D-vitaminmangel og tilskud hænger sammen med sklerose og prognosen

Sklerosepatienter har lavere D-vitaminniveauer i blodet sammenlignet med raske personer. Derudover er større D-vitamintilskud forbundet med en reduceret risiko for attakker, som er nye neurologiske symptomer eller genopblussen af gamle symptomer, fremgår det af en metaanalyse, publiceret i Frontiers in Immunology. Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin, og der er mere sklerose i nordiske lande og populationer, hvor solpåvirkningen er sparsom. Der er heller ingen garanti for, at de officielle anbefalinger vedrørende D-vitamintilskud optimerer blodets niveau.

Sklerose er en kronisk autoimmun sygdom i centralnervesystemet, som især rammer unge voksne. Multiple sklerose (MS) er den overordnede betegnelse, og sygdommen inddeles i de tre typer: attakvis sklerose, primær progressiv sklerose og sekundær progressiv sklerose, der adskiller sig på en række områder.
Overordnet er sklerose karakteriseret ved inflammatoriske processer, som ødelægger det isolerende og kolesterolholdige myelin omkring nervecellernes lange fibre. Dette går ud over nerveimpulserne, så der kan optræde træthed, sanseforstyrrelser og symptomer fra hele kroppen afhængig af hvilke nerveceller der ødelægges. Sklerose er også præget af attakker, som er nye symptomer eller genopblussen af gamle symptomer.
Sklerose rammer flere kvinder end mænd. Sygdommen kan desuden optræde meget forskelligt, da nogle patienter oplever en mere aggressiv udvikling og forværring af funktionsnedsættelser og livskvaliteten.
Selvom det i forvejen er kendt, at D-vitamin har betydning for regulering af de inflammatoriske processer ved sklerose, har der været usikkerhed om, hvorvidt blodets D-vitaminindhold og tilskud af D-vitamin kan bidrage til at forebygge nye attakker og forværring af sygdommen. Derfor havde den nye metaanalyse til formål at undersøge dette nærmere, hvilket også gjaldt de forskellige undertyper af sklerose.

• Attakvis multiple sklerose (RRMS = relapsing-remitting multiple sclerosis), der er den hyppigste form, forløber i attakker med akutte symptomer, som derefter aftager eller forsvinder helt i en periode. Symptomerne inkluderer føleforstyrrelser, synsforstyrrelser, svimmelhed eller nedsat muskelkraft
• Primær progressiv multiple sklerose (PPMS) optræder med en langsom og jævn forværring af de neurologiske symptomer uden attakker fra sygdommens start. De mest almindelige symptomer er træthed, svage og stive muskler, gangbesvær og balanceproblemer
• Sekundær progressiv multiple sklerose (SPMS) er en fase i attakvis multiple sklerose, hvor den gradvise funktionsnedsættelse fortsætter uafhængigt af attakker

Blodets niveau af D-vitamin og større tilskud har afgørende betydning

Forskerne indhentede en række relevante studier, publiceret før november 2025, fra databaser som PubMed, Cochrane Library og Web of Science. Heraf omhandlede 40 studier forholdet mellem blodets niveau af D-vitamin og sklerose. 22 studier omhandlede, hvilken effekt forskellige doser D-vitamintilskud har på sklerose, og disse behandlinger varede fra 24-192 uger. Metaanalysen afslørede følgende:

• Højere niveauer af D-vitamin i blodet var forbundet med en lavere risiko for at udvikle sklerose
• Blodets niveau af D-vitamin var signifikant lavere hos sklerosepatienter sammenlignet med raske kontrolgrupper
• Analyser af skleroseundertyper viste, at patienter med sekundær sklerose havde signifikant lavere D-vitaminniveauer i blodet end patienter med attakvis sklerose
• Patienter med attakvis sklerose havde signifikant lavere niveauer af D-vitamin i blodet i perioder med attakker i forhold til perioder uden attakker.
• Studier, der omhandlede D-vitamintilskud, afslørede, at mindre doser (10-25 mikrogram pr dag) ikke havde nogen signifikant effekt på antallet af attakker. Det kan desuden tilføjes, at de officielle daglige anbefalinger for D-vitamintilskud ligger endnu lavere (5-20 mikrogram)
• Det var kun større D-vitamintilskud (70-510 mikrogram pr dag), der signifikant kunne reducere antallet af attakker

Forskerne konkluderer derfor, at patienter med sklerose har signifikant lavere niveauer af D-vitamin i blodet sammenlignet med raske kontrolgrupper. Der er således et omvendt forhold mellem blodets niveau af D-vitamin og risikoen for at udvikle sklerose. Derudover er større tilskud af D-vitamin forbundet med en mindre risiko for at udvikle attakvis sklerose og færre attakker under selve sygdommen. Forskerne antager derfor, at D-vitamins evne til at forebygge og lindre sklerose hænger sammen med, hvor store doser, der gives som tilskud. Som det fremgår, har man i flere studier givet D-vitamintilskud, som ligger langt højere end den daglige grænseværdi, som af EFSA er fastsat til 100 mikrogram. Men de højere doser indeholder ikke mere D-vitamin, end de fleste med hvid hud kan danne fra solen på en god sommerdag, hvis det meste af kroppen bestråles. Og man skal selvfølgelig undgå forbrændinger.
Det må under alle omstændigheder være relevant, at diverse tilskud optimerer blodets niveau, og for sklerosepatienter må det gerne ligge i den høje ende af normalområdet (50-160 nmol/L).

Referencer:

Yanan Li et al. Vitamin D status, supplementation, and multiple sclerosis: a systematic review and meta-analysis. Frontiers in Immunology. 2026

Prince Sebastian et al. Association between Time Spent Outdoors and Risk of Multiple Sclerosis. Neurology, 2021