Jod er et livsvigtigt sporstof. En voksen indeholder ca. 20-50 mcg, hvor 2/3 er lagret i skjoldbruskkirtlen. Så vidt man ved, er jods eneste funktion at indgå i skjoldbruskkirtlens to hormoner, som styrer stofskifteprocesserne i hele kroppen.
Skjoldbruskkirtelhormonerne hedder T3 (trijodthyronin) og T4 (thyroxin), alt efter hvor mange jodatomer, de indeholder. T3 virker langt hurtigere end T4, der betragtes som et forstadium. Selen indgår desuden i enzymer, som regulerer hormonaktiviteten. Det kan blandt andet ske ved fjernelse af et jodatom, så det passive T4 hormon omdannes til det aktive T3 hormon.
Dannes der for lidt T3 hormon, bliver stofskiftet lavere, og dannes der for meget, bliver det højere. Derfor er det vigtigt, at der både er jod og selen til stede under reguleringen.

- som har betydning for stofskiftet og østrogenbalancen

Vi udsættes for mange giftige fluorforbindelser gennem tandpasta, mundskyllemidler, postevand og mineralvand, teflonpander, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler med videre. Fluorforgiftninger kan blandt andet øge risikoen for stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. I følge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder forurenet med fluorstoffer. Og anden forskning påpeger, at de officielle anbefalinger for jod er sat for lavt.

- og selenmangel er særlig udbredt

Det antages, at over en halv million danskere lider af en stofskiftesygdom, hvor Hashimotos, der giver lavt stofskifte, er den mest udbredte. Dannelsen og aktiveringen af stofskiftehormoner er afhængig af jod og selen, som endelig skal være i balance. Både for lidt og for meget jod øger nemlig risikoen for Hashimotos, og det samme gør selenmangel, som er mere udbredt.
Mange mennesker med lavt stofskifte lider typisk af ekstrem træthed, vægtstigning, forstoppelse, kuldskærhed, opsvulmet hals og tør hud. Symptomerne kan dog variere meget, og de fleste har endnu ikke fået den rette diagnose. Behandling med stofskiftehormoner er heller ikke nok, da op til 20 procent får det dårligere trods ”normale” blodprøver. Derfor er det relevant at se nærmere på jod og selens betydning for stofskiftet.