B1-vitaminmangel kan medføre træthed og flere alvorlige sygdomme

Det antages at 2,2 milliarder mennesker på verdensplan mangler B1-vitamin. Mangel på B1-vitamin skyldes især en ensidig kost, for meget kaffe/te, flere medicintyper, miljøgifte og genetiske defekter. Desuden for meget alkohol, hvor et langvarigt misbrug kan medføre en livstruende hjernebetændelse. Det tyder på, at større B1-vitamintilskud kan have en positiv effekt ved mange symptomer og sygdomme.

B1-vitamin (thiamin) er et vandopløseligt vitamin, og da vi ikke kan lagre det, har vi brug for en daglig tilførsel. B1-vitamin fungerer især som en ko-faktor for mange enzymer, og det har afgørende betydning for cellernes energiomsætning, herunder omsætningen af glukose (blodsukker), fedtstoffer og aminosyrer. B1-vitamin har betydning for integritet og reparation af DNA samt nervesystemet, de kognitive funktioner, hjertet, kredsløbet, musklerne, fordøjelsen og søvnkvaliteten. Derudover bidrager B1-vitamin til at modvirke oxidativ stress og kronisk inflammation, som er involveret i de fleste kroniske sygdomme. B1-vitamin har helt konkret betydning for de selenholdige antioxidanter GPX og Txnrd. B1-vitamin bidrager også til at binde overskydende jern og derved forhindre dannelsen af hydroxylradikaler, som er nogle af de mest skadelige frie radikaler.
I en ny oversigtsartikel har forfatterne derfor gransket B1-vitamins rolle for sundheden samt udvikling af en lang række sygdomme. De har også set nærmere på, hvordan meget store tilskud kan have en positiv effekt på forskellige gener og sygdomme.

Mangelsygdomme og symptomer

Da B1-vitamin har afgørende betydning for cellernes energiomsætning, er de første mangelsymptomer ofte uspecifikke, alt efter hvilke celler mangler energi. Almindelige mangelsymptomer inkluderer kronisk træthed, humørsvingninger, depression, irritabilitet, koncentrationsbesvær, hjernetåge, dårlig hukommelse, mangel på appetit, fordøjelsesproblemer og søvnforstyrrelser. Et studie fra 2018 har påvist, at B1-vitaminmangel kan hænge sammen med hjertekarsygdomme, diabetes og mentale forstyrrelser.
Et andet befolkningsstudie har vist en signifikant mangel på B1-vitamin hos kræftpatienter.
Svær mangel resulterer i den klassiske mangelsygdom beriberi, der findes i to former. Våd beriberi medfører svækket hjerte og vand i kroppen. Uden behandling fører sygdommen til livstruende hjertesvigt. Tør beriberi ses især hos alkoholikere med symptomer som nervebetændelse, muskelsvækkelse og gangforstyrrelser. Alkoholismen sænker i sig selv blodets niveau af B1-vitamin og forhindrer samtidigt effekten af B1-vitamintransportere i hjernen. Wernickes encefalopati, som er en akut livstruende hjernebetændelse, skyldes ofte et langvarigt alkoholmisbrug. Lidelsen optræder ofte sammen med Korsakoffs syndrom, som er præget af permanente skader på hukommelsen.

B1-vitaminkilder og årsager til udbredte mangler

Gode kilder til B1-vitamin er en grov alsidig kost med fuldkorn, kerner, nødder, svampe, hvidløg, bønner og andre grønsager samt kød, indmad og fisk. Selvom det burde være let at få nok B1-vitamin via en sund kost, tyder det på, at 30 % af verdens befolkning mangler vitaminet, især som følge af for højt indtag af ultraforarbejdede føde- og drikkevarer.
Et vedvarende forhøjet blodsukker, som er udbredt grundet for mange kulhydrater i kosten, kan medføre et øget tab af B1-vitamin via urinen.
Kronisk inflammation, som mange kroniske sygdomme er præget af, sænker i sig selv kroppens B1-niveau.
Vanddrivende medicin, syreneutraliserede medicin, samt for meget te, kaffe og alkohol, kan gøre det vanskeligere at optage eller udnytte vitaminet.
Det tyder desuden på, at miljøgifte som bly, skimmelsvamp og mikroplast også kan gøre det vanskeligere at optage og udnytte vitaminet. Det samme gælder genetiske faktorer, der kan være medfødte eller erhvervede.

Større tilskud ved specifikke sygdomme og alkoholisme

De officielle daglige anbefalinger for B1-vitamin ligger mellem 1,1-1,3 mg, hvilket det skulle være nemt at få fra sund kost. Men ifølge flere forskere er det ikke altid nok til at optimere kroppens B1-vitaminindhold, og man har af samme grund anvendt meget større tilskud ved forskellige mangelsymptomer og sygdomme.
For det første kan man afprøve tilskud med 100 mg B1-vitamin 1-3 gange dagligt, hvis man har meget svært ved at vågne om morgenen, hvis man er træt i løbet af dagen eller sover dårligt.
Studier har vist, at større tilskud svarende til 300 mg dagligt kan have en positiv effekt på blodtrykket hos individer med forhøjet blodsukker. Det antages desuden, at disse større tilskud kan sænke blodsukkeret hos individer med tidlige tegn på metabolisk syndrom og derigennem bidrage til at forebygge diabetes type-2. Derudover kan 400 mg B1-vitamin dagligt overvejes som supplerende behandling i forbindelse med slagtilfælde.
Et forskerhold fra Århus Universitetshospital har i et tidligere placebokontrolleret studie fundet, at meget store doser svarende til 600-1.800 mg dagligt kan afhjælpe kronisk træthed ved de kroniske tarmsygdomme Morbus Crohn og Colitis Ulcerosa. Her blev de største doser givet til mænd og efter vægt.
Det er muligt, at de meget store doser B1-vitamin også kan virke på andre former for kronisk træthed. Selvom man ikke kender de præcise mekanismer, antages det, at de store doser kompenserer for defekte enzymfunktioner, herunder transporten af B1-vitamin fra blod til cellernes energiproducerende mitokondrier i hjernen og andre steder.
Det antages således, at de store doser B1-vitamin kan påvirke hjernen og nervesystemet ved at forbedre energiomsætningen, blodgennemstrømningen, reducere forhøjet blodtryk, reducere lokal inflammation og øge syntesen af neurotransmitteren dopamin, der har betydning for humør og handlekraft.
Til orientering bør B1-vitamintilskud indtages adskilt fra syreneutraliserende medicin, og man bør også være velforsynet med de andre B-vitaminer grundet mange interaktioner.
Ved meget svære mangler, som man ser i forbindelse med Wernicke-Korsakof syndrom og særlige kroniske tarmsygdomme gives B1-vitamin som indsprøjtninger for at få en hurtigere effekt.

Fakta om B1-vitamin, former og tilskud

• I planter findes B1-vitamin i en ikke-fosforyleret form
• I menneske- og dyrevæv findes B1-vitamin i fosforylerede aktive former
• Det er især thiamin difosfat (TDP), som bidrager til at overføre energi og regulere en række metaboliske funktioner
• Koncentrationen af B1-vitamin er størst i muskler, hjerte, hjerne, lever og nyrer
• Det er generelt sikkert at tage større tilskud, da overskydede B1-vitamin udskilles via urinen.
• Meget høje doser, og især injektioner, kan i sjældne tilfælde medføre kvalme, mavebesvær, rastløshed og allergiske reaktioner
• Det kan som regel svare sig at fordele større tilskud over dagen
• I kosttilskud findes B1-vitamin i flere former
• De mest almindelige standardtilskud er som thiaminhydroklorid eller thiaminmononitrat

Referencer:

Julia Kazmierczak-Baranska et al. Thiamine (vitamin B1) – An Essential Health Regulator. Nutrients 2025

Simone Passarelli et al. Global estimation of dietary micronutrient inadequacies: a modeling analysis. The Lancet Global health. 2024

Palle Bager et al. Randomized clinical trial: High-dose oral thiamine versus placebo for chronic fatigue in patients with quiescent inflammatory bowel disease. Alimentary Pharmacology and Therapeutics. 2020