Selen beskytter mod brystkræft

- andre kræftformer og tidlig død

Forekomsten af brystkræft har været stigende gennem de seneste år. Både kost, levevis og arvelige disponeringer spiller en rolle. Det tyder desuden på, at sporstoffet selen beskytter mod kræft, herunder brystkræft, via flere mekanismer. Dette gælder også hos de mange kvinder med brystkræft, som har et højt niveau af genotyperne HRG (histidin-rich glycoprotein), fremgår det af et polsk befolkningsstudie, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences.

I dag får omkring hver 8. kvinde brystkræft, og kurven er foreløbig ikke knækket. Tværtimod. Familiær brystkræft, som skyldes mutationer af de såkaldte BRCA-gener, udgør omkring 30 procent af alle brystkræfttilfælde. Derudover kan et højt niveau af genotypen HRG (histidin-rich glycoprotein) optræde som en genetisk vækstfaktor. HRG kan således binde sig til særlige proteiner (HER3 og HER4), som er udtrykt i flere typer brystkræft, og derigennem iværksætte en aggressiv tumorvækst. Et højt niveau af HRG hænger også sammen med terapi-resistens og en dårligere prognose.
Foruden de genetiske disponeringer for brystkræft spiller kost og levevis afgørende roller, hvad angår risikoen for at udvikle brystkræft. Da det i forvejen er kendt, at sporstoffet selen beskytter mod brystkræft og tidlig død via flere mekanismer, havde det nye befolkningsstudie til formål at undersøge, hvorvidt dette også gælder selens evne til at regulere niveauet af vækstfaktoren HRG.

Risikoen for brystkræft og tidlig død afhænger af blodets selenniveau

I studiet deltog der 2.782 raske kvinder fra familier med familiær brystkræft, som var registreret i Hereditary Cancer Centre i Szczecin i Polen. Deltagerne var 40-82 år, og de blev rekrutteret i perioden mellem september 2010 og marts 2024. De kvinder, som bar BRCA1 mutationen, hvilket er forbundet med en særlig øget risiko for brystkræft, eller som allerede var diagnosticeret med kræft, blev udelukket fra studiet.
Deltagernes selenindhold i blodet blev målt ved hjælp af en særlig teknologi (plasma mass spectrometry), og deltagerne blev inddelt i fire grupper (kvartiler) alt efter, hvor meget selen de havde i blodet. Der blev også foretaget molekylære analyser af vækstfaktoren HRG i blodet.
I løbet af en opfølgningsperiode på 6 år og 2 måneder identificerede forskerne 210 nye kræfttilfælde, hvoraf de 106 var brystkræft. Der var i alt 82 dødsfald, hvoraf de 44 var kræftrelateret.
I denne forbindelse viste studiet signifikante forskelle, hvad angår blodets niveau af selen, og hvordan det påvirkede blodets niveau af HRG, kræftrisikoen og alle slags dødelighed. Dette var især gældende blandt kvinder over 50 år.
Uanset HRG-niveauet havde gruppen med mindst selen i blodet (kvartil 1) generelt en signifikant højere risiko for kræft og alle slags dødelighed sammenlignet med den gruppe (kvartil 4) med mest selen i blodet.
Forskerne konkluderer derfor, at risikoen for kræft og tidlig død af alle årsager både afhænger af HRG og blodets selenindhold.

Selen har flere kræftforebyggende mekanismer

I introduktionen til studiet kommer forfatterne ind på, at selen indgår i en række selenoproteiner med betydning for kroppens immunforsvar, antioxidantforsvar og skjoldbruskkirtlens stofskiftehormoner. Via disse mekanismer bidrager selen blandt andet til at beskytte cellerne mod skader forårsaget af oxidativ stress og kronisk inflammation, som er to overordnede nøglefaktorer involveret i udvikling af kræftceller og tumorvækst.
Højere koncentrationer af selen i blodet er i det hele taget forbundet med en lavere risiko for flere kræftformer og tidlig død som følge af kræft i bryst, prostata, lunger, tyk- og endetarm, blære, mave, lever og bugspytkirtel.

Forskellige officielle selenanbefalinger og vores reelle behov

I Danmark ligger de officielle selenanbefalinger på 55 mikrogram dagligt, hvorimod de nye nordiske næringsstofanbefalinger går endnu højere og anbefaler 75 mikrogram til kvinder og 90 mikrogram til mænd. Forfatterne bag det nye befolkningsstudie nævner et større vietnametisk studie, der viser, at vi behøver et endnu højere selenindtag svarende til 110-124 mikrogram dagligt, hvis vi skal reducere risikoen for flere kræftformer. Som det fremgår, er disse anbefalinger mere end det dobbelte af de danske anbefalinger og langt højere end europæernes gennemsnitlige indtag på omkring 40 mikrogram. I flere kræftstudier har man desuden givet tilskud på 200 mikrogram dagligt.
På den anden side skal vi heller ikke have for meget selen, så ifølge EFSA (Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet ) er den øvre daglige grænse sat til 300 mikrogram.

• Der findes selen i fødeemner som fisk, indmad, kød, æg og paranødder
• Korn og andre afgrøders selenindhold afhænger af jordbundsforholdene
• Jorden i Europa er fattig på selen, hvilket er en væsentlig årsag til udbredt selenmangel, også selvom man spiser sundt

Referencer:

Krzysztof Lubinski et al. All-Cause Mortality and Cancer Risk Depend on Blood Se Level and HRG rs10770 Genotypes on a Prospective Cohort of Women with Familial Breast Cancers. International Journal of Molecular Sciences. 2026 Mar.

Christina Pfister, Joerg Schoenemann. Selenium in Cancer Rehabilitation – A Retrospective Study from a Specialized Clinic. Nutrients 2023 Sep.

Nordic Council of Ministers. Nordic Nutrition Recommendations 2023