Zinkmangels relation til aldersrelaterede sygdomme

I takt med at der kommer flere ældre, er der også flere, som får infektioner, hjertekarsygdomme, diabetes, demens, gigt, kræft og andre degenerative sygdomme. Det tyder desuden på, at disse sygdomme er karakteriseret ved et afsporet immunforsvar og kronisk inflammation, som via frie radikaler kan angribe og ødelægge celler. Hvis der ikke gribes ind, øger det afsporede immunforsvar også risikoen for nedsat livskvalitet og tidlig død. Ifølge en oversigtsartikel publiceret i Immunity & Ageing mangler mange ældre zink, som har afgørende betydning for et velfungerende immunforsvar og som en antioxidant, der beskytter cellerne. Så hvorfor er zinkmangel så udbredt, og hvordan får man nok?

Aldringsprocesser er karakteriseret ved forandringer inden for immunforsvaret, hvilket øger risikoen for infektioner samt kronisk inflammation, som præger de fleste kroniske sygdomme. Det aldersrelaterede svigt i immunforsvaret øger kroppens sårbarhed, og tilstanden kaldes også for immunosenescense. Denne tilstand forringer især det medfødte immunforsvar, som normalt beskytter os mod de fleste smittekim uden symptomer. Immunosenescense forringer også det medfødte immunforsvars vigtige kommunikation med det erhvervede immunforsvar, som er mere specialiseret, danner antistoffer og har hukommelse.
I kampen mod virus, bakterier og andre smittekim benytter immunforsvaret sig overordnet af inflammationsprocesser, som bør være effektive og nøje reguleret. Ellers øges risikoen for infektioner, og at infektioner som influenza og COVID-19 bliver livstruende, fordi kroppen reagerer med hyperinflammation.
Mange kroniske sygdomme er desuden præget af en lav grad af kronisk inflammation, som ikke mærkes direkte – herunder hjertekarsygdomme, diabetes, demens og kræft. Autoimmune sygdomme som leddegigt er også præget af kronisk inflammation.
Det tyder i det hele taget på, at de forstyrrede inflammationsprocesser spiller en overordnet rolle i udviklingen af adskillige aldersrelaterede sygdomme, og derfor taler man også om aldringsinflammation.
En væsentlig grund til at hyperinflammation og kronisk inflammation er så skadeligt for helbredet er, at immunforsvaret benytter sig af frie radikaler, når det angriber. Frie radikaler er nogle meget reaktive molekyler, og hvis de ikke er nøje reguleret, kan der opstå alvorlige skader på kolesterol og sunde celler.
Da kosten spiller en stor rolle, har forskerne bag den nye oversigtsartikel derfor set nærmere på zink, da mangler samtidigt er så udbredte.

Zink styrker og regulerer immunforsvaret på flere fronter

Zink indgår i flere hundrede enzymprocesser, som har betydning for det generelle helbred. Ifølge oversigtsartiklen spiller zink følgende roller i forbindelse med immunforsvaret.

• Påvirkning af DNA-syntese
• Påvirkning af de hvide blodcellers deling, som bør være eksplosiv under akutte infektioner.
• Normal funktion af hvide blodceller fra det medfødte immunforsvar, der inkluderer neutrofiler, makrofager og NK-celler.
• Normal funktion af T- og B-celler fra det specifikke immunforsvar.
• Regulering af inflammation
• Vigtig antioxidant (SOD), der beskytter raske celler mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.

I oversigtsartiklen kommer forfatterne nærmere ind på zinks rolle i forbindelse med forskellige aldersrelaterede sygdomme som infektioner (herunder COVID-19), diabetes type-2, AMD (øjensygdom), åreforkalkning og andre hjertekarsygdomme, depression og sårheling.
Det kan desuden tilføjes, at zink også har betydning for aktivering og udnyttelse af D-vitamin ved at indgå som såkaldte ”zinkfingre” i cellernes D-vitaminreceptorer. Denne funktion er også vigtig, da D-vitamin har andre livsvigtige betydninger for et velfungerende immunforsvar.

Zinkkilder og årsager til udbredte mangler

Der findes zink i skaldyr (især østers), lever, kød, æg og fisk. Der findes også zink i vegetabilske kilder som nødder, kerner og bælgplanter, men vi har lettest ved at optage zink fra de animalske kilder. Da vi ikke kan lagre zink, er det samtidig vigtigt med en daglig tilførsel.
RI til voksne er sat til 10 mg. Men ifølge Den Europæiske Fødevare Sikkerhedsautoritet (EFSA) antages det, at 75 procent af 65-80-årige ikke får nok zink grundet ensidige kostvaner eller mangel på appetit.
Det viser sig desuden, at mange ældre har vanskeligere ved at optage eller udnytte zink grundet mangel på mavesyre samt indtagelse af syreneutraliserende medicin, antibiotika (tetracykliner), blodtryksmedicin (ACE-hæmmere) og vanddrivende medicin.
Selvom der ikke er tale om deciderede mangler, kan selv mindre mangler hurtigt påvirke immunforsvaret og andre funktioner negativt.
Hvis man ikke får nok zink gennem kosten, er det oplagt at tage tilskud i en god og letoptagelig kvalitet.
I forbindelse med infektioner og kronisk inflammation kan der være et øget behov.
Den øvre grænse ligger på 40 mg om dagen. Man kan dog godt i en kortere periode indtage større terapeutiske doser op til 75-100 mg daglig. Når større doser zink frarådes i længere perioder skyldes det, at sporstoffet kan hæmme optagelsen af jern og kobber.

Referencer:

Michale Tobias Schulz, Lothar Rink. Zinc deficiency as possible link between immunosenescence and age-related diseases. Immunity & Ageing 2025

Ashton Amos, Mohammed S. Razzaque. Zinc and its role in vitamin D function. Current Research in Physiology. 2022

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om zink