Et dagligt indtag af blot ét gram omega-3 fra tilskud eller en sildemad kan bremse aldringsprocesserne og forlænge levetiden viser et studie fra University of Zürich, som er publiceret i Nature Aging. Effekten kan tilmed forbedres, hvis man kombinerer omega-3-fedtsyrerne med større D-vitamintilskud og styrketræning.
De fleste af kroppens celler har receptorer for D-vitamin, der fungerer som et steroidhormon. Kroppens forskellige immunceller er særlige afhængige af D-vitamin. Dette har ikke alene betydning for bekæmpelsen af infektioner men også i reguleringen af inflammationer, som de fleste kroniske sygdomme og aldringsprocesser er præget af. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients. Forfattere professor Carsten Carlberg og dr. Eunike Velleur, som er blandt verdens førende forskere i D-vitamin, uddyber desuden, hvorfor vi har brug for meget mere D-vitamin end de officielle anbefalinger i forbindelse med naturlig anti-ageing.
Det er der meget, som tyder på. For selen indgår i nogle enestående selenholdige antioxidanter, som beskytter vores celler mod frie radikaler, aldringsprocesser og for tidligt celledød. Det fremgår af et nyt studie fra Osaka University i Japan, som er foretaget på stamceller.
Melatonin er mest kendt som et naturligt hormon, der har betydning for den gode søvn. Melatonin fungerer desuden som en kraftig antioxidant og har flere antiage-effekter fra celleplan til det meste af kroppen. Det fremgår af en oversigtsartikel, hvor forfatterne har gransket melatonins mange funktioner. Men egenproduktion af melatonin daler drastisk med alderen, og det gør kroppen mere sårbar. Diverse aldringsprocesser er også præget af oxidativ stress og ”aldringsinflammation”, som i sig selv kan medføre adskillige sygdomme, især hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme som depression, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom. Det tyder samtidig på, at tilskud med melatonin kan kompensere for kroppens faldende egenproduktion og derved fungere som naturlig anti-ageterapi - især mod hjertekarsygdomme og neurologiske sygdomme.
Aldringsprocesser er karakteriseret af en større fysisk og psykisk skrøbelighed, som reducerer evnen til at tackle forskellige ydre stressfaktorer. Det antages, at omega-3-fedtsyrerne, der især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, forebygger skrøbelighed via de immunregulerende og antiinflammatoriske egenskaber. Men studier har vist forskellige resultater. Det tyder dog på, at tilstrækkelig store mængder omega-3-fedtsyrer gennem kosten, som svarer til mere end to gram daglig, reducerer skrøbeligheden. Man bør samtidig indtage moderate mængder omega-6-fedtsyrer i en god kvalitet. Det fremgår at et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
Aldersbetinget muskeltab, der er en naturlig proces, kan medføre, at man bliver mere skrøbelig og måske invalid. Styrketræning og kosten spiller en stor rolle. Det tyder desuden på, at ældre har brug for flere proteiner og især en essentiel aminosyre, der hedder leucin. Derudover kan tilskud med D-vitamin, omega-3 fedtsyrer og probiotika have en positiv effekt på muskelmassen og muskelstyrken. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
Aldringsprocesser hænger ofte sammen med nedsat hørelse, og mange får tinnitus, der er præget af ubehagelige lyde i forskellige variationer og sværhedsgrader. Det tyder dog på, at patienter, som lider af aldersrelateret tinnitus, kan få lindring og en bedre søvnkvalitet, hvis de tager tilskud af Q10. Det fremgår af et randomiseret placebokontrolleret studie (RCT) publiceret i Iranian Journal of Otorhinolaryngology, hvor forfatterne også kommer ind på, hvordan Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod skader. Det er problematisk, at egenproduktionen af Q10 daler med alderen og som følge af brugen af kolesterolsænkende statiner, da Q10-mangel også øger risikoen for andre aldersrelaterede, degenerative sygdomme.
Vi danner selv Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant, der beskytter mod celleskader. Men egenproduktionen af Q10 daler drastisk med alderen og som følge af forskellige stressfaktorer, hvilket fremmer tegn på aldringsprocesser. Dette giver sig også udtryk i hudens tilstand. Det tyder dog på, at hudplejeprodukter med Q10 kan forhale de ydre aldringstegn som rynker og slap hud. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i The Journal of Clinical Aesthetic Dermatology. Tidligere studier tyder desuden på, at Q10-tilskud af god kvalitet generelt har et potentiale mod diverse aldringsprocesser samt udvikling af flere kroniske sygdomme.
Magnesium har betydning for en lang række fysiologiske funktioner. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne set nærmere på forholdet mellem kroppens niveau af magnesium og en række markører for aldringsprocesser. De har desuden den hypotese, at et optimalt indtag af magnesium gennem hele livet er en nem og billig måde at opnå en sund aldring på.
I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som får infektioner, hjertekarsygdomme, diabetes, demens, gigt, kræft og andre degenerative sygdomme. Det tyder desuden på, at disse sygdomme er karakteriseret ved et afsporet immunforsvar og kronisk inflammation, som via frie radikaler kan angribe og ødelægge celler. Hvis der ikke gribes ind, øger det afsporede immunforsvar også risikoen for nedsat livskvalitet og tidlig død. Ifølge en oversigtsartikel publiceret i Immunity & Ageing mangler mange ældre zink,som har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar og som en antioxidant, der beskytter cellerne. Så hvorfor er zinkmangel så udbredt, og hvordan får man nok?