Omega-3-fedtsyrer har positiv effekt på overvægtige astmapatienter

Overvægt er et stigende helbredsproblem, som også øger risikoen for astma. Derudover kan det være vanskeligere at behandle overvægtige astmapatienter med konventionelle terapier, hvilket øger risikoen for hospitalsindlæggelse. Ifølge et befolkningsstudie publiceret i Respiratory Medicine har omega-3-fedtsyrer, som især findes i fed fisk og fiskeolie-tilskud, muligvis en positiv effekt på de konventionelle astmaterapier. Forskerne mener, at det skyldes fiskeolies indehold af de biologisk aktive omega-3-former, EPA og DHA, som bidrager til at regulere inflammation og andre metaboliske processer.

I USA er 40 procent af befolkningen overvægtige, og der er en stigende tendens til overvægt i hele den industrialiserede verden. Overvægtige har samtidigt en øget risiko for at udvikle astma, som det er svært at behandle med konventionelle terapier. Det gælder også behandling med forskellige bronkodilatorer, som afslapper musklerne i bronkierne, mindsker slim og udvider luftvejene, så det er lettere at trække vejret. Det betyder derfor, at overvægtige astmapatienter har en fem gange så stor risiko for komplikationer og hospitalsindlæggelse sammenlignet med normalvægtige astmapatienter. Behandling af overvægtige astmapatienter er af den grund blevet et stigende menneskeligt og socioøkonomisk helbredsproblem, som kræver fokus og forbedringer.
Astma kombineret med overvægt er en mere kompleks sygdom, og det er almindelig kendt, at kosten har stor betydning, men kun få studier har analyseret denne sammenhæng.
Man ved, at overvægtige ofte har usunde kostvaner og spiser for meget ultraforarbejdet mad, som bidrager til et ustabilt blodsukker og vægtforøgelse. De usunde kostvaner øger også risikoen for en kronisk inflammationstilstand i bronkierne, som bidrager til diverse astmasymptomer. I denne forbindelse spiller indtagelsen af omega-3- og omega-6-fedtsyrer en overordnet rolle. Men den moderne kost indeholder ofte alt for lidt omega-3 og for meget omega-6, hvilket skaber grobund for kroniske inflammationsprocesser. Det nye studie havde derfor til formål at undersøge, hvilke kostfaktorer der påvirker astmasymptomer og lungefunktionen.
I studiet deltog 102 overvægtige astma-patienter med astma, hvis konventionelle behandling virkede dårligt. Deltagernes kostvaner blev vurderet ud fra særlige spørgeskemaer (Arizona Food Frequency Questionnaire). Der blev også brugt et standardiseret spørgeskema til at vurdere astmasymptomerne. Deltagernes lungefunktion blev vurderet ved hjælp af spirometer og deres respons på behandling med bronkodilatorer. Derudover vurderede man ved hjælp af en særlig metode, hvilken sammenhæng der var mellem deltagernes indtag af omega-3- og omega-6-fedtsyrer, deres lungefunktion og graden af astma.
Studiet viste, at et dagligt indtag af omega-3-fedtsyrer kan forbedre behandlingen med bronkodilatorer hos overvægtige patienter med astma.
Forskerne konkluderer derfor, at der bør være mere fokus på kostens kvalitet og indtagelse af flere omega-3-fedtsyrer.

Kilder til omega-3- og omega-6 fedtsyrer og den vigtige balance

Omega-3- og omega-6-fedtsyrer er livsvigtige flerumættede fedtsyrer, der findes i cellernes membraner, hvor de regulerer adskillige metaboliske processer. Det er vigtigt at indtage de to forskellige slags fedtsyrer i dette indbyrdes forhold.
I introduktionen til studiet kommer forfatterne nærmere ind på, hvordan omega-6-fedtsyrerne LA og AA overordnet er involveret i immunforsvarets iværksættelse af inflammation, som er kroppens respons på infektioner og celleskader. Det er vigtigt, at inflammationsprocesserne er nøje kontrolleret og stoppes i tide, så de ikke tager overhånd. Ellers er der fare for komplikationer som følge af kronisk inflammation, herunder astma.
I denne forbindelse har omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA en overordnet betydning for regulering af immunforsvarets anti-inflammatoriske processer. Et øget indtag af EPA og DHA hænger i det hele taget sammen med reduceret risiko for inflammatoriske sygdomme som astma.
Fed fisk indeholder de aktive omega-3-former EPA og DHA. Der findes også omega-3-fedtsyrer i hørfrøolie, rapsolie, valnødder og enkelte andre vegetabilske kilder, men det er i form af ALA, som mange har svært ved at omdanne til EPA og DHA.
Nødder og kerner er gode kilder til omega-6 fedtsyrer, men man får let for mange omega-6-fedtsyrer fra diverse frøolier, margarine, dressinger, pålægssalater, pomfritter, chips, færdigretter og anden industrielt forarbejdet mad.
Det betyder derfor, at den moderne kost ofte bidrager med alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Denne ubalance øger ikke alene risikoen for kronisk inflammation, som mange kroniske sygdomme er præget af, men også risikoen for hjertekarsygdomme, non-alkoholisk fedtlever, blodpropper, depression samt andre neurodegenerative sygdomme.
Det bliver ikke bedre af, at overvægtige yderligere har en tendens til at producere for mange proinflammatoriske cytokiner i deres fedtvæv, hvilket ser ud til at øge deres behov for omega-3-fedtsyrer.

Referencer:

Katherine M. Hueter et al. Omega-3 fatty acid intake potentiates bronchodilator response in patients with obesity and poorly controlled asthma. Respiratory Medicine 2025.