hele året, hvis man ikke får nok sommersol
• Forskningen tyder på, at patienter med astma har et større behov for D-vitamin end de officielle anbefalinger

Referencer:

Joelia M Ladeira et al. The Role of Vitamin D in Severity and Control of Asthma in Children and Adolescents: A Systematic Review and Meta-analysis, Pediatric Pulmonology.

Yuhang Wang et al. Efficacy of vitamin D supplementation on COPD and asthma control: A systematic review and meta-analysis. Journal of Global Health, Dec. 2022