- og kræftforebyggelsen

Magnesium har blandt andet betydning for et velfungerende immunforsvar og regulering af inflammatoriske processer, som er afgørende for det gode helbred. Det tyder således på, at magnesium bidrager til at beskytte mod COVID-19 og andre infektioner samt udvikling af kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Journal of Health, Population and Nutrition, hvor forfatterne ser nærmere på magnesiums forskellige mekanismer. Det er samtidig problematisk, at den moderne raffinerede kost, stress, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser og meget medicin bidrager til udbredt magnesiummangel.

- men kun i optimale doser

Q10 er et meget populært tilskud, da det har indflydelse på energiomsætningen og kredsløbet. Tilskud med Q10 kan desuden hæmme kroniske inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Det fremgår blandt andet af en ny meta-analyse, som er publiceret i Molecular Nutrition Food Research. Forfatterne kommer samtidig ind på, at større doser Q10 har den bedste effekt. Et tidligere studie tyder desuden på, at selen forbedrer effekten af Q10, hvor de to tilskud endelig bør være i en god kvalitet med en høj biologisk optagelighed.

Irritabel tyktarm er meget udbredt, og sygdommen er karakteriseret af smerter eller ubehag i maven kombineret med vekslende grad af diarre og forstoppelse. Selvom der kan være flere årsager, har kosten stor betydning. Det tyder også på, at mangel på visse B-vitaminer, D-vitamin, magnesium, calcium, jern og zink kan spille en rolle. Derudover kan skrappe diæter i forbindelse med sygdommen i sig selv medføre mangel på næringsstoffer. Det fremgår blandet andet af en oversigtsartikel, publiceret i Gastroenterology and Hepatology, hvor forfatterne kommer nærmere ind på næringsstoffernes betydning for fordøjelsen.

Selen har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, cellernes beskyttelse og andre livsvigtige funktioner, som internationale ernæringsforskere har fået mere fokus på. Det gælder også de nye nordiske næringsstofanbefalinger, hvor mænd og kvinder nu bør indtage 50 procent mere selen i forhold til tidligere anbefalinger. Samtidig viser det sig, at jordens selenindhold i Norden er ret lavt, hvilket afspejler sig i afgrøder som korn samt mejeriprodukter, æg og kød. Derfor er det nu blevet endnu vanskeligere at få nok selen gennem kosten i henhold til de nye anbefalinger. Så hvor meget selen skal vi egentlig have?

Jernmangel giver især blodmangel (anæmi). Børn og teenagere med blodmangel behøver ikke at have tydelige symptomer, men de er ofte blege og trætte. Da børn med jernmangel desuden kan få nedsat vækst, er det meget vigtigt, at de er velforsynet med dette mineral under hele opvæksten. Vi har lettest ved at optage jern fra animalske kilder, og derfor kan en ren plantebaseret kost let resultere i jernmangel. Det samme gælder indtagelse af for mange mejeriprodukter. Det fremgår blandt andet af en ny artikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Pediatrics, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvorfor det er så vigtigt at børn får nok jern, og hvordan mangler kan afhjælpes.

D-vitamin har betydning for de fleste celler i kroppen. D-vitamin spiller også vigtige roller i forebyggelse af symptomer og sygdomme, som kan optræde efter menopausen – herunder knogleskørhed, muskelsvaghed, tørre slimhinder, humørforandringer, hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og kræft. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Physiology. Forfatterne kommer samtidig ind på, at udbredt mangel på D-vitamin er et overset sundhedsproblem hos kvinder efter menopausen, og at man bør tilstræbe optimale niveauer i blodet hele livet.

Sporstoffet chrom forbedrer effekten af insulin, der lukker blodsukker ind i cellerne. Derfor er chrom afgørende for et normalt sukkerstofskifte, som hænger nøje sammen med et normalt fedtstofskifte og vægtreguleringen. Et nyt studie på rotter har netop afsløret, at en diæt med en del kulhydrater og en del fedtstoffer og som mangler chrom, øger sulten og energiindtaget. Der forekommer også et forhøjet niveau af insulin og fedtstoffer i blodet, vægtstigning og en øget risiko for at udvikle diabetes type-2. Det nye studie er i tråd med tidligere studier på mennesker, der viser, at chrom har betydning for blodsukkeret og vægtreguleringen. I forbindelse med tilskud kan det også svare sig at vælge et letoptageligt chromprodukt i form af chromgær. Man bør samtidig få nok protein, som bidrager til at regulere blodsukkeret og fedtforbrændingen, så det bliver nemmere at tabe sig.

Hjernekræft er forbundet med fysiske og kognitive forstyrrelser, og mange dør inden for få år. I forhold til andre kræftformer er sygdommens udvikling mere kompleks, og der har været fokus på årsager som hovedtraumer, allergier og elektromagnetisk stråling fra mobiltelefoner, højspændingsledninger med videre. Der har også været fokus på forskellige vitaminers betydning for hjernesundheden, men mineralernes betydning har været ignoreret. Derfor har et hold kinesiske forskere nu udført en større befolkningsundersøgelse, som afslørede, at tilstrækkelige mængder calcium, magnesium, jern, zink og kobber i kosten hænger sammen med en nedsat risiko for at udvikle forskellige former for hjernekræft (gliomer). Det tyder også på, at selen har en beskyttende effekt via andre mekanismer.

- hos folk over 60 år

Hjertekarsygdomme er stadig en af de største dødsårsager på verdensplan, hvor kost og levevis har stor betydning. Det tyder samtidig på, at større tilskud med D-vitamin i flere år reducerer risikoen for, at folk over 60 år får et hjerteanfald eller behandlinger som ballonudvidelse og bypass. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i British Medical Journal.

Zink indgår i adskillige fysiologiske funktioner, som også har betydning for graviditeten og fostrets udvikling. Men zinkmangel er udbredt, især i udviklingslande. Veganere er også i risikogruppen, da zink er vanskeligere at optage fra den plantebaserede kost. Det tyder samtidig på, at zinkmangel under graviditeten øger risikoen for, at den gravide udvikler forhøjet blodtryk. Derudover øger det forhøjede blodtryk risikoen for, at barnet får en lav fødselsvægt og en lav Apgar score, der vurderer tilstanden i minutterne efter fødslen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition.

Omkring en fjerdedel af den voksne befolkning har haft flere tilfælde af blister eller blæner i munden. Lidelsen kaldes også for after eller RAS (Recividerende Aftøs Stomatitis), og den er karakteriseret af overfladiske sår, der kan være smertefulde. Man ved ikke så meget om sygdommens årsager eller behandling. Men ifølge en meta-analyse, som er publiceret i Frontiers in Nutrition, kan sygdommen skyldes mangel på D-vitamin i blodet, og netop dette vitamin spiller en rolle for immunforsvaret og mundsundheden.

Neurologiske sygdomme som Alzheimers sygdom, demens, depression, Parkinsons sygdom, slagtilfælde, migræne og fibromyalgi er udbredt. De neurologiske sygdomme skyldes forskellige ubalancer i nervesystemet, og de kommer ofte snigende. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Frontiers in Neuroscience, har forskerne gransket Q10´s rolle ved de forskellige neurologiske sygdomme. Det skyldes, at Q10 har betydning for cellernes energiomsætning og som antioxidant, der beskytter kredsløbet og nervecellerne mod oxidative skader. Det er samtidig problematisk, at kroppens egenproduktion af Q10 daler med alderen, og at visse medicintyper og sygdomme også er forbundet med en lavere egenproduktion.

ALS (amyotrofisk lateral sklerose) er en livstruende sygdom, der rammer de motoriske nerver i hjernen og rygmarven. Sygdommen kan ikke behandles, men det tyder på, at patienter, der indtager mere omega-3 gennem plantekilder som rapsolie, hørfrøolie og valnødder samt fed fisk, oplever en langsommere udvikling. Omega-6 fedtsyrer kan også have en positiv effekt. Det fremgår af et amerikansk studie, som er publiceret i Neurology. Det er samtidig vigtigt, at fedtsyrerne er i en god kvalitet og i en form for balance.

I de nordiske lande er nedsat fertilitet og ufrivillig barnløshed udbredt. Selvom der kan være flere årsager til denne alvorlige problematik, tyder det på, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, øger risikoen for kvinders nedsatte fertilitet, og at de aborterer. Det fremgår af et større finsk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients.

De fleste kroniske lungesygdomme – herunder astma, bronkitis og KOL - er præget af kroniske inflammationer, som forværrer symptomerne og prognosen. Det tyder dog på, at fed fisk og fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 omega-3 fedtsyrer, som har en anti-inflammatorisk effekt. Derfor kan det i forebyggelsen og som led i behandlingen af kroniske lungesygdomme være hensigtsmæssigt at indtage passende mængder fed fisk eller tilskud med fiskeolier. Det fremgår af et stort amerikansk befolkningsstudie, som også inkluderede europæiske deltagere. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at der er mange, som ikke følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om at spise fed fisk, og at dette bidrager til udvikling af kroniske lungesygdomme.

Kronisk inflammation, hvor immunforsvaret er fejlprogrammeret, skaber grobund for de fleste kroniske sygdomme, herunder diabetes, hjertekarsygdomme, leddegigt, demens og kræft. Det tyder samtidig på, at udbredt mangel på D-vitamin øger risikoen for kronisk inflammation, og at større tilskud, som optimerer blodets niveau, modvirker kronisk inflammation. Derfor er tilskud med D-vitamin relevant i forebyggelsen og som led i behandling af mange kroniske sygdomme. Det fremgår af flere studier omtalt i MedicalNewsToday, hvor forfatterne kommer nærmere ind på, hvordan D-vitamin regulerer immunforsvaret og andre funktioner i kroppen.

- kræftforebyggelse og andre oversete funktioner

Bor er et sporstof, der findes i mange fødeemner og som tilskud. Selvom bor endnu ikke anses for at være et essentielt næringsstof, tyder en række studier på, at bor har positive effekter på en lang række funktioner, som inkluderer knoglesundhed, hjernesundhed, kønshormoner, immunforsvaret, regulering af inflammationer, afgiftning og kræftforebyggelse. Så hvilke fødeemner indeholder mest bor, og hvor meget har vi brug for?

- som sænker stresstærsklen og truer helbredet

Stress og magnesiummangel er udbredt i den generelle befolkning, og det er som en ond cirkel, der fremmer risikoen for træthed, hovedpine, forstoppelse, nervøsitet, søvnløshed, infektioner, depression, metabolisk syndrom og mange andre fysiske og mentale sygdomme. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har forfatterne derfor set nærmere på, hvordan magnesium spiller en nøglerolle i kroppens fysiologiske stressrespons. Forfatterne kommer desuden ind på, hvordan stress øger behovet for magnesium. Derudover kan udpint jord, ensidig kost, for meget kaffe, alkohol og kalcium samt visse medicintyper, intensiv sport, menopause og aldringsprocesser yderligere øge behovet for magnesium.

Under graviditeten har D-vitamin betydning for barnets vækst, udvikling og generelle sundhed. Det tyder samtidig på, at mangel på D-vitamin under graviditeten øger risikoen for, at drenge i de første leveår udvikler mere fedtvæv og derfor har en større risiko for overvægt i barndommen og senere i livet. Det fremgår at et spansk befolkningsstudie, som er publiceret i Nutrients. Da overvægt og D-vitaminmangel er så udbredt i den brede befolkning, er det særlig vigtigt, at gravide i det mindste følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger om tilskud med D-vitamin. Der er heller ingen grund til at undgå solen, da den i sommerhalvåret er den bedste kilde til D-vitamin. Man skal bare sørge for, at man ikke bliver forbrændt.

Hjertesvigt er en sygdom med flere forskellige symptomer og en høj dødelighed, fordi hjertets pumpefunktion er nedsat. Hjertesvigt er også karakteriseret ved kronisk inflammation, som forværrer prognosen. Men det tyder nu på, at tilskud med fiskeolier reducerer kronisk inflammation. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i Heart Failure Reviews. Det tyder i det hele taget på, at en kost med flere omega-3 fedtsyrer fra fisk og visse plantekilder kan forbedre overlevelsen hos hjertesvigtpatienter.