PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Kvinder med PCOS har ofte forhøjet blodsukker på grund af insulinresistens, hvilket bidrager til sygdommens udvikling. Men det tyder nu på, at tilskud af chrom kan have en terapeutisk effekt på insulinfølsomhed, blodsukker, ægløsning og chancen for at blive gravid. Denne effekt er tilmed lige så effektiv som diabetesmidlet metformin, men helt uden bivirkninger. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Endocrinologica, Diabetes and Nutrition. Som led i behandlingen af PCOS og regulering af blodsukkeret kan det samtidigt anbefales at begrænse indtaget af kulhydrater og have mere fokus på tilstrækkeligt protein og sunde fedtstoffer til alle hovedmåltider.
PCOS, polycystisk ovariesyndrom, er en hormonel ubalance og den mest udbredte årsag til uønsket barnløshed. Sygdommen er også karakteriseret af træthed, sukkertrang, overvægt, maskulin hårvækst samt øget risiko for diabetes type-2. Det viser sig nu, at kvinder med PCOS også har lavere niveauer af D-vitamin i blodet, som kan bidrage til udvikling af sygdommen. Derfor bør alle kvinder med PCOS testes for mangel på D-vitamin og kompensere herfor med relevante tilskud. Det fremgår af et studie fra Saudi Arabien. I forbindelse med forebyggelse af PCOS er det også vigtigt at tage tilskud med D-vitamin, hvis man for eksempel undgår solen, går tildækket eller bor på de nordlige breddegrader.
PCOS, også kaldet polycystisk ovariesyndrom, er en af de mest udbredte hormonelle forstyrrelser, som forårsager ufrivillig barnløshed, maskulin hårvækst, overvægt, et forstyrret blodsukker samt øget risiko for hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og autoimmune sygdomme. Det tyder på, at højere D-vitaminindhold i blodet reducerer risikoen for at udvikle PCOS. Det fremgår af et større befolkningsstudie, publiceret i Frontiers in Nutrition, hvor forfatterne også kommer nærmere ind på D-vitamins betydning for hormonbalancen, blodsukkeret, kredsløbet og fertiliteten.