Kræftformen kronisk myeloid leukæmi er karakteriseret af en overproduktion af hvide blodceller, hvilket fører til symptomer som træthed, infektioner og andre komplikationer. Kronisk myeloid leukæmi er også karakteriseret af kronisk inflammation, som bidrager til sygdommens udvikling. Det tyder dog på, at C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer. Det fremgår af et brasiliansk in vitro studie, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan C-vitamin modvirker de inflammatoriske processer.
Kræft i mavesækken er meget udbredt, og prognosen er dårlig. Selvom der kan være flere årsager til sygdommens udvikling, kan C-vitaminreducere risikoen. Det fremgår af en større analyse, som er publiceret i Gastric Cancer. Studiet viser desuden, at vi behøver meget mere C-vitamin end de officielle anbefalinger, hvis den beskyttende effekt mod kræft i mavesækken skal være optimal.
Kræftpatienter, som lige har fået diagnosen, mangler ofte selen, som ikke alene medvirker til sygdommens udvikling men også forværrer prognosen. Der er flere årsager til den udbredte selenmangel, som en milliard mennesker på verdensplan lider af. Det tyder desuden på, at større selentilskud til kræftpatienter har en positiv effekt på helbred og livskvalitet under rehabiliteringen, og den positive effekt er størst, når selenniveauet i blodet forbliver højt. Det fremgår af et tysk studie, publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på selens kræfthæmmende egenskaber.
- og kræftforebyggelsen
Magnesium har blandt andet betydning for et velfungerende immunforsvar og regulering af inflammatoriske processer, som er afgørende for det gode helbred. Det tyder således på, at magnesium bidrager til at beskytte mod COVID-19 og andre infektioner samt udvikling af kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Health, Population and Nutrition, hvor forfatterne ser nærmere på magnesiums forskellige mekanismer. Det er samtidig problematisk, at den moderne raffinerede kost, stress, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser og meget medicin bidrager til udbredt magnesiummangel.
Brystkræft er mest udbredt i vores del af verden og er den største årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kost og levevis har stor betydning for sygdommens udvikling. Tidligere studier har allerede vist, at et øget indtag af fed fisk eller fiskeolietilskud, som indeholder omega-3-formerne DHA og EPA, reducerer risikoen. Et nyt studie har nu vist, hvordan tilskud af DHA kan bruges som led i kræftterapien. Denne omega-3-form hæmmer nemlig dannelsen af nogle skadelige molekyler, som fremmer væksten af brystkræftceller.
- og andre kræftformer
Prostatakræft er den mest udbredte kræftsygdom hos mænd, og behandlingen kan godt blive bedre. Ifølge et polsk studie, som er publiceret i Nutrients, kan højere niveauer af selen og zink i blodet forbedre overlevelsen via en synergieffekt. Forfatterne beskriver desuden, hvordan de to sporstoffer også beskytter mod andre kræftformer.