Zinkmangel øger risiko for virusinfektioner og tilstødende farlig lungebetændelse

Zink har flere funktioner inden for immunforsvaret, og zinkmangel øger risikoen for infektioner og diarre, hvilket på verdensplan er årsag til udbredt sygelighed og dødelighed. Zinkmangel øger også risikoen for, at influenzainfektioner udvikler komplikationer som bakteriel lungebetændelse, hvilket er en hyppig årsag til dødsfald. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Physiological Reports. Forskerne antager derfor, at zink spiller en central rolle i forsvaret af forskellige luftvejsinfektioner, inklusive COVID-19. Man skal samtidig være opmærksom på, at en ensidig kost, aldringsprocesser, alkoholisme, tarmsygdomme og flere medicintyper kan øge behovet for zink grundet en manglende tilførsel eller dårlig optagelse.

Næsten halvdelen af børnedødsfald på verdensplan skyldes infektionssygdomme, hvor lungebetændelse og diarre er de førende årsager. Lungebetændelse er også en hyppig årsag til at ældre, svækkede og kronisk syge patienter indlægges på hospital, og sygdommen er i det hele taget forbundet med en høj dødelighed.
Det antages, at 20 procent af verdens befolkning lider af zinkmangel, som er særlig udbredt blandt ulandenes fattige populationer. Dette bidrager til den øgede dødelighed blandt børn i ulande. Af samme grund har man i nogle ulande givet zinktilskud til diarreramte børn under fem år sammen med den almindelige behandling for dehydrering.
Zinkmangel optræder i vores del af verden grundet aldringsprocesser, ensidig kost og alkoholmisbrug. For meget calcium og jern i kosten, diarre, cøliaki og vanddrivende medicin kan desuden forstyrre optagelsen eller udskillelsen af zink.
Flere studier tyder på, at zinkmangel øger risikoen for infektioner i luftvejene. Ikke desto mindre viser epidemiologiske data (inklusive randomiserede, kontrollerede studier), at tilskud med zink i forbindelse med infektioner i de nedre luftveje fører til forskellige resultater. Derfor ville forskerne bag det nye studie undersøge dette nærmere.

Zinkmangel spiller en central rolle i luftvejsinfektioners udvikling

Det nye studie blev foretaget på mus, som via en zink-fattig kost udviklede en zinkmangel på 50 procent. Derefter blev musene introduceret til smitte med influenza A (H1N1) og methicillin-resistente gule stafylokokker (MRSA).
Kombinationen er relevant. Det skyldes, at smitte med virusinfektioner som influenza kan overbelaste immunforsvaret hos ældre og svækkede mennesker, således at bakterier fra den naturlige mikroflora i de øvre luftveje breder sig til lungerne, hvor de kan forårsage alvorlige betændelsestilstande. Man bliver også mere modtagelig for smitte udefra, herunder med MRSA.
Studiet afslørede, at musene som forventet fik de to pågældende infektioner. Derudover noterede forskerne, at kombinationen af de to infektioner og zinkmangel forværrede skader på lungevævet. Dette blev afsløret via nogle forhøjede markører (BAL protein) for skader på lungernes epithelvæv. Musene havde også mindre aktivitet i gener, der relaterer til epithelvævets integritet og sundhed.
Epithelvævet dækker overflader på slimhinder, organer og blodkar. Under virusinfektioner udskiller epithelvævet en række cytokiner for at tiltrække de hvide blodlegemer, der skal bekæmpe virus. Virusinfektioner kan også forårsage apoptoses (programmeret celledød) i lungernes alveoler, hvor der foregår en konstant udveksling mellem ilt og CO2. Men hvis de pågældende reaktioner bliver for voldsomme på grund af en uhensigtsmæssig genaktivitet, kan der opstå cytokinstorm, hyperinflammation, lækager i lungerne og andre afsporede reaktioner, som kan være livstruende.
Da bakteriel lungebetændelse står for 25-50 % af de komplikationer og dødsfald, som opstår i kølvandet på virusinfektioner med influenza A, konkluderer forskerne, at zinkmangel spiller en central rolle i den patologiske udvikling af luftvejsinfektioner og bakteriel lungebetændelse.

Zinkmangel øger også risikoen for andre infektioner

I studiets introduktion henviser forfatterne til adskillige studier, som viser, at zinkmangel kan øge risikoen for infektioner med pneumokokker (streptococcus pneumonia) og blodforgiftning. Rotter, som fik en alkohol-induceret zinkmangel, havde vanskeligere ved at bekæmpe infektion med Klebsiella pneumonia. Men forfatterne var mest interesseret i at undersøge zinks rolle ved influenza under henvisning til forskellige pandemier gennem de sidste 100 år, som alt i alt har kostet millioner af dødsfald.
Da kroppens zinkstatus også har betydning for kroppens forsvar mod andre former for RNA-virus som COVID-19, kommer forfatterne ind på denne sammenhæng, og hvor vigtigt det er at være velforsynet med zink.

Zinks betydning for immunforsvaret og beskyttelse af celler

Zink har betydning for det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim, uden at vi mærker noget, samt det erhvervede immunforsvar, hvor T-cellerne giver den største beskyttelse og immunitet mod virusinfektioner.
Zinks tætte interaktioner med D-vitamin har også betydning for immunforsvaret og for regulering af inflammationer.
Zink indgår desuden i en vigtig antioxidant (SOD), der beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler. Det gælder også de frie radikaler, som dannes under infektioner, og som bør reguleres, så de ikke forvolder uhensigtsmæssige kædereaktioner.
Derudover indgår zink i en række proteiner, som sørger for, at de rigtige gener aktiveres på de rigtige tidspunkter.

• Ifølge NHANES III studiet (National Health and Nutrition Examination Survey) får 35-45 procent af ældre over 60 år ikke nok zink gennem kosten.

Zinkkilder, behov og tilskud

Zink findes især i animalske kilder samt fuldkorn, kerner og bønner. Da diverse plantekilder indeholder fytin, som hæmmer zinkoptagelsen, har vi nemmest ved at optage zink fra animalske kilder.
De officielle daglige anbefalinger i Danmark (RI) ligger på 10 mg. Behovet stiger automatisk under infektioner for at tilgodese immunforsvaret og de mange andre funktioner, som zink indgår i. Ifølge EFSA (European Food Safety Authority) er den øvre daglige grænse 25 mg. Det er dog ufarligt at indtage en større dosis i en kort periode.
En finsk meta-analyse af forkølede forsøgsdeltagere har for eksempel afsløret, at de deltagere, som tog større tilskud med zink (80-92 mg pr dag) var raske flere dage før de forkølede deltagere, der ikke tog tilskud. Man skal også huske, at zinktilskud bør være i en kvalitet, som kroppen kan optage. Ellers frarådes de store terapeutiske zinktilskud, som efter længere tids brug kan give mangel på jern og kobber.

Referencer:

Radha Gopal et al. Zinc deficiency enhances sensitivity to Influenza A associated bacterial pneumonia in mice. Physiological Reports 2024

Ashton Amos, Mahammed S. Razzaque. Zinc and its role in vitamin D function. Current Research in Physiology. 2022

University of Helsinki. Zink acetate lozenges may increase the recovery rate from the common cold by three-fold. ScienceDaily 2017

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om zink