Interaktioner mellem bly og zink kan øge behovet for zink

Der kan findes bly i udstødningsgasser, farve-og malervarer, batterier, keramik, forurenet jord, forurenede fødevarer og andre kilder. Vi udsættes alle for bly i højere eller lavere grad, og med tiden ophobes denne miljøgift i kroppen. Bly betragtes især som en nervegift, og symptomer på blyforgiftning varierer med graden af påvirkningen. Det ser ud til, at bly påvirker tarmfloraen samt udnyttelsen af zink, hvilket har betydning for cellernes DNA og flere hundrede enzymprocesser. Derfor kan blypåvirkning øge behovet for zink. Det fremgår både af en ældre artikel, som publiceret i Journal of Trace Elements in Medicine and Biology, samt en nyere artikel, som er publiceret i Toxicology Letters.

Blyforurening af jorden fra benzin, spildevand fra fabrikker, blyholdigt støv, lækkede nedgravede tanke og andre kilder er et særligt stort helbredsproblem, da bly fortsætter igennem fødekæden.
Bly er en livsfarlig miljøgift, og symptomer på blyforgiftning varierer med graden af forgiftning og den enkeltes sårbarhed. Man kan for eksempel få hovedpine, kvalme, træthed, mavesmerter (blykolik) og misfarvet tandkød. Alvorligere symptomer inkluderer nerveskader (neuropati), muskelsvaghed, søvnløshed, nyreskader, anæmi, kognitive problemer med hukommelsestab og koncentrationsbesvær samt nedsat IQ. Bly kan også skade knoglemarv, lever og hormonkirtler. Selv mindre blypåvirkning fra luft, vand og mad kan forårsage alvorlige skader, hvor børn er særlig udsatte.
Overordnet kan bly skabe oxidativ stress i kroppen, hvor der kan opstå skader på celler og væv forårsaget af for mange frie radikaler.
Bly kan også påvirke interaktionen med andre næringsstoffer, hvor der er særlig fokus på zink.
Det skyldes, at zink er et essentielt næringsstof, der indgår i flere hundrede proteiner og enzymprocesser, herunder transportproteiner (ZIP´s) i cellemembranerne og såkaldte ”zinkfingre”, der kan binde sig til DNA og overordnet sikre, at de rigtige gener aktiveres på de rigtige tidspunkter. Som en del af cellernes ”zinkfingre” indgår zink også i cellernes D-vitaminreceptorer (VDR) og påvirker herigennem udnyttelsen af D-vitamin.
Zink har således betydning for en lang række processer, der regulerer vækst, fertilitet, nervesystem, immunsystem og et utal af andre funktioner. Zink indgår desuden i vigtige antioxidanter som superoxid dismutase (SOD), der beskytter celler og væv mod skader forårsaget af frie radikaler.
Men det tyder på, at bly konkurrerer med cellernes receptorer for zink. Bly kan desuden binde sig til adskillige af de zinkholdige proteiner og enzymer, så de ikke fungerer normalt.
Problematikken beskrives nærmere i en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. Her konkluderer forfatterne, at bly på cellulært plan kan medføre:

• Skader på cellernes membraner
• Forstyrrelser af cellernes DNA-replikation og transskription – dvs. den proces, hvor en celle kopierer sit DNA for at sikre, at hver dattercelle modtager et komplet arvemateriale efter en celledeling.
• Skader på cellernes membraner og forstyrrelser af cellernes DNA-replikation,  hvilket kan medføre kognitive komplikationer og adskillige andre symptomer.

På den anden side kan zink hjælpe med at beskytte cellernes membraner mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det tyder desuden på, at blypåvirkninger kan øge behovet for zink, så det fortsat kan indgå i de mange protein- og enzymprocesser.
Forfatterne kommer i det hele taget ind på, at der bør være mere fokus på, hvordan man eliminerer de skadelige påvirkninger fra miljøgifte som bly. Derudover tyder det på, at bly også kan forstyrre interaktioner med D-vitamin samt andre mineraler.

Blys påvirkning af tarmfloraens behov for zink

Menneskets enorme tarmflora består af omkring 1014 mikroorganismer, som inkluderer forskellige bakterier, virus, svampe og protozoer. Tarmfloraen varetager en lang række livsvigtige processer, som sikrer en god optagelse af kostens næringsstoffer samt dannelse af visse vitaminer, enzymer og neurotransmittere som serotonin. Mælkesyrebakteriernes dannelse af mælkesyre er med til at opretholde en normal pH-værdi og fortrænge skadelige mikroorganismer.
Det er vigtigt, at tarmfloraens forskellige mikroorganismer indgår i en hårfin balance, som også kaldes for symbiose. Hvis tarmfloraens symbiose forstyrres af forskellige årsager, kan der opstå dysbiose, som skaber grobund for dårlig fordøjelse og mange sygdomme.
Mange mikroorganismer i tarmfloraen benytter sig desuden af zink-afhængige mekanismer, så de kan udføre deres funktioner. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i Toxicology Letters. Her beskrives det desuden, hvordan forskellige miljømæssige gifte som bly kan forstyrre tarmens mikroflora og stabilitet. Forskerne kommer desuden ind på, hvordan zink og fibre kan bidrage til at reducere blys skadelige påvirkninger af tarmfloraen. På den anden side kan for meget zink også skade tarmfloraen og udnyttelsen af kobber.

Udbredt zinkmangel øger sårbarheden overfor bly

Zink findes især i kød, æg, skaldyr, fisk, mejeriprodukter, bønner og andre proteinrige fødevarer. Vi har nemmest ved at optag zink fra animalske kilder. Ensidige kostvaner, aldringsprocesser, alkoholmisbrug og flere medicintyper bidrager til, at omkring to milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Blypåvirkninger øger samtidig de helbredsmæssige konsekvenser.
I den følgende artikel kan du læse mere om symptomer og sygdomme forårsaget af zinkmangel, officielle anbefalinger (RI) og terapeutiske doser.

»Zinkmangel er et globalt sundhedsproblem« 

Referencer:

Kathryn R Ayres. Investigating zinc´s role in mitigating blood lead levels´ toxicity on gut microbiota diversity: NHANES 200-2010. Toxicology Letters 2025

Ab Latif Wani et al. Lead and zinc interactions – An influence of zinc over lead related toxic manifestations. of Trace Elements in Medicine and Biology. 2021

Ashton Amos, Mohammed S. Razzaque. Zinc and its role in vitamin D function. Current Research in Physiology. 2022

Søg mere info...

Klik her, hvis du vil vide mere om zink