Hvorfor får ældre lettere infektioner

Ældre bliver lettere smittet med influenza, COVID-19 og andre infektioner og er også i større fare for, at infektionerne udvikler komplikationer som lungebetændelse eller akut svigt i luftvejsfunktionen (ARDS), som i værste fald er livstruende. En væsentlig årsag er kronisk ”aldringsinflammation” grundet udbredt mangel på D-vitamin, C-vitamin, selen, zink, omega-3-fedtsyrer og Q10. Dette øger ikke alene risikoen for smitte men også, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, som er den egentlige årsag til, at luftvejsinfektioner og blodforgiftning kan blive livstruende. Det tyder i det hele taget på, at aldringsprocesser øger behovet for specifikke næringsstoffer, og hvis immunforsvaret er velforsynet, vil det som regel takle de fleste smittekim helt uden symptomer.

Gennem hele livet er det immunforsvarets opgave at bekæmpe smittekim, og det er livsvigtigt, at alle immunforsvarets specialtropper og enheder fungerer optimalt. Det medfødte immunforsvar, som består af forskellige proteiner (interferon, komplement) og hvide blodceller (monocytter, makrofager, granulocytter, NK-celler), bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget som helst. Ved cellebeskadigelser og deciderede infektioner kan det medfødte immunforsvar også iværksætte en inflammation, og her fungerer monocytter og makrofager sideløbende som budbringere, der henter forstærkning fra det erhvervede immunforsvar. Sidstnævnte udvikles først efter fødslen og består af T-celler, B-celler og antistoffer.
Under de inflammatoriske processer genererer immunforsvaret en masse frie radikaler som en slags missilvåben, der kan tilintetgøre diverse smittekim. Det er vigtigt, at de inflammatoriske processer forløber hurtigt og effektivt, så infektionen bliver slået helt ned, hvilket ofte tager en uges tid. Dette bør også fremkalde en form for immunisering.
Men hvis immunforsvaret ikke fungerer optimalt, er der fare for, at man bliver smittet. Der er også fare for, at de inflammatoriske processer tager overhånd, så der opstår hyperinflammation. Dette genererer endnu flere frie radikaler med fare for oxidativ stress, og at de frie radikaler via kædereaktioner angriber sundt væv. Når infektioner med influenza og COVID-19 bliver livstruende, skyldes det netop hyperinflammation, som kan forårsage akut svigt i luftvejsinfektionen (ARDS) og andre organsvigt, som i værste fald er livstruende. Det er også hyperinflammation, som gør blodforgiftning livstruende, hvilket gør det til en af de største dødsårsager.
Hvis immunforsvaret fungerer dårligt, er der samtidigt fare for, at bakterier fra den naturlige mikroflora i svælget breder sig til bihuler eller lungerne og forårsager tilstødende betændelser.

Oxidativ stress og ”aldringsinflammation” er som en tikkende bombe

Under aldringsprocesserne bliver cellernes energiomsætning og iltudnyttelse dårligere. Dette efterlader flere frie radikaler som restprodukt. Ældres ofte store medicinforbrug, kroniske sygdomme, tobaksrøg, alkoholmisbrug, diverse forgiftninger og andre stressfaktorer bidrager til en større påvirkning med frie radikaler.
Under aldringsprocesserne fungerer det medfødte immunforsvar dårligere og dårligere. Dette resulterer dels i en større modtagelighed over for infektioner og dels i, at hvide blodceller fra det medfødte immunforsvar (monocytter, makrofager) giver fejlagtige informationer, så der opstår en kronisk tilstand med lav grad af kronisk inflammation. Denne tilstand, som kaldes for ”aldringsinflammation”, øger blandt andet risikoen for, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, hvis der opstår en infektion.
Selvom oxidativ stress og aldringsinflammation ikke mærkes direkte, er tilstanden som en tikkende bombe, der kan gøre infektioner komplicerede og i værste fald livstruende.

Oxidativ stress og ”aldringsinflammation” skyldes mangel på næringsstoffer

Som det fremgår, er immunforsvaret højt specialiseret, og det behøver en række næringsstoffer, så de forskellige proteiner og hvide blodceller kan udføre deres opgaver hurtigt og effektivt. I grove træk behøver immunforsvaret alle vitaminer og mineraler for at fungere optimalt. Men ældre mennesker mangler ofte D-vitamin, C-vitamin, selen, zink, omega-3 fedtsyrer og Q10 af forskellige årsager. Manglen på disse næringsstoffer gør de ældre (og alle andre) meget mere sårbare, hvilket fremgår af følgende.

D-vitamin

D-vitamin har betydning for det medfødte og det erhvervede immunforsvar på flere fronter, herunder antibiotiske peptider i luftvejene. Derudover bidrager D-vitamin til at regulere de inflammatoriske processer.
Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, som vi danner ud fra UVB-strålingen og et kolesterol i huden. Men evnen til at danne D-vitamin i huden og aktivere det i kroppen forringes med alderen. Det mørke vinterhalvår, mørk hudfarve, overvægt, diabetes samt brug af kolesterolsænkende statiner bidrager til udbredt mangel.
Fødevarestyrelsen anbefaler, at ældre tager tilskud af D-vitamin hele året (10-20 mikrogram dagligt). Men der er ingen garanti for, at dette optimerer blodets niveau og immunforsvarets funktioner. Mange førende forskere hævder derfor, at det reelle daglige D-vitaminbehov ligger mellem 50 og 100 mikrogram.

C-vitamin

C-vitamin har afgørende betydning for bindevævet samt for forebyggelse og bekæmpelse af infektioner. C-vitamin har også betydning for dannelsen af interferon, der forhindrer, at virus kan formere sig i angrebne celler. I luftvejene sidder der særligt mange hvide blodlegemer, som beskytter mod luftbåren smitte, og det er vigtigt, at de er velforsynede med C-vitamin – især hvis der er optræk til en infektion. Derudover fungerer C-vitamin som en kraftig antioxidant, der modvirker oxidativ stress og uhensigtsmæssig inflammation.
De fleste dyr danner selv C-vitamin efter behov, og de mangedobler egenproduktionen under infektioner.
Det daglige C-vitaminbehov er sat til 80 mg, men mange ældre får ikke nok frugt og grønt, som er gode kilder. Derudover øges behovet under aldringsprocesser, oxidativ stress, infektioner, tobaksrygning, ved brug af hjertemagnyler og andre stresstilstande.
Det er selvfølgelig godt at få en masse C-vitamin fra kosten. Men det er også muligt at styrke immunforsvaret yderligere med større syreneutrale tilskud på 500-1.000 mg og gerne mere, hvis der er optræk til en infektion.

Selen

Selen indgår i omkring 25-30 selenafhængige proteiner, og der findes en del selen i immunforsvarets organer som brissel (thymus), lymfeknuder og milt. Selen har særlig stor betydning for immunforsvarets kommunikation, så vi lynhurtigt kan danne millioner af hvide blodceller samt antistoffer, som skal beskytte os mod infektioner. Studier har afsløret, at blodets selenindhold falder drastisk under infektioner for at tilgodese immunforsvarets behov.
Selen forhindrer også, at virus muterer, fører immunforsvaret bag lyset og bliver farligere. Dette har særlig stor betydning ved virusinfektioner som influenza, COVID-19 og herpes. Derudover fungerer selen som en kraftig antioxidant, der modvirker oxidativ stress og uhensigtsmæssig inflammation.
Selenmangel er udbredt i hele Europa, især grundet selenfattig jord. Derudover kan aldringsprocesser, oxidativ stress og infektioner øge behovet. Det viser sig desuden, at statiner hæmmer dannelsen af en vigtig selenholdig antioxidant (GPX).
Den daglige selenanbefaling er ifølge de nye Nordiske Næringsstofanbefalinger sat til 75 mikrogram for kvinder og 90 mikrogram for mænd. I mange studier har man givet 200 mikrogram daglig, og det er sikkert at tage op til 300 mikrogram dagligt.

Zink

Zink indgår i flere hundrede enzymprocesser, og det har både betydning for det medfødte immunforsvar og det erhvervede immunforsvar. Zink har desuden betydning for, at cellerne kan optage og udnytte D-vitamin. Derudover fungerer zink som en vigtig antioxidant, der modvirker oxidativ stress og uhensigtsmæssig inflammation. Gode zinkkilder er lever, kød, æg, bønner og nødder, og vi har lettest ved at optage zink fra de animalske kilder.
Den daglige zink-anbefaling er sat til 10 mg. Men da aldringsprocesser og syreneutraliserende medicin hæmmer optagelsen, kan dette øge behovet. Der er også et øget behov under infektioner, og det betragtes som sikkert at tage 40 mg daglig.

Omega-3 fedtsyrer

Omega-3-fedtsyrerne EPA og DHA indgår i cellernes membraner, hvor de sammen med omega-6-fedtsyrerne regulerer adskillige biokemiske processer, inklusive inflammationsprocesser. Det er vigtigt, at omega-3- og omega-6-fedtsyrerne er i en form for balance. Men den moderne kost indeholder ofte alt for lidt omega-3 fra fed fisk og for meget omega-6 fra frøolier, dressinger, mayonnaise, pomfritter, færdigretter og junkfood. Dette øger risikoen for uhensigtsmæssig inflammation.
Fed fisk og tilskud af fiskeolie indeholder omega-3-formerne EPA og DHA, som vi har lettest ved at udnytte.
Det er som regel nok med 1 gram omega-3 om dagen, hvilket man kan få ved at spise en sildemad. Men ved inflammation behøver man 2-4 gram daglig, og der går en måneds tid før tilskud med fiskeolier virker optimalt.

Q10

Q10 er et co-enzym med afgørende betydning for cellernes energiomsætning. Derudover fungerer Q10 som en vigtig antioxidant, der beskytter cellerne mod oxidativ stress.
I relation til immunforsvaret kan Q10 sammenlignes med aftrækkeren på et gevær, som er en forudsætning for, at de hvide blodceller har energi til at sende sit skyts afsted.
Tilskud af Q10 kan desuden reducere flere markører for inflammation og oxidativ stress.
Kroppen danner selv det meste Q10, men egenproduktionen daler med alderen, og mange mærker det især efter 50-årsalderen i form af dalende vitalitet. Statiner og alendronat mod knogleskørhed hæmmer også egenproduktionen.
Da den faldende egenproduktion også skader immunforsvaret, kan man kompensere for dette med Q10-tilskud af god kvalitet. Det kan desuden tilføjes, at selen øger effekten af Q10, og at de to stoffer samtidigt fungerer som naturlig anti-age, der forbedrer hjertekarsundheden.

• Den akutte inflammation er hensigtsmæssig ved infektioner og cellebeskadigelse
• Kronisk inflammation er skadelig og vævsdestruktivt
• Mange ældre lider af kronisk ”aldringsinflammation” og oxidativ stress.
• Aldringsprocesser, en del forskellig medicin samt mangel på næringsstoffer bidrager til, at ældre bliver mere sårbare over for smitte, og at infektioner bliver komplicerede
• Et stærkt immunforsvar vil som regel bekæmpe diverse smittekim, uanset alder.

Referencer:

Muhammet Mesut Nezir Engin, Öner Özdemir. Role of vitamin D in COVID-19 and other viral infections. World Journal of Virology. 2024

Runze Li et al. The Roles of vitamin C in infectious diseases: A comprehensive review. Nutrition 2025

Lutz Schomburg. The Immunomodulatory Effects of Selenium: A Journey from the Environment to the Human System. Nutrients 2024

Daryl Nault et al. Zinc for prevention and treatment of the common cold. The Cochrane Database of Systematic Reviews. 2024

Zhaoqi Yan et al. The relationship between dietary intake of ϖ-3 and ϖ-6 fatty acids and frailty risk in middle-aged and elderly individuals: a cross-sectional study from NHANES. Frontiers in Nutrition. 2024

Sara Dabbaghi Varnousfaderani et al. Alleviating effects of coenzyme Q10 supplements on biomarkers of inflammation and oxidative stress: results from an umbrella-meta analysis. Frontiers in Pharmacology. 2023