Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.
Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som blandt andet har betydning for udviklingen af barnets hjerne og immunforsvar. Gravide kvinder, som flere gange om ugen spiser fed fisk i stedet for tilskud med fiskeolier, giver deres afkom den samme beskyttelse mod udvikling af astma senere hen. Det fremgår af to studier fra Univesity of South Florida in Tampa, USA. Gravide skal dog undgå rovfisk som tun, der er forurenede med kviksølv. Og hvis man ikke kan lide fed fisk, eller ikke spiser nok fisk, er det oplagt med tilskud.
- samt forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme
Fed fisk og fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men i dag mangler størstedelen af jordens befolkning disse omega-3 former grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. Et lavt indtag øger risikoen for en lang række lidelser som ADHD, autisme, depression, borderline og bipolar lidelse. Tilskud med fiskeolier kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost har et skævt forhold mellem omega-3 og omega-6, da det fører til afsporede fysiologiske reaktioner, som kan skade den mentale sundhed. Det fremgår af en ny oversigtsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients.
Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?
Ved tørre øjne er tåreproduktionen nedsat, og tilstanden er blevet mere udbredt, fordi vi tilbringer så mange timer med at stirre på skærme fra smartphones, computere, tablets og tv. Tørre øjne er irriterende, og det kan også skade synet og øjnene. Men nu har et hold forskere fra Hokkaido University i Japan afsløret, at gode fedtstoffer som omega-3 fedtsyrer kan beskytte øjnene og reparere skader. Du kan også læse om andre gode og naturlige råd til forebyggelse og behandling af tørre øjne.
Det ser det ud til. For omega-3er nogle livsvigtige fedtsyrer, som har mange funktioner i kroppen. Omega-3 fedtsyrerne findes i fed fisk og andre fødeemner. Indtaget er dog faldet drastisk grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. På den anden side ser det nu ud til, at mere omega-3 i blodet kan give os nogle ekstra år at leve i. Det fremgår af et studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition. Så hvordan får vi nok omega-3?
Ifølge flere studier kan kosttilskud modvirke aggressioner hos børn. Derfor ønskede forskere fra USA at kombinere tilskud med fiskeolier, vitaminer og mineraler med psykologisk behandling - og meget tyder på, at det forbedrer behandlingen.
- og fiskeolier bidrager til forebyggelsen
På verdensplan er brystkræft den førende årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kosten betyder meget, og ifølge et nyt polsk studie kan mere fisk med omega-3 fedtsyrer reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt at få nok omega-3, hvor vi har nemmest ved at udnytte de former, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. Den forebyggende effekt forbedres, hvis man også er velforsynet med D-vitamin og selen.
Aldringsprocesser er karakteriseret af en større fysisk og psykisk skrøbelighed, som reducerer evnen til at tackle forskellige ydre stressfaktorer. Det antages, at omega-3-fedtsyrerne, der især findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, forebygger skrøbelighed via de immunregulerende og antiinflammatoriske egenskaber. Men studier har vist forskellige resultater. Det tyder dog på, at tilstrækkelig store mængder omega-3-fedtsyrer gennem kosten, som svarer til mere end to gram daglig, reducerer skrøbeligheden. Man bør samtidig indtage moderate mængder omega-6-fedtsyrer i en god kvalitet. Det fremgår at et stort befolkningsstudie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.
En lille men meget interessant undersøgelse af 33 ældre mennesker tyder på, at indtagelse af omega-3 fedtsyrer bremser en biologisk nøgleproces i kroppens celler som er forbundet med aldringsprocessen. Hvis resultatet kan bekræftes, kan det gøre fiskeolie til et stort hit indenfor anti-aging.
- ved at holde blod-hjerne-barrieren lukket
Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerhar stor betydning for hjernens udvikling og nervesystemet. Forskere fra Harvard Medical School, USA, har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne også spiller en afgørende rolle i vedligeholdelsen af blod-hjerne-barrieren, som beskytter centralnervesystemet mod bakterier og toksiner.
Skizofreni, der er en alvorlig psykotisk tilstand med vrangforestillinger og hallucinationer, er meget belastende for personen og familien. De fleste oplever en langsom og gradvis forværring af hjernelidelsen, som også kan sprede sig til andre organer. For mennesker med skizofreni dør i gennemsnit mere end ti år tidligere en den generelle befolkning. Især på grund af hjertesygdom. Derfor er der al mulig grund til at forebygge eller lindre sygdommen, hvor forskere har fundet, at tilskud med omega-3 fedtsyrer har en positiv effekt af flere årsager.
- som modvirker forringelse af kognitive evner, demens og depression
Mennesker med højere niveauer af omega-3 i blodet har en bedre blodgennemstrømning i de områder af hjernen, som er relateret indlæring, sprog, hukommelse og andre kognitive funktioner. Det fremgår af en nyere rapport i Journal of Alzheimer´s Disease. Forskerne observerede også, at blodets indhold af omega-3 hænger sammen med demens og depression. I følge forskerne er det en vigtig opdagelse, og den er i tråd med tidligere forskning, som afslører, hvordan enkle kostændringer med mere fed fisk eller tilskud med fiskeolier kan bidrage til, at vi forbliver åndsfriske og opretholder et sundt sind.
Spis masser af fed fisk fra rene farvande eller tag tilskud med fiskeolier, så du får nok af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. For det reducerer risikoen for tidlig død ved at beskytte mod åreforkalkning og en lang række andre sygdomme. Ja omega-3 indholdet i blodet kan forudsige meget mere end kolesterolniveauet. Det fremgår af et nyt studie, som har været publiceret i Journal of Clinical Lipidology.
- og tilstødende komplikationer
For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.
- plus en forbedring af deres kognitive og motoriske udvikling
Ifølge en større meta-analyse har tilskud med omega-3 fedtsyrer en positiv effekt på børns udvikling, som inkluderer deres evne til at se skarpt samt deres kognitive og motoriske udvikling. Men den moderne kost indeholder i dag meget mindre omega-3. Derfor burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin.
Stadig flere rammes af depression og angst, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med bivirkninger. Flere tidligere studier har afsløret, at mangel på omega-3 fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, spiller en stor rolle ved depression. Men i hvilken grad gælder det ved personer, der allerede er behandlet for depression? Og i hvilken grad gælder det ved angst? Dette ønskede en gruppe hollandske forskere at undersøge. Man skal samtidig være opmærksom på, at det er omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har den direkte effekt på humøret, og at der går noget tid før effekten er optimal.
Perifere kredsløbslidelser skyldes primært åreforkalkning i ekstremiteternes blodkar. Typiske symptomer er gangudløste smerter i benene, kolde hænder og fødder eller impotens, som følge af dårlig blodforsyning. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lipids, har personer med perifere kredsløbslidelser et lavere niveau af omega-3 i blodet sammenlignet med personer, som ikke lider af disse sygdomme. Det antages, at omega-3 fedtsyrerne har flere mekanismer, der beskytter mod åreforkalkning. Det er samtidig vigtigt, at få nok af denne fedtsyre, som bør være i balance med omega-6.
Hjernen har brug for omega-3 fedtsyrer, og noget så simpelt som tilskud med fiskeolier kan reducere forstyrrende og voldelige adfærd hos børn og unge, som er et stigende problem. Det fremgår af et nyt studie fra University of Massachusetts Lowell i USA. Det er altså ikke nok med pædagogiske og psykologiske tiltag, når børnene er stressede og udadreagerende. Man kan også gøre noget ved ernæringstilstanden, som er et overset problem.