Skip to main content

D-vitamin har betydning for en sund graviditet

- og tilskud i tide kan modvirke det stigende antal ufrivillige aborter

   D-vitamin har betydning for en sund graviditetD-vitamin regulerer den gravides immunforsvar, så det ikke angriber fostret og fremkalder abort. Det fremgår af et studie, som kaster nyt lys over D-vitaminets rolle for en sund graviditet. Det er samtidig alarmerede, at D-vitaminmangel er så udbredt blandt gravide, og de der planlægger at blive gravide.

Antioxidanters betydning for sædkvaliteten

Antioxidanters betydning for sædkvalitetenMænds dårlige sædkvalitet er en væsentlig årsag til ufrivillig barnløshed. Studier viser, at oxidativ stress spiller en rolle. Det er en tilstand, hvor der er en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter, som bevirker, at sædcellerne ødelægges på forskellige måder. I en større oversigtsartikel, som er publiceret i Reproductive Sciences, ser forfatteren nærmere på de molekylære mekanismer, og hvordan C-vitamin, E-vitamin, selen, zink, Q10 og andre antioxidanter beskytter de sårbare sædceller.

B3-vitamin kan forebygge aborter og medfødte defekter

B3-vitamin kan forebygge aborter og medfødte defekterIfølge et nyt epokegørende australsk studie kan noget så enkelt som tilskud med B3-vitamin forebygge aborter og medfødte defekter i hjertet og andre organer. Det skyldes blandt andet, at B3-vitaminet indgår i kroppens dannelse af et molekyle, NAD, som har stor betydning for udvikling af fostret. Da mangel på B3-vitamin samtidig er udbredt, kræver det meget mere opmærksomhed. Især i forbindelse med graviditet.

Babyblues og fødselsdepression kan skyldes mangel på næringsstoffer og lavt stofskifte

Babyblues og fødselsdepression kan skyldes mangel på næringsstoffer og lavt stofskifteEfter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Børn, der mangler B12 vitamin, får vanskeligere ved at løse opgaver

- og fungere socialt

Børn, der mangler B12 vitamin, får vanskeligere ved at løse opgaverB12-vitamin har betydning for hjernens udvikling, og små børn med lave niveauer af vitaminet har vanskeligere ved at løse kognitive tests såsom puslespil, at genkende bogstaver og at forstå andre børns følelser. Børn, der mangler B12-vitamin, bliver derfor mere sårbare, og de får en vanskeligere start på tilværelsen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition.

Dårlig sædkvalitet er hyppig årsag til barnløshed

- men ændringer i kost og livsstil gør en forskel

Dårlig sædkvalitet er hyppig årsag til barnløshedOmkring hvert syvende par er barnløst. Selvom der kan være mange årsager, er et stigende problem mandens dårlige sædkvalitet, der kan skyldes mangel på særlige næringsstoffer og en række miljøfaktorer. Men heldigvis kan relevante kostjusteringer, enkelte tilskud og andre tiltag påvirke sædcellerne positivt og derved øge kvindens mulighed for at blive gravid. Nyere forskning afslører nemlig, at det er en række epigenetiske faktorer, altså faktorer i sædcellernes miljø, som afgør, om sædcellerne er sunde, og ikke mindst om den befrugtende sædcelles gener bliver aktiveret, så fostret kan udvikles sig.

Folinsyre (folsyre, folat, folacin, B9 vitamin)

Folinsyre (folsyre, folat, folacin, B9 vitamin)

Den almindeligste betegnelse er folinsyre, og B9 vitamin anvendes næsten ikke mere.

Folinsyre (folsyre) er den syntetiske form, der findes i vitaminpiller, og folat, folsyre og folacin er de naturlige former, der findes i mad.
Folinsyre, der er meget stabilt, omdannes til folat i kroppen.
Vitaminet er vandopløseligt, og det største lager er leveren, der indeholder cirka halvdelen af kroppens beholdning. Vitaminet ødelægges af udkogning og opvarmning.

Fosterskader kan undgås med tilskud af folinsyre eller beriget mel - og den øvre grænse er uholdbar

Fosterskader kan undgås med tilskud af folinsyre eller beriget mel - og den øvre grænse er uholdbarDer er slet ikke brug for en øvre grænse for indtag af folinsyre, og vi bør berige melet med folinsyre, så børn ikke fødes med misdannelser i hjernen eller på rygmarven, som kan være invaliderende og livstruende. Det fremgår af et nyt studie fra Queen Mary University of London, og det er i tråd med et tidligere dansk studie fra Århus Universitet. Mangel på folinsyre, der tilsyneladende er udbredt, kan senere i livet medføre træthed, dårlig hukommelse, demens og mange andre gener, så vi bør have meget mere fokus på dette essentielle næringsstof gennem hele livet.

Hormonbalancen kræver essentielle næringsstoffer - men får du nok?

Hormonbalancen kræver essentielle næringsstoffer - men får du nok?Hormonelle ubalancer har vidtrækkende konsekvenser med øget risiko for kronisk træthed, overvægt, nedsat fertilitet, tørre slimhinder, hedeture, lavt stofskifte, brystkræft og meget andet.
Mangel på essentielle næringsstoffer er med til at lave disharmonier i det følsomme hormonsystem. Det samme gælder hormonforstyrrende stoffer.

Kostændringer og særlige tilskud forbedrer sædkvaliteten og testosteronniveauet

Kostændringer og særlige tilskud forbedrer sædkvaliteten og testosteronniveauetBarnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.

Mange veganere og vegetarer mangler B12-vitamin

- og de ved det ikke

Mange veganere og vegetarer mangler B12-vitaminDen globale opvarmning og klimadebatten har medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Selvom intentionerne er gode, kan det dog medføre alvorlige sundhedsproblemer. Et spansk studie af vegetarer og veganere har nu afsløret, at 11 % af deltagerne havde en subklinisk eller klinisk mangel på B12-vitamin. Dette er i tråd med tidligere studier. Da manglen kommer snigende, er det ofte svært at se sammenhængen, når de forskellige symptomer melder sig grundet blodmangel eller forstyrrelser fra nervesystemet. Manglen kan desuden medføre øget risiko for nedsat fertilitet og udviklingsforstyrrelser hos fostre. Derfor anbefaler Dansk Vegetarisk Forening da også, at veganere og vegetarer tager tilskud.

Mangel på E-vitamin er udbredt og det øger risikoen for fosterskade og abort

Mangel på E-vitamin er udbredt og det øger risikoen for fosterskade og abortDet er nu lykkedes et forskerteam fra Oregon State University, USA, at forklare, hvordan mangel på E-vitamin kan forårsage neurologiske skader under fostrets udvikling, og hvordan det øger risikoen for, at den gravide aborterer tidligt i graviditeten. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Free Radical Biology and Medicine, hvor forskerne desuden understreger, hvor vigtigt det er, at gravide kvinder og kvinder, der planlægger at blive gravide, får nok E-vitamin.

Mangler du også det livsvigtige sporstof selen?

Mangler du også det livsvigtige sporstof selen?Det antages, at omkring én milliard mennesker mangler selen. Det har katastrofale konsekvenser for folkesundheden, da det øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, kredsløbssygdomme, kræft, neurologiske sygdomme og ufrivillig barnløshed. Det er samtidig problematisk, at miljøgiften kviksølv blokerer for selens funktioner. I det følgende har vi derfor samlet en række studier, som afspejler konsekvensen af selenmangel og fordelen ved tilskud, som optimerer kroppens behov.

Omega-3 reducerer risikoen for tidlig fødsel

- og tilstødende komplikationer

Omega-3 reducerer risikoen for tidlig fødselFor tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

PCOS og barnløshed kan afhjælpes

- med kostændringer og enkelt kosttilskud

PCOS og barnløshed kan afhjælpesPolycystisk ovariesyndrom, PCOS, er den mest udbredte årsag til barnløshed og hormonelle ubalancer hos fødedygtige kvinder. PCOS skyldes ofte et forstyrret sukkerstofskifte kaldet insulinresistens, som ledsages af træthed, for meget mavefedt (æbleform), overvægt samt øget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes 2. Derfor er der al mulig grund til at sætte ind med en blodsukkerstabiliserende kost plus chrom, som øger insulinfølsomheden og derigennem regulerer kønshormonbalancen. Som sidegevinst bliver det også nemmere at opnå og opretholde idealvægten.

Q10´s effekt på forskellige hormonforstyrrelser

Q10´s effekt på forskellige hormonforstyrrelserQ10 har betydning for cellernes energiomsætning og som en antioxidant, der beskytter kroppen mod oxidativ stress. Det tyder samtidig på, at forstyrrelser i cellernes energiproducerende mitokondrier og oxidativ stress kan være involveret i en række hormonelle forstyrrelser, som inkluderer skjoldbruskkirtlen, bugspytkirtlen, kønskirtler, hypofysen og binyrerne. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Antioxidants, har forfatterne derfor set nærmere på Q10´rolle med særlig fokus på forhøjet stofskifte, diabetes type-2 og dårlig sædkvalitet, som kan afhjælpes med tilskud.

Selenmangel og for tidlig fødsel

Selenmangel og for tidlig fødselEt internationalt forskerhold med dansk deltagelse har lavet et rekordstort studie, som kobler en mulig sammenhæng mellem mødres DNA, selenmangel og for tidlig fødsel. Tidligere videnskabelige undersøgelser har desuden afsløret, at kvinder med et lavt selenindhold i blodet har en øget risiko for at føde for tidligt, og at tilskud af selenkan mindske risikoen. Det er samtidig problematisk, at klimaforandringer og udpining af jorden øger risikoen for selenmangel, især i Europa.

Selens betydning for puberteten og fertiliteten

Selens betydning for puberteten og fertilitetenSelen er et sporstof, som indgår i over 30 livsvigtige selenproteiner med mange forskellige funktioner. For første gang har en undersøgelse af mexicanske børn nu afsløret, at mangel på selen er forbundet med en senere udvikling af kønshår og kønsorganer hos drenge. Det er samtidig et faktum, at jordbunden i Mexico er fattig på selen, og det påvirker hele fødekæden. Det samme gør sig gældende i Europa, og derfor har landmænd i årtier givet deres husdyr tilskud med selen for at forbedre fertiliteten og forebygge en række mangelsygdomme. Spørgsmålet er nu, hvor meget selenmangel påvirker den dårlige fertilitet, som man har observeret hos mange mænd. For det antages, at mellem 500 millioner og en milliard mennesker ikke får nok selen gennem kosten.

Selens oversete betydning for fertiliteten hos begge køn

Selens oversete betydning for fertiliteten hos begge kønSelen har en overset betydning for sædkvaliteten og den sunde graviditet. Et forskerhold fra Rumænien har nu set nærmere på blodets niveau af nogle selenholdige antioxidanter og fundet, at lave niveauer hænger signifikant sammen med dårligere sædkvalitet. Forskerne henviser også til, at selenmangel øger risikoen for komplikationer under graviditeten, abort og tidlig fødsel. Da selenmangel er udbredt, og da ufrivillig barnløshed også er udbredt, kan tilskud med selen derfor være relevant. Til orientering har danske landmænd i årtier netop givet husdyrene tilskud med selen for at forbedre deres fertilitet og almene sundhedstilstand.

Selens oversete betydning for helbred, levetid og fertilitet

Selens oversete betydning for helbred, levetid og fertilitetSelenindgår i en række selenoproteiner og antioxidanter, som har betydning for immunforsvaret, kredsløbet, kræftforebyggelsen, stofskiftet, tarmfloraen, fertiliteten, nervesystemet og det generelle helbred. Dette er blandt andet beskrevet i to metaanalyser, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forfatterne kommer desuden ind på, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, inklusive Europa, og at det skader folkesundheden på flere områder.

Selv små zinkmangler skader fordøjelsen og helbredet

Selv små zinkmangler skader fordøjelsen og helbredetIfølge et nyt studie, publiceret i British Journal of Nutrition, kan små zinkmangler medføre dårlig fordøjelse, hudproblemer og træthed - og med tiden en lang række andre symptomer. Zinkmangel bør derfor undgås, hvor folk med ensidige kostvaner samt veganere, vegetarer og ældre bør være særlig opmærksomme på at få nok.

Tilskud med D-vitamin kan forbedre fertiliteten

- hos både mænd og kvinder

Tilskud med D-vitamin kan forbedre fertilitetenI maj måned blev nye data mellem D-vitamin og fertiliteten præsenteret på Den Europæiske Kongres for Endokrinologi (ECE) i Lissabon. De nye data bidrager til forståelsen af D-vitamins effekt på mandens testosteronniveau, og hvorvidt tilskud med D-vitamin kan hjælpe til at forbedre fertiliteten hos begge køn. Ufrivillig barnløshed, der er udbredt, kan skyldes mange faktorer, og hvis årsagen er mangel på D-vitamin, er det let at behandle med mere sommersol og tilskud, så kroppens niveau bliver optimalt hele året.

Tilskud med folinsyre under hele graviditeten kan øge barnets intelligens

Tilskud med folinsyre under hele graviditeten kan øge barnets intelligensFolinsyrehar blandt andet betydning for vævenes vækst og barnets udvikling under graviditeten. Ifølge et nyt studie, som blev præsenteret på en årlig konference for britiske psykologer i Brighton kan tilskud med folinsyre også øge barnets psykiske udvikling. Dette har blandt andet stor betydning for, hvordan barnet takler sine følelser, og hvordan det klarer sig i sociale sammenhænge.

Udbredt selenmangel øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, nedsat fertilitet, neurologiske sygdomme, kræft og AIDS

Udbredt selenmangel øger risikoen for virusinfektioner, stofskiftesygdomme, nedsat fertilitet, neurologiske sygdomme, kræft og AIDSSelen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

Zinkfyrværkeri afslører ægcellens kvalitet - og giver nyt håb for barnløse

Zinkfyrværkeri afslører ægcellens kvalitet - og giver nyt håb for barnløseDer slår gnister med zinkatomer i et enestående fyrværkeri, når sædcellen er trængt ind i ægcellen. Den nye opdagelse kan hjælpe fertilitetslæger til at udvælge de bedste æg i forbindelse med reagensglasbefrugtning (IVF). Opdagelsen har også betydning for alle andre, som ønsker en vellykket graviditet. Så det gælder bare om at være velforsynet med zink.

Zinkmangel er et globalt sundhedsproblem

- og her er en tjekliste med typiske tegn og sygdomme

Zinkmangel er et globalt sundhedsproblemDet antages, at omkring 2 milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler. Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer, træthed, nedsat fertilitet og DNA-skader - og med tiden øge risikoen for kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, kan selve optagelsen og udnyttelsen forringes af flere faktorer og øge det reelle behov.

Zinkmangel kan spille en rolle ved højt blodtryk

Zinkmangel kan spille en rolle ved højt blodtrykPå verdensplan er forhøjet blodtryk skyld i flest for tidlige dødsfald. Blodtrykket reguleres af mange faktorer, hvor kost og livsstil spiller en stor rolle. Man har netop fundet, at lave niveauer af zink i blodet bidrager til et forhøjet blodtryk, fordi nyrernes evne til at regulere natrium hæmmes. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology – Renal Physiology. Klinisk zinkmangel er særlig udbredt hos personer med type 2 diabetes og nyresygdomme. Subklinisk zinkmangel er også udbredt, og selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, øges risikoen for en dårlig optagelse med alderen. Vegetarkost, graviditet samt et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.