Selens betydning for musklerne ved sport

Selen, der indgår i en række selenholdige proteiner og antioxidanter, har overordnet betydning for cellernes energiomsætning, stofskiftet og beskyttelse mod skader forårsaget af oxidativ stress. Derfor bidrager selen blandt andet til at udsætte muskeltræthed under sportspræstationer, reducere tab af muskelmasse og forebygge at musklerne ældes for hurtigt. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, hvor forskerne har opsamlet den seneste forskning vedrørende de forskellige selenforbindelsers betydning for musklerne og den optimale sportsernæring.

Selen har betydning for den generelle sundhed, og man har fundet, at sporstoffet indgår i 25 forskellige selenoproteiner, som dannes efter behov i et kompliceret selenstofskifte. Selenoproteinerne fungerer primært som vigtige enzymer, der har en lang række biologiske funktioner med betydning for cellernes energiomsætning, der foregår i mitokondrierne, aktivering af stofskiftehormoner fra skjoldbruskkirtlen samt musklernes struktur og funktion. Derudover fungerer flere selenoproteiner som enestående antioxidanter, der beskytter kroppen mod skader forårsaget af oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor frie radikaler udkonkurrerer de beskyttende antioxidanter og angriber og ødelægger celler og væv. Vi danner alle frie radikaler under iltomsætningen og andre metaboliske processer, men de bør kontrolleres af antioxidanterne. Mangel på selen kan derfor føre til mange sygdomme, inklusive stofskiftesygdomme, infektioner, kredsløbssygdomme, nedsat fertilitet og kræft.

Selenmangel kan skade muskler på flere områder

Musklerne, der normalt udgør 30-40 procent af kropsvægten, har flere funktioner som fysisk bevægelse, beskyttelse af organer mod slag (stødpude-effekt), proteindeponering og varmedannelse.
Da sport og fysisk aktivitet kræver en øget energiomsætning, er der også en større påvirkning fra frie radikaler. Det tyder desuden på, at musklerne er særlig sårbare over for skader forårsaget af selenmangel. I introduktionen til oversigtsartiklen nævner forfatterne, at selenmangel medfører en øget risiko for følgende muskelskader og dysfunktioner:

• Forringet muskelkontraktion
• Muskelnekrose og atrofi forårsaget af vaskulære ødelæggelser
• Degeneration
• Forkalkning

Det er almindelig kendt, at muskelcellerne kan tage skade af hård træning, og selenmangel kan i det hele taget nedsætte musklerne evne til at regenerere og fungere normalt.
Da muskelmassen tilhører det mest omfangsrige væv, er det særlig vigtigt, at musklerne kan iværksætte de forskellige fysiske aktiviteter og regenerere efter påvirkningerne. I oversigtsartiklen har forfatterne derfor set nærmere på de forskellige selenoproteiners funktioner, hvilket kort opsummeret fremgår af følgende:

Selenoprotein P

Selenoprotein P er især ansvarlig for transport af selen i blodet, hvorefter selenoprotein P optages af cellerne, som så danner de andre selenoproteiner efter behov.

Selenoprotein W

Selenoprotein W tilhører de selenholdige antioxidanter. Forbindelsen har også betydning for cellesignalering samt muskelcellernes vækst og udvikling. Mus, der mangler selenoprotein W, viser tegn på tab af muskelmasse.

Selenoprotein N

Selenoprotein N har særlig betydning for opbygning af muskler og cellernes endoplasmatiske reticulum (ER), der fungerer som et produktionssystem for proteiner og lipider. Mangel på selenoprotein N kan medføre, at der udskilles for lidt calcium, som er afgørende for muskelkontraktion. Manglen kan også resultere i muskeltræthed, muskelsmerter og tab af muskelmasse, herunder sarcopeni under aldringsprocesser.

Selenoprotein K

Selenoprotein K har betydning for cellernes endoplasmatiske reticulum (ER), som antioxidant samt regereration af muskelceller. Der findes relativt meget selenoprotein K i muskelvæv. Mangel på selenoprotein K kan medføre ubalancer i calciumhomøostasen og blodsukkeret. Det bliver også vanskeligere at regenerere muskelceller.

Selenoprotein S

Selenoprotein S har betydning for cellernes endoplasmatiske reticulum (ER) og som antioxidant. Derudover regulerer selenoprotein S immunforsvarets cytokiner, som har betydning for de antiinflammatoriske egenskaber. Studier har vist, at mangel på selenoprotein S øger oxidativ stress og stress i det endoplasmatiske reticulum. Mangel på selenoprotein S kan også øge dannelsen af proinflammatoriske cytokiner, hvilket kan være forbundet med smertefuld inflammation efter træning.

GPX´er 1-5

GPX 1-5 (glutathion perioxidase 1-5) er nogle af de kraftigste antioxidanter, som også cirkulerer i blodet. GPX1 spiller en særlig rolle i cellernes cytoplasma, hvor forbindelsen modvirker lipidperoxidation efter træning. Lipidperoxidation er en særlig skadelig proces, hvor cellemembranenes lipider oxiderer, hvilket skaber kædereaktioner inde i cellerne og mellem cellerne. GPX4, som findes i cellernes mitokondrier, modvirker ferroptose. Det er en form for jernafhængig celledød.
Hos sportsfolk, der dyrker udholdenhedssport, øges niveauet af GPX i musklerne med 65 % efter træning for at beskytte cellerne mod oxidativ stress. På den anden side kan mangel på GPX4 iværksætte lipidperoxidation, hvilket kan forårsage nekrose af muskelfibre.

TXnrd

Thioredoxin reductase 1-3 (TXnrd 1-3) har betydning for mitokondriernes energiomsætning. Forbindelsen forbedrer desuden effekten af co-enzymet Q10, der også spiller en afgørende rolle for cellernes energiomsætning. Derudover fungerer TXnrd som vigtige antioxidanter, især hvad angår mitokondriernes beskyttelse mod oxidativ stress.

MSRB1

MSRB1 (Methionine r-sulfoxide reductase) er især lokaliseret i cellens cytosol og cellekernen. Det antages, at MSRB1 er involveret i regulering og opbygning af muskelmasse.

Andre selenoproteiner

I tilknytning til de omtalte selenoproteiner findes der flere andre selenoproteiner, der har betydning for dannelsen af proteiner, muskelfunktionen og beskyttelse mod skader forårsaget af oxidativ stress. Her kommer forfatterne ind på selenoproteinerne O, F og T. Der er således et tæt samarbejde mellem de forskellige selenoproteiner, så de kan udføre alle deres opgaver.

Effekten af selentilskud i forbindelse med sportspræstationer

Som nævnt har selen betydning for energiomsætningen, muskelfunktionen og som antioxidant, hvilket er særligt vigtigt under fysisk aktivitet.
Da intensiv sport og udholdenhedssport kræver en øget energiomsætning og samtidig efterlader flere frie radikaler, kan dette automatisk medføre et øget behov for selen. Men mangel på selen er ret udbredt i vores del af verden, især på grund af ændrede spisevaner uden så meget fisk og indmad, og ikke mindst fordi jorden er udpint, hvilket påvirker hele fødekæden.
Ifølge oversigtsartiklen kan mange sportsfolk derfor have glæde af at tage selen som tilskud, især af hensyn til musklernes funktion, og så de hurtigere regenererer efter hård træning.
De daglige officielle selen-anbefalinger i forskellige lande ligger på 60-90 mikrogram. Den øvre daglige grænse ligger ifølge EFSA på 255 mikrogram, og i Kina er den på 400 mikrogram.
I mange studier har man givet daglige tilskud på 100-200 mikrogram selen, hvilket også tilgodeser mange af selens andre funktioner inden for stofskifte, kræftforebyggelse med videre.
Ifølge oversigtsartiklen har tilskud baseret på selengær og andre organiske forbindelser den bedste effekt.
Til orientering kan man eventuelt kombinere selentilskud med Q10-tilskud for at optimere energiomsætningen og antioxidantforsvaret, da de to stoffer samarbejder på begge disse områder. Det kan du læse mere om her:

• Q10´s positive rolle ved træning, muskelstyrke og restitution

Referencer:

Qi Wang et al. Selenium and Skeletal Muscle Health in Sports Nutrition. Nutrients 2025

Zhenwu Bin, Liu Wwi. The role of Q10 in exercise tolerance and muscle strength. Archives of Physiology and Biochemistry. 2025