ALARM: Vi får alt for lidt D-vitamin

Danskerne skal have 17 gange mere D-vitamin, end myndighederne anbefaler. Det viser beregninger, som to forskerhold uafhængigt af hinanden har foretaget.

I årevis har anbefalingerne for dagligt indtag af D-vitamin været alt for lave, og det får nu amerikanske forskere til at slå alarm. I USA, hvor anbefalingerne ligger på 15 mikrogram D-vitamin fra kosten, bør tallet i virkeligheden være mellem 11 og 12 gange så højt. Endnu værre ser det ud i Danmark, hvor befolkningen ifølge de nye tal bør indtage lige nøjagtig 17,5 gange mere D-vitamin. Herhjemme anbefaler sundhedsmyndighederne nemlig kun 10 mikrogram dagligt.

Solforskrækkelsen og ændret levevis har medført en stigende mangel på D-vitamin, som kan få katastrofale følger. Både på kort sigt og på lang sigt - med risiko for nedsat modstandskraft, skøre knogler, inflammationer, overvægt, diabetes, kræft og meget andet.

Skræmmekampagner, mangel på sollys, tildækning, faktorcremer, høj alder, samt kolesterolsænkende statiner er væsentlige årsager til, at et stigende antal mennesker mangler D-vitamin. Da sommersolen er den vigtigste kilde, er det også svært at få nok i vinterhalvåret.

Udbredt mangel hos voksne og tredobling hos børn

En nyere engelsk undersøgelse fra National Institute for Health and Care Exellence, afslører, at én ud af fem voksne har lav D-vitaminstatus. En anden engelsk undersøgelse afslører, at antallet af hospitalsindlagte børn, der mangler D-vitamin, er tredoblet inden for fire år.
Da vi ligger på nogenlunde samme breddegrad og har samme vestlige livsstil, kan vi forvente samme tendens med øget mangel på D-vitamin.
Mangel på D-vitamin kan optræde i alle aldre. Men risikoen er større i perioder med vækst, under graviditet og amning og hos ældre på grund af deres tynde hud.

Mange års ensidig fordømmelse af kosttilskud ser nu ud til at virke. At befolkningen betaler prisen for det i form af forringet sundhed, er en anden sag – men de gentagne advarsler fra myndighederne har virket efter hensigten. Bagsiden af medaljen er et konstaterbart underskud på et af de absolut vigtigste næringsstoffer, D-vitamin, og det starter tidligt i livet. En endnu ikke offentliggort undersøglse af D-vitaminmangel hos nyfødte viser nemlig, at over halvdelen ligger under den grænse, som myndighederne anbefaler.

Forskere fra Odense Universitetshospital har målt D-vitamin i blodet fra navlestrenge fra 2.500 nyfødte. 56% af disse børn havde D-vitaminværdier, der lå under den normale anbefaling (s-25(OH)D under 50 nmol/L. For lidt D-vitamin er et problem i forhold til, om børnene får tilpas stærke knogler og iøvrigt vokser tilstrækkeligt, men vitaminet har desuden en lang række andre sundhedseffekter.

En række forskellige lidelser kædes sammen med lavt blodindhold af ”solskinsvitaminet”. Spørgsmålet er, om du får nok af dette vigtige næringsstof?

Pantothensyre stammer fra det græske ord pantos, der betyder overalt, og vitaminet findes da også overalt i både planter og dyr.

B5 vitamin er vandopløseligt, og da det ikke kan deponeres i kroppen, behøver vi en regelmæssig indtagelse. B5 vitamin ødelægges af opvarmning og dybfrysning.

Det siges, at mælk er godt for knoglerne, og indtaget af mejeriprodukter er steget dramatisk. Men for mange mælkeproteiner øger risikoen for overvægt. Og for meget calcium hæmmer udnyttelsen og optagelsen af D-vitamin, jern og magnesium.

Mælk fra mennesker og andre pattedyr indeholder adskillige stoffer, som skal stimulere appetitten og få den nyfødte til at vokse hurtigt. Siden tidernes morgen har mælkens indhold af næringsstoffer altid været nøje designet til artens behov. Som bekendt er komælk beregnet til kalve, der skal vokse meget hurtigt og veje omkring 300 kilo på et år. Derfor er sammensætningen af væksthormoner, proteiner, fedtstoffer og mineraler i komælk meget anderledes i forhold til human modermælk.

Ingen komælk til spædbørn

Ifølge Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger bør spædbørn slet ikke få komælk, men modermælk eller modermælkserstatning i hele det første leveår. Det skyldes, at komælk har et proteinindhold, der er cirka tre gange så højt som modermælk, og at der er dokumentation for, at for meget mælkeprotein i spædbørnsalderen øger risikoen for overvægt senere i livet. Samtidig tyder det på, at for meget mælkeprotein senere i livet også øger risikoen for overvægt.

Der er flere slags D-vitamin, og de vigtigste former er:

• D2 vitamin, ergocalciferol, der forekommer naturligt i planteriget.
• D3 vitamin, cholecalciferol, der forekommer naturligt i dyreriget.

Mennesker danner D-vitamin (cholecalciferol) ud fra sollys (UV-B stråler) og et kolesterol i huden, og det omdannes til aktive vitaminer ud fra processer i lever og nyrer.
Det er kun i sommerhalvåret, når solen står højt, at vi kan danne D-vitamin, og overskuddet lægges på lager i leveren til senere brug. Der produceres meget mere D-vitamin i lys hud end i brun, mørk hud, som til gengæld beskytter mod overproduktion. Huden producerer mindre D-vitamin med alderen.
D-vitamin er også blevet kaldt for et provitamin eller hormon, da vi selv kan danne det, og alle celler i kroppen har receptorer for det.
D-vitaminet er fedtopløseligt og kan ophobes i kroppens fedtdepoter ved meget store indtag.
D-vitaminet ødelægges af lys og varmepåvirkning ved madlavning.

- men får du nok?

Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har adskillige undersøgelser afsløret, at vi mangler D-vitamin. Ikke desto mindre kan tilskud med D-vitamin gøre en forskel, og meget tyder på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger.

En ny undersøgelse har vist lovende resultater af D-vitamin anvendt som behandling mod tarmlidelsen Crohns syge. Vitaminet har tilsyneladende en positiv indflydelse på tarmslimhindens gennemtrængelighed (permeabilitet) og forebygger utæt tarm.

Folk, der lider af Crohns syge, vil nok være lettede over at læse om irske forskeres positive resultater med at behandle tarmlidelsen med tilskud af D-vitamin. En ny undersøgelse, som er offentliggjort i juni-nummeret af United European Gastroenterology Journal, viser hvordan et dagligt tilskud af D-vitamin havde en positiv indvirkning på patienternes tarm-gennemtrængelighed (permeabilitet). Hos de patienter, der fik snydepiller (placebo), skete der derimod en forværrring, så tarmslimhinden blev mere gennemtrængelig.

Patienter med brystkræft og tyk- og endetarmskræft, som har højt indhold af D-vitamin i blodet allerede på det tidspunkt, de får stillet diagnosen, har bedre chancer for at overleve deres sygdom, siger forskere.

Kvinder der får tilstrækkeligt D-vitamin er ca. en tredjedel mindre tilbøjelige til at udvikle fibromer i livmoderen ifølge en amerikansk undersøgelse bragt i tidsskriftet Epidemiology. Denne undersøgelse er den første, der knytter livmoderfibromer til niveauet af D-vitamin.

Forskere fra det nationale Institut for Miljø- og Sundhedsvidenskab (NIEHS) ved George Washington University rekrutterede 1.036 kvinder i alderen 35 - 49 år fordelt med 620 farvede og 416 hvide. Kvinderne fik målt blodets indhold af D-vitamin og angav derudover, hvor meget sol de fik om dagen. Fibromer blev påvist ved hjælp af ultralyd.

Mere D-vitamin kan bidrage til at regulere blodsukkeret ved diabetes-2. Æg er en god kilde, men i vinterhalvåret er det en fordel at supplere med stærke tilskud.

D-vitamin har betydning for knogler, immunforsvar og beskyttelse mod inflammationer, kræft og andre sygdomme. Men diabetikere har svært ved at opretholde niveauet af D-vitamin i kroppen - dels på grund af dårlig nyrefunktion og dels fordi mange er overvægtige. Et forskerteam fra Iowa i USA har nu fundet, at rotter, der fik en kost baseret på æg, opnåede højere koncentrationer af D-vitamin i blodet. Rotterne fik samtidig forbedret deres blodsukker, og de tog mindre på i vægt. Spørgsmålet er nu, hvor mange æg mennesker kan indtage om dagen, og hvordan diabetikere ellers kan få nok D-vitamin.

Forskere har påvist, at personer, med genetisk tilbøjelighed til lav D-vitaminstatus har en øget risiko for dissemineret sklerose.

Et team af forskere fra McGill University, Canada, har fundet en sammenhæng mellem nedsat D-vitaminstatus og øget risiko for multipel sklerose (MS). I deres undersøgelse, som er offentliggjort i PLoS Medicine, sammenlignede de data fra tusindvis af deltagere med og uden MS. Som en del af deres forskning så de på, hvordan genetiske faktorer påvirkede deltagernes D-vitamin-niveau. Forskerne fandt, at mennesker med genetisk tilbøjelighed til lav D-vitamin-status var mindst dobbelt så tilbøjelige til at have MS. Det vil sige, at øges en persons frit cirkulerende mængde af 25OHD (biologisk aktivt D-vitamin) i blodet med 1,5 gange, nedsættes dennes risiko for at udvikle MS med 50%.

En screening af mere end 22.500 gener tyder på, at blodets indhold af D-vitamin har indflydelse på aktiviteten af 291 gener, hvoraf de 160 er betydende for, om vi udvikler en lang række alvorlige sygdomme - og selv 10 µg D-vitamin dagligt er utilstrækkeligt, hvis vi mangler.

Det var et randomiseret, dobbelt-blindet, pilotstudie, men af høj kvalitet som viste, at en øget tilførsel af D-vitamin hos raske, unge mennesker påvirkede funktionen af en række gener, som var involveret i udvikling af visse kræftformer, så som brystkræft, æggestokkræft og tyktarmskræft. Derudover hjerte-karsygdom, infektionssygdomme og autoimmunsygdom.

- som koster mange sygedage og dødsfald

Tilskud med D-vitamin forebygger forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer. Det fremgår af en større meta-analyse, som lægger vægt på, at D-vitaminet ikke bare er vigtigt for knoglerne, men også for immunforsvaret, som kræver større doser. Da mange ældre og andre svækkede dør af lungebetændelse, kan den enkle indsats med D-vitamintilskud potentielt redde millioner af menneskeliv.

En ny, videnskabelig undersøgelse har vist, at tilskud af D3-vitamin svarende til en D-vitamin - kapsel på 20 µg dagligt kan nedsætte ældre menneskers risiko for at udvikle hjertesvigt med 20-25%. I undersøgelsen er indgået data fra 21 studier med mere end 13.000 ældre.

Selv ved meget højt indtag ser D-vitamin ikke ud til at forårsage toksicitet, afslører en amerikansk undersøgelse.

Nogle eksperter har advaret folk mod at tage D-vitamin i doser, der overstiger den anbefalede daglige tilførsel (ADT), idet de har hævdet, at overskydende D-vitamin kan føre til problemer såsom hypercalcæmi, en tilstand karakteriseret ved forhøjed calciumindhold i blodet, der kan forårsage svaghed, nyresten og hjerne- og hjerteforstyrrelser. Imidlertid har en undersøgelse foretaget af forskere ved Mayo Clinic vist, at D-vitamin-toksicitet ikke er et problem. Forskerholdet analyserede bloddata indsamlet i perioden 2002-2011 fra patienter, der deltog i Rochester Epidemiologi Project, og gjorde nogle interessante observationer i den forbindelse.

Programmet Sundhedsmagasinet på DR1 viste tirsdag den 5. januar et skræmmende billede af danskernes mangel på D-vitamin, og myndighedernes manglende vilje til at gøre noget ved problemet.

I programmet blev en række ansatte på et dansk rejsebureau testet for D-vitamin mangel. Stedet var valgt, fordi man sandsynligvis her rejste mere til solrige egne end de fleste danskere og derfor kunne formode, at de ansatte ville være bedre forsynet med D-vitamin.

Men det viste sig, at næsten halvdelen havde mangel på dette vigtige vitamin. Det er lidt chokerende, specielt fordi grænseværdien er på 50 nmol/L, når man måler hvor meget D-vitamin, der er i blodet. Mange førende forskere er enige om, at 50 nmol/L er utilstrækkeligt og i programmet blev der også gjort opmærksom på, at man skal op på 75 nmol/L for at få en god sygdomsforbyggelse.

Depressioner kan udløses af mange forskellige faktorer, og mange, der er i medicinsk behandling, får ikke gjort noget ved årsagen. Både i forebyggelse og behandling er det uhyre vigtigt, at hjernen får en konstant tilførsel af energi og næringsstoffer, så nervesystemet kan fungere optimalt.

Vores moderne levevis og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer øger risikoen for depressioner, som er steget eksplosivt. Selv blandt børn. I de følgende afsnit kan du læse mere om nogle meget udbredte årsager, og hvad du selv kan gøre ved følgende tilstande:

• Lavt blodsukker og mangel på chrom
• Lavt stofskifte og mangel selen
• Inflammation og mangel på omega-3
• Vinterdepression og mangel på D-vitamin
• Mangel på motion og dagslys

Sportsfolk, og især de der dyrker elitesport og hård træning, skal endelig være velforsynet med brændstoffer samt vitaminer og mineraler, da mangler kan nedsætte præstationsevnen og øge risikoen for sportsskader, infektioner, blodmangel, knogleskørhed og hormonforstyrrelser.

Sportsfolk skal have nok af de næringsstoffer, som har betydning for stofskiftet og bloddannelsen, da intensiv og langvarig fysisk aktivitet kræver en stor energi- og blodtilførsel til de travle muskler. Sportsfolk skal også have nok antioxidanter, som beskytter cellerne. Ifølge forskningen drejer det sig især B-vitaminer, D-vitamin, calcium, magnesium, jern, selen og zink.

En undersøgelse har vist, at patienter med et lavt D-vitaminindhold i blodet øger deres risiko for at få alvorlige følgevirkninger eller at dø efter et kirurgisk indgreb, hjertekirurgi undtaget. For hver stigning af D-vitamin i blodet med 5 ng/ml faldt den samlede risiko for dødsfald og komplikationer efter operation med syv procent.

En gruppe forskere ønskede at undersøge i hvilken grad der er en sammenhæng mellem D-vitaminniveauet og alvorlige følgevirkninger som for eksempel en alvorlig hospitalsinfektion samt dødsfald efter en operation. Forskerne analyserede data fra 3500 patienter som alle havde gennemgået en operation i perioden 2005 - 2011, der ikke indbefattede hjertet, og hvor der samtidig forelå data om patienternes D-vitaminniveau omkring operationstidspunktet fra tre måneder før til en måned efter.

En baby på seks måneder døde for nylig af komplikationer som følge af hjertesvigt. Tragedien var forårsaget af en alvorlig mangel på D-vitamin, som ifølge forskere fra University of Birmingham kunne være undgået, hvis der havde været mere kontrol. Forskerne kræver nu, at sundhedsmyndighederne ændrer deres politik omkring tilskud med D-vitamin, og at der tages hensyn til individuelle behov hos babyer, gravide, farvede og andre befolkningsgrupper, som lettere kommer i underskud. For det tragiske dødsfald, som ikke er det eneste af sin art, er kun toppen af isbjerget, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for svage knogler, infektioner, astma, autisme og en lang række andre sygdomme. Det er samtidig et problem, at mange danske forældre glemmer at give deres børn tilskud.

Endnu et eksempel på, at D-vitamin har betydning for mere end stærke knogler. En undersøgelse har vist, at småbørn, hvis mødre tog D-vitamin under graviditeten havde et stærkere håndgreb og større muskelmasse. Denne forbedrede muskelstyrke vil muligvis også kunne forbedre børnenes sundhed senere i livet.

Der indgik næsten 700 engelske mødre og deres børn i undersøgelsen, hvor forskerne målte D-vitaminindholdet i den sene graviditet og fandt, at et højt indhold af D-vitamin i kvindernes blod under graviditeten, var ensbetydende med, at barnet havde et stærkere håndgreb i en alder af 4 år. Muskelmassen var også let forbedret hos de børn der havde fået meget D-vitamin, men denne evidens var lidt svagere.

Det er blevet populært at styrke immunforsvaret med rød solhat, ingefær, smoothier og safter, som er fyldt med C-vitamin, antioxidanter og sekundære immunstoffer. Men de gode tiltag kan aldrig erstatte den udbredte mangel på D-vitamin, som er årsag til, at mange alligevel får en virusinfektion i vinterhalvåret.

D-vitaminmangel er uhyre udbredt, og det øger risikoen for, at børn udvikler svage knogler, og at voksne får knogleskørhed.

D-vitaminet sørger for, at vi kan optage calcium fra tarmen, og at calcium bygges ind i knoglerne. Vi har naturligvis brug for D-vitamin og stærke knogler hele livet. Men alt for mange har faktisk porøse knogler og knogleskørhed, som hverken forårsager smerter eller ubehag – før det er for sent - på grund af brud og tilstødende komplikationer.
En væsentlig årsag til knogleskørhed er den udbredte mangel på D-vitamin, som både kræver mere fokus i forebyggelse og behandling.
Der er også mange børn der mangler D-vitamin. Det medfører, at knoglerne ikke opbygges til samme styrke, og det kan desværre få konsekvenser senere i livet.

Danske forskere har fundet en sammenhæng imellem lavt D-vitaminindhold i blodet og øget risiko for tidlig død. Den alarmerende observation er offentliggjort i det ansete tidsskrift British Medical Journal.

Hvis du har lavt indhold af D-vitamin i blodet, øger det din risiko for tidlig død med 30-40 procent, viser en stor dansk undersøgelse, som i denne uge er blevet offentliggjort i det ansete lægetidsskrift British Medical Journal. Ifølge forskningsleder Børge Nordestgaard, som er klinisk professor ved Københavns Universitet samt overlæge ved Herlev Hospital, vil en person med 30 nanomol D-vitamin pr. liter blod (hvilket er 20 nanomol under det anbefalede niveau) have 40 procent større risiko for at dø af kræft. Personens risiko for tidlig død totalt set vil være 30 procent forhøjet.

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for sklerose. I følge et nyt studie, der har været offentliggjort i JAMA Neurology, tyder det nu på, at mangel på D-vitamin er problematisk allerede under graviditeten, da det øger risikoen for, at barnet får sklerose senere i livet.

Mange tager calciumtilskud, især for at styrke knoglerne. Men forskningen afslører, at calciumtilskud som monoterapi øger risikoen for blodpropper.
Der er heller ingen sikkerhed for, at calcium kommer ind i knoglecellerne, selvom calciumtilskuddet er tilsat D-vitamin.

Flere internationale studier har afsløret, at calciumtilskud øger risikoen for blodprop i hjertet og hjernen. I et af studierne, der har været offentliggjort i British Medical Journal, blev en gruppe på 1.471 raske kvinder over 55 år opdelt i to grupper, hvor den ene gruppe fik tilskud af calciumcitrat (400 mg morgen og 600 mg aften) og den anden gruppe fik identiske snydepiller (placebo). Formålet med studiet var at observere effekten på knogler og knoglebrud.
Undersøgelsen varede i fem år, og deltagerne blev undersøgt hvert halve år. Undervejs observerede forskerne en betydelig og signifikant øget stigning i risikoen for blodpropper i den gruppe, der fik calciumtilskud.

Ny dansk forskning tyder på, at rygere kan sænke deres risiko for at udvikle tobaksrelaterede kræftformer som eksempelvis lunge- hals, og blærekræft, hvis de får tilstrækkeligt med D-vitamin, idet vitaminet kan ændre den kræftfremmende virkning af tobaksrøgens kemikalier.

Skinnebenssår kan være svære at hele op, og behandling af denne sårtype koster samfundet mange penge. Derfor er alle tiltag der kan fremskynde opheling af skinnebenssår velkomne. Nu har forskere vist, at mange af disse patienter mangler D-vitamin, og at tilskud har en effekt.

I denne tid er der mange, der får infektioner eller turistdiarre, og det kan ødelægge hele ferien. Derfor er det guld værd at kende til nogle enkle råd og ikke mindst være velforsynet med særlige essentielle næringsstoffer, så immunforsvaret og fordøjelsen fungerer optimalt.

Da der kan være flere årsager til infektioner, kan du i det følgende læse mere om, hvad du selv kan gøre:

◊ Styrk immunforsvaret med tre særlige næringsstoffer

◊ Hæv din stress tærskel, så du har mere at stå imod med

◊ Undgå tørre, sarte slimhinder på grund af aircondition med videre

◊ Undgå maveinfektion og turistdiarre

I denne tid kommer der mange advarsler om sol og hudkræft. Men vi skal endelig have nok D-vitamin fra solen - bare vi ikke bliver forbrændte. For D-vitaminet forebygger og helbreder mange sygdomme. Og måske er det ikke bare middelhavskosten, men også mere sol og D-vitamin, som medfører færre kredsløbssygdomme og mindre kræft på de kanter.

I 2012 udkom en dansk undersøgelse, hvor ønsket var at afgøre en mulig sammenhæng mellem blodets indhold af blandt andet D-vitamin og dødsfald af alle årsager. Denne undersøgelse har unødigt skræmt nogle fra et tage tilskud af D-vitamin på trods af, at den viste, at over halvdelen af deltagerne led af D-vitaminmangel, og at kun et fåtal havde et meget højt D-vitaminniveau, som ikke nødvendigvis er skyld i en øget dødelighed.

Undersøgelsen var en dansk befolkningssundersøgelse med 247.574 deltagere udgivet i tidsskriftet JCEM (1) med deltagelse af personer fra Københavnsområdet, og kurven der afspejler forholdet mellem blodets D-vitaminindhold og dødsfald er "J" formet og viser, at for lidt D-vitamin giver høj risiko for død, og meget høje niveauer øger dødeligheden en smule - eller sådan ser det i hvert fald ud.

Den lave forårssol og det skarpe sollys kan godt udløse migræne. Ifølge en ny rapport kan migræne også skyldes mangel på D-vitamin, som mange har i denne tid, og måske er det en uheldig kombination. Tidligere og nyere forskning viser, at mangel på Q10, magnesium og B-vitaminer også kan udløse sygdommen, som forpester tilværelsen for millioner af mennesker. Derfor handler det om at spore og undgå de forskellige udløsere - og samtidig kompensere for de næringsstoffer, som cellerne mangler, så nervesystemet, hormonsystemet og kredsløbet kan fungere normalt.

Børneeksem, astmaeksem, atopisk dermatitis og prurigo Besnier dækker over en kronisk, allergisk og kløende hudlidelse. Da vitamin D har en regulerende effekt på immunsystemet, lige fra fostertilstanden, skal alle, inklusive gravide og småbørn, være sikre på at få nok.

Allergiske sygdomme som eksem har bredt sig eksplosivt gennem de sidste årtier. Da småbørn bliver hyppigere ramt, kaldes sygdommen blandt andet børneeksem, men den kan optræde i alle aldre. Eksemet sidder ofte i albuebøjninger, knæhaser ved håndled og i ansigtet.
Ved allergisk eksem skal man først og fremmest søge og behandle årsagerne, som relaterer til levevis, kost, immunsystem og mangel på essentielle næringsstoffer.

Ny forskning bekræfter den længerevarende mistanke, at et lavt D-vitaminniveau kan forårsage forhøjet blodtryk og øge risikoen for hjerteanfald og herunder slagtilfælde. For hver 10% forøgelse af blodets D-vitaminindhold faldt risikoen for blodtryksforhøjelse med 8,1%.

Tidligere observationsundersøgelser har tydet på, at der fandtes en sådan sammenhæng mellem D-vitaminniveauet og hjerte-karsygdom, men korrelation er ikke kausalitet. Med andre ord. At de to fænomener eksisterer samtidig beviser ikke, at D-vitaminmangel er årsagen. Derudover har kontrollerede lodtrækningsforsøg givet uklare resultater. Der har derfor været behov for en meget stor undersøgelse, der kunne fjerne tvivlen og bevise sammenhængen, hvis den var reel, og det er nu sket.