C-vitamins betydning for de kognitive funktioner hos ældre og rygere

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som lider af kognitiv svækkelse i forskellige grader. Kost og livsstil har stor betydning for hjernens mange funktioner, og i denne forbindelse hænger en større indtagelse af C-vitamin sammen med bedre kognitive funktioner hos ældre. Det tyder desuden på, at rygere får den største fordel afslører et studie, publiceret i Frontiers in Nutrition.

Ved kognitiv svækkelse er hjernens evne til at behandle informationer, tænke og huske nedsat. Evnen til at fokusere, udtrykke sig og orientere sig kan også forringes, hvilket både påvirker livskvaliteten, sociale relationer og arbejdsevnen.
Kognitiv svækkelse findes i forskellige sværhedsgrader, og i nogle tilfælde kan mild kognitiv svækkelse være et tidligt tegn på udvikling af demens.
Ifølge WHO lider 5-8 procent af verdens befolkning over 60 år af forskellige grader af kognitiv svækkelse, herunder demens og Alzheimers sygdom. Da der stadig kommer flere og flere ældre, er kognitiv svækkelse og demenssygdomme derfor en enorm menneskelig og socioøkonomisk byrde. Da kost og livsstil samtidig har stor betydning for udvikling af kognitiv svækkelse, er der brug for nye strategier i forebyggelse af sygdommen.
I denne forbindelse har der været øget fokus på C-vitamin, der dels understøtter nervesystemet og dels fungerer som en vigtig antioxidant, hvilket beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.
Det nye studie havde til formål at undersøge forholdet mellem indtagelsen af C-vitamin og de kognitive funktioner hos ældre amerikanske borgere. Forskerne indhentede en række data fra et stort amerikansk studie kaldet NHANES (National Health and Nutrition Examination Survey), som omhandler befolkningernes levevis og kostvaner over tid.
Det nye studie inkluderede knap 3.000 ældre i alderen 60 år og derover. Deltagernes totale indtagelse af C-vitamin fra kost og tilskud blev vurderet ud fra spørgeskemaer. Deres kognitive funktioner og tendens til demens og Alzheimers sygdom blev vurderet ud fra forskellige testformer og analyser, som hedder CERAD (Consortium to Establish and Registry for Alzheimer´s Disease), AFT (Auditory Fluency Test) og DSST (Digital Symbol Substitution test).
Studiet afslørede, at der var en direkte og non-lineær forbindelse mellem de kognitive funktioner og indtagelse af C-vitamin. Den fjerdedel af deltagerne, som indtog mest C-vitamin, kunne således klare AFT-testen bedre i forhold til den fjerdedel, der indtog mindst C-vitamin. Det betyder med andre ord, at C-vitamin bidrager til at forbedre hukommelsen, herunder gamle minder. Den fjerdedel, som indtog mest C-vitamin, klarede sig også bedre i DSST-testen, hvilket betyder, at de var bedre til at anvende kognitive færdigheder som opmærksomhed, koncentration, forståelse af matchende symboler og arbejdshukommelse.
Derudover afslørede analysen, at omkring 120 mg C-vitamin om dagen gav de bedste kognitive resultater ved AFT-testen, og at 500 mg C-vitamin om dagen gav de bedste resultater ved DSST-testen. Til orientering ligger disse C-vitamindoser meget højere end de officielle anbefalinger, RI, på 80 mg, som primært er fastsat for at forebygge den klassiske mangelsygdom skørbug.
Derudover så det ud til, at fordelen ved at få større mængder C-vitamin var størst hos rygere. Dette skyldes med stor sandsynlighed, at rygning bombarderer kroppen med frie radikaler, som er forbundet med celleskader forårsaget af oxidativ stress.
Forskerne konkluderer derfor, at et større indtag af C-vitamin hænger sammen med bedre kognitive funktioner hos ældre amerikanere. Det er desuden relevant, at rygere har særlig fokus på at få nok C-vitamin.

C-vitamins betydning for hjernen, nervesystemet og de kognitive funktioner

Det er ikke tilfældigt, at hjernen er det organ, som indeholder mest C-vitamin. I introduktionen til det nye studie kommer forfatterne nærmere ind på, at C-vitamin har følgende betydninger for nervesystemet og de kognitive funktioner:

• Medvirker i syntesen af neurotransmitteren dopamin, som er involveret i opmærksomhed, indlæring, bevægelse, motivation og glæde.
• Medvirker i dannelse af neurotransmitteren noradrenalin, der frigives under stressede situationer.
• Regulerer blod-hjerne-barrierens gennemtrængelighed.
• Reducerer deponering af skadelige proteiner (β-amyloid), som er involveret i udvikling af Alzheimets sygdom
• Fungerer som en kraftig antioxidant, der modvirker skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.

Det kan desuden tilføjes, at C-vitamin også har betydning for dannelse af bindevæv. Så hvis produktionen af kollagen er nedsat i hjernens blodkar, kan det nedsætte blodforsyningen. Dette kan både forringe tilførslen af ilt og næringsstoffer til nervecellerne og forringe bortskaffelsen af affaldsstoffer fra det høje stofskifte.
Det antages desuden, at C-vitamin har betydning for nervecellernes beskyttende myelin og for de mange forgreninger, som sørger for det funktionelle kredsløb i hjernen.

Kilder til C-vitamin og relevante tilskud

C-vitamin findes især i citrusfrugter, rød peberfrugt, bær, kål, krydderurter samt andre grønsager og frugter. Hvis man spiser sundt, kan man godt få 80 mg, som er den officielle daglige anbefaling (RI). Men faktum er, at mange i vores del af verden spiser for lidt frugt og grønt. Som det fremgår af studiet, kan det desuden være en fordel, hvis ældre får mere C-vitamin og gerne 500 mg daglig for at tilgodese hjernesundheden og de kognitive evner. Derudover kan stress, graviditet, tobak, stimulanser og et stort indtag af sukker også øge behovet. Det betyder derfor, at mange har brug for mere C-vitamin end de officielle anbefalinger.

Referencer:

Xingchen et al. Vitamin C intake and cognitive function in older U.S. adults: nonlinear dose-response associations and effect modification by smoking status. Frontiers in Nutrition 2025

Minju Sim et al. Vitamin C supplementation promotes mental vitality in healthy young adults: results from cross-sectional analysis and randomized, double-blind, placebo-controlled trial. European Journal of Nutrition. 2021