- og tilskud kan redde liv

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det medfører en større risiko for at få åreforkalkning, hjertesygdomme og forhøjet blodtryk. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Da hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan, ser forskerne derfor et stort potentiale i tilskud med D-vitamin, som på sigt kan redde millioner af menneskeliv.

Hashimotos sygdom er en overset folkesygdom, som medfører for lavt stofskifte og især rammer kvinder. Postpartum thyroiditis, der også giver lavt stofskifte, optræder efter graviditet. Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte, er mindre udbredt. De tre stofskiftesygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens væv. I denne forbindelse ser det ud til, at mangel på D-vitamin øger risikoen, idet D-vitamin regulerer immunforsvaret på flere fronter. Samtidig kan større tilskud med D-vitamin have en positiv effekt på de udbredte stofskiftesygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, der er publiceret i Nutrients.

– og tilstødende komplikationer

Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose. I følge et nyt studie, der har været offentliggjort i JAMA Neurology, tyder det nu på, at mangel på D-vitamin er problematisk allerede under graviditeten, da det øger risikoen for, at barnet får sklerose senere i livet.

Ifølge et nyt engelsk studie, som er publiceret i British Journal of Nutrition, har mangel på D-vitaminunder graviditeten en negativ effekt på det mindre barns sociale udvikling og motoriske færdigheder. Det antages blandt andet, at D-vitaminet spiller en rolle for hjernens udvikling. Derfor skal gravide være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet.

På verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients

Antallet af børn og unge med ADHD er eksploderet gennem det sidste årti, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. En væsentlig årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Turku Universitet i Finland. Det er samtidig problematisk, at der advares mod solen uden henvisninger til, hvordan vi ellers får nok D-vitamin hele året. Det er også problematisk, at mange gravide ikke tager de anbefalede tilskud hele året.

- især hos drenge

D-vitamin regulerer adskillige processer i hjernen, og det har betydning for barnets udvikling på flere fronter. Ifølge et nyt studie fra University of Queensland i Australien øges risikoen for autisme især hos drengebørn, hvis moderen har manglet D-vitamin under graviditeten. Det skyldes blandt andet, at manglen kan påvirke niveauet af mandlige kønshormoner i hjernen. En del forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin kan hænge sammen med autisme, og at tilskud kan forbedre hyperaktivitet og andre funktionsnedsættelser hos børn med autisme.

Gravide skal være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet. Mangel på D-vitamin ved fødslen og de første leveår hænger blandt andet sammen med en øget risiko for forhøjet blodtryk i barndommen, og når børnene bliver voksne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hypertension. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får målt deres niveau af D-vitamin. Forskerne anbefaler også, at gravide og børn får nødvendige tilskud, da det kan forebygge forhøjet blodtryk senere i livet.

De mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mangel på visse næringsstoffer kan bidrage til udvikling af disse sygdomme. På den anden side kan disse sygdomme og medicinske behandlinger også bidrage til, at kroppen ikke kan optage eller udnytte visse næringsstoffer, så det bliver en ond cirkel, der forværrer sygdommen. Det fremgår blandt andet af et nyt græsk studie, som har været publiceret i Nutrients. Da de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme primært forekommer i den vestlige verden og især på de nordlige breddegrader, tyder det på, at solpåvirkning og moderne kostvaner spiller en stor rolle i udviklingen af disse sygdomme.

- og det er en sundhedsmæssig farlig cocktail

D-vitaminet findes i forskellige former, og der er brug for magnesium under aktiveringen, så vitaminet kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Men magnesiummangel er udbredt, og det betyder, at D-vitaminet forbliver ineffektivt. Det viser sig samtidig, at tilskud med D-vitamin godt nok øger optagelsen af calcium, men ved mangel på magnesium øger det risikoen for åreforkalkning, knogleskørhed, nedsat modstandskraft og metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association.

- af flere årsager

Ifølge en ny opdagelse fra Alberta University i Canada kan mangel på sollys bidrage til den vægtforøgelse, som mange oplever i løbet af vinterhalvåret.
Det skyldes, at vores fedtceller er følsomme over for sollys. Manglen på sollys kan desuden resultere i dårlig søvn samt mangel på D-vitamin, som har andre funktioner inden for stofskiftet.

Det er sundt og livsforlængende at dyrke sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin - bare man ikke bliver forbrændt. For mangel på D-vitamin i blodet hænger sammen med tidlig død, især som følge af hjertekarsygdomme, kræft og luftvejssygdomme. Det fremgår af et stort befolkningsstudie fra University of South Australia. Emnet er særdeles aktuelt, da solforskrækkelse, moderne livsførelse, overvægt, mørk hudfarve og det mørke vinterhalvår er medvirkende til, at mangel på D-vitamin er blevet en verdensomspændende epidemi. Da de officielle anbefalinger af D-vitamin desuden ligger ret lavt, bør man i højere grad tilstræbe et optimalt niveau i blodet, så det livsvigtige vitamin kan regulere en lang række genaktiviteter og andre funktioner i alle kroppens celler.

Kvinder over 50 år har øget risiko for at få problemer med blodsukkeret, vægten, hjerte-karsygdomme samt metabolisk syndrom, hvis de samtidig mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie fra Sao Paulo i Brasilien. Hvis man vil styre sit blodsukker og tabe sig, er det altså ikke nok at spise mindre og gå i fitnesscentret. Det er også vigtigt at komme udenfor - uden at blive forbrændt - da sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Og så overveje tilskud i vinterhalvåret. Men hvilken effekt har solen og D-vitaminet egentlig på blodsukkeret?

D-vitamin, som vi danner i huden fra den høje sommersol, har afgørende betydning for humøret og det generelle helbred. Når mørket falder på, danner vi så melatonin, som har betydning for den gode søvn. Derudover har melatonin en række andre livsvigtige funktioner, hvor forskningen i de sidste årtier har haft fokus på forebyggelse af kræft, Alzheimers, sklerose og mange andre sygdomme. Det tyder således på, at både D-vitamin og melatonin i løbet af døgnet agerer som hormoner, der har afgørende betydning for immunforsvaret, regulering af inflammationer, beskyttelse af celler og mange andre livsvigtige processer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne nu kalder melatonin for det ”næste D-vitamin”. Forskerne henviser også til, at den moderne tilværelse med mangel på sollys om dagen og mangel på mørke om aftenen bidrager til alvorlige mangler på begge næringsstoffer.

- for livskvalitet og helbred

Nutidens kvinder lever ofte mere end en tredjedel af deres liv efter menopausen. Når menstruationerne ophører, sker der en række hormonelle ændringer og andre aldringsprocesser, som på sigt kan påvirke livskvaliteten og helbredet. En række studier tyder på, at visse B-vitaminer samt C-vitamin, D-vitamin og K2-vitamin på forskellige måder har betydning for humøret, de kognitive funktioner, kredsløbet, slimhinderne, bindevævet, knoglerne, kræftforebyggelsen og andre funktioner. Derfor gælder det om at være velforsynet med disse vitaminer, og især efter menopausen, hvor kvinder er særlig sårbare.

- og bedre humør

I årtier har vi hørt, at solen er farlig, og at vi skal beskytte os. Men nu viser et stort engelsk befolkningsstudie med over en halv million deltagere, at mere sol – også fra solarier - hænger sammen med en lavere dødelighed som følge af hjertekarsygdomme, kræft og andre sygdomme. Dette skyldes, at solens UVB-stråling er den bedste kilde til det livsvigtige D-vitamin, men kun når solen står højt på himlen. Solens UVA-stråling har desuden andre helsefordele. Meget tyder således på, at de mange kampagner mod solen har gjort mere skade end gavn, for vi skal endelig have nok sol, bare vi ikke bliver forbrændt. Studiet er blandt andet i tråd med et tidligere svensk befolkningsstudie, der afslørede, at mangel på sol er lige så farligt som at ryge! Det er samtidig relevant med D-vitamintilskud i vinterhalvåret og hele året, hvis man ikke får nok sol eller har svært ved at danne nok D-vitamin.

Ifølge et nyt studie fra Ohio State University kan noget mere sol og D-vitamin forebygge blodpropper ved at genoprette skader på kredsløbet, som opstår på grund af forhøjet blodtryk, diabetes og åreforkalkning. I vinterhalvåret står solen dog for lavt på vore breddegrader til, at vi kan danne vitaminet, og derfor er tilskud en oplagt løsning. D-vitaminet har i det hele taget mange funktioner inden for kredsløbet, som vi bør passe og pleje hele livet.

Mangel på D-vitamin er mest udbredt i vinterhalvåret, og det bidrager til nye bølger med COVID-19 og andre virusinfektioner. Samtidig har mange ældre, farvede, plejehjemsbeboere og diabetikere ofte en kronisk mangel, hvilket gør dem mere sårbare. Siden foråret 2020 har adskillige studier efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for COVID-19 infektioner, svigt i luftvejene (ARDS), indlæggelse på intensiv og dødsfald. Det fremgår også af en ny metaanalyse publiceret i Frontiers in Public Health. Det fremgår også, at de danske grænseværdier for D-vitamin i blodet tilsyneladende er sat for lavt. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for?

D-vitamin har betydning for knogler, humøret, immunforsvaret, blodsukkeret, regulering af inflammationer, kræftforebyggelse og mange andre funktioner. Men der har mest været fokus på D-vitamins betydning for forebyggelse af knogleskørhed og ikke de mange andre mangelsygdomme, som er forbundet med dårlig trivsel, sygdom og tidlig død. Samtidig er mangel på D-vitamin et verdensomspændende problem, og der har været uenighed om vores reelle behov for vitaminet. Det tyder dog ifølge en ny meta-analyse på, at et dagligt tilskud med 50 mikrogram er en tilstrækkelig, enkel og sikker dosis, som kan forebygge D-vitaminmangel hos størstedelen af den voksne befolkning.

Aldersbetinget muskeltab, der er en naturlig proces, kan medføre, at man bliver mere skrøbelig og måske invalid. Styrketræning og kosten spiller en stor rolle. Det tyder desuden på, at ældre har brug for flere proteiner og især en essentiel aminosyre, der hedder leucin. Derudover kan tilskud med D-vitamin, omega-3 fedtsyrer og probiotika have en positiv effekt på muskelmassen og muskelstyrken. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

- som øger risikoen for mange sygdomme og tidlig død

Omkring en milliard mennesker mangler D-vitamin på grund af for lidt sol, for meget solcreme og kroniske sygdomme med dårlig udnyttelse af vitaminet. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association. I sommerhalvåret er der særlig mange instanser, der advarer mod solen og anbefaler at bruge solcreme. Men disse kampagner bør altid ledsages af anbefalinger om at få nok D-vitamin på anden måde. Ellers gør kampagnerne mere skade end gavn, da alle kroppens celler har brug for det livsvigtige vitamin, hvor solen er den vigtigste kilde.

- hvilket øger risiko for COVID-19 smitte, hjertekarsygdomme og tidlig død

Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men personer med mørk hud har vanskeligere ved at danne nok af vitaminet på vore breddegrader. Derfor risikerer de meget let at få en kronisk mangel på D-vitamin. Det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som i værste fald er livstruende. Det fremgår af flere studier.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

- og særlige næringsstoffer beskytter

Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

- så find de bedste løsninger til stærke knogler

Der er mange, som ikke indtager mejeriprodukter på grund af overfølsomhed, hvis de er veganere eller af andre årsager. Mælk indeholder flere næringsstoffer, hvor der er mest fokus på calcium. Men man kan sagtens få nok calcium fra andre fødeemner. Det tyder desuden på, at D-vitamin, K2-vitamin og selve balancen mellem calcium og magnesium er endnu vigtigere for opbygning og opretholdelse af stærke knogler. Man skal også huske, at sukker, sodavand, stimulanser og visse medicintyper kan gribe forstyrrende ind i de knogleopbyggende processer. Så stærke knogler handler om meget andet end mejeriprodukter og calcium. Og vi skal selvfølgelig huske daglig motion, der belaster knoglerne.

De fleste tilskud med vitaminer og mineraler kan ikke knyttes til længere levetid eller beskyttelse mod hjertekarsygdom. Men fiskeolier har en god effekt. Det fremgår af en større analyse fra Johns Hopkins University. På den anden side viser et dansk studie, at blodets indhold af D-vitamin har afgørende betydning for levetiden. Og et epokegørende svensk studie viser, at patenterede tilskud med Q10 og selen til ældre kan forbedre hjertesundheden og halvere dødeligheden. Det er altså altafgørende, om diverse tilskud er i en passende dosis og i en kvalitet, som kroppen kan optage. I det følgende kan du derfor læse mere om de pågældende undersøgelser, og hvad du selv kan gøre for at forbedre hjertesundheden og levetiden.

- og alarmerende behov for placering af ansvar

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, muskelsvaghed, knogleskørhed, kræft og meget andet.
Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at børn og voksne tager tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager større tilskud hele året. Men de nye anbefalinger er endnu ikke en del af Sundhedsstyrelsens kampagner mod COVID-19, fordi D-vitamin tilsyneladende er havnet i en kløft mellem mad og medicin. Ifølge en tidligere engelsk undersøgelse på plejehjem er der i disse COVID-19-tider alarmerende behov for en øjeblikkelig løsning på placering af ansvaret, så plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper får deres D-vitamintilskud på linje med receptpligtig medicin.

D-vitamin regulerer en lang række biokemiske processer, som har betydning for vores helbred. Moderat mangel på D-vitamin er meget udbredt, og svær mangel medvirker til, at kritisk syge kræftpatienter bliver indlagt på intensiv og dør inden for et år. Derfor kan kræftpatienter, som er færdig med intensivbehandling, drage fordel af at tage tilskud med D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Wien, som er publiceret i Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at D-vitamin har flere kræftforebyggende mekanismer. Derfor gælder det om at være velforsynet hele livet.

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar. Men hele 80 procent af patienter, der er indlagt med COVID-19, mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. Tidligere studier har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for livstruende komplikationer. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt i vinterhalvåret. Især blandt sårbare grupper som ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og farvede.

- og mangel på flere næringsstoffer er i fokus

Klimadebatten har gjort det populært at blive vegetar eller veganer. Men ifølge et nyt omfattende studie fra Oxford kan denne livsstil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og øge risikoen for apoplexi, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Studiet er publiceret i British Medical Journal. Tidligere forskning giver også grund til bekymring, da den plantebaserede kost ofte mangler proteiner, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern og omega-3 fedtsyrer, som kan øge risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, infektioner, kroniske inflammationer, nedsat fertilitet, vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten.

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for overvægt. Et italiensk studie giver nu et nyt syn på, hvordan D-vitaminmangel hænger sammen med forhøjede mængder af metabolitten TMAO, som øger risikoen for nonalkoholisk fedtlever og tilstødende sygdomme som insulinresistens, diabetes og hjertekarsygdomme. Forskerne kommer også ind på, hvordan tarmfloraen og leveren har betydning for dannelsen af TMAO, og hvordan mangel på D-vitamin og overvægt er som en ond cirkel. Det tyder desuden på, at overvægtige har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger. I forbindelse med non-alkoholisk fedtlever kommer vi også ind på den kontroversielle delikatesse foie gras, og hvordan for mange kulhydrater belaster leveren.

Ifølge et nyt omfattende studie, baseret på en række systematiske oversigtsartikler og meta-analyser, øger den udbredte mangel på D-vitamin risikoen for at blive smittet med COVID-19, at få alvorlige komplikationer og at dø som følge af et afsporet immunforsvar. Samtidig tyder det på, at tilskud med D-vitamin kan reducere sværhedsgraden og dødeligheden blandt patienter, som er smittet med COVID-19. I denne forbindelse er det også vigtigt, at tilskud optimerer blodets niveau.

D-vitamin har betydning for knogler, kredsløb, immunforsvar og kræftforebyggelse. Men tilskud med D-vitamin er mindre effektivt, hvis man er overvægtig, og det bliver let en ond cirkel. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i Journal of Bone and Mineral Research. Det betyder med andre ord, at overvægtige kan have en øget behov for D-vitamin. Ifølge andre undersøgelser kan overvægtige også have et øget behov for magnesium, som aktiverer D-vitaminet via enzymprocesser i leveren og nyrerne.

D-vitaminhar betydning for adskillige metaboliske processer. Men overvægtige har vanskeligere ved at aktivere den D-vitaminform, som vi får gennem tilskud, og dette medfører en dårlig udnyttelse. Derfor virker D-vitamintilskud også forskelligt i forebyggelsen af en lang række sygdomme som kræft, diabetes og autoimmune sygdomme. Det fremgår af et større amerikansk studie, VITAL, som en gruppe forskere nu har gransket nærmere. Det tyder således på, at overvægtige har et øget behov for D-vitamin.

Metabolisk syndrom, der er forstadie til diabetes type-2, er præget af overvægt, insulinresistens, forhøjet blodtryk og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder desuden på, at mangel på D-vitamini blodet signifikant øger risikoen for metabolisk syndrom. Det fremgår af et stort befolkningsstudie af unge og midaldrende kinesere. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan D-vitamin har betydning for blodsukkeret, omsætningen af fedtstoffer og vægtregulering. Man skal samtidig være opmærksom på, at der ikke er nogen garanti for, at de officielle anbefalinger af D-vitamintilskud optimerer blodets niveau.

Østrogenbalancen har afgørende betydning for fertiliteten, slimhinder, humør, sexlyst, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Der er også mange myter om østrogen, som blot er en fællesbetegnelse for de tre former østradiol, østron og østriol, som har vidt forskellige funktioner. Østrogenerne hører ligesom progesteron, stresshormoner og testosteron til steroidhormonerne, hvor det ene hormon opbygges ud fra det andet ved hjælp af enzymer. Disse enzymer kræver en række næringsstoffer, hvor vi her ser nærmere på jod, D-vitamin, magnesium og selen. For hvis vi mangler disse næringsstoffer, kan det blandt andet øge risikoen for mange hormonelle forstyrrelser, inklusive hedeture, tørre slimhinder, blæreproblemer og brystkræft. Du kan også læse mere om hormonforstyrrende stoffer, hormonbehandling og bioidentiske hormoner.

- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.

Piger, som har højere niveauer af D-vitamin i blodet, er generelt stærkere. Men denne sammenhæng ses ikke hos drenge. Det fremgår af et nyt stort kohortstudie fra Odense Universitetshospital, som for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Ikke desto mindre har vi alle brug for tilstrækkelige mængder D-vitamin gennem hele livet, da det har mange funktioner i hele kroppen.

Aldring er en kompleks proces, der øger risikoen for kroniske sygdomme. Derudover er kvinders menopause forbundet med øget risiko for metabolisk syndrom, knogleskørhed og hjertekarsygdomme. Kost og levevis har stor betydning, og det tyder nu på, at en kombineret behandling med D-vitamin og K2-vitamin har en signifikant positiv effekt på knoglesundheden, hjertet og kredsløbet hos kvinder i postmenopausen. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne kommer nærmere ind på synergieffekten mellem de to næringsstoffer.

Mange mænd har rejsningsproblemer, som ofte varsler, at der er problemer med kredsløbet. I denne forbindelse ser det ud til, at D-vitamin spiller en vigtig rolle i selve forebyggelsen via flere mekanismer, som også kan gavne diabetikere. Det fremgår af en ny metaanalyse, der er publiceret i Clinical Nutrition. Et tidligere studie, der er publiceret i Clinical Endocrinology viser, at D-vitamin også har betydning for dannelsen af det mandlige kønshormon testosteron, som ligeledes har betydning for at kunne få rejsning og bevare den. Mandens seksuelle ydeevne afhænger derfor af, om han er velforsynet med D-vitamin – hele året og hele livet.

Det antages, at det røde hår er en del af den evolutionære udvikling i de nordlige områder, hvor solen ikke skinner så meget. Man har desuden observeret, at rødhårede danner mere af den D-vitaminform, der måles i blodet, end mennesker med andre hårfarver. Det fremgår af et tjekkisk studie, som er publiceret i Experimental Dermatology. Derudover ser det ud til, at kvinder med rødt hår lever længere end kvinder med andre hårfarver. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i PLOS ONE.

- og relevant hygiejne

Stadig flere lægger sig under dynen med influenza, og det tyder på, at en epidemi er på vej. Immunforsvaret er vores vigtigste værn, men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin, C-vitamin og selen, som har forskellige funktioner i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. Usund kost, stress, aldringsprocesser og visse medicintyper kan desuden øge behovet for næringsstoffer. Det betyder med andre ord, at mange bliver smittet på grund af simple mangeltilstande. Ikke desto mindre er det muligt at ruste immunforsvaret gennem kostændringer og enkle tilskud. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er vi som regel uimodtagelige over for smitte, og vi skal selvfølgelig huske relevant hygiejne.

Det er især ældre og kronisk syge, som er sårbare over for COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det er samtidig et faktum, at mangel på essentielle næringsstoffer forringer immunforsvaret, hvilket kan få alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, hvad enten man er vaccineret eller ej. For et større studie af 19 Europæiske lande har nu afsløret, at lave niveauer af D-vitamin i blodet øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, hospitalsindlæggelser og dødsfald. Ifølge forskerne er det derfor nødvendigt at debattere og optimere befolkningernes status af D-vitamin, hvilket også gælder evnen til at modstå fremtidige pandemier.

Forhøjet blodtryk er en af de mest udbredte livstruende hjertekarsygdomme, og medicinen, som ikke fjerner årsagen, er forbundet med en række bivirkninger. Mangel på D-vitamin, som kan forårsage forskellige hjertekarsygdomme, er også udbredt. Det tyder desuden på, at højere niveauer af D-vitamin i blodet nedsætter risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Det fremgår blandt andet af et større spansk befolkningsstudie, hvor forskerne kommer nærmere ind på de mekanismer, hvorved D-vitamin bidrager til at regulere blodtrykket.

Der er en sammenhæng mellem et lavt niveau af D-vitamini blodet og et lavt niveau af kønshormonet testosteron hos overvægtige, unge mænd. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Frontiers in Endocrinology. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige, og at dette også kan gå ud over modstandskraften, reguleringen af blodsukker og mange andre funktioner. Meget tyder i det hele taget på, at overvægtige bør være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin. Det er også vigtigt at danne nok testosteron, som blandt andet har betydning for muskelmasse, knogler, drivkraft, fertilitet og sexlyst.

Type 2-diabetes bliver mere og mere udbredt, og paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Det viser sig nu, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, forstærker risikoen for at få begge sygdomme. Det fremgår af en ny undersøgelse, som for første gang kaster lys over sammenhængen og nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling.

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

D-vitamin har betydning for cellernes calciumoptagelse, knoglesundheden og mange andre funktioner. Man har også fundet en direkte sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin, svage knogler og knogleskørhed blandt kvinder i postmenopausen. Det fremgår blandt andet af et større kinesisk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Man skal samtidig huske, at magnesium og K2-vitamin også bidrager til knoglesundheden gennem hele livet.

Det er i mange henseender vigtigt for barnets helbred, at den gravide er velforsynet med D-vitamin. Nyfødte, som mangler D-vitamin, har en øget risiko for at udvikle skizofreni senere i livet på hele 44 procent i forhold til nyfødte, der ikke mangler vitaminet. Det fremgår af et nyt studie, som er foretaget af et forskerteam fra Danmark og Australien. Den vigtige viden kan således bidrage til at forebygge en del skizofrenitilfælde. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på, at gravide får nok D-vitamin.

Kostens indhold af C-vitamin, B6-vitamin, B12-vitamin, folinsyre og andre vitaminer har en positiv indflydelse på det mentale og fysiske helbred. Det er også muligt, at mangel på vitaminer har indflydelse på depression og kroniske smerter. Det fremgår af et japansk studie af midaldrende og ældre deltagere. Da der på verdensplan kommer flere ældre, og flere rammes af psykiske og fysiske sygdomme, kommer forskerne nærmere ind på kostens betydning for livskvaliteten på flere parametre.

D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af fostrets knogler, tandudvikling, immunforsvar og andre funktioner. Samtidig er fostret afhængig af moderens D-vitamin, som skal overføres og aktiveres. I denne forbindelse har et forskerhold kastet nyt lys over moderkagens funktion i forbindelse med fostrets udnyttelse af D-vitamin. Forskerne håber, at den nye indsigt kan bidrage til at forbedre graviditeter.

- også ved COVID-19

D-vitaminhar betydning for et velfungerende immunforsvar og mange andre funktioner. Et hold forskere fra Purdue University og National Institutes of Health i USA har netop fundet de nærmere mekanismer, hvorved D-vitamin kan reducere hyperinflammation i svære COVID-19 tilfælde. Forskerne henviser til en særlig aktiv D-vitaminform, som dannes i immunceller, lunger, kredsløb og andre steder. Derfor er det altid vigtigt, at være velforsynet med D-vitamin og at kunne aktivere den form vi får fra sol og tilskud. Dette kræver blandt andet et særligt mineral, som mange mangler.

- og mangel på D-vitamin øger risikoen

De færreste tænker på faren ved at få sepsis, som er en alvorlig blodforgiftning. Men ifølge WHO er sepsis meget udbredt og den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Ifølge Ugeskrift for Læger er det derfor et paradoks, at der i Danmark ikke findes nogen samlet registrering af forekomsten og den høje dødelighed. Det viser sig desuden, at risikoen for at få sepsis og dø af sygdommen øges gevaldigt, hvis man mangler D-vitamin. Det fremgår af et iransk studie, der er publiceret i Archives of Academic Emergency Medicine. Derfor trænger vi til meget mere fokus på sepsis, inklusive diagnose, hurtig behandling og ikke mindst forebyggelse af den livstruende sygdom.

Skinnebenssår kan være svære at hele op, og behandling af denne sårtype koster samfundet mange penge. Derfor er alle tiltag der kan fremskynde opheling af skinnebenssår velkomne. Nu har forskere vist, at mange af disse patienter mangler D-vitamin, og at tilskud har en effekt.

Stadig flere børn og unge rammes af angst, depression og adfærdsproblemer. Selvom der kan være flere årsager, ser det nu ud til, at udbredt mangel på D-vitamin kan være medvirkende. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange børn og unge ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan de ellers får nok D-vitamin hele året. For D-vitamin har ikke bare betydning for knoglerne, men også for hjernen, nervesystemet, immunforsvaret og en lang række andre fysiologiske processer.

Det er almindelig kendt, at for meget sol kan give hudkræft. Men vi må heller ikke undgå solen. For hvis man får en del sol i barndommen, beskytter det mod, at man senere udvikler sklerose. Det fremgår af et studie fra University of California og Australian National University. Når solen beskytter mod sklerose og mange andre sygdomme, skyldes det, at solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, som har mange funktioner i kroppen. Derfor er det vigtigt at få nok sol, uden at blive forbrændt. På vore nordlige breddegrader bør man desuden følge Fødevarestyrelsens anbefalinger om tilskud med D-vitamin, så man er velforsynet hele året og hele livet.

Selvom soldyrkere har øget risiko for at udvikle hudkræft, afslører et nyere svensk studie, at soldyrkere har lavere risiko for at dø af en hjertesygdom og andre sygdomme. Så husk endelig at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så du kan danne nok D-vitamin ud fra solens UV stråler. Det er også værd at overveje tilskud i vinterhalvåret, da det kan bidrage til at forlænge levetiden.

I denne tid kommer der mange advarsler om sol og hudkræft. Men vi skal endelig have nok D-vitamin fra solen - bare vi ikke bliver forbrændte. For D-vitaminet forebygger og helbreder mange sygdomme. Og måske er det ikke bare middelhavskosten, men også mere sol og D-vitamin, som medfører færre kredsløbssygdomme og mindre kræft på de kanter.

- og det øger behovet for antioxidanter

Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.

Mange sportsgrene og fitness foregår indendørs. Men ifølge et nyt amerikansk studie medfører det en øget risiko for at mangle D-vitamin. Det kan ikke alene gå ud over præstationsevnen, men også øge risikoen for akutte infektioner, kroniske inflammationer, knogleskørhed, kræft og meget andet. Det er samtidig problematisk, at vi på vore breddegrader kun kan danne D-vitamin fra den høje sommersol, og at lagrene ofte er begrænsede.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

D-vitamin har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar og beskyttelse mod virusinfektioner. Dette bekræftes nu af forskere fra Statens Serum Institut og Harvard University, Boston, som har fundet, at et lavt niveau af D-vitamin i blodet er forbundet med en højere risiko for et mere alvorligt forløb af COVID-19.

Et stort israelsk befolkningsstudie af mere end 4,6 millioner indbyggere har afsløret, at mangel på sol og D-vitaminøger risikoen for smitte med COVID-19 og nye bølger i vinterhalvåret. Forskerne påviser, hvorfor ældre, kronisk syge, overvægtige samt visse etniske befolkningsgrupper som ortodokse mandlige jøder og kvindelige muslimer er mere udsatte. Derfor anbefaler forskerne effektive tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret eller hele året, hvis man ikke får nok sommersol. Du kan også læse mere om mundbind, der hæmmer egenproduktionen af D-vitamin, hvorfor COVID-19 kommer fra flagermus samt andre gåder, der er knyttet til smittespredningen.

Salget af plantebaseret kød er stigende af miljømæssige og andre årsager. Men selvom plantebaseret kød minder om ægte animalsk kød, har det en helt anden næringsværdi. Ifølge et studie fra Duke University i USA indeholder ægte kød 22 næringsstoffer og metabolitter, som plantebaserede alternativer ikke indeholder. På den anden side indeholder de plantebaserede alternativer 31 næringsstoffer og metabolitter, som ægte kød ikke indeholder. Den største forskel fandt forskerne i indholdet af aminosyrer, peptider, vitaminer, phenoler og fedtsyrer. Forskerne kommer samtidig ind på, at en kost baseret på vegetabilske og animalske produkter er komplementær, fordi den indeholder flere næringsstoffer.

Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

På blot fire måneder har tilskud med store doser D-vitamin reduceret arteriel stivhed hos unge, overvægtige afroamerikanere, der ellers var sunde. Det fremgår af et studie fra Georgia, USA. Studiet viste desuden, at de forsøgsdeltagere, der blot tog de officielle anbefalinger D-vitamin, fik mere arteriestivhed. Meget tyder derfor på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er for lave i forebyggelsen af arteriestivhed og åreforkalkning. Det viser sig desuden, at folk med mørk hud, folk der bor på de nordligere breddegrader, overvægtige, ældre, diabetikere samt de, der bruger for meget factorcreme, har en større risiko for at danne for lidt D-vitamin.

Karpaltunnelsyndrom er en udbredt og smertefuld sygdom i håndleddet. Selvom der kan være flere årsager til sygdommen, tyder det på, at det er kronisk inflammation, som forårsager smerterne. Det ser også ud til, at smerterne kan lindres med større D-vitamintilskud, hvis der foreligger en mangel. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Nutrients.

- hos folk over 60 år

Hjertekarsygdomme er stadig en af de største dødsårsager på verdensplan, hvor kost og levevis har stor betydning. Det tyder samtidig på, at større tilskud med D-vitamin i flere år reducerer risikoen for, at folk over 60 år får et hjerteanfald eller behandlinger som ballonudvidelse og bypass. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i British Medical Journal.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag åreforkalkning i hjertets blodkar. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og sygdommen er ligeledes karakteriseret af åreforkalkning og tidlig død. Kost og levevis har afgørende betydning. Det samme har D-vitamin. For det viser sig nu, at større mængder i blodet, som ligger over de officielle grænseværdier, hænger sammen med færre biomarkører i blodet, der er relateret til kredsløbssygdomme, diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Nutrients.

Atopisk eksem, der også kaldes for børneeksem eller atopisk dermatitis, er en udbredt hudsygdom. Den moderne livsførelse spiller en stor rolle, og D-vitaminmangel i den tidlige barndom øger risikoen for at udvikle sygdommen senere i livet. Det fremgår af et studie, som er publiceret i World Allergy Organisation Journal. Sundhedsmyndighederne anbefaler da også, at gravide og mindre børn får D-vitamintilskud hele året.

Irriteret tyktarm er den mest almindelige tarmsygdom som rammer omkring 15 procent af befolkningen. Symptomerne er typisk ustabil fordøjelse, tarmluft, forstoppelse, diarre, mavesmerter og kramper i tarmen. Flere forsøg har afsløret, at mangel på D-vitamin kan forårsage symptomerne, og at tilskud med D-vitamin kan lindre. Det skyldes blandt andet, at D-vitamin har stor betydning for tarmens immunsystem og regulering af inflammationer.

- og husk endelig de kræftforebyggende egenskaber

Stærkere tilskud med D-vitamin i mindst tre år kan hjælpe kræftpatienter til at leve længere. Det fremgår af et nyt studie fra Michigan State University i USA. Det er altså ikke nok at behandle kræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er blevet mere udbredt, da tilstrækkelige mængder i blodet også bidrager til den langsigtede forebyggelse. Så hvor meget har vi egentlig brug for? Og kan vi overhovedet danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret?

Ørestenssvimmelhed forringer livskvaliteten og arbejdsevnen for mange mennesker. Sygdommen kaldes også for benign paroxymal positionel vertigo (BPPV), og svimmelheden viser sig typisk, når man ændrer stilling. Ifølge et studie fra Korea, som er publiceret i Neurology, kan tilskud med D-vitaminog calcium reducere risikoen for, at anfald med svimmelhed kommer tilbage. Man skal desuden huske, at calcium bør være i balance med magnesium.

- hos både mænd og kvinder

I maj måned blev nye data mellem D-vitamin og fertiliteten præsenteret på Den Europæiske Kongres for Endokrinologi (ECE) i Lissabon. De nye data bidrager til forståelsen af D-vitamins effekt på mandens testosteronniveau, og hvorvidt tilskud med D-vitamin kan hjælpe til at forbedre fertiliteten hos begge køn. Ufrivillig barnløshed, der er udbredt, kan skyldes mange faktorer, og hvis årsagen er mangel på D-vitamin, er det let at behandle med mere sommersol og tilskud, så kroppens niveau bliver optimalt hele året.

Irriteret tyktarm kaldes også Irritable Bowel Syndrom, IBS, og sygdommen er en af de mest udbredte i den vestlige verden. I følge et nyt studie fra University of Sheffield, England, mangler mange af patienterne D-vitamin. Og tilskud med D-vitamin kan lindre symptomer som oppustet mave, mavekramper, diarre og forstoppelse. Det skyldes, at D-vitaminet er vigtigt for mange funktioner, som også relaterer til fordøjelsen. Ellers ved man ikke så meget om, hvad der udløser IBS. Men det er kendt, at en forstyrret mikroflora, fødevareintolerans og stress også kan spille en rolle.

PMS, præmenstruelt syndrom, er udbredt blandt kvinder i den fødedygtige alder, og det kan forpeste tilværelsen i årevis med fysisk og psykisk ubehag flere dage om måneden. En årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. For det ser nu ud til, at større tilskud til kvinder i underskud kan afhjælpe PMS – blandt andet ved at påvirke markører for inflammation og kroppens antioxidantkapacitet. Det fremgår af et nyt iransk studie, som er publiceret i Scientific Reports. Man skal desuden være opmærksom på, at der er brug for magnesium til aktivering af D-vitaminet, så det udnyttes optimalt.

Autoimmune sygdomme skyldes, at immunforsvaret fejlagtigt angriber kroppens eget væv som følge af en kronisk inflammation. Leddegigt, psoriasis, sklerose og Hashimotos sygdom, der giver lavt stofskifte, er eksempler på udbredte autoimmune sygdomme, som især rammer kvinder og ældre. Kosten har stor betydning, og et studie publiceret i The British Medical Journal afslører nu, at tilskud med D-vitamin og fiskeolier over længere tid reducerer tilfælde med autoimmune sygdomme. Denne viden er meget relevant, da stadig flere rammes af forskellige autoimmune sygdomme, og medicinen kan være forbundet med alvorlige bivirkninger.

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og antallet af kræftramte forventes at stige med 15 procent de næste ti år. Årtiers forskning har efterhånden vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen. Men nu viser flere nye metaanalyser, at større tilskud med D-vitamin ikke alene reducerer risikoen for at få forskellige kræftformer, men også forbedrer chancen for at overleve, hvis man har fået diagnosen. Derfor gælder det om at få nok D-vitamin gennem hele livet, så niveauet i blodet er optimalt. D-vitamins kræftforebyggende effekt forbedres desuden, hvis man taber overflødige kilo og er velforsynet med magnesium.

I hele verden er der stadig fokus på en bedre forebyggelse og behandling af COVID-19, da vacciner har en begrænset effekt. Det er samtidig relevant at forstå, hvorfor infektionen er harmløs for langt de fleste, og hvorfor et lille mindretal udvikler ARDS (acute respiratory syndrom), som er kompliceret og karakteriseret af hyperinflammation. Det er således et afsporet og overaktivt immunforsvar, som er det egentlige problem, når infektionerne bliver livstruende. En lang række studier har allerede vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og indlæggelse på intensiv, og at tilskud har et terapeutisk potentiale. I en ny oversigtsartikel, publiceret i Clinical and Molecular Allergy, ser forskerne nærmere på den synergieffekt, der er mellem D-vitamin, magnesium og zink i relation til at regulere immunsystemet og som terapeutisk potentiale i behandlingen. Man bør også være velforsynet med selen, da mangler er udbredte.

Vi danner primært D-vitamin fra sommersolen, og tidligere befolkningsstudier har indikeret, at D-vitamin kan have en beskyttende effekt på udvikling af brystkræft. En gruppe danske forskere har nu undersøgt sammenhængen nærmere og fundet, at kvinder over 50 år, som opholder sig meget udendørs, og især mellem kl. 10-15, har en lavere risiko for at udvikle brystkræft. Denne viden er vigtig, da brystkræft er flere år om at udvikle sig. Det viser sig desuden, at D-vitamin har flere kræftforebyggende effekter, og derfor skal vi endelig få nok hele livet.

Som bekendt lider stadig flere af overvægt og diabetes 2, og det har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De sædvanlige kostråd har ikke den store effekt, og mange kæmper en håbløs kamp, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke blodsukker ind i cellerne er nedsat. Adskillige epidemiologiske studie har efterhånden vist, at den udbredte mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, bidrager til den katastrofale udvikling. I en oversigtsartikel, som for nylig er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitaminets mange funktioner i forbindelse med regulering af blodsukker, mæthed, vægt samt forebyggelse af diabetes 2. Man skal samtidig være opmærksom på, at overvægtige og diabetikere kan have et øget behov for D-vitamin, og at der er brug for magnesium til aktivering vitaminet.

Mere end halvdelen over 65 år har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Mangel på B12-vitamin, folinsyre og jern er også udbredt. Det er konklusionen af en større undersøgelse, som blev foretaget af en gruppe forskere fra Helmholtz Zentrum i München, Tyskland. Den udbredte mangel på vitaminer og mineraler blandt ældre er kritisk. Især fordi denne befolkningsgruppe er stigende. Manglen på de livsvigtige næringsstoffer går blandt andet ud over calciumoptagelsen, immunforsvaret og nervesystemet, så de ældre bliver mere udsatte for knogleskørhed, influenza, demens en lang række andre sygdomme, som forringer livskvaliteten og belaster hele sundhedssektoren.

D-vitamin er afgørende for immunforsvaret, humøret, blodsukkeret, kredsløbet, knoglesundheden og det generelle helbred. Men den D-vitaminform, som vi danner i huden fra solen eller får gennem tilskud, er passiv. Derfor skal denne form først omdannes i leveren, til den form, der måles i blodet, og derefter til den aktive steroidform, som de fleste celler og organer har brug for. Det viser sig desuden, at magnesium, zink og K-vitamin har afgørende betydning for D-vitaminets omdannelse til den aktive steroidform. Det betyder samtidig, at man trods en del sol eller tilskud godt kan have lave D-vitaminniveauer i blodet eller ikke kan udnytte vitaminet godt nok, hvis man mangler de andre næringsstoffer. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

Influenzasæsonen er ved at kulminere. Vaccinen virker ikke efter hensigten, og et ekstraordinært stort antal danskere bliver indlagt på hospitalerne. Førende forskere påpeger, at mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, er den primære årsag til vinterens virusinfektioner og eventuelle komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.
Som regel er influenza en harmløs sygdom. Men hvis immunforsvaret er svagt eller afsporet, kan der også opstå livstruende blodforgiftning, der kræver øjeblikkelig behandling. Her viser en nyere undersøgelse, at kortison (binyrebarkhormoner) kombineret med B1-vitamin samt store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan gøre risikoen for at dø af sygdommen hele fem gange mindre.

Den lave forårssol og det skarpe sollys kan godt udløse migræne. Ifølge en ny rapport kan migræne også skyldes mangel på D-vitamin, som mange har i denne tid, og måske er det en uheldig kombination. Tidligere og nyere forskning viser, at mangel på Q10, magnesium og B-vitaminer også kan udløse sygdommen, som forpester tilværelsen for millioner af mennesker. Derfor handler det om at spore og undgå de forskellige udløsere - og samtidig kompensere for de næringsstoffer, som cellerne mangler, så nervesystemet, hormonsystemet og kredsløbet kan fungere normalt.

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.

Prædiabetes og følgesygdommen diabetes breder sig som en epidemi. Prædiabetes, som mange har uden at vide det, er blandt andet karakteriseret af for høje kolesterol- og triglyceridværdier. Men det tyder nu på, at tilskud med ret høje doser D-vitamin kan reducere niveauet af triglycerider i blodet, hvilket er godt for kredsløbet. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at D-vitamin har afgørende betydning for omsætningen af fedtstoffer og kulhydrater. Det er samtidig et faktum, at omkring halvdelen af jordens befolkning mangler det livsvigtige vitamin, og at behovet øges ved prædiabetes og diabetes grundet en dårlig udnyttelse.

Forskere ved Case Western University, Ohio, USA, har i en ny undersøgelse påvist, at D-vitamin som kosttilskud i store doser kan reparere hudskader ved solskoldning, og det skyldes D-vitaminets evne til at regulere akutte lokale inflammationer.

Plantebaserede veganerdiæter er blevet mere populære blandt unge voksne, som også giver dem til deres børn. Da det er almindelig kendt, at veganerdiæter ikke indeholder B12-vitamin, tager mange tilskud. Der er dog flere veganere, som stadig mangler jod, jern, zink og selen. De fleste studier er desuden foretaget på voksne, og nu viser det sig, at børn på veganerdiæt risikerer at få ændret deres stofskifte. De har også lavere niveauer i blodet af A- og D-vitamin i forhold til børn med almindelige kostvaner. Det fremgår af et nyt finsk studie, der er publiceret i det anerkendte internationale videnskabsmagasin EMBO Molecular Medicine.

I den vestlige verden går flere og flere over til en plantebaseret kost, men det kan godt være svært at få nok af visse livsvigtige næringsstoffer. Ifølge et nyt tysk studie får de fleste vegetarer og veganere nok B12-vitamin, da de tager tilskud. Der er dog flere, som mangler jod og jern. Den plantebaserede kost indeholder heller ikke D-vitamin, og mange mangler selen, fordi jorden er udpint. Til orientering kan mangelsygdomme godt komme snigende, så sammenhængen med kosten ikke registreres. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at voksne og børn, som er vegetarer eller veganere, tager nødvendige tilskud.

Det kræver viden, at få nok protein samt visse aminosyrer, vitaminer, mineraler og fedtsyrer, hvis man er vegetar eller veganer. Mangel på essentielle næringsstoffer kan ikke alene medføre blodmangel og træthed men også øget risiko for alvorlige sygdomme.

- og det kan gå ud over fertiliteten, stofskiftet, nervesystemet, barnets vækst med videre.

Klimadebatten raser, og det er ikke så populært at spise kød af flere årsager. Det er dog vigtigt at skelne mellem CO2 udslip, dyrevelfærd, mængden og kvaliteten af kød samt de ernæringsmæssige aspekter. For mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år, og de animalske fødekilder har bidraget til vores store hjerner og udvikling. Ikke desto mindre bliver stadig flere vegetarer og veganere, især kvinder. Det giver grund til bekymring, da udbredt mangel på protein, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern, zink og omega-3 fedtsyrer ikke alene forringer fertiliteten, men også øger risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, alvorlige vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten. Det fremgår blandt andet af en ny pjece, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.

Mangel på D-vitamin hænger sammen med en højere risiko for at få virusinfektioner, luftvejssygdomme, hjertekarsygdomme, demens, kræft og knogleskørhed. Det viser sig desuden, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er utilstrækkelige. Det fremgår blandt andet af to nye studier, som blev præsenteret for The American Heart Association´s Scientific Sessions i Philadelphia i 2023. Et tysk studie af atleter har desuden vist, at det er mere effektivt med individuelle tilskud, der optimerer blodets niveau, i stedet for ”one-size-fits-all”.

Ifølge WHO er kroniske inflammationer den største dødsårsag på verdensplan. Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for mange sygdomme. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls, kommer forfatterne nærmere ind på, hvorfor de kroniske inflammationer er så farlige, og hvordan en sundere livsstil samt D-vitamin, selen, magnesium, zink og fiskeolier bidrager til at bekæmpe kroniske inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.

Zink har betydning for immunforsvaret, den mentale balance, fertiliteten, hud, hår, smagssans og mange andre funktioner. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i Current Research in Physiology, indgår zink også i tætte interaktioner med D-vitamin. Det betyder, at zink er afgørende for, at cellerne kan optage og udnytte D-vitamin. Samtidig er D-vitamin afgørende for zinkoptagelsen i tarmen og en række zinkafhængige cellefunktioner. Ifølge det nye studie kan mangel på et eller begge næringsstoffer derfor føre til en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, dårlig sårheling, muskelsygdomme, hjertekarsygdomme, neurologiske sygdomme, knogleskørhed, kræft og mange andre sygdomme. Det er samtidig problematisk, at mangel på zink og D-vitamin er så udbredt - især på grund af ensidige kostvaner, mangel på sol, aldringsprocesser, overvægt og visse medicintyper.