Kød- og fiskespisere har større chance for at blive mindst 100 år

Ifølge et stort kinesisk studie af ældre har kød- og fiskespisere en større chance for at bliver 100 år. Det overraskede forskerne, som ellers antog, at en plantebaseret kost modvirker kroniske sygdomme og tidlig død. De fandt også, at ældre behøver meget mere protein til musklerne, da aldersrelateret tab af muskelmasse kan føre til sarcopeni, nedsat livskvalitet og tidlig død. Her er det relevant, at kød indeholder særlige aminosyrer til opbygning af muskelmassen. Kød, fisk og æg indeholder desuden B12-vitamin, jern, jod, selen, zink og omega-3-fedtsyrer, som det er umuligt eller svært at få nok af via en ren plantebaseret kost. Det optimale for ældre og mange andre er derfor en alsidig kost baseret på gode animalske og vegetabilske råvarer.

Det nye kinesiske studie inkluderede 5.000 kinesiske deltagere, som var 80 år eller ældre og blev rekrutteret fra et større kinesisk befolkningsstudie (Chinese Longitudinal Healthy Longevity Survey). I løbet af tyve år afslørede studiet, at de deltagere, som undgik kød, havde en mindre chance for at blive 100 år eller ældre i forhold til de deltagere, som spiste kød. Forskerne fandt desuden, at det især var de undervægtige, der undgik kød, som havde en kortere levetid. Deltagere, der undgik kød og i stedet spiste animalske produkter som fisk, skaldyr, æg og mejeriprodukter, havde også en større chance for at blive 100 år eller ældre.
Studiet overraskede forskerne, da man i årtier har anset plantebaserede diæter for at være sundere ved at reducere risikoen for hjertekarsygdomme, type 2 diabetes og overvægt. Dette tilskrives især, at den plantebaserede kost indeholder flere fibre, C-vitamin og andre antioxidanter. Men så enkelt er det ikke, da sundhed, stabilt blodsukker og vægtregulering handler om meget andet. De fleste koststudier er desuden foretaget på yngre mennesker.

Kroppens behov ændres, når vi bliver ældre

Forskerne bag studiet fokuserede efterfølgende på, at ældre på 80 år og derover har andre ernæringsmæssige behov end yngre. Med alderen sker der nemlig en række fysiologiske forandringer indenfor stofskiftet og hormonsystemet. Appetitten bliver ofte mindre, optagelsen af visse næringsstoffer forringes, og metaboliske processer begynder at køre mere trægt. Der kommer også tab af muskelmasse og mindre knogletæthed. Alle disse ændringer øger risikoen for fejlernæring og skrøbelighed. Af samme grund har ældre også brug for flere proteiner til musklerne.
Der kan ligeledes komme et større behov for visse vitaminer og mineraler til knoglerne, immunforsvaret, nervesystemet og beskyttelse mod oxidativ stress.

Animalske produkter indeholder særlige aminosyrer til musklerne

Da kød, indmad, fisk, skaldyr, æg og mejeriprodukter indeholder alle de essentielle aminosyrer, bidrager disse animalske kilder også med komplette proteiner. De animalske kilder indeholder blandt andet aminosyren leucin, som har betydning for opbygning af muskelmassen. Dette er særlig vigtigt, hvad angår forebyggelse af det aldersrelaterede tab af muskelmasse, herunder sarcopeni, der kan være forbundet med nedsat livskvalitet og større risiko for knoglebrud, da musklerne normalt fungerer som stødpude. Sarcopeni øger også risikoen for anbringelse på plejehjem samt tidlig død.
Sundhedsmyndighederne anbefaler sædvanligvis et dagligt indtag af 0,8 gram protein pr. kilo legemsvægt. Men ældre har brug for meget mere svarende til 1-1,2 gram protein pr. kilo legemsvægt af hensyn til muskelmassen. Til orientering kan det være meget svært at få denne proteinmængde fra en vegetabilsk kost, som også mangler den essentielle aminosyre leucin.

Animalske fødevarer indeholder vigtige vitaminer, mineraler og omega-3-fedtsyrer

Vi kan kun få B12-vitamin fra animalske fødevarer. B12-vitamin har betydning for energidannelsen, nervesystemet, de kognitive evner og immunsystemet. Mangel på B12-vitamin kan derfor medføre træthed, nedsat smagssans, fordøjelsesbesvær, dårlig hukommelse, mental sløvhed og demens. Dette er tilstande og sygdomme, som mange ældre lider af, og hvor B12-vitaminmanglen ofte diagnosticeres for sent.
Det er også lettere at få eller optage jern, jod, zink og selen fra animalske kilder. Mangel på disse mineraler, som også er udbredt blandt ældre, kan blandt andet gå ud over stofskiftet, immunforsvaret, kredsløbet og en lang række metaboliske processer.
Derudover indeholder fed fisk de aktive omega-3-former EPA og DHA, som har betydning for kredsløbet, de kognitive evner og humøret. EPA og DHA bidrager også til at regulere inflammation, hvor ”aldringsinflammation” betragtes som den røde tråd i de fleste aldersrelaterede sygdomme.
Fed fisk, æg og lever indeholder desuden D-vitamin, som har betydning for knoglerne, musklerne, immunforsvaret, kredsløbet, hjernen og humøret. Det kan dog være svært at få nok D-vitamin gennem kosten, og derfor tilrådes større tilskud, især til ældre og hele året.
Sidst men ikke mindst bidrager de animalske fødekilder til et stabilt blodsukker og en god mæthedsfølelse, så man ikke fristes af tomme kalorier.

En alsidig kost indeholder flere livsvigtige næringsstoffer

Som det fremgår, indeholder en alsidig kost flest næringsstoffer. De vegetabilske kilder bidrager især med fibre, C-vitamin, E-vitamin, magnesium og andre plantestoffer. De animalske kilder, inklusive fed fisk, bidrager med B12-vitamin, jern, jod, zink, selen og de aktive omega-3-fedtsyrer EPA og DHA, som det er svært eller umuligt at få nok af via en plantebaseret kost.

Referencer:

Chloe Casey. Are meat eaters really more likely to live to 100 than non-meat eaters, as a recent study suggest? The Conversation. 2026

Attilio Giacosa et al. The Nutritional and Food Science Technology. Frontiers in Nutrition. 2024

Frida - Database med fødevaredata udgivet DTU Fødevareinstituttet