Mitokondrierne er cellernes energiproducerende kraftværker med mange andre livsvigtige funktioner. Mitokondrierne har brug for rigelig D-vitamin, som vi danner, når solen står højt nok på himlen. Mitokondrierne har også brug for melatonin, som vi danner, når det bliver mørkt. De to molekyler supplerer hinanden, mens de beskytter mitokondrierne og cellerne hele døgnet og hele livet. Men aldringsprocesser og den moderne levevis hæmmer egenproduktionen af de to livsvigtige molekyler. Mangler kan således resultere i søvnløshed og en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, diabetes 2, åreforkalkning, demens og kræft, hvor ældre i sagens natur er mere udsatte. Ikke desto mindre er det muligt at kompensere for den faldende egenproduktion med effektive tilskud. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology.

Når vi sover renses hjernen for giftige stofskifteprodukter, og mangel på dyb søvn øger risikoen for dårlig trivsel, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. Ifølge den amerikanske søvnforsker Dr. Stasha Gominak hænger den dårlige søvnkvalitet ofte sammen med mangel på D-vitamin. For det første har vi brug for D-vitamin, så vi kan danne acetylcholin, en neurotransmitter, der er nødvendig for opnåelsen af den dybe søvn. For det andet har visse tarmbakterier brug for D-vitamin, så de kan danne B-vitaminer som B5, der ligeledes er nødvendig for den gode søvn. På den anden side kan tilskud med for mange B-vitaminer som B5 og B12 i visse tilfælde gøre det svært at falde i søvn. Det gode søvnmønster kræver derfor D-vitamin og B-vitaminer i de rette mængder.

- som også reducerer medicinforbruget

Det antages, at 334 millioner mennesker på verdensplan lider af astma, som er forbundet med kronisk inflammation. I denne forbindelse kan et højere indtag af omega-3 fedtsyrer forebygge sygdommen og forbedre behandlingen ved at reducere inflammationen i luftvejene. Samtidig reduceres behovet for binyrebarkhormoner og anden astmamedicin. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have en særlig stor gavn af mere omega-3. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i Nutrients. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til for at hæmme inflammationer, og hvorfor er det nemmest at udnytte kilder som fed fisk eller tilskud med fiskeolier?

Der er en klar sammenhæng mellem indtaget af magnesium og risikoen for hjertesygdomme og pludselig hjertedød hos postmenopausale kvinder. Det fremgår af et studie, der er publiceret i Journal of Women´s Health. Desværre er der mange kvinder, som ikke bliver diagnosticeret for hjertesygdomme i tide. Det er samtidig et faktum, at mange kvinder i denne aldersgruppe tager tilskud med calcium til knoglerne. Men hvis der mangler magnesium, som sørger for kroppens calciumfordeling, kan disse calciumtilskud i stedet øge risikoen for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. I henhold til det nye studie og tidligere studier trænger vi derfor til meget mere fokus på nødvendigheden af, at kvinder får nok magnesium gennem hele livet – og ikke mindst efter overgangsalderen.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

- som optræder i de fleste kroniske sygdomme

Melatonin er mest kendt, som et hormon, der er nødvendigt for søvnkvaliteten. Melatonin har dog mange andre funktioner, som inkluderer cellernes antioxidantforsvar og regulering af inflammationer. Derfor er det vigtigt, at vi får vores nattesøvn. Men melatoninproduktionen falder med alderen, og den forstyrres af stimulanser og det blå lys fra mobiler, skærme og LED pærer. Mangel på melatonin øger ikke alene risikoen for en dårlig søvn, men også risikoen for kroniske inflammationer, som optræder ved åreforkalkning, diabetes 2, ledsmerter, Alzheimers og mange andre kroniske sygdomme. På den anden side kan tilstrækkelig søvn eller tilskud med melatonin hæmme kroniske inflammationer. Tilskud kan også bekæmpe akutte inflammatoriske skader på hjertet efter blodpropper og operationer. Det fremgår af flere studier og en oversigtsartikel, som er publiceret i Critical Reviews in Food Science and Nutrition.

Kronisk hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og tilstanden er ofte livstruende. En gruppe forskere har netop set nærmere på sammenhængen mellem kronisk hjertesvigt og zinkmangel, og hvordan tilskud med zink kan forbedre hjertesundheden på flere fronter. Forskerne kommer også ind på, hvorfor zinkmangel er så udbredt. Undersøgelsen er publiceret i Journal of Cardiac Failure.

Mange unge mænd har dårlig sædkvalitet, og årsagen er ofte ukendt. I denne forbindelse behøver sunde sædceller en del omega-3, men mangler er udbredt, og tilskud med fiskeolier kan forbedre sædkvaliteten på flere parametre. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse på unge raske mænd, som er publiceret i JAMA. Forskerne antyder derfor, at mænd kan drage fordel af at tage tilskud med fiskeolier, da det kan forbedre fertiliteten, og chancen for at partneren bliver gravid. Man skal samtidig være opmærksom på, at der går en til to måneder, inden den optimale effekt indtræder, og at effekten aftager tilsvarende ved et eventuelt ophør.

- og beskytter mod Alzheimers med videre

Antallet af neurologiske sygdomme er stigende, og Alzheimers er en af de største årsager til demens. Forskere fra Boston Universitet har nu fundet, at langsomme hjernebølger i den dybe søvn starter et rengøringssystem i hjernen, der beskytter mod Alzheimers, demens og andre neurologiske sygdomme. En anden undersøgelse fra Uppsala Universitet blandt unge mænd har afsløret, at blot en enkelt nat uden søvn øger niveauerne af de proteiner, der er biomarkører for Alzheimers. Det er altså vigtigt, at vi får vores gode nattesøvn gennem hele livet, så vi kan forblive åndsfriske og i fuld vigør. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn er nyttesløse, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en befriende løsning.

- som er forbundet med alvorlige komplikationer

Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system. Det er en af de mest almindelige hjertesygdomme, som både kan være harmløs og livstruende. Mangel på D-vitamin øger risikoen for almindelig hjerteflimmer og postoperativ hjerteflimmer. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition. Da mangel på D-vitamin er udbredt, gælder det derfor om at være velforsynet i forebyggelsen og som led i den almindelige behandling.

- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

PMS, præmenstruelt syndrom, er udbredt blandt kvinder i den fødedygtige alder, og det kan forpeste tilværelsen i årevis med fysisk og psykisk ubehag flere dage om måneden. En årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. For det ser nu ud til, at større tilskud til kvinder i underskud kan afhjælpe PMS – blandt andet ved at påvirke markører for inflammation og kroppens antioxidantkapacitet. Det fremgår af et nyt iransk studie, som er publiceret i Scientific Reports. Man skal desuden være opmærksom på, at der er brug for magnesium til aktivering af D-vitaminet, så det udnyttes optimalt.

- og at de bliver farligere!

Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

- til gravide og alle andre

Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel og graviditet. Men tilskud med folinsyre kan også have betydning for kredsløbet, hjernen og hukommelsen samt forebyggelse af slagtilfælde. Udbredt mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes en ensidig kost, graviditet, aldringsprocesser, alkoholmisbrug, samt p-piller og flere medicintyper. I en artikel i Medical News Today kommer forfatteren Ph.d. Debra Sullivan nærmere ind på, hvad der er værd at vide om folinsyremangel. Vi henviser også til andre artikler, da folinsyremangel er så problematisk, at forskere kræver berigelse i maden.

– og hvorfor er manglen så udbredt?

Mangel på B12-vitamin kan blandt andet medføre perniciøs anæmi, som ifølge WHO er et globalt sundhedsproblem. B12-vitamin kendes mest for at indgå i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for hjernen og nervesystemet bliver ofte overset. Derfor kan mangler også medføre invaliderende skader. Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage B12-vitamin fra kosten. Sygdommen er livstruende, men svær at diagnosticere, og mange lades i stikken. Det fremgår af en artikel i Videnskab.dk, skrevet af seniorlektor Heidi Seage, som er tilknyttet Pernicious Anaemia Society. Klimadebatten har desuden medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Men den plantebaserede kost medfører også en risiko for alvorlig B12-vitaminmangel, der kommer snigende, hvorfor det ofte er svært at se sammenhængen. Diabetesmedicin kan også medføre mangel på det livsvigtige vitamin.

– og tilstødende komplikationer

Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Større tilskud med Q10 kan signifikant reducere hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfald. Det skyldes blandt andet, at Q10 reducerer et peptid i hjernen, som forårsager smerte og inflammation. Det fremgår af et epokegørende studie, som er publiceret i Nutritional Neuroscience. Farmaceutiske virksomheder arbejder nu på højtryk for at udvikle patenteret medicin, der kan blokere for dette peptid, men man kan lige så godt afprøve Q10, som allerede er tilgængeligt. Det er dog vigtigt at vælge tilskud i en høj kvalitet, som kroppen kan optage, så Q10-molekylerne når helt ind i cellernes energiproducerende mitokondrier. Når migrænepatienter kan have et større behov for Q10, kan det netop skyldes en underliggende årsag, som er defekter i mitokondrierne.

Hvis indtaget af B2-vitamin gennem kosten er omkring det dobbelte i forhold til de officielle anbefalinger, medfører det signifikant færre tilfælde af migræneanfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Neurology. Tidligere studier viser også, at større tilskud med B2-vitamin har en positiv effekt. Man skal desuden være opmærksom på de faktorer, der forringer udnyttelsen af B2-vitamin.