Q10 og chrom til stabilt blodsukker og effektiv fedtforbrænding

Cellernes energiproduktion foregår i mitokondrierne, hvor Q10 spiller en nøglerolle i forbrændingen af de to primære brændstoffer: kulhydrater og fedtstoffer, der nedbrydes til blodsukker og fedtsyrer. Derudover kræver cellernes optagelse af blodsukker chrom, og mitokondriernes optagelse af fedtsyrer kræver et stof, der hedder karnitin. Kød og andre animalske produkter indeholder i forvejen karnitin, og derfor giver disse fødevarer en god fedtforbrænding. Kroppen kan også danne mindre mængder af karnitin, og dette kræver C-vitamin.
Du kan også læse om et dansk/norsk studie, der afslørede, hvordan mus skal spise seks gange flere kalorier for at tage ét gram på, når fedtstoffer kombineres med et højt proteinindtag. Omvendt giver fedtstoffer kombineret med kulhydrater en dårlig energiudnyttelse med fare for overflødig fedtdeponering og stigende overvægt.

Vi har alle brug for masser af energi og et stabilt blodsukker, så hjernen og kroppen kan fungere normalt. Når vi har spist eller drukket, transporteres de energigivende stoffer med blodet ud til de forskellige organer og væv. Alle celler indeholder nogle små bønneformede kraftværker, som hedder mitokondrier, og det er i disse, næringsstofferne omdannes til energi. Kulhydrater og fedtstoffer fungerer som de primære brændstoffer, der også kaldes for makronæringsstoffer. Der er desuden brug for Q10 plus en række vitaminer, mineraler og karnitin, så cellerne kan optage kalorierne og forbrænde dem. Energiomsætningen og vægtreguleringen handler derfor ikke så meget om det samlede kalorieindtag men mere om, hvor effektivt kalorierne forbrændes.

Q10´s nøglerolle i mitokondriernes energiomsætning

Forbrændingen af kulhydrater, fedtstoffer og protein foregår i mitokondriernes indre membran, der ligner sammenfoldede indvolde. Her sker forbrændingen ved hjælp af den ilt, vi indånder, samt en række vitaminer og mineraler, der indgår i forskellige enzymprocesser. Derudover spiller coenzym Q10 en enestående nøglerolle i mitokondriernes såkaldte elektrontransportkæde. Her er det Q10´s opgave at modtage og videregive elektroner, så energien opkoncentreres. I første omgang danner processen kemisk koncentreret energi i et molekyle, der hedder ATP (adenosintrifosfat). Med yderligere hjælp fra Q10 kan cellernes mitokondrier så spalte ATP og frigive den energi, der for eksempel skal bruges til tankevirksomhed, vejrtrækning, muskelarbejde, dannelse af antistoffer, hormoner og cellefornyelse.
Uden Q10 vil vi hurtigt falde døde om, og derfor danner kroppen selv det meste. Men egenproduktionen daler gradvist med alderen, og mange mærker det i form af dalende vitalitet efter 40-50-årsalderen. Kolesterolsænkende medicin (statiner), medicin mod knogleskørhed (alendronat) og visse mitokondriesygdomme hæmmer også egenproduktionen. Det er dog muligt at kompensere for den forringede egenproduktion med Q10-tilskud i en god og dokumenteret kvalitet, hvis man ønsker mere energi.

Forbrænding af kulhydrater kræver insulin og chrom

Der findes kulhydrater i korn, mel, kartofler, ris, majs, frugt, sukker og andre kilder. Under fordøjelsen spaltes kulhydraterne til glukose (blodsukker/druesukker), som optages fra tyndtarmen. Dette får blodsukkeret til at stige, og bugspytkirtlen producerer hormonet insulin. Der er ligeledes brug for chrom, der indgår i molekylet chromodulin, som hæfter sig på cellernes insulinreceptorer. Dette er afgørende for, at insulinet fungerer optimalt som en nøgle, der åbner for cellernes glukoseoptagelse. Inde i cellens cytosol nedbrydes glukosen derefter til pyrovat, der transporteres ind i mitokondrierne til energiomsætningen.
Men hvis der mangler chrom, får cellerne en dårlig optagelse og mangelfuld forbrænding af kulhydrater. Dette medfører automatisk træthed og en utidig sult, så man higer efter sukker, kager, chips og andre raffinerede kulhydrater, der pisker ind i blodbanen.
Det ustabile blodsukker kan hurtigt blive en ond cirkel, hvor cellerne efterhånden udvikler insulinresistens med kronisk nedsat evne til at optage blodsukker. Det ustabile blodsukker og insulinresistens kan med tiden udvikle metabolisk syndrom og type 2-diabetes, der breder sig som en epidemi.
Stabilt blodsukker kræver derfor chrom, der blandt andet findes i ølgær, mandler, frø, bønner, fisk, skaldyr og kød. I forbindelse med tilskud giver chromgær den bedste optagelse. Man bør også have mere fokus på de grove kulhydrater som fundkorn og grønsager og undgå eller begrænse raffinerede kulhydrater som hvidt mel, hvidt sukker, tørret frugt, juice og meget ultraforarbejdet mad.
Det kan desuden svare sig at få nok protein og gode fedtstoffer til alle hovedmåltider.

Effektiv fedtforbrænding kræver karnitin og C-vitamin

Der er ingen grund til at være fedtforskrækket, da sunde uspolerede fedtstoffer fra diverse animalske produkter samt avocado, nødder, kerner, olivenolie og kokosolie fungerer som vældig gode energikilder - især for hjertet og musklerne. Da forbrændingen af fedtstoffer kræver en del ilt, er forbrændingen størst i forbindelse med fysisk aktivitet, hvor man ikke er forpustet.
Kostens fedtstoffer cirkulerer i blodet som fedtsyrer, og selve optagelsen i cellerne og ind i mitokondrierne kræver karnitin (L-karnitin), der fungerer som et bærestof.
Karnitin findes i forvejen i høje koncentrationer i animalske produkter – især i rødt kød som oksekød og lammekød. Karnitin er da også afledt at det latinske ord carnis, der betyder kød. Det betyder derfor, at en plantebaseret kost ikke bidrager med karnitin, og af samme grund er der mange vegetarer og veganere, der tager tilskud. Det er dog muligt at danne mindre mængder af karnitin i leveren, nyrerne og hjernen via flere trin ud fra aminosyrerne lysin og methionin. Der er desuden brug for nok C-vitamin, som bidrager til at optimere kroppens karnitindannelse og energiomsætning.

Flere grunde til at inddrage animalske proteiner til fedtforbrændingen og vægtreguleringen

Som allerede nævnt indeholder animalske fødevarer bærestoffet karnitin, der er afgørende for cellernes optagelse af fedtsyrer og fedtforbrændingen.
Det tyder ligeledes på, at proteiner aktiverer kroppens brune fedtceller, som ikke lagrer energi men brænder fedtet af som varme. Det fremgår af ældre opsigtsvækkende forskning fra Københavns Universitet og norske NIFES (Nationalt institut for ernærings- og sjømatsforskning).
Studiet blev foretaget på mus, der enten fik olie kombineret med kulhydrater eller olie kombineret med protein. Selvom musene fik den samme kaloriemængde, afslørede studiet, at mus skal spise seks gange flere kalorier for at tage ét gram på, når olie kombineres med et højt proteinindtag i modsætning til en kombination med olie og kulhydrat. Effekten var særlig stor, når proteinerne kom fra fisk men ikke fra mælk. Det skyldes sandsynligvis, at mælkeproteiner består af flere vækstfremmende stoffer (herunder kasein), hvor det primære formål er at få afkommet til at vokse meget hurtigt og tage på i vægt.

• Fedtforbrænding og vægtregulering handler ikke så meget om kalorier men mere om forholdet mellem protein, kulhydrater og fedtstoffer
• Det der feder mest, er en overvejende kombinationen af kulhydrater og fedtstoffer, der fx findes i pizza, pomfritter, chips, kager og meget industrielt forarbejdet mad. Derudover indeholder den moderne plantebaserede mad ofte for lidt protein
• Proteiner fra animalske kilder som kød, fisk og æg giver en særlig god fedtforbrænding grundet indholdet af karnitin (L-karnitin), og at forbrændingen øges i de brune varmeproducerende fedtceller
• Råvarernes kvalitet har også betydning.

Referencer:

Giulia Guerrini et al. Coenzyme Q10. Examine 2026

Abdulatif Taha Babkr et al. Chromium as a Modulator of Insulin Receptor Activity: A Systematic Review of Its role in Metabolic Syndrome and Type 2 Diabetes. Diabetes Metabolic Syndrome and Obesity 2026

Dr. Ravi Kumar. MD. Vitamin C Boosts Carnitine Production for Energy. The Dr. Kumar Discovery. July 11, 2025

Thomas Hoffmann. Proteiner gør dig slank. Videnskab.dk. 2010

Pernille Lund: Q10 – fra Helsekost til epokegørende medicin. Ny Videnskab. 2014

Pernille Lund: Sådan får du styr på dit blodsukker. Ny Videnskab 2013