Skip to main content

Større C-vitamintilskud kan forbedre unges humør og tarmflora

Større C-vitamintilskud kan forbedre unges humør og tarmfloraForholdet mellem kost, tarmflora og mental helse har fået stigende opmærksomhed i forskerkredse. Et studie, som er publiceret i Brain, Behavior, and Immunity viser, at højtdoserede tilskud af C-vitamin ved mangeltilstande kan forbedre raske menneskers mentale vitalitet og humør. Forfatterne beskriver, hvordan C-vitamintilskud påvirker tarmfloraen, og hvordan tarmfloraens balance hænger nøje sammen med humøret via den såkaldte mave-hjerne-immun-akse.

C-vitamin har afgørende betydning for den fysiske og mentale helse. Der er også en stigende evidens for, at C-vitamin har betydning for de kognitive færdigheder, årvågenheden og den nødvendige energi til at tackle livets udfordringer. Humane studier har demonstreret, at tilskud af C-vitamin eller højere kostindtag af C-vitamin fra citrusfrugter, grønsager, bær og krydderurter kan reducere træthed og forbedre humøret.
Det er almindelig kendt, at C-vitamin har betydning for bindevævet, herunder hjernens bindevæv, og som antioxidant, der beskytter nervecellerne mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. Det tyder også på, at C-vitamin påvirker hjernens funktioner via andre fysiologiske signalveje, der inkluderer neurologiske og immunologiske aktiviteter.
Det er ligeledes kendt, at tarmfloraen har stor betydning for den generelle sundhed, da de gavnlige tarmbakterier danner enzymer, neurotransmittere som serotonin og andre vigtige stoffer. Tarmfloraen består imidlertid også af potentielt skadelige bakterier og svampe, som kan forvolde ubalancer og sygdom, hvis de ikke undertrykkes af de gavnlige bakterier. Tarmfloraen bør derfor være en i en form for balance, der også kaldes for symbiose.
Der er også en tæt sammenhæng mellem tarmfloraen og centralnervesystemet (CNS) via den såkaldte mave-hjerne-akse.
En række studier har vist, hvordan D-vitamin, selen og andre næringsstoffer kan påvirke den mentale helse via mave-hjerne-aksen. Men der har hidtil ikke foreligget studier af C-vitamins betydning for mave-hjerne-aksen, hvor immunforsvarets kapacitet også spiller en rolle.

C-vitamin påvirker den mentale helse via flere mekanismer

Det nye studie inkluderede en gruppe unge raske mennesker (20-39 år), som havde suboptimale niveauer af C-vitamin i blodet (under 50 µmol/L). Forskerne analyserede deltagernes tarmflora ved at bruge en særlig rRNA-teknik. Deltagerne blev herefter delt op i to ensartede grupper, hvor den ene gruppe fik 500 mg C-vitamin om dagen i fire uger, og den anden gruppe fik placebo i samme periode.
Deltagerne havde i forvejen fået vurderet deres mentale vitalitet, arbejdsevne samt kognitive færdigheder via en Stroop-test. Man havde også målt deltagernes niveau af BDNF (brain-derived neurotrophic factor), hvilket er et protein, der har betydning for nervecellernes funktion, vækst og overlevelse. Blodets niveau af molekyler fra cytokiner, hvide blodceller og neurotransmittere blev analyseret ved hjælp af andre teknikker.
I forhold til placebogruppen afslørede studiet, at gruppen, der fik større tilskud af C-vitamin, opnåede følgende:

  • Øgning af gavnlige tarmbakterier som Bacillaceae og Anaerotruncus.
  • Fald i Desulfovibrio-bakterierne, som i overtal kan hænge sammen med inflammatoriske tilstande.
  • Fald i Desulfovibrio-bakterierne, som hang positivt sammen med Stroop-testen og de kognitive præstationer.
  • Fald i Desulfovibrio-bakterierne, som demonstrerede en øgning af BDNF og en større score i arbejdsengagement.
  • Fald i cytokiner og inflammatorisk respons, hvor overaktivitet kan forårsage skader på nerveceller, inklusive deres dannelse af neurotransmittere.

Forskerne konkluderer derfor, at større tilskud af C-vitamin kan regulere tarmfloraen. Dette gælder især ved at reducere en overflod af Desulfovibrio-bakterierne, hvilket hænger sammen med en reduktion af kronisk inflammation og en forbedring af den mentale vitalitet og helse.
Studiet kaster således nyt lys over, hvordan større tilskud af C-vitamin kan forbedre den mentale helse via mave-hjerne-immun-aksen.

Udbredt mangel på C-vitamin og vores reelle behov

Ultraforarbejdet mad uden nok frugter og grønsager bidrager til udbredt mangel på C-vitamin. Selvom decideret mangel på C-vitamin og den klassiske mangelsygdom skørbug (under 11 µmol/L) er sjælden, er der mange, som lider af subklinisk skørbug med suboptimale niveauer i blodet (under 50 µmol/L). Subklinisk skørbug kan typisk forårsage blå mærker, blødende tandkød og gentagne infektioner. Som det fremgår, kan tilstanden også forårsage træthed, kognitive forringelser, nedsat arbejdsevne og dårligere humør.
De officielle daglige anbefalinger for C-vitamin ligger på 80 mg. Ikke desto mindre kan behovet godt være større ved infektioner, rygning, misbrug af andre stimulanser og forskellige stresstilstande. Som det fremgår, fik deltagerne i studiet et dagligt tilskud på 500 mg. Der findes også stærkere tilskud på markedet, og de bør generelt være syreneutrale for at skåne maven.

Reference:

Minju Sim et al. Gut microbiota links vitamin C supplementation to enhanced mental vitality in healthy young adults. Brain, Behavior, and Immunity 2025


 

  • Oprettet den .