Omega-3-fedtsyrer gavner humøret og modvirker demens

At have for mange negative følelser som angst, vrede, tristhed og bekymringer kaldes også for neuroticisme. Det tyder desuden på, at neuroticisme hænger sammen med lave niveauer af omega-3-formen DHA, hvilket på sigt øger risikoen for vaskulær demens. Det fremgår af et større befolkningsstudie, hvor forfatterne blandt andet kommer ind på, hvordan omega-3-fedtsyrer har særlig betydning for hjernen, nervesystemet og kredsløbet. Det kan i det hele taget svare sig at få nok omega-3 af hensyn til humøret og de kognitive evner.

Neuroticisme er et karaktertræk, hvor man let oplever for mange negative følelser som angst, frygt, bekymringer, vrede, tristhed, skam og skyld - især som respons på stress. Det antages, at disse karaktertræk kan være underliggende ved psykiatriske sygdomme og hjertekarsygdomme.
Tidligere befolkningsstudier har afsløret, at en højere tendens til neuroticisme hænger sammen med en øget risiko for demens. Dette gælder især vaskulær demens, der skyldes forstyrrelser i hjernens blodforsyning eller blodkar.
Neuroticisme hænger også sammen med markøren WMH (white matter hyperintensities), der signalerer skader i hjernens blodkar.
Overordnet kan neuroticisme være forbundet med usund livsstil, kronisk inflammation og en forstyrret tarmflora, som kan påvirke forskellige metaboliske processer. Det vides også, at forstyrrede metaboliske processer som insulinresistens, højt hæmoglobin A1c (langtidsblodsukker) og forhøjet lipidindhold (kolesterol og triglycerider) øger risikoen for hjertekarsygdomme. Det samme gør mangel på omega-3-fedtsyrer, hvor DHA-formen har den største betydning for kredsløbet og de kognitive evner.
Det nye studie havde derfor til formål at undersøge nærmere, hvilken sammenhæng der er mellem blodets indhold af omega-3-fedtsyren DHA, neuroticisme og risikoen for at udvikle demens.
Via UK Biobank, som er en stor britisk befolkningsundersøgelse fra 2006-2010, indhentede forskerne data fra mere end 215.000 deltagere mellem 40-69 år. Som udgangspunkt led ingen af deltagerne af demens. Der blev desuden indsamlet blodprøver fra 2007-2010 for at måle en lang række metabolitter og markører – herunder forskellige kolesterolformer (VLDL, LDL og HDL), lipider, fedtsyrer, aminosyrer og hæmoglobin A1c.
Deltagernes tendens til neuroticisme blev vurderet efter et særligt spørgeskema og en særlig score fra 0-12, hvor 12 udviser den højeste tendens til neuroticisme.
Deltagernes udvikling af forskellige demensformer som vaskulær demens og Alzheimers sygdom blev indhentet fra diagnoser og hospitaler. Der blev også taget højde for forstyrrende faktorer som køn, alder, etnicitet, uddannelse, rygevaner, drikkevaner, BMI og medicin.
Studiet afslørede at neuroticisme hang sammen med 119 ud af 249 metabolitter, som blev undersøgt nærmere. Ud af de 119 metabolitter er fem af dem involveret i metabolismen af fedtsyrer, hvilket har en direkte forbindelse til neuroticisme og risikoen for at udvikle alle demenstyper.
Følgende hang særlig sammen med lavere risiko for at udvikle neuroticisme og demens:

• Omega-3 fedtsyren DHA (docosahexaensyre)
• En højere procentandel af DHA i forhold til den totale mængde fedtsyrer.
• En højere procentandel af omega-3-fedtsyrer (herunder DHA og EPA) i forhold til den totale mængde fedtsyrer.
• Forholdet mellem omega-3 og omega-6.

Forskerne konkluderer derfor, at neuroticisme hænger sammen med lavere niveauer af omega-3-fedtsyrer i blodet, og især DHA. Det tyder således på, at neuroticisme i sig selv kan føre til lavere DHA-niveau, hvilket samtidigt øger risikoen for demens, og især vaskulær demens. Sammenhængen med Alzheimers sygdom, var ikke så stor.
Det nye studie er publiceret i Journal of Affective Disorders. Det tyder endvidere på, at behovet for omega-3-fedtsyren DHA er større, hvis man lider af neuroticisme. Det ser også ud til, at et højere indtag af omega-3 fra fed fisk eller fiskeolietilskud kan bidrage til at forebygge vaskulær demens.

• Det antages, at 86 procent af verdens befolkning ikke får nok omega-3 gennem kosten.

Kilder til forskellige omega-3 fedtsyrer

Fed fisk, torskelever og skaldyr indeholder omega-3-formerne DHA og EPA. Hjernen indeholder en del DHA, som har betydning for de kognitive funktioner, og EPA modvirker inflammation. DHA og EPA har også betydning for hjertet og kredsløbet.
Der ses positive sundhedsvirkninger ved daglig indtagelse af 250 mg DHA. Denne mængde kan man for eksempel få fra en sildemad eller en et tilskud af fiskeolie. Nogle kan dog godt have et større behov.
Visse plantekilder som hørfrøolie, valnødder, rapsolie og chiafrø indeholder omega-3-formen ALA. Mange har dog svært ved at omdanne ALA til de biologisk aktive former DHA og EPA.

Den vigtige balance mellem omega-3 og omega-6

Omega-3- og omega-6-fedtsyrerne findes i cellernes membraner, hvor de er ansvarlige for en lang række metaboliske processer. Det er vigtigt, at der er balance imellem de to fedtsyrer, så de metaboliske processer forløber hensigtsmæssigt. Den moderne kost indeholder imidlertid ofte alt for lidt omega-3 fra fed fisk og alt for meget omega-6 fra frøolier, margarine, mayonnaise, pomfritter, dressinger, færdigretter og andet og industrielt forarbejdet mad.
Dette øger risikoen for kronisk inflammation, oxidativ stress og andre metaboliske forstyrrelser. Mange får derfor en række sundhedsfordele ved at få mere omega-3 og mindre omega-6.

Referencer:

Yaqing Gao et al. Neuroticism, omega-3 fatty acids, and risk of dementia. Journal of Affective Disorders. 2025

Timothy H Ciesielski. Global Access to Uncontaminated Omega-3 Polyunsaturated Fatty Acids Requires Attention. AJPM Focus. 2025