Døjer du med ekstrem træthed, håbløse slankekure, kuldskærhed, svedtendens eller voldsom trang til slik og andre energifix? Ja, så hører du måske til det stigende antal, der har problemer med stofskiftet. Mange i medicinsk behandling får det stadig dårligere. Samtidig er mangel på særlige næringsstoffer et overset problem - både i forebyggelse og behandling.
- plus stofskifteforstyrrelser, forgiftninger og meget mere
Jod er det eneste mineral, som det er obligatorisk at tilsætte fødevarer, fordi det kan forebygge udviklingen af struma. Forskning viser, at jod også har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen og forebyggelse af brystkræft. Jod kan desuden fremme kroppens udskillelse af miljøgifte som fluorstoffer. Men dette kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. Man skal samtidig være opmærksom på, at raffineret bordsalt ofte indeholder antiklumpningsmidler som aluminium, og at havsalt ikke er tilsat jod.
Hashimotos sygdom er den mest almindelige årsag til lavt stofskifte, som medfører ekstrem træthed, vægtforøgelse og mange andre symptomer. Hashimotos sygdom skyldes autoimmune reaktioner, hvor antistoffer angriber skjoldbruskkirtlen, og mange i medicinsk behandling får det stadig dårligere. Ikke desto mindre tyder det nu på, at tilskud med selen kan reducere de autoimmune reaktioner og dannelsen af de pågældende antistoffer. Det fremgår af en meta-analyse, som er publiceret i Medicine. Forfatterne kommer samtidig ind på, hvilken effekt selen har på selve stofskiftet og som antioxidant, der beskytter skjoldbruskkirtlen mod oxidativ stress.
Det antages, at over en halv million danskere lider af Hashimotos sygdom, som medfører for lavt stofskifte med ekstrem træthed, kuldskærhed, vægtstigning og et utal af symptomer, fordi cellerne mangler energi. Cirka 100.000 er i behandling, der ofte virker utilfredsstillende, og flertallet har endnu ikke fået den rette diagnose eller hjælp. Men nu viser et nyt studie, at supplerende tilskud med D-vitamin kan lindre sygdommen ved at reducere de antistoffer, som angriber skjoldbruskkirtlen. Tidligere studier viser, at tilskud med sporstoffet selen også har en effekt. Men selvom man spiser sundt, kan det være svært at få nok af netop disse to næringsstoffer, og tilskud bør endelig være i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.
Hashimotos sygdom er en overset folkesygdom, som medfører for lavt stofskifte og især rammer kvinder. Postpartum thyroiditis, der også giver lavt stofskifte, optræder efter graviditet. Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte, er mindre udbredt. De tre stofskiftesygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens væv. I denne forbindelse ser det ud til, at mangel på D-vitamin øger risikoen, idet D-vitamin regulerer immunforsvaret på flere fronter. Samtidig kan større tilskud med D-vitamin have en positiv effekt på de udbredte stofskiftesygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, der er publiceret i Nutrients.
Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som en antioxidant, der beskytter kroppen mod oxidativ stress. Det tyder samtidig på, at forstyrrelser i cellernes energiproducerende mitokondrier og oxidativ stress kan være involveret i en række hormonelle forstyrrelser, som inkluderer skjoldbruskkirtlen, bugspytkirtlen, kønskirtler, hypofysen og binyrerne. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Antioxidants, har forfatterne derfor set nærmere på Q10´rolle med særlig fokus på forhøjet stofskifte, diabetes type-2 og dårlig sædkvalitet, som kan afhjælpes med tilskud.
- og selenmangel er særlig udbredt
Det antages, at over en halv million danskere lider af en stofskiftesygdom, hvor Hashimotos, der giver lavt stofskifte, er den mest udbredte. Dannelsen og aktiveringen af stofskiftehormoner er afhængig af jod og selen, som endelig skal være i balance. Både for lidt og for meget jod øger nemlig risikoen for Hashimotos, og det samme gør selenmangel, som er mere udbredt.
Mange mennesker med lavt stofskifte lider typisk af ekstrem træthed, vægtstigning, forstoppelse, kuldskærhed, opsvulmet hals og tør hud. Symptomerne kan dog variere meget, og de fleste har endnu ikke fået den rette diagnose. Behandling med stofskiftehormoner er heller ikke nok, da op til 20 procent får det dårligere trods ”normale” blodprøver. Derfor er det relevant at se nærmere på jod og selens betydning for stofskiftet.