Vegetarer mangler ofte zink - og tilskud styrker deres immunforsvar

Zink har afgørende betydning for immunforsvaret på flere fronter. Animalske fødevarer som kød og æg er de bedste kilder, da vi har svært ved at optage zink fra vegetariske kilder. Det betyder, at vegetarer og veganere ofte mangler zink. På den anden side kan tilskud af zink styrke dannelsen af interferon og andre dele af immunforsvaret, som har særlig betydning i forsvaret mod virusinfektioner. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Clinical Nutrition. Man skal desuden være opmærksom på, at aldringsprocesser og visse medicintyper også øger risikoen for zinkmangel.

Plantebaserede diæter er blevet mere populære af forskellige årsager. Men det betyder også, at mangel på flere essentielle næringsstoffer er blevet mere udbredte, hvilket blandt andet hænger sammen med, at visse essentielle næringsstoffer kun findes i animalske fødevarer. Det er endvidere vanskeligere at udnytte mineraler som jern, calcium, magnesium og zink fra vegetabilske fødevarer. Det skyldes, at planter, og især fuldkorn, indeholder fytin, der danner komplekser med disse mineraler, så de er vanskeligere at optage fra tarmen.
Da de plantebaserede diæter er blevet så populære, og selv mindre zinkmangler kan forringe immunforsvarets kapacitet, har forskere fået en øget interesse i zinkmangels betydning for det medfødte immunforsvar hos vegetarer og veganere.
Det medfødte immunforsvar, som består af en række hvide blodceller og proteiner, bekæmper de fleste smittekim. Når virus inficerer celler, bør disse celler som noget af det første frigive proteiner som interferon-α, der dels forhindrer, at virus kan formere sig i cellerne, og dels aktiverer kroppens andre forsvarsmekanismer. I introduktionen til det nye studie kommer forskerne nærmere ind på, hvordan interferon-α dannes via forskellige signalveje og aktivering af gener.
Det er tidligere påvist i in vitro-studier, at zink kan øge dannelsen af interferoner, men de underliggende mekanismer har været uklare. Formålet med det nye studie var derfor at beskrive de immunologiske, antivirale og molekylære mekanismer, som ligger til grund for en zink-afhængig interferondannelse.
Ved hjælp af særlige kostrelaterede spørgeskemaer (FFQ) og måling af blodets zinkindhold vurderede forskerne kroppens zinkstatus hos en gruppe 18-35-årige, som var omnivorer (altspisende), vegetarer eller veganere.
Blodets antivirale interferon-α respons blev målt i fuldblodsprøver samt forskellige hvide blodceller efter stimulering med virus. Forskerne målte også udtrykket af interferon regulatory factor 3 (IRF3), der koder for aktivering af gener med betydning for cellernes dannelse af interferon-α.
De deltagere, som manglede zink, fik daglige tilskud af zink svarende til 10 mg i 14 dage. Derefter blev testen gentaget for at se effekten af zinktilskud.
Forskerne observerede, at der var en særlig høj forekomst af zinkmangel hos vegetarerne og veganerne. I sammenligning med omnivorerne havde vegetarerne og veganerne samtidigt en reduceret respons på interferon-α og lavere niveauer af IRF3.
Zinkmangel og manglende interferondannelse kan således svække det medfødte immunforsvar og især øge risikoen for virusinfektioner.
Det viste sig desuden, at tilskud af zink effektivt kunne øge kroppens zinkstatus, øge udtrykket af IRF3 og derved øge dannelsen af interferon-α.
Ifølge forskerne er det særligt vigtigt at have fokus på det stigende antal vegetarer og veganere, da de risikerer at mangle flere vigtige næringsstoffer. Det kan derfor være nødvendigt med relevante tilskud, herunder zink, hvis de fortsætter med den plantebaserede kost.
Man skal samtidigt huske, at zink har betydning for flere hundrede enzymprocesser, og at mangler også kan medføre nedsat fertilitet, dårligt humør samt problemer med hud, hår, negle, syn, hørelse, smag og appetit.

OBS. Udbredt zinkmangel i flere befolkningsgrupper

Det nye studie er i tråd med en tidligere oversigtsartikel, publiceret i Immunometabolism, som mere detaljeret beskriver zinks betydning for interferondannelsen og andre dele af immunforsvaret.
Mangler øger især risikoen for influenza, COVID-19, lungebetændelse og andre luftvejssygdomme. Det er samtidigt problematisk, at mange ældre også får for lidt zink gennem kosten, og at aldringsprocesser i sig selv hæmmer optagelsen. Vanddrivende medicin, p-piller og mangel på B6-vitamin kan også forringe udnyttelsen af zink. Det kan du læse mere om i denne artikel:

»Zinks rolle for immunforsvaret og bekæmpelse af luftvejsinfektioner«

Referencer:

Fynn Vallboehemer et al. Zinc supplementation among zinc-deficient vegetarians and vegans restores antiviral interferon-α response by upregulating interferon regulatory factor 3. Clinical Nutrition 2025

Jonathan H Yao et al. Impact of zinc on immunometabolism and its putative role on respiratory diseases. Immunometabolism. 2025

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om zink