C-vitamins store betydning for helbredet og humøret

C-vitamin har betydning for bindevævet, immunforsvaret, hjernen, hormonbalancen, kredsløbet og jernoptagelsen. Derudover fungerer C-vitamin som en enestående antioxidant, der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af oxidativ stress. De officielle anbefalinger har især været møntet på at undgå den klassiske mangelsygdom skørbug, men det tyder på, at selv mindre mangler på vitaminet gør kroppen mere sårbar. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Molecules, har forfatterne set nærmere på C-vitamins terapeutiske rolle for livskvaliteten samt forebyggelse af infektioner og en række kroniske sygdomme som åreforkalkning, diabetes og kræft.

Albert Szent-Gyögyi fik i 1937 Nobelprisen for sin opdagelse af C-vitamin. Lige siden man fandt, at vitaminet kan bruges til behandling af skørbug, har det været i forskernes søgelys.
C-vitamin indgår i en lang række biologiske processer med særlig betydning som co-faktor i enzymer, regulering af gener, dannelse af hormoner, jernoptagelsen, kolesterolbalancen samt metabolisme af folinsyre, tryptofan og tyrosin. Derudover optræder C-vitamin som en meget vigtig antioxidant.
C-vitamin er et vandopløseligt vitamin, der optræder i to hovedformer. Den ene form, som kaldes for ascorbinsyre (AA), er den primære aktive form. Den anden form, som kaldes for dehydro-ascorbinsyre (DHA), dannes når ascorbinsyre er blevet brugt som antioxidant eller co-enzym. Dehydro-ascorbinsyre (DHA) fungerer dog også som en vigtig metabolit, og den gendannes til ascorbinsyre inde i cellerne. På den måde er vekselvirkningen mellem de to former afgørende for C-vitamins effekt og opretholdelse af cellernes C-vitaminniveau.
De fleste dyr kan selv danne C-vitamin efter behov, og egenproduktionen mangedobles under infektioner og forskellige stresstilstande. Da vi mennesker rent evolutionært har mistet evnen til at danne C-vitamin, skal vi have det tilført hver dag. Det tyder på, at vores behov også stiger meget under infektioner og andre stresstilstande. I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på C-vitamins mange roller og vores reelle behov, der kort opsummeret fremgår af følgende:

Kollagensyntese og sårheling

C-vitamin har betydning for dannelse af forskellige typer kollagen, som gør vævene stærke og elastiske. Kollagen har desuden betydning for forskellige cellulære aktiviteter. Kollagen findes blandt andet i blodkar, muskelfacie, sener, hud og knogler. Den klassiske C-vitaminmangelsygdom hedder skørbug, og hvis den ikke behandles, dør man af indre blødninger grundet et porøst bindevæv. Selvom skørbug i dag er sjælden, er subklinisk skørbug ret udbredt og typisk karakteriseret ved en tendens til blå mærker, blødende tandkød, næseblod, dårlig sårheling, lav stresstærskel, dårligt humør, hyppige infektioner og mange andre symptomer.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne ind på flere studier, hvor man har givet større doser C-vitamin i forbindelse med komplicerede sår. De beskriver også, hvordan C-vitamin kan understøtte kollagendannelsen og de forskellige stadier af sårheling.

Antioxidant

De fleste kroniske sygdomme er præget af oxidativ stress, hvor der er for mange frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter. Frie radikaler indgår i adskillige fysiologiske processer, men de bør reguleres, så de ikke løber løbsk og forvolder skader på sunde celler og væv. Aldringsprocesser, stress, infektioner, kronisk inflammation, tungmetaller, tobaksrøg, medicin og stråling øger påvirkningen af frie radikaler. I denne forbindelse spiller C-vitamin en afgørende rolle, da det kan afgive elektroner til de frie radikaler, så de neutraliseres. Der er desuden en synergieffekt med E-vitamin, idet C-vitamin kan genanvende oxiderede former af E-vitamin, så den samlede antioxidantkapacitet bliver større.

Infektioner og inflammationer

Immunforsvaret har til formål at beskytte os mod skadelige mikroorganismer (virus, bakterier, svampe, parasitter) og toksiner. Her har C-vitamin en særlig stor betydning for det medfødte immunforsvars hvide blodceller, herunder neutrofiler og makrofager. C-vitamin er også vigtigt for det erhvervede immunforsvar, der består af T-celler, B-celler og antistoffer.
Så snart vi får en infektion, optager hvide blodlegemer fra det medfødte immunforsvar store mængder ilt, der omdannes til frie radikaler. De fungerer som ødelæggende missilvåben i en proces, der hedder ”respiratory burst” (åndedrætseksplosion). Der er samtidig brug for en del C-vitamin, og i neutrofiler har man målt C-vitaminniveauer, der er 10 gange højere end normale niveauer. Dette er i sig selv tegn på et øget behov.
C-vitamin fungerer også som en kraftig antioxidant, der beskytter de omkringliggende væv og celler mod de skader, som frie radikaler kan forvolde.
C-vitamin modvirker også skader forårsaget af uhensigtsmæssig inflammation.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne ind på en lang række studier, hvor man har givet tilskud af C-vitamin i forbindelse med forkølelse, influenza, lungebetændelse, COVID-19, stafylokokker og andre infektioner. Udfaldet af disse forsøg har dog været forskelligt.
Meget tyder på, at man får den bedste forebyggende effekt ved at være velforsynet med C-vitamin i det daglige. Det kan også svare sig at tage højere doser flere gange dagligt, så snart man mærker de første symptomer på en akut infektion. På den måde understøttes det medfødte immunforsvar til at reagere hurtigt og effektivt.

Hjertekarsygdomme

Hjertekarsygdomme er fortsat den største årsag til tidlig død. Her er forhøjet blodtryk og åreforkalkning en stor risikofaktor.
Som nævnt er de frie radikaler nogle meget reaktive molekyler, og ved oxidativ stress kan de angribe det livsvigtige kolesterol, der bruges til dannelse af cellemembraner, D-vitamin, steroidhormoner med videre. I blodbanen transporteres kolesterolet ud til cellerne i form af LDL-kolesterol. Men når LDL-kolesterolet oxiderer, bliver det harskt og kan derfor ikke længere bruges til de mange funktioner, det indgår i. Som følge heraf ædes det oxiderede kolesterol af hvide blodceller, der trænger ind i karvæggen og sætter sig som skumceller. De sidste stadier af åreforkalkning inkluderer et fibrinlag og et calciumgitter omkring de indlejrede skumceller i karvæggen.
Det er således oxidativ stress samt akkumulering af kolesterolholdige skumceller og calcium i karvæggen, der skaber grobund for åreforkalkning, hvad enten kolesterolet er højt eller lavt.
Kronisk inflammation, som de fleste sygdomme er præget af, spiller også en rolle, da det øger risikoen for oxidativ stress og læsioner i karvæggen.
I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan C-vitamin har betydning for kredsløbet som antioxidant ved at regulere immunforsvarets inflammatoriske processer, ved at styrke bindevævet i karvæggene, ved at regulere kolesterolbalancen og ved at indgå i flere andre processer.

Hjernen, nervesystemet og humøret

Hjernen indeholder milliarder af nerveceller (neuroner) og støtteceller (gliaceller), som indgår i et kompliceret netværk. Da hjernen har en stor energiomsætning og blodgennemstrømning, er den særligt udsat for oxidativ stress. Det skyldes også, at hjernen indeholder en del kolesterol, omega-3-fedtsyrer og andre fedtstoffer, som er mere sårbare overfor angreb af frie radikaler. Ved oxidativ stress i hjernen kan de frie radikaler angribe fedtstoffer i cellemembraner, hvilket kan skabe kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne, så der opstår funktionelle forstyrrelser. Dette kan blandt andet føre til udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers, der er den førende årsag til demens, samt Parkinsons sygdom, der blandt andet er karakteriseret ved ufrivillig rysten.
I den sammenhæng spiller C-vitamin en afgørende rolle som antioxidant, og der findes ret store koncentrationer af C-vitamin i hjernen og i binyrerne, hvilket tyder på, at nervesystemet har et relativt stort behov.
Som nævnt har C-vitamin betydning for dannelse af bindevævskollagen, hvilket også gælder i hjernen. Men hvis kollagenproduktionen i hjernen er hæmmet, kan det nedsætte funktionen af blodkarrenes bindevæv og derigennem hjernens blodforsyning.
C-vitamin har også betydning for dannelse af nerveceller, samt dannelse af signalstoffer som glutamat, dopamin, noradrenalin og adrenalin, der har afgørende betydning for kognitive funktioner, stresshåndtering og den mentale balance. Forskning tyder desuden på, at C-vitaminformen DHA (dehydroascorbinsyre) kan have beskyttende effekter på nerveceller.
Man har observeret, at patienter med Alzheimers sygdom har lavt C-vitaminindhold i blodet og cerebrospinalvæsken (CSV), og at dette hænger sammen med oxidativ stress og sygdommens udvikling.
Tilskud af C-vitamin har dog ifølge oversigtsartiklen givet forskellige resultater ved neurologiske sygdomme. Det kan tilføjes, at tidlige symptomer på skørbug blandt andet hænger sammen med træthed, humørsvingninger og depression, hvilket viser, at C-vitamin har stor betydning for humøret og nervesystemet.

Kræft og Redox-behandling

Kemikeren Linus Pauling og fysikeren Ewan Cameron var de første, der brugte høje intravenøse C-vitaminkoncentrationer (10-100 gram daglig) til behandling af terminale kræftpatienter, og de fandt, at dette kunne øge overlevelsesraten signifikant.
Intravenøs behandling med høje doser af C-vitamin kaldes også for Redox-behandling, og C-vitamins terapeutiske rolle skyldes overordnet evnen til at optræde som antioxidant, pro-oxidant samt regulering af gener.
I Redox-behandlingen udnytter man de biologiske forskelle mellem kræftceller og sunde celler - i modsætning til kemoterapi, der også skader sunde celler og er forbundet med en del bivirkninger.
Når C-vitamin vitamin gives intravenøst i høje doser, øger det blodets C-vitaminindhold 100-500 gange mere end ved indtagelse af C-vitamin som tilskud. Det er netop denne ekstremt høje koncentration i blodet, der er afgørende for C-vitamins evne til at generere frie radikaler (brintoverilte), som kan angribe og dræbe kræftceller. Det viser sig også, at sunde celler ved hjælp af enzymet katalase neutraliserer disse frie radikaler. Da kræftcellers lave niveauer af katalase gør dem særlig sårbare over for C-vitamins dannelse af frie radikaler, virker C-vitamin som en naturlig form for kemoterapi. Samtidigt stimuleres den normale aktivitet i kroppens raske celler. Der er således tale om en behandling helt uden bivirkninger.
Det tyder dog på, at kræfttyper og kræftceller med øget katalase-aktivitet er mindre sårbare over for Redox-behandling. Ikke desto mindre henvises der i den nye oversigtsartikel til flere studier, hvor behandling med højtdoseret intravenøs C-vitamin til dyr og mennesker har haft en meget positiv effekt på behandling af flere forskellige kræftformer. Det tyder også på, at denne behandling kan reducere bivirkninger fra den almindelige kræftbehandling (kemoterapi og stråler).
Ifølge oversigtsartiklen kræves der flere studier på området, som nærmere kan afklare de optimale doser af C-vitamin og effektiviteten af Redox-behandling til kræftpatienter. Det kan tilføjes, at mange læger med speciale i orthomolekylær medicin samtidigt anbefaler særlige diæter samt vitaminer, mineraler og andre relevante tilskud for at forstærke effekten.

Forebyggelse af kroniske sygdomme

Det er velkendt, at kronisk inflammation og oxidativ stress bidrager til udvikling af kroniske sygdomme som diabetes type 2, hjertekarsygdomme, neurologiske forstyrrelser, psykiatriske sygdomme, lungesygdomme og mange andre kroniske sygdomme.
I denne forbindelse har C-vitamin en potentiel terapeutisk rolle som antioxidant, der bidrager til at forebygge oxidativ stress og kronisk inflammation.
Studier har for eksempel vist, at patienter med metabolisk syndrom, som er et forstadie til diabetes type 2, har lavt C-vitaminindhold i blodet. Tilskud af C-vitamin har desuden vist en positiv effekt på blodsukker, kolesterolbalance, blodtryk og vægt via forskellige metaboliske mekanismer og som antioxidant.
C-vitamin har ligeledes en positiv effekt ved forebyggelse og behandling af slidgigt (osteoarthritis), da det indgår i bruskens kollagensyntese og som antioxidant, der beskytter celler mod skader forårsaget af oxidativ stress.

Kilder, officielle anbefalinger og reelle behov

C-vitamin findes især i frugter, grønsager, bær og krydderurter. Men det antages, at omkring fire milliarder mennesker på verdensplan mangler C-vitamin. Samtidigt kan sukker, som mange indtager alt for meget af, hæmme cellernes optagelse af C-vitamin.
De officielle anbefalinger for C-vitamin ligger i de fleste lande på 75-90 mg. Men ifølge oversigtsartiklen behøver vi omkring 200 mg dagligt for at opnå mættede niveauer i blodet på 70 µmol/L. Koncentrationer under 23 µmol/L er tegn på mangel, og koncentrationer under 11 µmol/L er tegn på skørbug.
Raske mennesker bør normalt ikke tage mere end 1.000-2.000 mg daglig, da det potentielt kan føre til nyresten, men der er ikke enighed blandt eksperter om dette.
Rygere og patienter med infektionssygdomme og mange andre sygdomme har typisk lavere indhold af C-vitamin i blodet og har derfor generelt et større behov.
C-vitamintilskud bør helst være syreneutrale for at skåne maven.

Referencer

Adina Alberts et al. Vitamin C: A Comprehensive Review of Its Role in Health, Disease Prevention, and Therapeutic Potential. Molecules 2025

Simone Passarelli et al. Global estimation of dietary micronutrient inadequacies: a modeling analysis. The Lancet Global Health 2024

Claire M Doskey et al. Why high-dose vitamin C kills cancer cells. ScienceDaily. 2017