- og forlænge levetiden

Selen indgår i en række metaboliske processer og som antioxidant, der beskytter hjertet og kredsløbet. Men det er svært at få nok gennem kosten. Ifølge et nyt amerikansk studie på mus kan tilskud med selen sætte skub i de metaboliske processer og beskytte mod overvægt. Et tidligere svensk studie på ældre mennesker har desuden vist, at tilskud med selen og Q10 har en positiv effekt på livskvaliteten og levetiden.

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, er en hormonel ubalance og den mest udbredte årsag til uønsket barnløshed. Sygdommen er også karakteriseret af træthed, sukkertrang, overvægt, maskulin hårvækst samt øget risiko for diabetes type-2. Det viser sig nu, at kvinder med PCOS også har lavere niveauer af D-vitamin i blodet, som kan bidrage til udvikling af sygdommen. Derfor bør alle kvinder med PCOS testes for mangel på D-vitamin og kompensere herfor med relevante tilskud. Det fremgår af et studie fra Saudi Arabien. I forbindelse med forebyggelse af PCOS er det også vigtigt at tage tilskud med D-vitamin, hvis man for eksempel undgår solen, går tildækket eller bor på de nordlige breddegrader.

De fleste seksuelt aktive får infektion med HPV – Humant Papilloma Virus – hvor der findes flere grupper. Infektionen plejer at forsvinde af sig selv, men hos nogle bliver infektionen kronisk. Dette giver en forøget risiko for at udvikle svære celleforandringer i livmoderen og i værste fald livmoderhalskræft. Et amerikansk studie har nu fundet, at tilstrækkelige niveauer af de fem antioxidanter; albumin, A-vitamin, B2-vitamin, E-vitamin og folinsyre kan reducere infektion med de papillomavirus, som hænger sammen med livmoderhalskræft.

- hvilket har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser

Ifølge den amerikanske biokemiker Bruce Ames skyldes aldringsprocesser i vid udstrækning mangel på næringsstoffer. En væsentlig årsag er, at optagelsen og udnyttelsen af vitaminer og mineraler bliver dårligere med alderen. Der er desuden en del medicin, som hæmmer udnyttelsen af næringsstoffer. Som følge heraf bliver mange enzymprocesser træge, og cellerne bliver mere sårbare, så vi lettere bliver syge. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at optimere indtaget og udnyttelsen af næringsstoffer, hvor især skal nævnes B12-vitamin, D-vitamin, calcium, jern, selen og zink. Vi ser også nærmere på Q10 til energiomsætningen og melatonin til den gode søvn, da egenproduktionen falder med alderen.

Brystkræft er meget mere udbredt i den vestlige og moderne verden. Derfor tilskrives sygdommen at hænge sammen med livsstilsfaktorer og mangel på essentielle næringsstoffer. Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for brystkræft. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrinology, er der også en sammenhæng mellem mangel på D-vitamin og udvikling af metastaser i lungerne. Tidligere studier viser desuden, at udbredt mangel på selen, jod, omega-3 og søvnhormonet melatonin øger risikoen for brystkræft, og at enkelte tilskud kan gøre en forskel i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling.

På verdensplan er forekomsten af astma og allergi blandt små børn tiltagende. Det samme er mangel på D-vitamin blandt gravide og nyfødte. Da D-vitamin har betydning for et normalt immunforsvar på flere områder, har et hold forskere fra Holland set nærmere på sammenhængen i en oversigtsartikel. Forskerne konkluderer, at et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin i blodet under graviditeten og de tidlige barneår kan reducere risikoen for at udvikle astma og allergi. Forskerne fandt også, at tilskud med D-vitamin kan reducere sygdomsbyrden fra disse udbredte sygdomme. Det nye studie er publiceret i Nutrients

Plantebaserede veganerdiæter er blevet mere populære blandt unge voksne, som også giver dem til deres børn. Da det er almindelig kendt, at veganerdiæter ikke indeholder B12-vitamin, tager mange tilskud. Der er dog flere veganere, som stadig mangler jod, jern, zink og selen. De fleste studier er desuden foretaget på voksne, og nu viser det sig, at børn på veganerdiæt risikerer at få ændret deres stofskifte. De har også lavere niveauer i blodet af A- og D-vitamin i forhold til børn med almindelige kostvaner. Det fremgår af et nyt finsk studie, der er publiceret i det anerkendte internationale videnskabsmagasin EMBO Molecular Medicine.

Et stigende antal unge kvinder risikerer at få børn med utilstrækkelig udvikling af den mentale kapacitet på grund af jodmangel. Dette kan skyldes udpint jord og ændrede kostvaner med færre jodholdige animalske produkter. Der er også mange, som foretrækker havsalt og Himalayasalt i stedet for jodberiget salt. Jodmangel ser ud til at være størst blandt kvinder, der lever af en plantebaseret vegansk kost, men den forekommer også blandt kvinder, der lever af en mere almindelig kost med kød. Det fremgår af et nyt studie fra University of South Australia. Så hvordan får gravide nok jod, og findes der jodberiget salt af en god kvalitet uden antiklumpningsmidler som aluminium?

- og andre luftvejsinfektioner

Immunforsvaret kan ikke fungere uden D-vitamin, og blodets niveau bør være højere end de officielle grænseværdier, hvis det skal beskytte mod COVID-19 og andre luftvejsinfektioner. Det fremgår af et nyt studie fra University of Chicago, som er publiceret i JAMA. Det antages desuden, at halvdelen af jordens befolkning mangler D-vitamin, og at personer med mørk hudfarve er særlig udsatte. Da det tidligere er påvist, at de fleste personer, som testes positive for COVID-19, mangler D-vitamin, vil forskerne fremover se nærmere på, hvordan et dagligt tilskud med D-vitamin kan forebygge infektioner med COVID-19 eller reducere alvorlige symptomer. Forskerne kommer samtidig ind på, at det ofte kræver stærkere tilskud for at optimere blodets niveau.

Kostens indhold af C-vitamin, B6-vitamin, B12-vitamin, folinsyre og andre vitaminer har en positiv indflydelse på det mentale og fysiske helbred. Det er også muligt, at mangel på vitaminer har indflydelse på depression og kroniske smerter. Det fremgår af et japansk studie af midaldrende og ældre deltagere. Da der på verdensplan kommer flere ældre, og flere rammes af psykiske og fysiske sygdomme, kommer forskerne nærmere ind på kostens betydning for livskvaliteten på flere parametre.

- gennem hele livet

Neurologer er nu enige om, at hjernens nerveceller, neuroner, hele tiden ændrer sig i forhold til indre og miljømæssige stimuli. På den måde lærer vi nye færdigheder og udvikler hukommelse. Hjernens evne til at tilpasse sig og ændre sig kaldes for neuroplasticitet, og læger har længe haft mistanke om, at den finder sted ved kontaktpunkterne mellem neuronerne. Et forskerhold fra University of Freiburg i Tyskland har nu fundet, at et A-vitaminlignende stof påvirker nervecellernes tilpasning af struktur og funktion. Forskerne håber, at fundet kan bidrage til udviklingen af nye terapeutiske strategier i behandling af hjernesygdomme. Tidligere studier viser, at omega-3 fedtsyrer, D-vitamin og levevis også har afgørende betydning for hjernens neuroplasticitet og udvikling.

D-vitamin indgår i opbygning af hjernens struktur og funktioner. Ifølge en større oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, har D-vitamin særlig stor betydning for den mentale sundhed hos børn og unge grundet den langsigtede effekt. Emnet er meget aktuelt, da børns udbredte mangel på D-vitamin øger deres risiko for angst, depression, aggressiv adfærd og andre mentale problemer. Derfor er det vigtigt, at børn og unge får nok sommersol og nødvendige tilskud i henhold til Fødevarestyrelsens nye anbefalinger og deres reelle behov.

Selen er et livsvigtigt sporstof, og højere niveauer i blodet øger chancen for at overleve brystkræft efter 10 år. Det fremgår af et nyt polsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Tidligere studier viser desuden, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at flere kræftsygdomme overhovedet opstår. Det er samtidig problematisk, at jorden i Europa er udpint, og at selenmangel er så udbredt. Så hvor meget selen har vi egentlig brug for, hvis blodets niveau skal optimeres?

Diabetes type-2 breder sig som en epidemi, og mange har sygdommen uden at vide det. Diabetes øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper og tidlig død. En gruppe forskere fra University of St. Andrews i Skotland har derfor set nærmere på disse processer, og hvordan sporstoffet zink kan forbedre behandlingen ved at forebygge de farlige blodpropper. Det nye studie er publiceret i Chemical Science. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt, og at diabetes type-2 i sig selv øger behovet.

Ifølge et retrospektivt studie af ældre COVID-19 patienter hænger mangel på D-vitamin sammen med alvorlige lungesymptomer, længere sygdomsforløb og større risiko for død. Det er samtidig problematisk, at D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper. En række forskere og læger anbefaler derfor, at regeringer verden over tilføjer tilskud med D-vitamin i deres kampagner som en nødvendig strategi i kampen mod COVID-19 og mutationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at mangel på D-vitamin er en risikofaktor for alle aldersgrupper. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for gennem livet, hvis niveauet i blodet skal være optimalt?

Kvinder, som er overvægtige inden graviditeten, risikerer at fostret ikke vokser normalt, og at barnet fødes for tidligt med en for lav fødselsvægt. Det tyder dog på, at tilskud med fiskeolier kan reducere risikoen for disse komplikationer. Det fremgår af et nyt pilotstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne kommer nærmere ind på, hvordan omega-3 fedtsyrerne i fiskeolier har betydning for den sunde graviditet, og hvordan de regulerer inflammationer, insulinfølsomhed og fedtstofskifte, som ofte er forstyrret hos overvægtige.

- og længere ophold

D-vitaminets rolle for det gode helbred er veldokumenteret. Men mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og det øger risikoen for knoglebrud, blodforgiftning, forværring af kroniske sygdomme og andre alvorlige komplikationer, som fører til hospitalsindlæggelse. Der er også risiko for at indlæggelserne varer længere. Det fremgår af et nyt irsk studie publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne anbefaler derfor tilskud med D-vitamin til de ældre, så koncentrationen i blodet bliver høj nok. Ifølge andre studier kan dette også beskytte mod COVID-19, da lave niveauer i blodet ligeledes hænger sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital.

Statiner mod forhøjet kolesterol er et af de mest solgte lægemidler. Men der er voksende uenighed om statinernes effekt på forebyggelsen af åreforkalkning og kredsløbssygdomme, som handler om andet end kolesterol. Det viser sig nemlig, at statiner også hæmmer egenproduktionen af K2-vitamin, som bidrager til at fjerne calcium fra blodbanen. I et nyt studie, publiceret i Medical Sciences, konkluderer forskerne, at der er mere åreforkalkning blandt statinbrugere i forhold til ikke-statinbrugere uanset tilstedeværelsen af diagnosticerede hjertekarsygdomme. Det betyder med andre ord, at statiner stik imod forventning øger risikoen for åreforkalkning. Denne afsløring er i tråd med tidligere studier. Det har længe været kendt, at statiner også hæmmer dannelsen af co-enzymet Q10 og D-vitamin, som har andre betydninger for hjertet og kredsløbet.

- og især de farvede

D-vitamin har afgørende betydning for udvikling af barnets knogler, kognitive evner, IQ, immunforsvar og mange andre funktioner. Men ifølge et nyt engelsk studie har en tredjedel af hvide nyfødte babyer mangel på D-vitamin. Problematikken er endnu større blandt nyfødte sorte babyer og brune babyer med anden etnisk herkomst, hvor halvdelen mangler D-vitamin. Derfor bør der være endnu mere fokus på, at gravide fra sårbare grupper får nok D-vitamin.

- og problematikken med kviksølv i fisk

Selen indgår i en række selenholdige proteiner, som har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen, nervesystemet og andre steder. Men så snart selen er bundet til kviksølv, kan det ikke indgå i de livsvigtige selenholdige proteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen. Problemet forværres af, at jorden i Europa er fattig på selen, hvilket afspejles i afgrøderne. Man skal samtidig være opmærksom på, at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende, og at fisk og hvaler højt i fødekæden kan være problematiske grundet større koncentrationer. Ikke desto mindre kan terapeutiske doser med selen forhindre kviksølvs toksiske virkning. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Scientific Research.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt. Type-2 diabetes og metabolisk syndrom har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvordan chrom, D-vitamin, magnesium og Q10 samt relevante kostændringer kan have en positiv effekt på blodsukkeret, kolesterolbalancen og vægtreguleringen. Vi ser også nærmer på tilskud, der kan forebygge diabetisk neuropati, som er årsag til amputationer.

- og store besparelser på sundhedssektoren

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for infektioner og en lang række alvorlige sygdomme. I Tyskland har en gruppe forskere fra et kræftcenter nu kalkuleret, at hvis alle tyskere over 50 år tager tilskud med D-vitamin, kan det formentlig spare 30.000 kræftrelaterede dødsfald om året og redde mere end 300.000 leveår. Samtidig ville man spare enorme summer på sundhedssektoren. De helbredsmæssige og økonomiske fordele ved at optimere befolkningens status af D-vitamin er i tråd med tidligere dansk forskning og beregninger.

COVID-19 pandemien fortsætter, og vi trues af B117 og nye mutationer. Nogle afviser smitte, nogle får milde infektioner og nogle får livstruende komplikationer. Derfor har en række internationale forskere forsøgt at afklare, hvorfor vi reagerer så forskelligt. Meget tyder på, at D-vitamin og udbredte mangler spiller en afgørende rolle. For ifølge et nyt studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Endocrine i januar 2021, hænger lave niveauer af D-vitamin i blodet sammen med en øget risiko for at blive indlagt på hospital. Forskerne bag det nye studie peger derfor på tilskud med D-vitamin som en billig og hurtig metode til at forbedre patienternes helbred.

Patienter, som har flere omega-fedtsyrer i blodet, har 75 procent lavere risiko for at dø som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af et pilotstudie fra Los Angeles. Forskerne antager, at det skyldes omega-3 fedtsyrernes antiinflammatoriske effekt og evne til at regulere immunforsvaret, som er afsporet i alvorlige COVID-19 tilfælde. Forskerne kommer også ind på andre næringsstoffer, der virker antiinflammatorisk.

Ifølge et nyt engelsk studie kan et større indtag af omega-3 fedtsyrer i barndommen reducere risikoen for at udvikle astma senere hen. Men kun hvis man bærer en særlig genvariant. Et tidligere australsk studie har desuden rapporteret, at et lavere indhold af omega-3 i blodet hos voksne er forbundet med en dårligere astmakontrol. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have særlig gavn af mere omega-3. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til?

D-vitamin regulerer en lang række biokemiske processer, som har betydning for vores helbred. Moderat mangel på D-vitamin er meget udbredt, og svær mangel medvirker til, at kritisk syge kræftpatienter bliver indlagt på intensiv og dør inden for et år. Derfor kan kræftpatienter, som er færdig med intensivbehandling, drage fordel af at tage tilskud med D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Wien, som er publiceret i Nutrients. Studiet er i tråd med tidligere studier, der viser, at D-vitamin har flere kræftforebyggende mekanismer. Derfor gælder det om at være velforsynet hele livet.

Det antages, at en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det øger risikoen for smitte, og at infektioner med COVID-19 og nye varianter bliver komplicerede og livstruende. I den spanske provins Andalusien begyndte man i november 2020, at give sårbare grupper tilskud med D-vitamin i en særlig aktiv form. Effekten kom ret hurtigt. Antallet af patienter på intensiv afdeling styrtdykkede, og dødstallet faldt med 82 procent. Sideløbende steg dødstallet i Storbritannien og mange andre steder, sandsynligvis fordi manglen på D-vitamin bliver større i løbet af vinterhalvåret. En britisk politiker har derfor bedt premierminister Boris Johnson om at følge ”den andalusiske metode”, der er effektiv og billig. Et tidligere spansk studie viser desuden, at tilskud med aktivt D-vitamin til indlagte COVID-19 patienter også redder liv. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for - og hvordan kan vi selv aktivere D-vitaminformen fra sol og almindelige tilskud?

Mangel på C-vitamin kan forårsage blødende tandkød, blødninger i øjet og muligvis komplicerede indre blødninger. Det fremgår af et studie fra University of Washington. Da C-vitamin har betydning for dannelsen af bindevævskollagen, immunforsvaret og mange andre funktioner, er det vigtigt at få nok gennem kosten. Og man har sandsynligvis brug for mere, hvis tandkødet bløder ved tandbørstning, hvis man let får blå mærker, eller hvis der er andre tegn på, at man mangler det livsvigtige næringsstof.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, immunforsvaret, nervesystemet og mange andre funktioner. Det er også muligt, at B6-vitamin kan reducere sværhedsgraden af COVID-19 infektioner. Det fremgår af en artikel publiceret i Frontiers in Nutrition, som er skrevet af forskere fra Japan, Kina og Thailand. Forskerne henviser samtidig til flere kliniske studier, som afslører, hvordan C-vitamin, D-vitamin, magnesium og zink kan reducere alvorlige symptomer hos COVID-19 patienter. Og de efterlyser mere opmærksomhed og studier på B6-vitamin. Det skyldes, at de patienter, der rammes hårdt af COVID-19, ofte lider af kroniske sygdomme og mangel på flere livsvigtige næringsstoffer.

Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrer hæmmer inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Et forskerhold fra Tufts University i USA har nu fundet, at omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, hæmmer inflammationer via forskellige mekanismer. Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Atherosclerosis, der samler forskning omkring åreforkalkning. Studiet er i tråd med tidligere forskning, der afslører, hvor vigtigt det er et få nok omega-3 i forebyggelsen af kredsløbssygdomme, gigt og andre livsstilssygdomme.

Nyrerne renser blodet, og deres funktion er afgørende for kredsløbet og det gode helbred. Normale cellefunktioner, også i nyrerne, er afhængige af en række selenholdige proteiner og co-enzym Q10. Men man har fundet mangler på begge stoffer hos ældre i mange områder af verden. Inklusive Europa. Derfor har et hold forskere fra Sverige lavet et studie, hvor de først så nærmere på kroppens selenstatus og nyrefunktion hos en gruppe ældre mennesker. Derefter gav man nogle af deltagerne tilskud med selengær og Q10 i omkring 4 år. Det viste sig, at den gruppe, der fik de to tilskud, på flere parametre opnåede en bedre nyrefunktion end placebogruppen. De to tilskud tilskrives en positiv effekt på cellernes energiomsætning, inflammation og oxidativ stress. Studiet er publiceret i Nutrients.

- især hos drenge

D-vitamin regulerer adskillige processer i hjernen, og det har betydning for barnets udvikling på flere fronter. Ifølge et nyt studie fra University of Queensland i Australien øges risikoen for autisme især hos drengebørn, hvis moderen har manglet D-vitamin under graviditeten. Det skyldes blandt andet, at manglen kan påvirke niveauet af mandlige kønshormoner i hjernen. En del forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin kan hænge sammen med autisme, og at tilskud kan forbedre hyperaktivitet og andre funktionsnedsættelser hos børn med autisme.

- med fire vigtige næringsstoffer

Fødselsattesten afslører, hvor gamle vi er, men den biologiske alder siger mere om vores helbred og forventede levetid. Den biologiske alder hænger nøje sammen med kredsløbet, hvor åreforkalkning og arteriestivhed er en fremadskridende proces, der i sidste ende er årsag til de fleste dødsfald. Ikke desto mindre kan man gøre meget selv ved at være velforsynet med de næringsstoffer, som har særlig indflydelse på kredsløbet. I denne artikel ser vi derfor nærmere på nogle aktuelle studier på K2-vitamin, Q10, selen og omega-3, som på forskellige måder forebygger åreforkalkning, arteriestivhed og tidlig død som følge af en høj kredsløbsalder.

De mest udbredte inflammatoriske tarmsygdomme er Crohns sygdom og colitis ulcerosa. Mangel på visse næringsstoffer kan bidrage til udvikling af disse sygdomme. På den anden side kan disse sygdomme og medicinske behandlinger også bidrage til, at kroppen ikke kan optage eller udnytte visse næringsstoffer, så det bliver en ond cirkel, der forværrer sygdommen. Det fremgår blandt andet af et nyt græsk studie, som har været publiceret i Nutrients. Da de kroniske inflammatoriske tarmsygdomme primært forekommer i den vestlige verden og især på de nordlige breddegrader, tyder det på, at solpåvirkning og moderne kostvaner spiller en stor rolle i udviklingen af disse sygdomme.

Hvis man pludselig mister lugtesansen, er der stor sandsynlighed for, at man er smittet med corona. Det fremgår af to store internationale studier i tidsskriftet Chemical Senses. Mange COVID-19-patienter mister også smagssansen, og selvom der ikke er andre komplikationer, påvirker det livskvaliteten. Det store spørgsmål er nu, om der kan være en sammenhæng mellem zinkmangel, coronainfektion og disse symptomer. For det er i forvejen kendt, at zink har betydning for immunforsvaret, vores smags- og lugtesans og som antioxidant, der beskytter celler. Det er samtidig et faktum, at zinkmangel er udbredt, og at folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre og diabetikere udgør en særlig stor risikogruppe. P-piller og visse medicintyper øger også risikoen for at mangle zink.

Under graviditeten er fostret totalt afhængig af moderens D-vitaminstatus. Det er mest kendt, at D-vitamin har betydning for udvikling af barnets knogler. Men D-vitamin har også har betydning for udvikling af barnets hjerne, kognitive evner og intelligens. Derfor bør gravide have optimale niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, som er publiceret i The Journal of Nutrition. Forskerne gør samtidig opmærksom på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at de fandt signifikant lavere niveauer i blodet blandt farvede gravide. Derfor håber forskerne, at deres studie vil bidrage til, at der kommer mere fokus på tilskud med D-vitamin til gravide.

Det livsvigtige sporstof selen indgår i en række proteiner og antioxidanter, der har betydning for en sund graviditet. Ifølge et nyt norsk befolkningsstudie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, tyder det på, at mangel på selen under graviditeten kan medføre væksthæmning hos fostret og en lav fødselsvægt. Dette kan på sigt få konsekvenser for barnets vækst, kognitive færdigheder og helbred. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Norge og resten af Europa.

- og alarmerende behov for placering af ansvar

Mangel på D-vitamin er udbredt, og det øger risikoen for komplicerede COVID-19-infektioner, muskelsvaghed, knogleskørhed, kræft og meget andet.
Fødevarestyrelsen anbefaler nu, at børn og voksne tager tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, og at sårbare grupper tager større tilskud hele året. Men de nye anbefalinger er endnu ikke en del af Sundhedsstyrelsens kampagner mod COVID-19, fordi D-vitamin tilsyneladende er havnet i en kløft mellem mad og medicin. Ifølge en tidligere engelsk undersøgelse på plejehjem er der i disse COVID-19-tider alarmerende behov for en øjeblikkelig løsning på placering af ansvaret, så plejehjemsbeboere og andre sårbare grupper får deres D-vitamintilskud på linje med receptpligtig medicin.

Det er tidligere påvist, at hårdtramte coronapatienter ofte mangler D-vitamin og selen, som har betydning for et velfungerende immunforsvar. Et dansk forskerhold har nu bekræftet et hollandsk studie, som viser, at mangel på K-vitamin også er udbredt blandt hårdtramte coronapatienter. K-vitamin findes især i de mørkegrønne grønsager, og i kroppen optræder det både som K1-vitamin og K2-vitamin med forskellige funktioner. Mangel på K-vitamin eller dårlig udnyttelse kan skyldes ensidig kost og visse medicintyper. Selvom der endnu ikke er beviser for, at K-vitamin kan forebygge eller mildne coronainfektioner, kommer forskerne med flere interessante hypoteser.

I den vestlige verden går flere og flere over til en plantebaseret kost, men det kan godt være svært at få nok af visse livsvigtige næringsstoffer. Ifølge et nyt tysk studie får de fleste vegetarer og veganere nok B12-vitamin, da de tager tilskud. Der er dog flere, som mangler jod og jern. Den plantebaserede kost indeholder heller ikke D-vitamin, og mange mangler selen, fordi jorden er udpint. Til orientering kan mangelsygdomme godt komme snigende, så sammenhængen med kosten ikke registreres. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at voksne og børn, som er vegetarer eller veganere, tager nødvendige tilskud.

Overvægtige lider ofte af prædiabetes, også kaldet metabolisk syndrom, hvor der er et forstyrret sukkerstofskifte, som gør det svært at føle sig mæt og holde vægten. Mange har desuden et lavere indhold af chrom i blodet, og dette kan bidrage til insulinresistens, bugfedme, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, som er tegn på metabolisk syndrom. Det fremgår af en ny kinesisk undersøgelse publiceret i Nutrition Journal. Tidligere studier tyder desuden på, at tilskud med chromgær kan bidrage til at regulere blodsukkeret. I forbindelse med regulering af blodsukker og vægttab handler det også om at justere forholdet mellem kulhydrater, fedtstof og protein for at få en optimal energiudnyttelse.

B6-vitamin har betydning for energiniveauet, nervesystemet, humøret, immunsystemet, hormonbalancen og mange andre funktioner. B6-vitamin har altså afgørende betydning for vores fysiske og mentale helbred, men forskellige faktorer kan resultere i mangler. I det følgende kan du derfor læse mere om B6-vitamin, og hvilke 11 tegn og symptomer, som mangler kan forårsage.

Kræft er den hyppigste dødsårsag i Danmark, og antallet af kræftramte forventes at stige med 15 procent de næste ti år. Årtiers forskning har efterhånden vist, at mangel på D-vitamin øger risikoen. Men nu viser flere nye metaanalyser, at større tilskud med D-vitamin ikke alene reducerer risikoen for at få forskellige kræftformer, men også forbedrer chancen for at overleve, hvis man har fået diagnosen. Derfor gælder det om at få nok D-vitamin gennem hele livet, så niveauet i blodet er optimalt. D-vitamins kræftforebyggende effekt forbedres desuden, hvis man taber overflødige kilo og er velforsynet med magnesium.

Kolde temperaturer øger niveauerne af A-vitamin i blodet hos mennesker og dyr. Dette bidrager til at omdanne det ”dårlige” hvide fedtvæv til det ”gode” brune fedtvæv, der stimulerer kroppens fedtforbrænding og varmeproduktion. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Molecular Metabolism.

- en overset sammenhæng

I bekæmpelsen af COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, mundbind, nedlukninger og forsinkede vacciner. I flere måneder har en række forskere dog agiteret for nødvendige tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret for at bremse de nye bølger med COVID-19. Det skyldes, at D-vitamin har afgørende betydning for immunforsvaret, og at mangler altid har bidraget til sæsonbetingede virusinfektioner. Samtidig ser vi, at de grupper, som er mest sårbare over for COVID-19, netop er de grupper, hvor mangel på D-vitamin er mest udbredt – herunder ældre, plejehjemsbeboere, personer med mørk hud, overvægtige, diabetikere og andre med kroniske sygdomme. Den engelske regering giver allerede gratis tilskud til sårbare grupper. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail og en oversigtsartikel, som er publiceret i British Medical Journal. Men hvorfor er D-vitamin så vigtigt for immunforsvaret, hvorfor opstår manglerne især hos de sårbare grupper, og hvor meget har vi egentlig brug for? Og er det nok med nye vacciner, hvis COVID-19 muterer?

Hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og mange dør i løbet af de første år efter første indlæggelse med akut hjertesvigt. Men en kost, der er rig på omega-3 fedtsyrerne EPA fra fed fisk og ALA fra planteføde som valnødder, hænger sammen med en bedre prognose for hjertesvigtpatienter, inklusive en lavere risiko for blodprop og tidlig død. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Journal of the American College of Cardiology. Du kan også læse mere om et andet stof, der forbedrer hjertefunktionen og overlevelsen efter et akut hjertesvigt.

Tab af muskelmasse kan skyldes mangel på motion, mangel på protein, aldringsprocesser og andre faktorer. Insulinfølsomhed og syreophobninger hænger også sammen med tab af muskelmasse. I denne forbindelse ser det ud til, at et højere indtag af grønsager med kalium, der er et basedannende mineral, hænger sammen med en mindre risiko for tab af muskelmasse hos mænd. Men ikke hos kvinder.

Et stort israelsk befolkningsstudie af mere end 4,6 millioner indbyggere har afsløret, at mangel på sol og D-vitamin øger risikoen for smitte med COVID-19 og nye bølger i vinterhalvåret. Forskerne påviser, hvorfor ældre, kronisk syge, overvægtige samt visse etniske befolkningsgrupper som ortodokse mandlige jøder og kvindelige muslimer er mere udsatte. Derfor anbefaler forskerne effektive tilskud med D-vitamin i vinterhalvåret eller hele året, hvis man ikke får nok sommersol. Du kan også læse mere om mundbind, der hæmmer egenproduktionen af D-vitamin, hvorfor COVID-19 kommer fra flagermus samt andre gåder, der er knyttet til smittespredningen.

- sammen med to andre næringsstoffer

Migræne er en kronisk neurologisk sygdom, der ødelægger livskvaliteten og koster mange sygedage. Migrænemedicin virker ikke på alle patienter, og mange får bivirkninger. Derfor er det oplagt at gøre mere ud af forebyggelsen. I denne forbindelse viser et nyt studie publiceret i Nutrition Journal, at tilskud med zink signifikant kan reducere hyppigheden af migræneanfald. Du kan også læse mere om to andre næringsstoffer, der reducerer hyppigheden og sværhedsgraden af migræne, og hvad der i sig selv kan udløse migræne. Det gælder jo først og fremmest om at spore og behandle de forskellige årsager, hvor kost og levevis spiller en afgørende rolle.

D-vitamin har en overset betydning for immunforsvaret, og mangler øger risikoen for bakteriel lungebetændelse med op til 60 procent. Det fremgår af et stort dansk studie fra Herlev Hospital, Gentofte Hospital og Københavns Universitet, hvor man har undersøgt 116.000 deltagere. Da mange ældre, kræftpatienter og andre kronisk syge er særlig udsatte for luftvejsinfektioner, og da bakteriel lungebetændelse kan være livstruende, ser forskerne nu et potentiale i at give tilskud med D-vitamin i forebyggelsen, som skal undersøges nærmere.

Kræft i bugspytkirtlen er en af de mest dødelige kræftformer. Også selvom behandlingerne er blevet bedre. Da mange får diagnosen for sent, og prognosen er så dårlig, bør der gøres mere ud af forebyggelsen. Man kan blandt andet tilstræbe en normal vægt og undgå tobaksrygning. Ifølge en ny meta-analyse, der er publiceret i Nutrition Journal, ser det nu ud til, at større mængder B6-vitamin gennem kost eller tilskud også reducerer risikoen for kræft i bugspytkirtlen. Tidligere studier har desuden vist, at B6-vitamin reducerer risikoen for kræft i tarmen.

- i kampen mod COVID-19

Der er efterhånden så meget international forskning, som linker en sammenhæng mellem udbredt mangel på D-vitamin og nedsat modstandskraft, hvilket har bidraget til nye bølger med COVID-19, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor har den engelske regering nu besluttet, at 2,2 millioner ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og andre sårbare grupper får sendt gratis tilskud med D-vitamin lige til døren i kampen mod COVID-19. Formålet er at bremse epidemien og sætte en stopper for endeløse nedlukninger af samfundet. Det fremgår blandt andet af en artikel i Daily Mail.

D-vitamin har betydning for et velfungerende immunforsvar. Men hele 80 procent af patienter, der er indlagt med COVID-19, mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology & Metabolism. Tidligere studier har afsløret, at mangel på D-vitamin øger risikoen for livstruende komplikationer. Det er samtidig et faktum, at D-vitaminmangel er mere udbredt i vinterhalvåret. Især blandt sårbare grupper som ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge og farvede.

- og blive mere farlig

Det antages, at en milliard mennesker på verdensplan mangler selen, især grundet udpint jord. Mangel på selen gør os mere sårbare over for smitte, og det øger risikoen for, at virus muterer, så de bliver farligere. Det viser tidligere studier på RNA-virus, som kan forårsage influenza, hepatitis, HIV og Keshans syge. Coronavirus, der forårsager infektioner med forkølelse og COVID-19, tilhører også RNA-virus med en formidabel evne til at mutere. Så i mink er der nu opstået nye varianter, som er en kæp i hjulet på vaccineindustrien. Derfor er vi nødt til at ruste immunforsvaret, som er designet til at angribe virus på en bredere front. Men selvom vi spiser sundt, er det blandt andet svært at få nok selen, og flere internationale forskere anbefaler nu nødvendige tilskud i kampen mod corona.

- plus for mange oxalater i kosten

Nyresten kan være noget af det mest smertefulde, og der er en ret stor risiko for at danne dem igen. Da kosten har stor betydning, kan man gøre meget i forebyggelsen. Det gælder især om at få nok magnesium og B6-vitamin. Man bør samtidig undgå for mange oxalatrige fødevarer som spinat, nødder, rodfrugter, sojaholdige produkter, rabarber, bær og mørk chokolade. Det skyldes, at for meget oxalat kan bidrage til at danne nyresten. I forbindelse med magnesiumtilskud bør de endelig være i en form, som kroppen kan optage. Det er også vigtigt at drikke nok vand. Det fremgår blandt andet af en artikel i det norske helsemagasin Vitenskap og Fornuft.

Et ekspertpanel af læger og professorer har i samarbejde med Den Schweiziske Fødevarestyrelse gennemgået den videnskabelige evidens angående næringsstoffernes betydning for et velfungerende immunforsvar og et optimalt helbred. Ekspertpanelet har særlig fokus på virusinfektioner grundet pandemien med COVID-19. Og de påpeger, at der er udbredte mangler på C-vitamin, D-vitamin, selen, zink og omega-3 fedtsyrer, som har afgørende betydning for immunforsvaret. Manglerne bidrager derfor til nye bølger, og at infektionerne bliver livstruende. Derfor kræver denne krise øjeblikkelig handling med mere fokus på kost og nødvendige tilskud.

Ældre, som får rigelig med C-vitamin, har den bedste skeletmuskulatur. Det fremgår af et nyt studie fra University of East Anglia i England. Opdagelsen er vigtig, fordi det naturlige tab af muskelmasse og muskelstyrke så småt begynder ved 40-årsalderen og accelererer efter 65-årsalderen. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og modtagelige over for andre sygdomme. Ifølge forfatterne bag studiet er det derfor særlig vigtigt, at midaldrende og ældre får nok C-vitamin gennem kost eller tilskud. Som sidegevinst beskytter C-vitamin også mod infektioner og hjertekarsygdomme, hvor ældre jo også er mere sårbare.

- men kun hvis kvaliteten er i orden

Q10 indgår i alle cellers energiomsætning. Det er også en vigtig antioxidant, der beskytter celler og kredsløb på flere fronter. Vi danner selv det meste, men mængden daler med alderen. Visse sygdomme er desuden forbundet med en lavere egenproduktion. I denne forbindelse har forskere fundet, at tilskud med Q10 blandt andet kan afhjælpe symptomer, som ses ved hjertesygdomme, diabetes, nyresygdomme, migræne, kronisk træthedssyndrom og fibromyalgi. Q10 kan også forbedre hjertefunktionen hos ældre, raske mennesker, og derved reducere risikoen for at dø af hjertekarsygdomme. Da vi har svært ved at optage Q10, lægger forskerne vægt på, at tilskud bør være i lægemiddelkvalitet. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret online på www.nutraingredients.com.

- som er problematisk ved aldringsprocesser, overvægt, diabetes og andre kroniske sygdomme

Lav grad af kronisk inflammation har en negativ indflydelse på helbredet, da det bombarderer kroppen med frie radikaler, som skader celler og væv. Lav grad af kronisk inflammation hænger sammen med aldringsprocesser, overvægt, diabetes type-2, hjertekarsygdomme og andre helbredsproblemer. Ved infektioner er der også fare for, at immunforsvaret overreagerer med hyperinflammation, så man bliver særlig sårbar. Det viser sig nu, at tarmfloraen har indflydelse på immunforsvaret. Således er der nogle tarmbakterier, der fremmer inflammationer, mens andre tarmbakterier hæmmer inflammationer. Fiskeolier hæmmer ligeledes inflammationer via andre mekanismer. Derfor kan tilskud med gavnlige tarmbakterier, også kaldet probiotika, plus fiskeolier øge tarmfloraens diversitet og alt i alt hæmme de sundhedsskadelige inflammationer. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Man bør også være velforsynet med D-vitamin.

– samt tab af smags- og lugtesans?

I den seneste år er antallet med spiseforstyrrelser steget. Både blandt børn, unge og voksne. Sundhedsmyndighederne fokuserer mest på kulturelle og psykosociale årsager og virkemidler. Men behandlingerne er ofte langvarige og utilstrækkelige. Derfor bør man også se nærmere på, hvorvidt patienterne mangler essentielle næringsstoffer, som har betydning for hjernen, nervesystemet, appetitten samt smags- og lugtesans. For kliniske forsøg har i årtier vist, at især anorexi og bulimi ofte kan helbredes med zink og andre næringsstoffer. Og chrom har betydning for et stabilt blodsukker. Derfor kan enkelte tilskud være relevant i kombination med andre terapiformer for at opnå varige resultater.

- og manglende ansvar bidrager til komplicerede COVID-19-infektioner

Sundhedsstyrelser anbefaler tilskud med D-vitamin til ældre, plejehjemsbeboere og andre grupper, der ikke får nok sol. Men de fleste ældre aner det ikke, og anvendelsen på plejehjem er meget begrænset. Derfor er mangel på D-vitamin meget udbredt blandt disse sårbare grupper, og det øger risikoen for mange sygdomme, og at infektioner med COVID-19 bliver komplicerede og livstruende. En ny engelsk undersøgelse havde derfor til formål at undersøge den nuværende praksis omkring tilskud med D-vitamin til plejehjemsbeboere og at placere ansvaret. For ifølge forskerne bag det nye studie er der i disse COVID-19-tider behov for en øjeblikkelig løsning på det alvorlige problem.

- for krop og sind

Der kommer flere ældre på verdensplan, og i takt hermed kommer der også flere som lider af hjertekarsygdomme, kræft, luftvejssygdomme, overvægt, diabetes, gigt, demens og Alzheimers. De pågældende sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser, hænger ofte sammen med livsstil samt kroniske inflammationer, som er den røde tråd. En gruppe forskere har derfor set nærmere på en række studier, som afslører, hvordan omega-3 formerne EPA og DHA, der findes i fiskeolier, har en positiv effekt på de kognitive evner, bevarelse af muskelmassen, samt forebyggelse og behandling af en række alvorlige sygdomme, som er forbundet med aldringsprocesserne. Det er samtidig vigtigt at sætte ind i tide og få de optimale doser. Det fremgår blandt andet af den nye oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

På verdensplan er paradentose den førende årsag til, at tænderne falder ud. Hverken forebyggelse eller behandling er optimal, dels fordi store befolkningsgrupper mangler gode vaner til vedligeholdelse af tænderne, og dels fordi det er dyrt at gå til tandlægen. Derfor har en gruppe forskere fra Australien nu set nærmere på C-vitamins betydning for tandsundheden, og hvor vigtigt det er at få nok C-vitamin gennem kost eller tilskud. Du kan også læse mere om et andet vigtigt stof i forebyggelsen af paradentose.

- i større letoptagelige doser

Magnesiummangel, som er ret udbredt, kan opstå, hvis vi får for lidt gennem kosten eller udskiller for meget. Det har længe været kendt, at magnesiummangel kan forårsage spændingshovedpine og migræne. Der er også mange dobbelt-blinde-randomiserede forsøg, som viser, at større tilskud med magnesium kan lindre hovedpine og migræne. Det er dog vigtigt, at diverse tilskud er i en form og i en kvalitet, som kroppen kan optage, så magnesium når helt ind i cellerne, hvor det regulerer et hav af enzymprocesser. Det fremgår af en oversigtsartikel, publiceret i Nutrients, som er skrevet af forskere fra Milano i Italien.

Ældre kommer let i underskud af vitaminer og mineraler, og det kan gå ud over deres immunforsvar, så de lettere får infektioner, og at sygdommen trækker ud. Men ældre, der daglig tager et multivitamin-mineralkompleks med zink og store doser C-vitamin bliver mindre syge, og de oplever færre alvorligere symptomer. Det fremgår af et placebokontrolleret studie fra Oregon State University, som er publiceret i Nutrients. Men mange multivitaminer indeholder ikke nok D-vitamin. Derfor bør der sideløbende være meget mere fokus på, at ældre får nok D-vitamin.

- så husk relevante tilskud i hele vinterhalvåret

COVID-19 opfører sig meget usædvanligt, fra harmløs til livstruende. Forskere fra Oak Ridge National Laboratory i Tennesse har for nylig lavet en omfattende genetisk analyse, og den afslører en ny hypotese – bradykininhypotesen – som forklarer, hvorfor COVID-19 angriber som den gør, hvorfor der opstår forskellige symptomer, og hvorfor nogle grupper er mere sårbare. Bradykininhypotesen underbygger også, hvorfor det er så vigtigt at få nok D-vitamin i forebyggelsen og som led i en eventuel behandling. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin bliver mere og mere udbredt i løbet af vinterhalvåret, hvilket kan bidrage til nye bølger med COVID-19 og øget risiko for komplikationer.

– inklusive diabetisk neuropati

Neuropatiske smerter skyldes en skade eller sygdom, som har ødelagt nervebanerne i det somatosensoriske nervesystem. Ifølge en ny oversigtsartikel, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser det ud til, at behandling med B12-vitamin kan have en positiv effekt i behandling af disse smerter. Det viser sig desuden, at mangel på B12-vitamin er særlig udbredt ved diabetisk neuropati, en alvorlig komplikation, der i værste fald kan ende med amputation. Derfor bør diabetikere have særlig fokus på at få nok B12-vitamin. Patienter med smerter forårsaget af perifer neuropati kan også overveje tilskud med andre B-vitaminer og D-vitamin.

- i vinterhalvåret og gennem hele livet!

D-vitamin har betydning for et stærkt immunforsvar, knogler, kredsløb, kræftforebyggelse og mange andre livsvigtige funktioner. Men det er slet ikke nok at følge de officielle anbefalinger eller foretage blodprøver. Ifølge professor Carsten Carlberg, som er tilknyttet Östra Finlands Universitet, skyldes det, at vi reagerer forskelligt på D-vitamin. Derfor er det meget individuelt, hvad en optimal D-vitamindosis egentlig er. Baseret på mange års forskning anbefaler Carsten Carlberg derfor op til 100 mikrogram D-vitamin daglig i hele vinterhalvåret til alle voksne, der bor på de nordlige breddegrader. Tidligere studier indikerer desuden, at de officielle lave anbefalinger er baseret på en regnefejl, som har haft alvorlige konsekvenser for folkesundheden.

- især hos patienter med inflammatoriske tarmsygdomme

C-vitamin har betydning for knogletætheden, og mangler øger risikoen for at udvikle knogleskørhed. Patienter, der lider af Crohns sygdom, colitis ulcerosa og andre inflammatoriske tarmsygdomme, mangler ofte C-vitamin, og dette øger risikoen for, at de får knogleskørhed. Det er også problematisk, når ellers raske mennesker og især patienter med kroniske tarmsygdomme følger en diæt, som ikke bidrager med nok C-vitamin. For C-vitamin har mange andre funktioner i kroppen, som blandt andet har betydning for immunforsvaret og tarmfloraen. De medfødte gener til at udnytte C-vitamin spiller også en rolle. Det fremgår af et nyt studie fra Poznan University og Human Genetics Polish Academy of Sciences i Polen.
Der er mest fokus på calcium og D-vitamin, hvad angår knoglesundheden. Men der bør også være fokus på C-vitamin, også kaldet ascorbinsyre.

COVID-19 udgør en alvorlig global trussel mod folkesundheden og økonomien, fordi der stadig mangler vacciner og effektiv behandling. Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det primært, at immunforsvaret overreagerer med cytokinstorm og hyperinflammation, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Ældre og hjertesvigtpatienter har i forvejen en lav grad af kronisk, ukontrolleret inflammation, som mangel på næringsstoffer bidrager til, og som gør dem mere sårbare. Det gælder også personer med metabolisk syndrom og diabetes, hvor mange er overvægtige. Derfor har en gruppe forskere tilknyttet universiteter og forskningscentre i Norge, Sverige og Rusland gennemgået den videnskabelige litteratur på området med fokus på, hvorvidt tilskud med D-vitamin, selen og zink kan forhindre, at en infektion med COVID-19 eskalerer og bliver livstruende.

Menopausen er karakteriseret af en række fysiologiske forandringer og ændringer i hormonbalancen, som er helt naturlige. Men mange kvinder oplever hormonelle ubalancer, der kan medføre vægtforøgelse, omfordeling af fedtmassen med større maver samt øget risiko for knogleskørhed, kredsløbssygdomme, type-2 diabetes og kræft. De hormonelle forandringer kan samtidig påvirke kvindernes status af næringsstoffer som D-vitamin og magnesium, hvor mangler øger risikoen for pågældende sygdomme. Det har nu vist sig, at mangel på D-vitamin og magnesium er meget udbredt blandt denne befolkningsgruppe, og at tilskud med magnesium optimerer niveauet og effekten af D-vitamin. Det fremgår af et spansk studie, som er publiceret i Nutrients.

- samt forebyggelse og behandling af psykiske sygdomme

Fed fisk og fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer DHA og EPA, som har betydning for hjernen, nervesystemet og den mentale sundhed gennem hele livet. Men i dag mangler størstedelen af jordens befolkning disse omega-3 former grundet ændrede spisevaner og unaturligt dyrefoder. Et lavt indtag øger risikoen for en lang række lidelser som ADHD, autisme, depression, borderline og bipolar lidelse. Tilskud med fiskeolier kan derfor være lovende i forebyggelse og som led i behandling af adskillige psykiske sygdomme. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost har et skævt forhold mellem omega-3 og omega-6, da det fører til afsporede fysiologiske reaktioner, som kan skade den mentale sundhed. Det fremgår af en ny oversigtsartikel publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients.

Mangel på D-vitamin, som er meget udbredt, hænger sammen med en lang række sygdomme i tænder og tandkød. Hos børn kan manglen medføre skrøbelige tænder med for lidt emalje, hvilket øger risikoen for huller. Senere i livet kan manglen på D-vitamin øge risikoen for paradentose og andre tandkødssygdomme. Manglen på D-vitamin hænger også sammen med visse kræftsygdomme i mundhulen. Det fremgår af en artikel, publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forfatterne henviser til en række kliniske studier, som afslører D-vitamins forskellige funktioner med betydning for tandsundheden. Forfatterne kommer desuden ind på, at mangel på D-vitamin er udbredt, og at det kan være nødvendigt med tilskud for at opretholde eller opnå en god tandsundhed.

Millioner af mennesker tager smertestillende medicin som Panodil, Pamol eller Pinex, der indeholder paracetamol. Og det antages, at en milliard mennesker mangler selen, primært grundet udpint jord. Dette er en uheldig cocktail, for mangel på selen i kosten øger risikoen for, at den anviste indtagelse af paracetamol belaster leveren så meget, at det forårsager overdosering med fare for bivirkninger. Det fremgår af et kollaborativt studie mellem Bath University i England og Southwest University i Kina.

B12-vitamin indgår i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for nervesystemet bliver ofte overset. Vegetarkost, aldringsprocesser samt mangel på mavesyre og diabetesmedicin øger risikoen for at mangle B12-vitamin. Perniciøs anæmi er en livstruende autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage vitaminet fra kosten. Da træthed, hukommelsesbesvær, nerveskader, nedsat fertilitet og andre symptomer på B12-vitaminmangel kommer snigende, kan det være svært at gennemskue sammenhængen. Mange fejldiagnosticeres som stressramte eller demente. Og det kan få katastrofale følger for helbredet, hvis en mangel på B12-vitamin ikke behandles i tide. Derfor kan det være livsvigtigt med en afslørende blodprøve. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.

Uden Q10 intet liv, for coenzymet indgår i alle cellers energiomsætning. Q10 fungerer desuden som en vigtig antioxidant, der beskytter kredsløbet og hjertet mod oxidativ stress. Vi danner selv Q10, men mængden daler gradvist med alderen. Det har desuden vist sig, at hjertet hos hjertesvigtpatienter indeholder mindre Q10, og det kan få alvorlige følger. Men årtiers forskning afslører, at tilskud med Q10 kan forbedre livskvaliteten og reducere dødeligheden med op til 50 procent. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel i Journal of Clinical Medicine, hvor forfatterne refererer til 90 publicerede artikler. Det er samtidig vigtigt, at Q10 gives i den optimale mængde, og at det kan optages. Man bør også være velforsynet med selen, som har betydning for, at Q10 kan fungere optimalt.

Tilstrækkelig med D-vitamin i blodet beskytter mod flere kræftformer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Seminars in Cancer Biology. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men lagrene i leveren er begrænsede. Det er samtidig problematisk, at den moderne indendørs livsførelse og aldringsprocesser øger risikoen for en kronisk mangel på D-vitamin. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, hvis det skal beskytte mod kræft?

Sporstoffet selen har en overset betydning for et velfungerende immunforsvar, og udbredte mangler øger risikoen for at dø af COVID-19. Det fremgår af et større tysk studie, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Forskerne konkluder derfor, at en status af patienternes selenniveau i blodet kan give en vigtig diagnostisk information. Forskerne konkluder også, at det kan være nødvendigt med selentilskud i behandlingen af COVID-19 patienter, hvor ældre, diabetes patienter og andre med kroniske sygdomme er særlig udsatte for livstruende komplikationer. Da jorden i Europa og store dele af verden er fattig på selen, bør vi i det hele taget have mere fokus på at få nok af dette livsvigtige næringsstof, som også gælder i forebyggelsen af COVID-19 og andre virusinfektioner. Det tyder samtidig på, at de officielle anbefalinger, RI, ikke dækker kroppens reelle behov.

- og de dræner kroppen for vigtige vitaminer og mineraler

Ifølge en ny undersøgelse, som Epinion har lavet for DR, mistænker lidt over hver tredje kvinde p-pillerne for at give dem bivirkninger. Ifølge andre undersøgelser påvirker p-piller kroppens evne til at udnytte flere B-vitaminer samt C-vitamin, E-vitamin, magnesium, selen og zink. Manglen på de vigtige næringsstoffer kan bidrage til de mange bivirkninger som øget risiko for væskeophobninger, blodpropper, kræft, humørsvingninger og depression.

C-vitamin har betydning for immunforsvaret, nervesystemet, energiomsætningen, bindevævet, hormondannelse og adskillige andre biokemiske processer. C-vitamin er desuden en vigtig antioxidant, der beskytter celler og væv mod oxidativ stress samt hyperinflammation, der kan gøre virusinfektioner farlige. Ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients, er mangel på C-vitamin udbredt i ulande med lave indkomster, og mangler er ikke sjældne i ilande med højere indkomster. Det viser sig desuden, at størstedelen af den danske befolkning ikke spiser den anbefalede mængde frugt og grønt, som er gode kilder til C-vitamin, og at forskellige faktorer kan øge behovet.

– og undgå livstruende komplikationer

Hoftebrud, som især rammer ældre mennesker, kan være forbundet med mange alvorlige komplikationer. Men ældre mennesker, som ikke mangler D-vitamin, har dog en bedre chance for at gå normalt igen efter operationen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The American Journal of Clinical Nutrition. Tidligere dansk forskning viser desuden, at tilstrækkelig med D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at dø som følge af de alvorlige komplikationer efter et hoftebrud. Derfor foreslår forskerne, at alle ældre tager stærke tilskud med D-vitamin, og at blodet analyseres ved indlæggelsen.

Ifølge WHO er sepsis den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Sepsis skyldes, at immunforsvaret reagerer for voldsomt på en infektion i blodbanen. Ifølge et nyt slovakisk studie, der er publiceret i Bratislava Medical Journal, kan tilskud med Q10 tidligt i behandlingsforløbet reducere symptomerne og forbedre chancen for at overleve. Du kan også læse mere om et andet næringsstof, som bidrager til at forebygge sepsis.

- og hvorfor er mangler så udbredte?

Magnesium spiller afgørende roller for kroppens calciumfordeling og mere end 300 enzymprocesser. De mange funktioner inkluderer knogler, kredsløb, muskler, nervesystem, blodtryk, blodsukker, immunsystem og udnyttelse af D-vitamin. Derfor kan mangel på magnesium øge risikoen for knogleskørhed, diabetes, kredsløbssygdomme, migræne, infektioner, PMS, angst og andre neurologiske sygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, der er publiceret i Medical News Today. Man bør samtidig være opmærksom på de mange oversete faktorer, der kan forårsage den udbredte mangel på magnesium.

Hashimotos sygdom er en overset folkesygdom, som medfører for lavt stofskifte og især rammer kvinder. Postpartum thyroiditis, der også giver lavt stofskifte, optræder efter graviditet. Graves sygdom, der giver forhøjet stofskifte, er mindre udbredt. De tre stofskiftesygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret angriber kroppens væv. I denne forbindelse ser det ud til, at mangel på D-vitamin øger risikoen, idet D-vitamin regulerer immunforsvaret på flere fronter. Samtidig kan større tilskud med D-vitamin have en positiv effekt på de udbredte stofskiftesygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, der er publiceret i Nutrients.

Ifølge en ny artikel, der er publiceret i StatPearls, er E-vitamin en vigtig antioxidant, der beskytter kroppen mod åreforkalkning, hjertesygdomme og blodpropper. E-vitamin har desuden betydning for fertiliteten, cellefunktioner og immunforsvaret. En fedtfattig kost kan forårsage mangler. Man skal samtidig være opmærksom på, at sygdomme, der er karakteriseret af en mangelfuld fedtoptagelse, kan øge behovet.

Mange mænd har rejsningsproblemer, som ofte varsler, at der er problemer med kredsløbet. I denne forbindelse ser det ud til, at D-vitamin spiller en vigtig rolle i selve forebyggelsen via flere mekanismer, som også kan gavne diabetikere. Det fremgår af en ny metaanalyse, der er publiceret i Clinical Nutrition. Et tidligere studie, der er publiceret i Clinical Endocrinology viser, at D-vitamin også har betydning for dannelsen af det mandlige kønshormon testosteron, som ligeledes har betydning for at kunne få rejsning og bevare den. Mandens seksuelle ydeevne afhænger derfor af, om han er velforsynet med D-vitamin – hele året og hele livet.

- og overvægtige udgør en særlig risikogruppe

For tidlig fødsel øger risikoen for, at barnet fødes med udviklingsforstyrrelser eller dør i løbet af de første leveår. Det er almindelig kendt, at omega-3 fedtsyrerne har betydning for en normal graviditet. Ifølge en ny opdateret Cochrane oversigtsartikel har overvægtige en større risiko for at mangle omega-3 fedtsyrer, og tilskud med omega-3 kan sandsynligvis reducere risikoen for, at de føder for tidligt. Det nye studie er i tråd med tidligere studier, men der var også noget, som overraskede forskerne.

Folinsyre har betydning for fostrets vækst og udvikling, og derfor har gravide et øget behov. Det er almindelig kendt, at tilskud med folinsyre tidligt i graviditeten reducerer risikoen for, at barnet fødes med rygmarvsbrok. Nu viser et nyt studie, at moderens indtag af folinsyre sidst i graviditeten har stor betydning for barnets sprogudvikling i 2-årsalderen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Epidemiology. Det er samtidig problematisk, at mange gravide glemmer at tage folinsyretilskud.

- hvilket øger risiko for COVID-19 smitte, hjertekarsygdomme og tidlig død

Den høje sommersol er den vigtigste kilde til D-vitamin. Men personer med mørk hud har vanskeligere ved at danne nok af vitaminet på vore breddegrader. Derfor risikerer de meget let at få en kronisk mangel på D-vitamin. Det har alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, som i værste fald er livstruende. Det fremgår af flere studier.

Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt, som følge af et forstyrret sukkerstofskifte. I denne forbindelse kan tilskud med chrom forbedre insulinfølsomheden, reducere vægten og blodtrykket, og derigennem reducere risikoen for hjertekarsygdomme. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som er publiceret i Biological Trace Element Research. Det kan desuden svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og vælge et chromtilskud med en høj optagelighed.

Aldringsprocesser er forbundet med lav grad af ukontrolleret kronisk inflammation. Det fremgår blandt andet af artikler, der er publiceret i de videnskabelige tidsskrifter Nature Medicine og Aging and Disease. Selvom en kronisk inflammation ikke mærkes direkte, kan den skabe grobund for hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, Alzheimers sygdom og kræft. Kronisk inflammation kan også medføre, at virusinfektioner med COVID-19 og influenza bliver livstruende, fordi immunforsvaret går amok og ødelægger sundt væv. I forbindelse med aldringsprocesserne gælder det derfor om at beskytte kroppen mod kronisk inflammation. Det kræver blandt andet, at man er velforsynet med D-vitamin, selen, Q10, zink, omega-3 og melatonin, som mange ældre netop mangler.

Svangerskabsforgiftning, der også kaldes for præeklampsi, er en alvorlig svangerskabsforstyrrelse med højt blodtryk, protein i urinen og livstruende komplikationer i de sværeste tilfælde. Det er allerede rapporteret, at tilskud med folinsyre kan reducere risikoen for, at gravide udvikler svangerskabsforgiftning. Ifølge et nyt studie, der er publiceret i Pregnancy Hypertension, ser det nu ud til, at større mængder folinsyre reducerer risikoen yderligere. Det er samtidig problematisk, at mange gravide glemmer at tage folinsyretilskud, som normalt anbefales til forebyggelse af, at barnet får rygmarvsbrok.

Kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange oplever en forværring i sommertiden, fordi det kan være svært at falde i søvn, når det stadig er lyst udenfor. Det kan derfor være en stor stressfaktor, hvis man ikke sover igennem eller skal tidligt op. Selv en times mindre nattesøvn kan påvirke koncentrationsevnen, humøret, immunforsvaret, frugtbarheden og trangen til sukker og stimulanser. Og kronisk søvnmangel øger risikoen for overvægt, hurtigere aldringsprocesser, depression, Alzheimers sygdom, hjertekarsygdomme, kræft og meget andet. Ikke desto mindre kan hormonet melatonin og nogle få praktiske råd gøre underværker for nattesøvnen, som er en forudsætning for det gode helbred. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i MedicalNewsToday.

Vi udsættes for mange giftige fluorstoffer gennem fødevareemballage, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler, postevand, tandpasta med videre. Men fra 1. juli bliver pap, mad- og bagepapir med tilsatte fluorstoffer forbudt i Danmark. Fluorforgiftninger øger blandt andet risikoen for udbredte stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. Læs derfor mere om, hvordan du undgår fluorstoffer i miljøet, og hvordan du får nok jod.

Selvom de fleste, der smittes med COVID-19, oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress og cytokinstorm, hvor immunforsvaret angriber sundt væv. Derfor søger forskere nye behandlingsformer, herunder intravenøs behandling med store doser C-vitamin, som skal afprøves i et nyt kinesisk placebokontrolleret studie. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i Critical Care. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

B3-vitamin har en terapeutisk effekt i behandlingen af progressive muskelsygdomme – herunder mitokondrie myopati, der skyldes defekter i cellernes energiomsætning, og hvor der ikke findes effektiv behandling. Det fremgår af et studie fra Helsinki Universitet.

Patienter, som mangler D-vitamin, har dobbelt så stor risiko for at få livstruende komplikationer som følge af infektion med COVID-19. Det fremgår af en undersøgelse fra Northwestern University i USA, hvor forskerne har indhentet patientdata fra 10 lande. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, farvede, plejehjemsbeboere, overvægtige og kronisk syge, som netop er i risikogrupperne. I kampen mod COVID-19 og fremtidige epidemier er det slet ikke nok med hygiejne, håndsprit, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste og regulere immunforsvaret med D-vitamin, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller dør som følge af livstruende cytokinstorm og organsvigt.

Man har i årevis givet tilskud med zink til patienter med akne på grund af den antiinflammatoriske effekt. Men det har været mere uklart, hvorvidt tilskud med zink også hjælper ved andre inflammatoriske hudsygdomme. Derfor ville en gruppe forskere undersøge dette nærmere, og de fandt, at tilskud med zink kan være relevant i behandlingen af atopisk eksem og bleeksem. Lokal behandling med zinksalve kan også være relevant.

- og dermed den forventede levetid

Der sker hele tiden en fornyelse af vores celler i kroppen. Men der er grænser for, hvor meget cellerne kan dele sig. For det afhænger af længden på telomererne, der sammenlignes med cellernes klippekort. Så hver gang en celle deler sig, bliver telomererne lidt kortere, og i takt hermed ser det ud til, at vores liv også afkortes. Men nu har et kinesisk studie afsløret, at et højere indtag af selen hænger sammen med længere telomerer. Det betyder, at et højt indtag af selen bidrager til at beskytte cellerne, og at de kan dele sig mere. Dette kan med stor sandsynlighed udskyde aldringsprocesserne og forlænge levetiden, hvilket andre studier også tyder på. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i Europa og store dele af verden.

- og mængden kan være afgørende

Fiskeolier indeholder de langkædede omega-3 fedtsyrer EPA og DHA, som har mange livsvigtige funktioner. Selvom det i årtier har været kendt, at fiskeolier reducerer risikoen for hjertekarsygdomme og tidlig død, har forskningen dog vist forskellige resultater. Men nu har et stort britisk befolkningsstudie med over 400.000 deltagere bekræftet, at et regelmæssigt indtag af tilskud med fiskeolier har en gunstig effekt på kredsløbet, og at dette bidrager til at forbedre livskvaliteten og forlænge levetiden. Forskerne kommer desuden ind på, at selve mængden af fiskeolier via tilskud kan være afgørende for helbredet.

Samarbejdet mellem D-vitamin, magnesium og calcium har afgørende betydning for knogler og mange andre funktioner, inklusive kræftforebyggelsen. Ifølge et studie, der er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, kan høje niveauer i blodet af D-vitamin og magnesium reducere risikoen for, at patienter med tyktarmskræft dør af sygdommen. Men vi har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger, hvis vi skal opnå de optimale niveauer i blodet. Det er desuden vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.

- og mangel på D-vitamin øger risikoen

De færreste tænker på faren ved at få sepsis, som er en alvorlig blodforgiftning. Men ifølge WHO er sepsis meget udbredt og den tredje hyppigste dødsårsag, næst efter hjertekarsygdomme og kræft. Ifølge Ugeskrift for Læger er det derfor et paradoks, at der i Danmark ikke findes nogen samlet registrering af forekomsten og den høje dødelighed. Det viser sig desuden, at risikoen for at få sepsis og dø af sygdommen øges gevaldigt, hvis man mangler D-vitamin. Det fremgår af et iransk studie, der er publiceret i Archives of Academic Emergency Medicine. Derfor trænger vi til meget mere fokus på sepsis, inklusive diagnose, hurtig behandling og ikke mindst forebyggelse af den livstruende sygdom.

Et internationalt forskerteam fra University of Surrey i England har fundet en sammenhæng mellem jordens indhold af selen, og hvorvidt infektioner med COVID-19 bliver livsfarlige. Lederen bag studiet, professor Margaret Rayman, har i årtier forsket i den verdensomspændende mangel på selen, som blandt andet forringer immunforsvarets evne til at tackle virusinfektioner og nye epidemier. Da jorden i store dele af verden, inklusive Europa og Kina er fattig på selen, bør vi derfor have mere fokus på dette livsvigtige sporstof.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag åreforkalkning i hjertets blodkar. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og sygdommen er ligeledes karakteriseret af åreforkalkning og tidlig død. Kost og levevis har afgørende betydning. Det samme har D-vitamin. For det viser sig nu, at større mængder i blodet, som ligger over de officielle grænseværdier, hænger sammen med færre biomarkører i blodet, der er relateret til kredsløbssygdomme, diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Nutrients.

Australske forskere skal nu starte det første kliniske forsøg for at teste effekten af intravenøs behandling med zink til COVID-19 patienter. For det første har zink betydning for immunforsvarets kapacitet. For det andet kan zink modvirke de organskader, som forårsages af manglende iltforsyning til cellerne og hyperinflammation. For det tredje er zinkmangel udbredt – især blandt udsatte grupper som ældre og kronisk syge.

Fisk indeholder omega-3 fedtsyrer og andre næringsstoffer, som har betydning for udvikling af fostret. Ikke desto mindre har det længe været et stort spørgsmål, hvorvidt gravide bør spise fisk, som også kan indeholde kviksølv og andre miljøgifte. Men nu viser et nyt studie, at gravide, der spiser moderate mængder fisk har en tendens til at føde børn med en reduceret risiko for diabetes og overvægt senere i livet i forhold til gravide, der sjældent eller aldrig spiser fisk. Man bør samtidig vælge fisk længere nede i fødekæden og være opmærksom på, at selen kan neutralisere kviksølv.

Mange sportsgrene og fitness foregår indendørs. Men ifølge et nyt amerikansk studie medfører det en øget risiko for at mangle D-vitamin. Det kan ikke alene gå ud over præstationsevnen, men også øge risikoen for akutte infektioner, kroniske inflammationer, knogleskørhed, kræft og meget andet. Det er samtidig problematisk, at vi på vore breddegrader kun kan danne D-vitamin fra den høje sommersol, og at lagrene ofte er begrænsede.

Det tyder forskningen på. For mangel på D-vitamin er udbredt, og større tilskud kan ikke alene beskytte mod virusinfektioner som COVID-19, men også modvirke de livstruende komplikationer hos de smittede. Det fremgår af en ny omfattende irsk rapport, TILDA, fra Trinity College Dublin, der er tilknyttet University of Dublin. TILDA rapporten er i tråd med mange andre publicerede studier, som afslører, at immunforsvaret ikke kan fungere uden D-vitamin. I kampen mod COVID-19 er der mest fokus på hygiejne, isolation og forsinkede vacciner. Men vi er også nødt til at ruste immunforsvaret, som er afgørende for, om vi afviser smitte, får en mild infektion eller bukker under. Forskerne anbefaler derfor, at alle voksne tager stærke tilskud med D-vitamin med særlig fokus på de ældre, plejehjemsbeboere, kronisk syge, hospitalspatienter, sundhedspersonale og andre udsatte grupper. På den måde er vi også bedre rustet mod fremtidige epidemier.

Blodforsyningen til øjets nethinde er afgørende for et godt syn. I mange år har man derfor anbefalet tilskud med antioxidanter til øjensygdomme, der skyldes forstyrrelser i blodforsyningen til nethinden. Men der har manglet beviser for effektiviteten. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at tilskud med Q10 og andre antioxidanter kan forbedre synet sammen med den traditionelle behandling. Det fremgår af et spansk studie, der er publiceret i Nutrients. Da vi har svært ved at optage Q10, skal man samtidig sikre sig at kvaliteten er i orden.

Med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, musklerne bliver svagere og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Kost og motion spiller en rolle. Ifølge et nyt studie fra Trinity College Dublin spiller mangel på D-vitamin også en afgørende rolle for udvikling af dårlig muskelfunktion hos ældre over 60 år. Det er samtidig problematisk, at vi kun kan danne D-vitamin fra solen i sommerhalvåret, og at evnen reduceres, når man kommer op i årene. Derfor bør ældre have meget mere fokus på, at få nok D-vitamin hele året, hvis de så vidt muligt skal bevare muskelmassen og musklernes funktion.

- og fiskeolier bidrager til forebyggelsen

På verdensplan er brystkræft den førende årsag til kræftrelaterede dødsfald blandt kvinder. Kosten betyder meget, og ifølge et nyt polsk studie kan mere fisk med omega-3 fedtsyrer reducere risikoen for at udvikle sygdommen. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt at få nok omega-3, hvor vi har nemmest ved at udnytte de former, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier. Den forebyggende effekt forbedres, hvis man også er velforsynet med D-vitamin og selen.

Antallet af børn og unge med ADHD er eksploderet gennem det sidste årti, og det har mange menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. En væsentlig årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. Det fremgår af et studie fra Turku Universitet i Finland. Det er samtidig problematisk, at der advares mod solen uden henvisninger til, hvordan vi ellers får nok D-vitamin hele året. Det er også problematisk, at mange gravide ikke tager de anbefalede tilskud hele året.

- som mange mangler

Når COVID-19 bliver livstruende, skyldes det ikke virus som sådan, men at immunforsvaret går amok med hyperinflammation og cytokinstorm, der ødelægger sundt væv i lunger, kredsløb og andre steder. Det fremgår blandt andet af en ny artikel, som er publiceret i The Lancet. Immunforsvarets kapacitet er altså afgørende for, om en infektion med COVID-19 bliver harmløs eller livstruende. Derfor er det heller ikke nok med relevant hygiejne, masker, isolation og forsinkede vacciner. Vi er nødt til at ruste immunforsvaret på alle fronter mod COVID-19 og fremtidige pandemier. Derfor ser vi nærmere på C-vitamin, D-vitamin, selen og zink, som er afgørende for et velfungerende immunforsvar, der ikke går amok. Det er samtidig et faktum, at mangler på disse næringsstoffer er udbredte. Ikke mindst blandt ældre og andre sårbare grupper.

Mitokondrierne er cellernes energiproducerende kraftværker med mange andre livsvigtige funktioner. Mitokondrierne har brug for rigelig D-vitamin, som vi danner, når solen står højt nok på himlen. Mitokondrierne har også brug for melatonin, som vi danner, når det bliver mørkt. De to molekyler supplerer hinanden, mens de beskytter mitokondrierne og cellerne hele døgnet og hele livet. Men aldringsprocesser og den moderne levevis hæmmer egenproduktionen af de to livsvigtige molekyler. Mangler kan således resultere i søvnløshed og en lang række sygdomme, som inkluderer infektioner, diabetes 2, åreforkalkning, demens og kræft, hvor ældre i sagens natur er mere udsatte. Ikke desto mindre er det muligt at kompensere for den faldende egenproduktion med effektive tilskud. Det fremgår blandt andet af en artikel, som er publiceret i The Journal of Steroid Biochemistry and Molecular Biology.

Når vi sover renses hjernen for giftige stofskifteprodukter, og mangel på dyb søvn øger risikoen for dårlig trivsel, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. Ifølge den amerikanske søvnforsker Dr. Stasha Gominak hænger den dårlige søvnkvalitet ofte sammen med mangel på D-vitamin. For det første har vi brug for D-vitamin, så vi kan danne acetylcholin, en neurotransmitter, der er nødvendig for opnåelsen af den dybe søvn. For det andet har visse tarmbakterier brug for D-vitamin, så de kan danne B-vitaminer som B5, der ligeledes er nødvendig for den gode søvn. På den anden side kan tilskud med for mange B-vitaminer som B5 og B12 i visse tilfælde gøre det svært at falde i søvn. Det gode søvnmønster kræver derfor D-vitamin og B-vitaminer i de rette mængder.

- som også reducerer medicinforbruget

Det antages, at 334 millioner mennesker på verdensplan lider af astma, som er forbundet med kronisk inflammation. I denne forbindelse kan et højere indtag af omega-3 fedtsyrer forebygge sygdommen og forbedre behandlingen ved at reducere inflammationen i luftvejene. Samtidig reduceres behovet for binyrebarkhormoner og anden astmamedicin. Kosten spiller i det hele taget en stor rolle for udvikling af sygdommen, og overvægtige ser ud til at have en særlig stor gavn af mere omega-3. Det fremgår af et australsk studie, som er publiceret i Nutrients. Men hvor meget omega-3 skal der egentlig til for at hæmme inflammationer, og hvorfor er det nemmest at udnytte kilder som fed fisk eller tilskud med fiskeolier?

Der er en klar sammenhæng mellem indtaget af magnesium og risikoen for hjertesygdomme og pludselig hjertedød hos postmenopausale kvinder. Det fremgår af et studie, der er publiceret i Journal of Women´s Health. Desværre er der mange kvinder, som ikke bliver diagnosticeret for hjertesygdomme i tide. Det er samtidig et faktum, at mange kvinder i denne aldersgruppe tager tilskud med calcium til knoglerne. Men hvis der mangler magnesium, som sørger for kroppens calciumfordeling, kan disse calciumtilskud i stedet øge risikoen for åreforkalkning i hjertets kranspulsårer. I henhold til det nye studie og tidligere studier trænger vi derfor til meget mere fokus på nødvendigheden af, at kvinder får nok magnesium gennem hele livet – og ikke mindst efter overgangsalderen.

Den nye coronavirus har nu spredt sig fra Wuhan i Kina til mange verdensdele og medført en masse frygt, som også påvirker dagligdagen og verdensøkonomien. Selvom de fleste inficerede oplever et mildt forløb, er den største frygt de livstruende komplikationer i luftvejene forårsaget af oxidativ stress, som indtil videre har kostet flere tusinde menneskeliv. Kinesiske forskere argumenterer nu for, hvordan en tidlig intravenøs behandling med store doser C-vitamin kan forhindre oxidativ stress og de livstruende komplikationer som følge af et afsporet immunforsvar. Flere forskere henviser desuden til, at mere C-vitamin gennem kost og tilskud har en forebyggende effekt ved at styrke og regulere immunforsvaret i luftvejene. Det samme gælder D-vitamin og selen.

- som optræder i de fleste kroniske sygdomme

Melatonin er mest kendt, som et hormon, der er nødvendigt for søvnkvaliteten. Melatonin har dog mange andre funktioner, som inkluderer cellernes antioxidantforsvar og regulering af inflammationer. Derfor er det vigtigt, at vi får vores nattesøvn. Men melatoninproduktionen falder med alderen, og den forstyrres af stimulanser og det blå lys fra mobiler, skærme og LED pærer. Mangel på melatonin øger ikke alene risikoen for en dårlig søvn, men også risikoen for kroniske inflammationer, som optræder ved åreforkalkning, diabetes 2, ledsmerter, Alzheimers og mange andre kroniske sygdomme. På den anden side kan tilstrækkelig søvn eller tilskud med melatonin hæmme kroniske inflammationer. Tilskud kan også bekæmpe akutte inflammatoriske skader på hjertet efter blodpropper og operationer. Det fremgår af flere studier og en oversigtsartikel, som er publiceret i Critical Reviews in Food Science and Nutrition.

Kronisk hjertesvigt rammer millioner af mennesker på verdensplan, og tilstanden er ofte livstruende. En gruppe forskere har netop set nærmere på sammenhængen mellem kronisk hjertesvigt og zinkmangel, og hvordan tilskud med zink kan forbedre hjertesundheden på flere fronter. Forskerne kommer også ind på, hvorfor zinkmangel er så udbredt. Undersøgelsen er publiceret i Journal of Cardiac Failure.

Mange unge mænd har dårlig sædkvalitet, og årsagen er ofte ukendt. I denne forbindelse behøver sunde sædceller en del omega-3, men mangler er udbredt, og tilskud med fiskeolier kan forbedre sædkvaliteten på flere parametre. Det fremgår af en stor dansk undersøgelse på unge raske mænd, som er publiceret i JAMA. Forskerne antyder derfor, at mænd kan drage fordel af at tage tilskud med fiskeolier, da det kan forbedre fertiliteten, og chancen for at partneren bliver gravid. Man skal samtidig være opmærksom på, at der går en til to måneder, inden den optimale effekt indtræder, og at effekten aftager tilsvarende ved et eventuelt ophør.

- og beskytter mod Alzheimers med videre

Antallet af neurologiske sygdomme er stigende, og Alzheimers er en af de største årsager til demens. Forskere fra Boston Universitet har nu fundet, at langsomme hjernebølger i den dybe søvn starter et rengøringssystem i hjernen, der beskytter mod Alzheimers, demens og andre neurologiske sygdomme. En anden undersøgelse fra Uppsala Universitet blandt unge mænd har afsløret, at blot en enkelt nat uden søvn øger niveauerne af de proteiner, der er biomarkører for Alzheimers. Det er altså vigtigt, at vi får vores gode nattesøvn gennem hele livet, så vi kan forblive åndsfriske og i fuld vigør. Hvis de gængse råd til den gode nattesøvn er nyttesløse, kan tilskud med ”sovehormonet” melatonin være en befriende løsning.

- som er forbundet med alvorlige komplikationer

Hjerteflimmer er en rytmeforstyrrelse i hjertets elektriske system. Det er en af de mest almindelige hjertesygdomme, som både kan være harmløs og livstruende. Mangel på D-vitamin øger risikoen for almindelig hjerteflimmer og postoperativ hjerteflimmer. Det fremgår af en metaanalyse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrition. Da mangel på D-vitamin er udbredt, gælder det derfor om at være velforsynet i forebyggelsen og som led i den almindelige behandling.

- som kan afhjælpes med kostændringer og relevante tilskud

PCOS, polycystisk ovariesyndrom, ses hos 5-10 procent af kvinder i den fødedygtige alder. PCOS er den mest udbredte årsag til ufrivillig barnløshed. Andre symptomer kan være træthed, maskulin hårvækst, akne og uregelmæssige menstruationer. PCOS hænger ofte sammen med et ustabilt blodsukker samt øget risiko for insulinresistens, overvægt, hjertekarsygdomme, diabetes 2 og autoimmune sygdomme som Hashimotos, der giver lavt stofskifte. Kost og motion betyder meget i forebyggelsen og behandlingen. Det samme gør en række vitaminer og mineraler. Her ser vi nærmere på B-vitaminer, D-vitamin, E-vitamin og Q10 samt magnesium, zink, selen, chrom, jod og fiskeolier, og hvordan relevante tilskud ifølge forskningen kan regulere blodsukkeret og hormonbalancen.

- hos mænd og kvinder

Testosteron har betydning for vores muskelmasse, drivkraft, fertilitet og sexlyst. Selvom testosteron er et mandligt kønshormon, har kvinder også brug for det, bare i mindre mængder. Produktionen falder med alderen for begge køn. Mangel kan medføre træthed, frigiditet, dårlig sædkvalitet og svækkelse af musklerne. Et lavt testosteronniveau kan også øge risikoen for inflammationer, hjertekarsygdomme og depression. Hos mænd kan overvægt, insulinresistens og diabetes 2 forårsage et lavt testosteronniveau. Da testosteron er et steroidhormon, skal der endelig være balance med de andre steroidhormoner. Nok søvn, vægtregulering og fysisk aktivitet er noget af det vigtigste til at hæve et lavt testosteronniveau. I det følgende ser vi nærmere på, hvordan tilskud med D-vitamin, magnesium, zink og selen også kan bidrage til at hæve testosteronniveauet på en naturlig måde - og hvorfor doping med steroider er så farligt.

PMS, præmenstruelt syndrom, er udbredt blandt kvinder i den fødedygtige alder, og det kan forpeste tilværelsen i årevis med fysisk og psykisk ubehag flere dage om måneden. En årsag kan være den udbredte mangel på D-vitamin. For det ser nu ud til, at større tilskud til kvinder i underskud kan afhjælpe PMS – blandt andet ved at påvirke markører for inflammation og kroppens antioxidantkapacitet. Det fremgår af et nyt iransk studie, som er publiceret i Scientific Reports. Man skal desuden være opmærksom på, at der er brug for magnesium til aktivering af D-vitaminet, så det udnyttes optimalt.

- og at de bliver farligere!

Selen har afgørende betydning for et stærkt immunforsvar. Men mangler er udbredte, og det øger risikoen for virusinfektioner som influenza samt coronavirus fra Kina, hvor man frygter en global pandemi. Det er samtidig problematisk, at selenmangel hos inficerede dyr og mennesker medfører, at virus muterer, så de bliver mere aggressive. Da selen desuden fungerer som en vigtig antioxidant, kan en mangel medføre, at kroppen under en infektion udsættes for oxidativ stress. Det er en tilstand, som kan forårsage vævsskader og komplicere virusinfektionen yderligere. Derfor er det vigtigt, at vi altid er velforsynede med selen, hvilket også gælder i forsvaret mod andre virusinfektioner som herpes, HIV og hepatitis. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients.

- til gravide og alle andre

Tilskud med folinsyre anbefales mest i forbindelse med blodmangel og graviditet. Men tilskud med folinsyre kan også have betydning for kredsløbet, hjernen og hukommelsen samt forebyggelse af slagtilfælde. Udbredt mangel på folinsyre kan blandt andet skyldes en ensidig kost, graviditet, aldringsprocesser, alkoholmisbrug, samt p-piller og flere medicintyper. I en artikel i Medical News Today kommer forfatteren Ph.d. Debra Sullivan nærmere ind på, hvad der er værd at vide om folinsyremangel. Vi henviser også til andre artikler, da folinsyremangel er så problematisk, at forskere kræver berigelse i maden.

– og hvorfor er manglen så udbredt?

Mangel på B12-vitamin kan blandt andet medføre perniciøs anæmi, som ifølge WHO er et globalt sundhedsproblem. B12-vitamin kendes mest for at indgå i dannelsen af de røde blodlegemer, og betydningen for hjernen og nervesystemet bliver ofte overset. Derfor kan mangler også medføre invaliderende skader. Perniciøs anæmi er en autoimmun sygdom, hvor man ikke kan optage B12-vitamin fra kosten. Sygdommen er livstruende, men svær at diagnosticere, og mange lades i stikken. Det fremgår af en artikel i Videnskab.dk, skrevet af seniorlektor Heidi Seage, som er tilknyttet Pernicious Anaemia Society. Klimadebatten har desuden medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Men den plantebaserede kost medfører også en risiko for alvorlig B12-vitaminmangel, der kommer snigende, hvorfor det ofte er svært at se sammenhængen. Diabetesmedicin kan også medføre mangel på det livsvigtige vitamin.

– og tilstødende komplikationer

Det er ikke tilfældigt, at virusinfektioner som ondt i halsen, forkølelse, influenza og tilstødende komplikationer som bihulebetændelse, bronkitis og lungebetændelse især hærger om vinteren og foråret. For det skyldes primært mangel på D-vitamin, som vi kun kan danne fra den høje sommersol, og hvor lagrene i leveren er begrænsede. Det er altså ikke nok med relevant hygiejne, varm suppe, hvidløg, rød solhat og andre immunstimulerende urter. For disse tiltag kan aldrig erstatte en mangel på det livsvigtige solskinsvitamin, som er afgørende for, at immunforsvarets hvide blodlegemer kan slagte virus, før vi mærker noget som helst. Men hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for – kan man få for meget - og hvilket mineral er nødvendigt for aktivering af vitaminet?

 - kan ofte afhjælpes med enkle tilskud

Stadig flere rammes af depression, som ofte skyldes inflammationer i hjernen. Den britiske neuroimmunolog Edvard Bullmore, har udgivet den tankevækkende bog The Inflamed Mind, hvor han blandt andet beskriver sammenhængen mellem rodbehandling og depression. Neurologen David Perlmutter har tidligere skrevet bogen Grain Brain, om hvordan gluten og for mange kulhydrater ligeledes kan forårsage inflammationer i hjernen. Depressioner kan altså skyldes, at blodhjernebarrieren ikke er så uigennemtrængelig som antaget, og at immunforsvarets cytokiner kan forårsage de uhensigtsmæssige inflammationer i hjernen. Adskillige studier har efterhånden afsløret, hvordan fiskeolier, D-vitamin, magnesium, zink og selen kan forbedre humøret ved at modvirke inflammationer i hjernen og andre steder i kroppen, da der ofte er en sammenhæng. Det kræver dog terapeutiske doser, og at diverse tilskud kan optages, så de aktive stoffer når helt ind i cellerne.

Større tilskud med Q10 kan signifikant reducere hyppigheden, sværhedsgraden og varigheden af migræneanfald. Det skyldes blandt andet, at Q10 reducerer et peptid i hjernen, som forårsager smerte og inflammation. Det fremgår af et epokegørende studie, som er publiceret i Nutritional Neuroscience. Farmaceutiske virksomheder arbejder nu på højtryk for at udvikle patenteret medicin, der kan blokere for dette peptid, men man kan lige så godt afprøve Q10, som allerede er tilgængeligt. Det er dog vigtigt at vælge tilskud i en høj kvalitet, som kroppen kan optage, så Q10-molekylerne når helt ind i cellernes energiproducerende mitokondrier. Når migrænepatienter kan have et større behov for Q10, kan det netop skyldes en underliggende årsag, som er defekter i mitokondrierne.

Hvis indtaget af B2-vitamin gennem kosten er omkring det dobbelte i forhold til de officielle anbefalinger, medfører det signifikant færre tilfælde af migræneanfald. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Neurology. Tidligere studier viser også, at større tilskud med B2-vitamin har en positiv effekt. Man skal desuden være opmærksom på de faktorer, der forringer udnyttelsen af B2-vitamin.

et er almindelig kendt, at brugen af kolesterolsænkende medicin, statiner, kan medføre muskelsmerter og andre muskelforstyrrelser. I henhold til et italiensk studie kan bivirkningerne skyldes, at statiner også hæmmer kroppens egenproduktion af D-vitamin, som på flere fronter har betydning for musklernes sundhed. Selvom statiner tilsyneladende tåles godt, skal man ifølge forskerne være opmærksom på, at statiner også kan være forbundet med mange andre bivirkninger ved at gribe forstyrrende ind i egenproduktionen af både D-vitamin, Q10 og steroidhormoner, der ligesom kolesterol dannes ud fra den samme byggesten via en lang række livsvigtige enzymprocesser.

Magnesium indgår i en lang række enzymprocesser, som involverer energiomsætningen og musklernes arbejde under sportspræstationer. Tilskud kan derfor være relevant i forbindelse med udholdenhedssport som cykling, hvor det har en beskyttende effekt mod muskelskader. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som blev udført under cykelløbet Vuelta de España. Studiets resultater er i tråd med et tidligere studie på basketballspillere. Tilskud med magnesium bidrager også til at forebygge oxidativ stress, som kan opstå ved overdreven træning og elitesport, og som på sigt er meget sundhedsskadeligt.

- helt uden bivirkninger

Gigt er den mest udbredte kroniske sygdom i Danmark, og mange oplever en forværring i vintermånederne. De fleste tager gigtmedicin i årevis. Men det øger risikoen for mavesår, andre bivirkninger og tidlig død, uden at der gøres noget ved årsagen, som er forbundet med kroniske inflammationer. I denne forbindelse har Nobelpristagere og andre forskere gennem de sidste årtier afsløret, hvad der forårsager de kroniske inflammationer, og hvordan de ofte kan reguleres med enkle tilskud, så smerterne forsvinder. I det følgende har vi derfor opsummeret en del af den forskning, der er på D-vitamin, fiskeolier, magnesium, selen, zink og glukosamin, og hvorfor antiinflammatorisk levevis er blevet en ny sundhedstrend. Det er desuden vigtigt, at de pågældende tilskud er i terapeutiske doser og i en kvalitet, som kroppen kan optage og udnytte.

Modermærkekræft kan være meget farlig, hvis den ikke behandles i tide. En undersøgelse fra University of Leeds i England har nu afsløret, at D-vitamin påvirker modermærkekræftceller, så de bliver mindre aggressive. Ifølge forskerne kan afsløringen måske føre til nye måder at behandle sygdommen på. Det er samtidig problematisk, at sundhedsmyndighederne advarer så kraftigt mod solen uden at oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin. For sommersolen er den vigtigste kilde, og vi skal bare undgå forbrændinger. På vore breddegrader er det desuden en god ide at tage tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, da vitaminet ifølge anden forskning har flere kræftforebyggende egenskaber.

- og mangel på melatonin, spiller en afgørende rolle

Den moderne levevis bevirker, at kronisk søvnmangel er meget udbredt. Mange vænner sig til det, mere eller mindre. Men den kroniske søvnmangel er meget sundhedsskadelig, da den er forbundet med hurtigere aldringsprocesser og hjertekarsygdomme. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Communication Biology. Gennem de sidste årtier har adskillige studier afsløret, hvordan hormonet melatonin optimerer søvnen og virker som en kraftig antioxidant, der beskytter cellerne. Således kalder en af verdens førende melatoninforskere, Dr. Walter Pierpaoli, melatonin for et mirakelhormon, der udsætter aldringsprocesserne på flere fronter. I det følgende står der mere om aldringsprocesserne, hvordan man kan optimere sin melatoninproduktion, og hvorfor tilskud kan være en befriende løsning, der også har en positiv indflydelse på helbredet og livslængden.

Mange kvinder tager for meget på under graviditeten, og de har svært ved at smide de overflødige kilo efter fødslen. En af årsagerne kan være udbredt mangel på B12-vitamin, som har betydning for et normalt fedtstofskifte. Det fremgår af et nyt studie, som blev præsenteret under en årlig konference for en international sammenslutning af endokrinologer. Forskerne påpeger derfor, at det er relevant med B12-vitamintilskud under graviditeten, da overvægten på sigt kan have sundhedsmæssige konsekvenser, herunder diabetes 2. De følelsesmæssige konsekvenser af overvægten kan også være store.

Vi ved alle, at calcium er godt for knoglerne, og mange tager tilskud for at forebygge knogleskørhed. Vi får også en del calcium gennem mejeriprodukter. Men for meget calcium gennem tilskud kan fordoble risikoen for at dø af kræft. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Annals of Internal Medicine. Tidligere studier afslører, at for meget calcium også øger risikoen for åreforkalkning samt inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at calcium er i balance med magnesium, så det meste calcium havner i knoglerne og ikke laver ravage i blodkarrene og andre celler, som bør være næsten calciumtomme.

- og dermed risikoen for åreforkalkning

Åreforkalkning er på verdensplan den hyppigste dødsårsag som følge af hjertesvigt eller slagtilfælde. Åreforkalkning kan også give symptomer som åndenød, lægsmerter, impotens og dårlig hukommelse, fordi organer og væv underforsynes med blod og ilt. Da sygdommen udvikles langsomt, og mange er uvidende om den, før det er for sent, gælder det om at forebygge i tide. Her kan fire gram fiskeolier om dagen sænke niveauet af triglycerider, der anses for farligere end det udskældte kolesterol. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Circulation. Man bør samtidig behandle de indirekte årsager til det forhøjede triglyceridniveau – herunder overvægt, metabolisk syndrom og diabetes 2, hvor det i virkeligheden er for mange kulhydrater, som forårsager fedtlever og en sygelig overproduktion af triglyderider. Men triglycerider kan også være sundhedsfremmende, og det ser vi nærmere på, da der er meget forvirring på området.

- så læs mere om bedste enzymer, vitaminer og mineraler til energien

Vi har alle sammen brug for masser af energi til humøret og dagens gøremål. Det kræver selvfølgelig et stabilt blodsukker, dagslys, motion og en god nats søvn. Men hvor kommer de energigivende stoffer i maden egentlig fra? Og hvorfor er Q10 og særlige vitaminer og mineraler så afgørende for energiomsætningen og vores fysiske og mentale overskud? Det fremgår blandt andet af en artikel, som netop er publiceret i Medical News Today. Ja mangler vi blot et enkelt næringsstof, kan det gå ud over stofskiftet, energiniveauet og vægtreguleringen. Men det kan der heldigvis kompenseres for, så vi får det nødvendige energiboost.

- og mangler øger risikoen for angst, depression, demens, Alzheimers sygdom, autisme, skizofreni og andre neurologiske sygdomme

Psykiske lidelser udgør den største sygdomsbyrde i samfundet, og stadig flere rammes af neurologiske lidelser. Selvom der kan være flere årsager, ser det ud til at udbredt mangel på D-vitamin er en alarmerende risikofaktor. Det skyldes, at D-vitamin indgår i en lang række funktioner, som har betydning for hjernens nerveceller, inklusive hjernens signalstoffer og belønningscenter, som påvirker vores humør. D-vitaminet bidrager også til at beskytte hjernen mod giftstoffer, forkalkninger og inflammationer. Det fremgå blandt andet af en oversigtsartikel, som er publiceret i Cureus. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for? Kan vi danne det fra solen i denne tid? Er der nok D-vitamin i en almindelig vitaminpille? Hvorfor er det så vigtigt, at børn, ældre, gravide, overvægtige og folk med mørk hudfarve får mere D-vitamin? Og hvilket mineral spiller en afgørende rolle for udnyttelsen af D-vitamin?

Hjerteanfald er en af verdens førende dødsårsager. Der kan også opstå varige skader på hjertemusklen, som forringer patientens liv. Ifølge en ny præklinisk undersøgelse, som er publiceret i Redox Biology, kan en hurtig behandling med E-vitamin modvirke de varige skader på hjertemusklen, og forskerne ser det som en ny og billig behandlingsstrategi. Tidligere studier har desuden vist, at tilskud med større mængder Q10 i lægemiddelkvalitet har en signifikant virkning på hjertesvigtpatienters livskvalitet og overlevelsesrate.

Ved cøliaki er man overfølsom over for gluten, der findes i hvede og andre kornsorter. Der forekommer inflammationsprocesser i tyndtarmens slimhinde, hvilket forringer optagelsen af næringsstoffer. På tidspunktet for diagnosen er der udbredte mangler på B12-vitamin, D-vitamin, folinsyre, zink og kobber, som man straks bør tage højde for. Det fremgår af et studie fra Mayo Clinic, et stort nonprofit medicinsk center med base i Minnesota, USA. Det viser sig desuden, at stadig flere rammes af cøliaki, som foruden den dårlige fordøjelse kan være forbundet med et hav af symptomer, der ofte fejldiagnosticeres, fordi patienten mangler de vitale næringsstoffer. I det følgende kan du også læse om forskellen på cøliaki og andre former for glutenoverfølsomhed, som endnu flere lider af, og hvad du selv kan gøre.

- der også kan forebygge kroniske sygdomme og tidlig død

Vi bliver flere ældre, og vi vil gerne være åndsfriske, fysisk aktive og nyde livet til det sidste. Ikke desto mindre, er der mange midaldrende og ældre, som føler sig trætte og uoplagte, eller også lider de af kroniske sygdomme, som forringer livskvaliteten og er forbundet med en kortere levetid. I bogen Coenzyme Q10 – An Insider´s Guide kommer Dr. William V. Judy nærmere ind på, hvordan Q10 på celleplan kan udskyde aldringsprocesserne ved at øge energiniveauet, understøtte hjertet, forebygge åreforkalkning og andre kroniske sygdomme, som er knyttet til aldringsprocesserne. Tilskud med Q10 kan tilmed reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent i kombination med selen. Dr. William V. Judy lægger desuden vægt på, at Q10-tilskud bør være i en lægemiddelkvalitet, som vi kan optage og udnytte.

På verdensplan er den hyppigste dødsårsag hjertekarsygdomme og åreforkalkning i hjertets blodkar. Men folk, der tager tilskud med fiskeolier, har en reduceret risiko for åreforkalkning og hjertesvigt i forhold til folk, der ikke tager disse tilskud. Det fremgår af en større metaanalyse fra Harvard T. H. Chan School of Public Health og Brigham and Women´s Hospital i Boston, USA. Studiet afslørede desuden, at større tilskud med fiskeolier gav den største sundhedsfordel. Da åreforkalkning udvikles gradvist, og millioner af mennesker hvert år dør som følge heraf, kan selv små ændringer med hensyn til tilskud og levevis gøre en stor forskel, som både forbedrer livskvaliteten og redder mange liv. Så hvor meget fiskeolie skal vi egentlig have i henhold til den nye meta-analyse for at opnå den optimale effekt på kredsløbet?

Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for overvægt. Et italiensk studie giver nu et nyt syn på, hvordan D-vitaminmangel hænger sammen med forhøjede mængder af metabolitten TMAO, som øger risikoen for nonalkoholisk fedtlever og tilstødende sygdomme som insulinresistens, diabetes og hjertekarsygdomme. Forskerne kommer også ind på, hvordan tarmfloraen og leveren har betydning for dannelsen af TMAO, og hvordan mangel på D-vitamin og overvægt er som en ond cirkel. Det tyder desuden på, at overvægtige har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger. I forbindelse med non-alkoholisk fedtlever kommer vi også ind på den kontroversielle delikatesse foie gras, og hvordan for mange kulhydrater belaster leveren.

Blodforgiftning, også kaldet sepsis, er en livstruende tilstand, der kræver øjeblikkelig behandling. En kombination med store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan dog reducere tiden på hospitalet og risikoen for at dø af sygdommen. Det fremgår af et studie, som netop er publiceret i Journal of The American Medical Association. Studiet er i tråd med et tidligere studie, hvor man har kombineret intravenøs C-vitaminbehandling med B1-vitamin, hvilket har givet endnu bedre resultater. Der er således tale om enkle og billige terapier, der kan redde liv ved at understøtte immunforsvaret og reducere skader på kredsløb, lunger og andre væv.

- og det øger behovet for antioxidanter

Alle ved, at det er godt at motionere og dyrke sport. Men overdreven træning og elitesport øger risikoen for oxidativ stress, som er forbundet med akutte skader, inflammation og senere udvikling af neurodegenerative sygdomme som Alzheimers og ALS. Tilskud med relevante antioxidanter er derfor relevant, da det kan forebygge akutte og kroniske skader. I en større artikel, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, ser forskerne nærmere på det vigtige forhold mellem frie radikaler og antioxidanter, som har forskellige roller under forskellige former for fysiske aktiviteter. Det gælder især A- C- og E- vitamin samt selen og zink. Man skal også huske at være dækket ind med D-vitamin og omega-3 fedtsyrer, som ligeledes modvirker inflammationer og oxidativ stress.

Stadig flere rammes af depression, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med alvorlige bivirkninger. Det er i forvejen kendt, at tilskud med magnesium kan afhjælpe de depressive symptomer. Men der har været uvished om de nærmere mekanismer, og hvorvidt magnesiumniveauet i blodet kan forudsige effekten af en behandling. Derfor ville et hold forskere fra University of Vermont i USA undersøge dette nærmere, og de fandt en klar sammenhæng. Man skal samtidig huske, at indtagelse af for meget calcium i forhold til magnesium kan stresse cellerne og bane vej for depression og mange andre sygdomme. Så hvor meget har vi egentlig brug for af de to livsvigtige mineraler?

- og andre infektioner forårsaget af pneumokokker

Lungebetændelse er en alvorlig sygdom, som på verdensplan koster mere end en million dødsfald årligt. Et forskerhold fra Melbourne University i Australien har nu fundet, hvordan sporstoffet zink styrker immunforsvaret i at bekæmpe pneumokokker, som er den hyppigste årsag til lungebetændelse. Samtidig viser det sig, at zinkmangel er meget udbredt. Ensidige kostvaner, herunder vegetar- og veganerkost, bidrager kun med beskedne mængder. Desuden kan aldringsprocesser, sukker, p-piller og uorganiske jerntilskud forringe selve optagelsen og udnyttelsen af zink. Så det kan koste mange sygedage og i værste fald være livstruende, hvis immunforsvaret mangler dette livsvigtige sporstof.

De forskellige allergiske sygdomme som astma, høfeber, levnedsmiddelallergi og kontaktallergi bliver mere almindelige. Amning i mindst seks måneder har stor betydning, da den humane modermælk indeholder en række stoffer, som styrker barnets tarmflora og immunforsvar. Tilskud med D-vitamin har også stor betydning, og meget tyder på, at det er en fordel at fortsætte til barnet er mindst seks år. Det fremgår af en islandsk undersøgelse. Det er samtidig problematisk, at mange forældre glemmer at give deres børn de D-vitamintilskud, som Sundhedsstyrelsen anbefaler indtil 2-årsalderen. Der er i det hele taget mange børn, som slet ikke får nok sol i sommerhalvåret eller tilskud i vinterhalvåret, hvilket vi alle har brug for på de nordlige breddegrader.

Forhøjet blodtryk er den største årsag til slagtilfælde, hjertekarsygdomme og tidlig død. Det har længe været evidens for, at indtaget af frugt og grønsager hænger sammen med risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk. Da man endnu ikke har undersøgt, hvorvidt dette tilskrives indholdet af antioxidanter, har et fransk forskerhold undersøgt dette nærmere. Forskerne fandt, at kostens totale indhold af forskellige antioxidanter kunne reducere risikoen for at få forhøjet blodtryk med op til 15 procent. Man skal samtidig huske, at frugter og grønsagers indhold af kalium også spiller en afgørende rolle i reguleringen af blodtrykket. Det samme gør tilskud med Q10, når kvaliteten er i orden.

- der betragtes som en livsstilssygdom

Den verdensomspændende forskel i forekomsten af prostatakræft afslører, at der er tale om en livsstilssygdom. For eksempel har inuitter en meget lav forekomst af prostatakræft, som tilskrives deres høje indtag af omega-3 fedtsyrer fra sæl, laks og andre maritime kilder. Det viser sig nu, at prostatacellers indhold af omega-3 fedtsyren EPA er afgørende for, hvorvidt sygdommen udvikler sig. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Til orientering har selen andre kræftforebyggende virkninger, især hvad angår prostatakræft. Man kan også gøre et andet tiltag gennem kosten, som du kan læse mere om.

- og forebyggelse af slidgigt

Et højere indtag af magnesium gennem kost eller tilskud hænger signifikant sammen med sundere knæ, hvilket inkluderer brusktykkelse og andre parametre. Men magnesiummangel er udbredt, og det bidrager sandsynligvis til den høje forekomst af slidgigt i knæene. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Nutrients. Hvis man allerede har slidgigt kan tilskud med Glukosamin i lægemiddelkvalitet være en oplagt supplerende løsning.

Østrogenbalancen har afgørende betydning for fertiliteten, slimhinder, humør, sexlyst, knogler, kræftforebyggelse og meget andet. Der er også mange myter om østrogen, som blot er en fællesbetegnelse for de tre former østradiol, østron og østriol, som har vidt forskellige funktioner. Østrogenerne hører ligesom progesteron, stresshormoner og testosteron til steroidhormonerne, hvor det ene hormon opbygges ud fra det andet ved hjælp af enzymer. Disse enzymer kræver en række næringsstoffer, hvor vi her ser nærmere på jod, D-vitamin, magnesium og selen. For hvis vi mangler disse næringsstoffer, kan det blandt andet øge risikoen for mange hormonelle forstyrrelser, inklusive hedeture, tørre slimhinder, blæreproblemer og brystkræft. Du kan også læse mere om hormonforstyrrende stoffer, hormonbehandling og bioidentiske hormoner.

Det er livsvigtigt, at vi sover godt og har drømmeaktivitet, da det er med til at vi lader op og bearbejder dagens hændelser. Magnesium har betydning for, at vi kan slappe af, hvilket er en forudsætning for at falde hurtigere i søvn. Ifølge et australsk studie kan større tilskud med B6-vitamin inden sengetid hjælpe folk med at huske deres drømme. Da magnesium og B6-vitamin desuden virker i samspil ved stress, er det vigtigt at være dækket ind, da stress er en hyppig årsag til dårlig søvnkvalitet. Magnesium og B6-vitamin har også betydning for dannelse af søvnhormonet melatonin.

- og husk endelig de kræftforebyggende egenskaber

Stærkere tilskud med D-vitamin i mindst tre år kan hjælpe kræftpatienter til at leve længere. Det fremgår af et nyt studie fra Michigan State University i USA. Det er altså ikke nok at behandle kræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er blevet mere udbredt, da tilstrækkelige mængder i blodet også bidrager til den langsigtede forebyggelse. Så hvor meget har vi egentlig brug for? Og kan vi overhovedet danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret?

De fleste tilskud med vitaminer og mineraler kan ikke knyttes til længere levetid eller beskyttelse mod hjertekarsygdom. Men fiskeolier har en god effekt. Det fremgår af en større analyse fra Johns Hopkins University. På den anden side viser et dansk studie, at blodets indhold af D-vitamin har afgørende betydning for levetiden. Og et epokegørende svensk studie viser, at patenterede tilskud med Q10 og selen til ældre kan forbedre hjertesundheden og halvere dødeligheden. Det er altså altafgørende, om diverse tilskud er i en passende dosis og i en kvalitet, som kroppen kan optage. I det følgende kan du derfor læse mere om de pågældende undersøgelser, og hvad du selv kan gøre for at forbedre hjertesundheden og levetiden.

Stadig flere børn og unge rammes af angst, depression og adfærdsproblemer. Selvom der kan være flere årsager, ser det nu ud til, at udbredt mangel på D-vitamin kan være medvirkende. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Det er samtidig problematisk, at mange børn og unge ikke får nok sol om sommeren, og at Kræftens Bekæmpelse og sundhedsmyndighederne ikke giver klar besked om, hvordan de ellers får nok D-vitamin hele året. For D-vitamin har ikke bare betydning for knoglerne, men også for hjernen, nervesystemet, immunforsvaret og en lang række andre fysiologiske processer.

- som bidrager til overvægt, diabetes og andre livsstilssygdomme

Danskerne spiser i gennemsnit 12,3 kilo slik om året, og vi er dermed de største slikmunde i verden. Det viser en undersøgelse fra Euromonitor, der har gransket slikforbruget i 100 lande. Det usunde verdensmesterskab har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som i første omgang påvirker blodsukkeret, energiniveauet og koncentrationen. På sigt kan det føre til afhængighed efter hurtige energifix og bidrage til dårligt immunforsvar, insulinresistens, overvægt, diabetes, fordøjelsesproblemer og andre livsstilssygdomme. Vi må heller ikke glemme alt det sukker, der gemmer sig i meget mad, og et nyt forskningsprojekt skal nu udvikle metoder, der skal hjælpe børnefamilier til en sundere hverdag. I det følgende kan du læse mere om, hvor skadeligt det er at spise for meget sukker, og hvad du selv kan gøre for at stabilisere dit blodsukker med en optimal energifordeling og sporstoffet chrom.

- og mangel på flere næringsstoffer er i fokus

Klimadebatten har gjort det populært at blive vegetar eller veganer. Men ifølge et nyt omfattende studie fra Oxford kan denne livsstil have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser og øge risikoen for apoplexi, også kendt som slagtilfælde, hjerneblødning eller blodprop i hjernen. Studiet er publiceret i British Medical Journal. Tidligere forskning giver også grund til bekymring, da den plantebaserede kost ofte mangler proteiner, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern og omega-3 fedtsyrer, som kan øge risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, infektioner, kroniske inflammationer, nedsat fertilitet, vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten.

C-vitamin har betydning for energiomsætningen, immunforsvaret, bindevævet, sårheling, som antioxidant, kredsløbet, hjernen og et hav af enzymprocesser. Et engelsk befolkningsstudie har nu afsløret, at lave koncentrationer af C-vitamin i blodet hænger sammen med en dårlig fysisk tilstand, som kan medføre mange forskellige symptomer. Forskerne fandt desuden, at befolkningsgrupper fra lavere sociale lag, samt rygere, mænd og ældre er særlig udsatte for mangler. Alkoholmisbrug, sukkermisbrug, stress og forgiftninger kan også øge behovet. Mange kan derfor have gavn at få mere C-vitamin gennem kost eller tilskud. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese kroppens behov gennem hele livet?

Alkohol er en af de faktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark, og misbrug har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. Et højt indtag af alkohol er blandt andet medvirkende årsag til demens, som kommer snigende. Men ifølge et nyt studie fra Taiwan kan tilskud med B1-vitamin (tiamin) beskytte mod demens hos alkoholmisbrugere. Forskerne bag studiet antager derfor, at tilskud med B1-vitamin bør være en vigtig del af behandlingsplanen ved et højt alkoholmisbrug for at forebygge udvikling og forværring af demens.

Ufrivillig barnløshed er blevet mere udbredt. For mange kvinder er det et kapløb med tiden, da det biologiske ur tikker højere og højere. Fertilitetsbehandlinger, abort, svangerskabsforgiftning og andre komplikationer under graviditeten bidrager til fysiske og følelsesmæssige belastninger. I en ny australsk undersøgelse, som er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne ind på, hvordan selen og zink på flere fronter har afgørende betydning for fertiliteten og en sund graviditet. Forfatterne kommer også ind på, hvordan selenmangel er udbredt, og hvordan miljøgifte som kviksølv, dræner koppen for vigtige selenholdige proteiner. Forfatterne antyder derfor, at tilskud kan være yderst relevant ved mangeltilstande, på lige fod med folinsyre og jern, som også anbefales i forbindelse med graviditet. Det kan samtidig svare sig at vælge selengær med flere organiske selenforbindelser og organisk zink for at sikre en bedre optagelse og udnyttelse.

Som bekendt lider stadig flere af overvægt og diabetes 2, og det har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De sædvanlige kostråd har ikke den store effekt, og mange kæmper en håbløs kamp, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke blodsukker ind i cellerne er nedsat. Adskillige epidemiologiske studie har efterhånden vist, at den udbredte mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, bidrager til den katastrofale udvikling. I en oversigtsartikel, som for nylig er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitaminets mange funktioner i forbindelse med regulering af blodsukker, mæthed, vægt samt forebyggelse af diabetes 2. Man skal samtidig være opmærksom på, at overvægtige og diabetikere kan have et øget behov for D-vitamin, og at der er brug for magnesium til aktivering vitaminet.

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Da der i dag er flere ældre, som gerne vil klare sig selv så længe som muligt, har et forskerhold fra Tufts University i USA set nærmere på de risikofaktorer, som nedsætter mobiliteten. I denne forbindelse fandt forskerholdet, at mangel på K-vitamin er et alvorligt problem. Desuden peger anden forskning på, at mangel på K-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin.

Mennesker, som får mere A-vitamin gennem kosten end de officielle anbefalinger, har 17 procent lavere risiko for at få den næstmest almindelige hudkræfttype sammenlignet med dem, der får beskedne mængder A-vitamin. Det fremgår af et studie fra Brown University i USA. Man skal samtidig være opmærksom på, at vitaminet findes i forskellige former i maden, og at en af formerne kan overdoseres.

D-vitamin har betydning for musklernes funktion og en normal muskelstørrelse. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er udført på Westmead Institute for Medical Research i Sidney. Mangel på D-vitamin kan altså resultere i en dårlig muskelfunktion, som også inkluderer en dårligere kondition, muskelspændinger og tab af muskelmasse.

Selen er et sporstof, som indgår i over 30 livsvigtige selenproteiner med mange forskellige funktioner. For første gang har en undersøgelse af mexicanske børn nu afsløret, at mangel på selen er forbundet med en senere udvikling af kønshår og kønsorganer hos drenge. Det er samtidig et faktum, at jordbunden i Mexico er fattig på selen, og det påvirker hele fødekæden. Det samme gør sig gældende i Europa, og derfor har landmænd i årtier givet deres husdyr tilskud med selen for at forbedre fertiliteten og forebygge en række mangelsygdomme. Spørgsmålet er nu, hvor meget selenmangel påvirker den dårlige fertilitet, som man har observeret hos mange mænd. For det antages, at mellem 500 millioner og en milliard mennesker ikke får nok selen gennem kosten.

Diabetes breder sig som epidemi, og endnu flere er ramt af forstadiet metabolisk syndrom, der forårsager insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for stor livvidde. Siden 1970´erne er diabetikere blevet anbefalet en fedtfattig kost fyldt med brød, kartofler og andre kulhydrater. Men nu viser en nyt dansk studie, at det er bedst med en kost, som ikke indeholder så mange kulhydrater. Det nye budskab til diabetikere er i tråd med flere udenlandske studier, som vi i årenes løb har omtalt på denne hjemmeside. Diabetikere og personer med et sart blodsukker bør altså satse mere på en sund kost med færre kulhydrater, samt flere proteiner og gode fedtstoffer. De bør desuden være opmærksomme på at få nok næringsstoffer som chrom, D-vitamin og magnesium, som understøtter reguleringen af blodsukkeret, samt B12-vitamin og Q10 ved indtagelse af diabetesmedicin og kolesterolsænkende statiner.

Mangel på zink i kosten kan forstyrre immunforsvaret og øge risikoen for inflammationer, som er den røde tråd i de fleste sygdomme – lige fra eksem, til gigt, diabetes og kræft. Zinks underliggende mekanismer har hidtil været ret ukendte. Men ifølge en ny undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Immunology, har en gruppe forskere nu afsløret, hvordan zink regulerer immunforsvarets hvide blodlegemer og produktionen af en række proteiner, som har betydning for inflammatoriske processer. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt af flere årsager.

– som ofte kan afhjælpes med enkle kostændringer og relevante tilskud

Antallet af danskere, der lider af én eller flere kroniske sygdomme, er langt højere end hidtil antaget. Det konkluderer forskere i et nyt omfattende studie fra Danish Center for Healthcare Improvement på Aalborg Universitet. Sygdomme som forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol, depression, bronkitis, astma, type-2 diabetes, gigtsygdomme og knogleskørhed hører til de mest udbredte sygdomme. Selvom der kan være flere årsager til disse sygdomme, spiller kosten og mangel på enkelte essentielle næringsstoffer ofte en afgørende rolle, hvilket vi gennem årene har omtalt på denne hjemmeside. Derfor har vi prøvet at samle nogle facts fra artiklerne. For enkelte kostændringer og relevante tilskud kan være afgørende i forebyggelsen og som led i behandlingen af de kroniske sygdomme, som også er en enorm personlig og samfundsøkonomisk belastning.

Diabetes breder sig som en verdensomspændende epidemi, og selvom regeringer, læger og sundhedsmyndigheder har gjort ihærdige forsøg på at knække kurven, er det ikke lykkedes. Tværtimod. Diabetes behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer stort set alle organsystemer. Derfor har diabetespatienter en dårligere livskvalitet, og de lever i kortere tid end raske. Det viser sig desuden, at udbredte mangler på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati, som er en alvorlig komplikation. Det fremgår af en dansk Ph.d. afhandling. Kolesterolsænkende medicin, statiner, er samtidig forbundet med lavere niveauer af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning, hjertet og kredsløbet.

Gravide skal være særlig opmærksomme på at få nok D-vitamin hele året, for den moderne livsstil med indendørs aktiviteter, faktorcremer samt mørk hud og overvægt bevirker, at mange kommer i underskud af vitaminet. Mangel på D-vitamin ved fødslen og de første leveår hænger blandt andet sammen med en øget risiko for forhøjet blodtryk i barndommen, og når børnene bliver voksne. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Hypertension. Forskerne anbefaler derfor, at gravide får målt deres niveau af D-vitamin. Forskerne anbefaler også, at gravide og børn får nødvendige tilskud, da det kan forebygge forhøjet blodtryk senere i livet.

- med risiko for degenerative sygdomme og tidlig død

Det er almindelig kendt, at degenerative lidelser som hjertekarsygdomme, diabetes, nyresygdomme og leversygdomme ofte er forbundet med en dårligere livskvalitet og en kortere levetid. Tilskud med Q10, eventuelt kombineret med selengær, kan dog have en positiv effekt på de pågældende sygdomme og reducere risikoen for tidlig død med op til 50 procent. Ja tilskud med Q10 kan i det hele taget bidrage til at udsætte aldringsprocesserne ved at beskytte hjertet, kredsløbet og cellerne. Det fremgår af en større oversigtsartikel publiceret online af NCBI, som huser en række biomedicinske databaser. Som det fremgår af oversigtsartiklen bør tilskud desuden være i lægemiddelkvalitet med garanti for indhold og optagelse i blod og celler.

Melatonin er mest kendt som et søvnhormon og en kraftig antioxidant. Ifølge et nyt studie kan melatonin også forbedre tilstanden hos rotter, der har fået hjerterytmeforstyrrelser med risiko for hjerteanfald. Melatonins evne til at forbedre hjertefunktionen er dog ikke som antioxidant, og det undrede forskerne. Det nye studie blev præsenteret under et årligt møde for American Physiological Society (APS) i Orlando, Florida. Melatonin har altså mange livsvigtige funktioner. Men egenproduktionen falder med alderen. Det kan ikke alene gå ud over søvnkvaliteten men også hjertet og cellernes trivsel.

Det er almindelig kendt, at fiskeolier, som indeholder omega-3 formerne EPA og DHA, gavner kredsløbet ved at forebygge åreforkalkning. Ifølge et nyt internationalt studie ser det ud til, at det er DHA, som har den største effekt. Den nye viden, som kommer bag på forskerne, har betydning for den generelle folkesundhed, da hjertekarsygdomme stadig er den største dødsårsag.

- og de ved det ikke

Den globale opvarmning og klimadebatten har medført, at stadig flere bliver vegetarer og veganere. Selvom intentionerne er gode, kan det dog medføre alvorlige sundhedsproblemer. Et spansk studie af vegetarer og veganere har nu afsløret, at 11 % af deltagerne havde en subklinisk eller klinisk mangel på B12-vitamin. Dette er i tråd med tidligere studier. Da manglen kommer snigende, er det ofte svært at se sammenhængen, når de forskellige symptomer melder sig grundet blodmangel eller forstyrrelser fra nervesystemet. Manglen kan desuden medføre øget risiko for nedsat fertilitet og udviklingsforstyrrelser hos fostre. Derfor anbefaler Dansk Vegetarisk Forening da også, at veganere og vegetarer tager tilskud.

Sklerose, leddegigt, visse tarmbetændelser og mange andre sygdomme tilhører de autoimmune sygdomme, hvor immunforsvaret overreagerer og angriber kroppens eget væv. Forskere fra Universitetet i Edinburgh i Skotland har nu afdækket, hvordan D-vitaminet regulerer immunforsvaret. Derfor kan D-vitamin have en positiv effekt på autoimmune sygdomme som sklerose. Men det kræver, at vi på vore breddegrader får nok D-vitamin fra den høje sommersol og tilskud om vinteren. Det er desuden problematisk, at overvægt både øger risikoen for D-vitaminmangel og sklerose. Og at mangel på magnesium gør det svært at aktivere D-vitamin.

I de vestlige lande indtages der mange flere omega-6 fedtsyrer, primært i form af linolsyre fra vegetabilske olier og industrielt forarbejdede fødevarer som margarine, pomfritter, chips og færdigretter. Et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Journal of Physiology afslører, at det kan være skadeligt under graviditeten og øge risikoen for komplikationer og udviklingsforstyrrelser hos barnet. Tidligere undersøgelser viser, at for meget omega-6 øger risikoen for inflammationer og hjertekarsygdomme. Det er samtidig vigtigt, at omega-6 er i balance med omega-3, hvad enten man er gravid eller ej.

Kom endelig ud i sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin. Det er også relevant tage stærke tilskud i vinterhalvåret, eller hvis man af andre årsager ikke får nok sol. For det viser sig, at mangel på D-vitamin kan føre til hjertesvigt på grund af insulinresistens, som er et forstadie til diabetes. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin kan reducere hjertets evne til at optage blodsukker og medføre en sygelig forstørrelse af hjertet. Det fremgår af et indisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition and Food Research. Forskerne ser derfor et stort potentiale i at anvende D-vitamin som led i forebyggelse og behandling af hjertesvigt samt insulinresistens og diabetes, der breder sig som en epidemi.

Omega-3 fedtsyrerne er livsvigtige, da de indgår i opbygningen af cellemembraner og en lang række biokemiske funktioner. Under graviditeten er der et særligt behov for omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA af hensyn til barnets vækst og hjerneudvikling. Fiskeolier indeholder netop EPA og DHA, og tilskud i det tredje trisemester af graviditeten kan forlænge svangerskabet og øge fødselsvægten hos nyfødte. Det fremgår af et skandinavisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Nutrition. Studiet er i tråd med tidligere studier af gravide, hvor indtaget af fiskeolier kan reducere risikoen for tidlig fødsel og komplikationer som udviklingsforstyrrelser og dødsfald.

Patienter, som tager glukosamin mod slidgigt, får en sidegevinst, da risikoen for hjertekarsygdomme reduceres. Det fremgår af en større befolkningsundersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift British Medical Journal. Når man vælger et glukosaminprodukt, skal man desuden sikre sig, at det er i lægemiddelkvalitet og på formen glukosaminsulfat, hvis man ønsker en effekt.

Mangel på A-vitamin i kosten øger risikoen for hudinfektioner og akne. Man har længe vidst, at cremer med syntetisk A-vitamin kan bruges til forskellige hudproblemer, men man har ikke vidst, hvordan A-vitaminet virker. En undersøgelse fra UT Southwestern Medical Center i Texas, USA, har nu afsløret de nærmere mekanismer ved at identificere et bakteriedræbende protein på huden, som kræver A-vitamin for at kunne fungere. Men hvad er A-vitamin egentlig for et vitamin. Hvornår virker det optimalt? Og indeholder gulerødder overhovedet A-vitamin?

- og befolkninger vildledes

Usunde kostvaner er skyld i hvert femte dødsfald på verdensplan, og de regnes nu for den største livstruende risikofaktor. I de fleste lande, inklusive Danmark, kunne befolkningerne som bekendt drage en masse helsefordele og leve længere, hvis de spiste en sundere kost. Men det er ikke bare den enkeltes ansvar, for der er også et presserende behov for et internationalt samarbejde, der inkluderer politikere, landbruget, fødevarebranchen og sundhedssektoren. Det fremgår af et nyt studie, Global Burden of Disease, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Lancet. Ifølge et tidligere og større tjekkisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, trænger vi desuden til et paradigmeskift omkring kostanbefalinger, da advarslerne om det mættede fedt og kolesterol aldrig burde være introduceret.

Parkinsons sygdom, som også kaldes for rystesyge, er en af de almindeligste kroniske sygdomme blandt ældre mennesker. Der er endnu ingen effektiv behandling, og den fokuserer kun på at undertrykke symptomerne, uden at der gøres noget ved årsagerne. Selvom de fleste tilfælde af Parkinsons sygdom er sporadiske, viser det sig, at de arvelige varianter af sygdommen er forbundet med mutationer i et bestemt gen. Et forskerhold fra University of the Basque Country i Spanien har nu fundet, at B12-vitamin hæmmer det enzym, der er involveret i disse mutationer. Et tidligere studie har desuden vist, at patienter, der netop har fået diagnosticeret Parkinsons, og som har lave niveauer af B12-vitamin, udvikler sygdommen hurtigere end patienter med højere niveauer af B12-vitamin. Forskerne foreslår derfor tilskud med vitaminet for at forebygge eller forsinke udviklingen af sygdommen. Tidligere studier afslører desuden, at B3-vitamin og Q10 også har en positiv effekt. Når Parkinsons sygdom især rammer ældre, kan det altså skyldes, at de lettere kommer i underskud af disse livsvigtige næringsstoffer.

B1-vitamin har særlig betydning for omsætningen af kulhydrater, den mentale balance og mavens saltsyreproduktion, som er afgørende for en god fordøjelse. Mangler og dårlig udnyttelse kan især forårsages af ensidige kostvaner, mangel på magnesium, misbrug af sukker, alkohol og andre stimulanser samt p-piller og vanddrivende medicin. Det betyder, at mange hurtigt kommer i underskud. Når alkoholikere kan ”drikke hjernen væk” skyldes det en kronisk mangel og livstruende hjernebetændelse, som der straks bør kompenseres for. Det fremgår blandt andet af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls. Det antages desuden at større doser B1-vitamin kan forebygge myggestik, men passer det?

- som øger risikoen for udbredte alvorlige sygdomme

Selen er et livsvigtigt spormineral, og mangler kan forårsage stofskiftesygdomme, hjertekarsygdomme, virusinfektioner, AIDS, ufrivillig barnløshed, neurologiske forstyrrelser og kræft. Det antages, at op til en milliard mennesker mangler selen. Det skyldes især en udpint jord, som vi blandt andet har i Europa. Forskere har råbt vagt i gevær i årtier. Meget tyder tilmed på, at vi har brug for mere end de officielle anbefalinger, hvis vi vil være bedre beskyttet mod de alvorlige sygdomme. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i StatPearls.

Irriteret tyktarm er den mest almindelige tarmsygdom som rammer omkring 15 procent af befolkningen. Symptomerne er typisk ustabil fordøjelse, tarmluft, forstoppelse, diarre, mavesmerter og kramper i tarmen. Flere forsøg har afsløret, at mangel på D-vitamin kan forårsage symptomerne, og at tilskud med D-vitamin kan lindre. Det skyldes blandt andet, at D-vitamin har stor betydning for tarmens immunsystem og regulering af inflammationer.

Hjertesvigt er en tilstand, som er præget af, at hjertet ikke pumper nok blod af sted i forhold til kroppens behov. Symptomerne er typisk åndenød og fysisk udmattelse. Andre symptomer kan være væskeophobninger, irritationshoste, trykken for brystet, øget svedtendens eller kuldskærhed. Der kan være forskellige årsager til kronisk hjertesvigt, som er en livstruende sygdom. Tilskud med magnesium kan dog forbedre den form for hjertesvigt, der hedder diastolisk dysfunktion. Det fremgår af et studie, som er publiceret i Journal of Clinical Investigation. Tidligere studier afslører, at tilskud med Q10 også kan forbedre hjertets pumpe- og ydeevne hos hjertesvigtpatienter.

- som omhandler kræft, Parkinsons syge og andre neurologiske lidelser

Mitokondrierne er cellernes kraftværker, som leverer energi ved hjælp af ilt, Q10, selen og andre næringsstoffer. Den tyske nobelpristager professor Otto Warburg påviste for omkring 100 år siden, at selvom kræft kan have mange sekundære årsager, er der kun én primær årsag: nemlig ændringer i mitokondriernes omsætning af ilt. I den nye bog, Når man snubler over sandheden, beskriver molekylærbiolog Travis Christoffersen, hvordan nutidige forskere bekræfter Warbugs teorier, og at vi bør have en helt anden tilgang til forebyggelse og behandling af kræft. Andre studier viser, at Parkinsons syge, migræne, senilitet, kronisk træthedssyndrom, fibromyalgi, epilepsi og andre neurologiske lidelser også kan udspringe af defekter i mitokondrierne, som har mange andre funktioner end levering af energi. Vi bør derfor passe godt på mitokondrierne hele livet.
Du kan også læse mere om keto-diæten, som optimerer mitokondriernes energiomsætning ved de forskellige mitokondriesygdomme.

Perifere kredsløbslidelser skyldes primært åreforkalkning i ekstremiteternes blodkar. Typiske symptomer er gangudløste smerter i benene, kolde hænder og fødder eller impotens, som følge af dårlig blodforsyning. Ifølge et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Lipids, har personer med perifere kredsløbslidelser et lavere niveau af omega-3 i blodet sammenlignet med personer, som ikke lider af disse sygdomme. Det antages, at omega-3 fedtsyrerne har flere mekanismer, der beskytter mod åreforkalkning. Det er samtidig vigtigt, at få nok af denne fedtsyre, som bør være i balance med omega-6.

D-vitamin har betydning for knogler, kredsløb, immunforsvar og kræftforebyggelse. Men tilskud med D-vitamin er mindre effektivt, hvis man er overvægtig, og det bliver let en ond cirkel. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i Journal of Bone and Mineral Research. Det betyder med andre ord, at overvægtige kan have en øget behov for D-vitamin. Ifølge andre undersøgelser kan overvægtige også have et øget behov for magnesium, som aktiverer D-vitaminet via enzymprocesser i leveren og nyrerne.

- og det kræver et stærkt immunforsvar

Man har fundet spor af antibiotikaresistente superbakterier, NDM-1, i jorden på Svalbard. Øgruppen ligger midt i ishavet mellem Norge og Nordpolen, og det er flere tusinde kilometer fra Indien, hvor bakterien blev opdaget første gang. Det fremgår af en undersøgelse, som er publiceret i tidsskriftet Environment International. Bakterier med resistensgenet NDM-1 har efterhånden bredt sig til adskillige lande og kostet mange menneskeliv. Vi konfronteres også med andre antibiotikaresistente bakterier, og Storbritanniens sundhedsminister har kaldt problemet for en større trussel end klimaforandringer. Men hvordan kan det være, at bakterierne udvikler resistens? Og hvilke vitaminer og mineraler er særlig vigtige i oprustningen af immunforsvaret? For det er jo i sidste instans vores eneste værn, når antibiotika ikke virker.

Evnen til at optage zink forringes med alderen, og mange ældre mangler zink, selvom de for så vidt får nok gennem kosten. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler.
Derfor kan selv små zinkmangler fremme aldringsprocesserne, inklusive hud- og hår- problemer, infektioner som blærebetændelse, kroniske inflammationer, forhøjet blodtryk samt kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere og ældre udgør en særlig stor risikogruppe. Visse medicintyper, som mange ældre får, øger også risikoen for at mangle zink.

- og det kan gå ud over fertiliteten, stofskiftet, nervesystemet, barnets vækst med videre.

Klimadebatten raser, og det er ikke så populært at spise kød af flere årsager. Det er dog vigtigt at skelne mellem CO2 udslip, dyrevelfærd, mængden og kvaliteten af kød samt de ernæringsmæssige aspekter. For mennesket har spist kød, inklusiv fisk, i omkring 2 millioner år, og de animalske fødekilder har bidraget til vores store hjerner og udvikling. Ikke desto mindre bliver stadig flere vegetarer og veganere, især kvinder. Det giver grund til bekymring, da udbredt mangel på protein, D-vitamin, B12-vitamin, jod, selen, jern, zink og omega-3 fedtsyrer ikke alene forringer fertiliteten, men også øger risikoen for stofskiftesygdomme, neurologiske sygdomme, nedsat modstandskraft, inflammationer, alvorlige vækstforstyrrelser hos børn og meget andet. Nogle af manglerne kommer desuden snigende, og derfor kan det være svært at se sammenhængen med kosten. Det fremgår blandt andet af en ny pjece, som er udgivet af Fødevarestyrelsen.

Forskere fra Schweiz har fundet, at man ved at supplere kosten med en variant af B3-vitamin kaldet nikotinamid ribosid kan øge produktionen af blodceller ved at forbedre deres stamceller. Dette kan hjælpe med at løse alvorlige problemer med blodmangel som følge af stamcellebaserede terapier ved leukæmi og aggressive lymfomer.

Ifølge et nyt studie fra Johns Hopkins University i USA kan D-vitamin beskytte overvægtige børn mod astma forårsaget af byernes luftforurening. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men den moderne livsførelse bevirker, at mange, inklusive børn, kommer i underskud. Det kan få vidtrækkende konsekvenser, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for overvægt.

Antioxidanter som C-vitamin kan modvirke forgiftning af chrom-6. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Experimental Biology. Chrom-6 bruges i industrien til mange formål, og de alvorlige forgiftningssymptomer som kræft blev blandt andet belyst i filmen ”Erin Brockovich”, der bygger på en autentisk historie. Nu hævder danske forskere tilmed, at grænseværdierne for chrom-6 er sat alt for højt, og at de giver en falsk tryghed. Derfor skal vi så vidt muligt undgå chrom-6 og beskytte os med antioxidanter. På den anden side skal vi endelig have chrom-3, som har betydning for blodsukkeret.

Kostens indhold af omega-3 fedtsyrer og omega-6 fedtsyrer har modsatte virkninger på sværhedsgraden af astma hos udsatte børn. Det tyder således på, at omega-3 hæmmer sværhedsgraden af astma, og at omega-6 øger sværhedsgraden af astma. Det fremgår af en artikel, som er publiceret i American Journal of Respiratory and Clinical Care Medicine. Det er samtidig problematisk, at den moderne kost ofte indeholder alt for lidt omega-3 og alt for meget omega-6. Men det kan der rettes om på gennem kostændringer og tilskud med fiskeolier.

K-vitamin optræder i forskellige former og har mange biologiske funktioner. Den nyeste forskning er især fokuseret på K2-vitamin, som er afgørende for kroppens calciumfordeling, herunder opbygning af knoglerne og forebyggelsen af åreforkalkning. K2-vitamin har også betydning for en række proteiner, som indgår i energiomsætningen, blodsukkeret og kræftforebyggelsen. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BioMed Research International. Selvom mangel på K-vitamin regnes for sjælden, tyder anden forskning på, at mangel på K2-vitamin er ret udbredt på grund af ændrede spisevaner og kolesterolsænkende medicin. Så hvor meget K2-vitamin har vi egentlig brug for?

- og medføre alvorlige fysiske og psykisk sygdomme

Diabetes 2 spreder sig som en epidemi, og behandling med metformin øger risikoen for mangel på B12-vitamin og B6-vitamin. Manglerne på de vigtige B-vitaminer er blandt andet forbundet med træthed og kognitive dysfunktioner, der ligner demens. Det fremgår af et studie, som netop er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Ifølge et tidligere studie, som blev præsenteret i Glasgow under en konference for endokrinologer, bør patienter med diabetes 2, som tager metformin rutinemæssigt, få tjekket deres B12-vitamin en gang om året, da det kan forhindre uoprettelige skader på nervesystemet. Der bør også være fokus på B6-vitamin, som ligeledes har betydning for hjernen og nervesystemet.

Blærebetændelse er en af de mest udbredte bakterieinfektioner, og tilstanden kan medføre alvorlige komplikationer som nyreinfektioner og blodforgiftning. Et forskerteam fra University of Queensland i Australien har nu fundet nye detaljer omkring zinks rolle for immunforsvaret, og hvordan zink hjælper de hvide blodlegemer til at bekæmpe colibakterier, som er den største årsag til blærebetændelse. Kvinder er mere udsatte end mænd, og de kan også gøre nogle lavpraktiske tiltag, som forhindrer, at colibakterierne breder sig til urinvejene.

Hospitalernes intensivafdelinger tager sig af patienter, der er kritisk syge, og de modtager overvågning og pleje i døgnets 24 timer fra diverse specialister. Det siger sig selv, at det er forbundet med mange lidelser og økonomiske omkostninger. Nu viser en ny metaanalyse, at tilskud med C-vitamin på en meget billig måde kan reducere patienternes tid på intensivafdelingerne med hele otte procent. Det skyldes, at C-vitamin har mange funktioner i kroppen, som også inkluderer en række helbredende processer.

Stress er forbundet med en lang række fysiske og psykiske helbredsproblemer som hovedpine, træthed, spændinger, søvnløshed, ondt i halsen, forstoppelse, influenzalignende symptomer, depression og angst. Stress er ikke bare noget, der foregår mellem ørerne. Det er en fysiologisk tilstand, der påvirker hele kroppen og behovet for særlige næringsstoffer. Således har studier på mennesker og dyr tidligere afsløret, at tilskud med magnesium og B6-vitamin hver især kan reducere stresssymptomer. Nu har et hold forskere i Frankrig så lavet et randomiseret studie, som for første gang afslører, at kombinationen af magnesium plus B6-vitamin til personer med alvorlig stress og magnesiummangel, har en større effekt end magnesiumtilskud alene.

- og give et mere troværdigt tidsbillede

Alle kroppens celler behøver D-vitamin. Men mangler er udbredte, og listen over sygdomme, som det kan medføre, bliver stadig større. Ifølge et nyt studie fra Trinity College i Dublin kan man nu måle D-vitamin i håret, og dette kan afsløre store udsving i årets løb, som ikke fremgår af almindelige blodprøver. Forskerne ser derfor et stort potentiale i den nye måling, som også kan anvendes i historiske populationer som de gamle ægyptere eller fortidsdyr som mammutter.

Forskere fra Queensland i Australien har fundet, hvordan D-vitamin er afgørende for hjernens struktur og sundhed, og hvordan mangler kan føre til dysfunktioner som tab af kognitive evner samt depression og skizofreni. Det antages samtidig, at over en milliard mennesker mangler D-vitamin. Det har enorme helbredsmæssige konsekvenser og kan blandt andet hænge sammen med den voldsomme stigning af psykiske sygdomme.

- og udnyttelse af andre næringsstoffer

Den sunde og regelmæssige fordøjelse er afhængig af magnesium, som virker via flere mekanismer. Da irritabel tyktarm og forstoppelse forringer livskvaliteten og er involveret i adskillige sygdomme som hovedpine, dårligt humør, eksem og ledsmerter, er det altid vigtigt at gøre noget ved årsagerne. Her ser vi nærmere på magnesiums betydning for fordøjelsen, og hvorfor mangler er blevet mere udbredte.

På verdensplan er forhøjet blodtryk skyld i flest for tidlige dødsfald. Blodtrykket reguleres af mange faktorer, hvor kost og livsstil spiller en stor rolle. Man har netop fundet, at lave niveauer af zink i blodet bidrager til et forhøjet blodtryk, fordi nyrernes evne til at regulere natrium hæmmes. Det fremgår af et studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift American Journal of Physiology – Renal Physiology. Klinisk zinkmangel er særlig udbredt hos personer med type 2 diabetes og nyresygdomme. Subklinisk zinkmangel er også udbredt, og selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, øges risikoen for en dårlig optagelse med alderen. Vegetarkost, graviditet samt et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.

Tuberkulose, også kaldet TB, er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Et forskerhold fra Queen Mary University of London har nu fundet, at tilskud med D-vitamin kan understøtte behandlingen af multiresistent TB, som normalt er en langstrakt og dyr affære. Tidligere studier viser, at D-vitaminet i det hele taget bidrager til at forebygge den udbredte sygdom via flere mekanismer inden for immunforsvaret.

Stoffer, som findes i fiskeolier, kan forebygge graviditetskomplikationer som følge af en almindelig bakterieinfektion. Herunder abort, for tidlig fødsel, og at barnet dør. Det fremgår af en undersøgelse fra Columbia University´s College of Dental Medicine og Vagelos College of Physicans & Surgeons i USA. På verdensplan antages det, at der hvert år fødes omkring 15 millioner børn for tidligt, og at der hvert år dør omkring en million børn som følge heraf. Børn, der fødes for tidligt, har også en større risiko for at få synshandicaps, forsinket fysisk udvikling og indlæringsvanskeligheder. Forskerne foreslår derfor nye strategier i anbefalinger af kosttilskud med fiskeolier til gravide.

Der kommer stadig flere overvægtige, og i kølvandet breder diabetes 2 sig som en epidemi. Mange kæmper en håbløs kamp mod de overflødige kilo, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke sukker ind i cellerne er nedsat. Men nu viser et nyt studie fra Brasilien, at D-vitamin øger insulinfølsomheden, og at dette nedsætter risikoen for overvægt og diabetes 2. I henhold til det nye studie og tidligere studier i samme tråd er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sol. Og på vore breddegrader er det relevant med tilskud i hele vinterhalvåret.

Det lyder næsten for godt til at være sandt. Men forskere fra Tyskland og USA har nu fundet, at zink i kombination med et stof i kakaobønner, kaffebønner, teblade og vindruer kan aktivere et ganske særligt molekyle, der beskytter mod oxidativ stress. I forbindelse med aldringsprocesser betragtes oxidativ stress som noget ganske centralt, og tilstanden skyldes en ubalance mellem frie radikaler og antioxidanter. Selvom anti-age mest fortolkes som noget, der udsætter de synlige aldringstegn, handler det mere om at udsætte de indre aldringstegn – herunder åreforkalkning, træthed, demens og i værste fald tidlig død. Men zinkmangel er udbredt, hvor vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Og nu er det tilsyneladende en fordel at nyde lidt mørk chokolade, kaffe eller te for at få en særlig god udnyttelse af zink.

De fleste ved, at immunforsvaret har brug for C-vitamin, men det viser sig faktisk, at koncentrationen i hjernen er større end i resten af kroppen. Det skyldes, at C-vitaminet har stor betydning for energiomsætningen, nervesystemet og de kognitive evner, hvilket fremgår af en ny oversigtsartikel. Det tyder samtidig på, at mange mangler C-vitamin. Med tiden kan det blandt andet forringe de kognitive evner og øge risikoen for demens og Alzheimers. Hvis gravide mangler C-vitamin, kan det skade udviklingen af fostrets hjerne. Der er samtidig flere faktorer, der kan øge behovet for C-vitamin. Så hvor meget har vi egentlig brug for, hvis vi skal tilgodese hjernens behov gennem hele livet?

Et øget indtag af B-vitaminer kan forbedre koncentrationen og andre kognitive evner hos unge patienter, der er ved at udvikle skizofreni og andre psykoser. Det fremgår af et studie, som er foretaget af forskere fra Orygen, the National Centre of Excellence in Youth Mental Health i Australien. Man skal samtidig være opmærksom på alle de faktorer, som kan medføre en mangel på de vigtige B-vitaminer. Herunder en ensidig kost samt indtag af for meget sukker, energidrikke, alkohol og andre stimulanser. Meget tyder således på, at den usunde livsstil, som mange unge praktiserer, øger risikoen for psykoser. Derfor er det heller ikke nok med antipsykotisk medicin og psykologisk behandling, hvis hjernen og nervesystemet mangler essentielle næringsstoffer.

Vi danskere er et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Det er almindelig kendt, at alkoholmisbrug belaster leveren og dræner kroppen for B-vitaminer. En gruppe forskere peger nu på, at alkoholmisbrug også dræner kroppen for C-vitamin, og de eftersøger mere forskning, da enkle tilskud med stor sandsynlighed kan forbedre helbredet hos alkoholikere. Det er også muligt, at tilskud med C-vitamin kan reducere skaderne, hvis man bare drikker for meget i en kortere periode. Det fremgår af en større oversigtsartikel, som er publiceret i BMJ Nutrition, Prevention & Health.

Et nyt stort studie fra Irland har for første gang afsløret, at personer over 50 år, der mangler D-vitamin, har en langt større risiko for at udvikle depression. Undersøgelsen afslørede også, D-vitaminmangel er meget udbredt i den ældre aldersgruppe, og at enkle tilskud over tid kan gøre en væsentlig forskel. Studiets resultater er i tråd med mindre tidligere studier, som også kobler mangel på D-vitamin sammen med en øget risiko for depression, inklusiv vinterdepression. Det gælder i det hele taget om at være velforsynet med D-vitamin hele året, da det har betydning for mange processer i hjernen samt beskyttelse mod lokal inflammation, som er sat i forbindelse med depressive tilstande.

Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og det viser sig, at der sker forandringer i hjernen, årtier før sygdommen kommer til udtryk. Det tyder samtidig på, at middelhavskost kan reducere risikoen for nogle af de forandringer, som indikerer de tidlige stadier af sygdommen. Det fremgår af et studie foretaget af den italienske neurolog Lisa Mosconi. Studiets resultater peger derfor på, at vi kan gøre meget selv i forebyggelsen af den udbredte sygdom ved at lade os inspirere af middelhavskosten. Vi bør samtidig have fokus på et stabilt blodsukker og særlige næringsstoffer, som styrker og beskytter hjernen.

Det er i mange henseender vigtigt for barnets helbred, at den gravide er velforsynet med D-vitamin. Nyfødte, som mangler D-vitamin, har en øget risiko for at udvikle skizofreni senere i livet på hele 44 procent i forhold til nyfødte, der ikke mangler vitaminet. Det fremgår af et nyt studie, som er foretaget af et forskerteam fra Danmark og Australien. Den vigtige viden kan således bidrage til at forebygge en del skizofrenitilfælde. Forskerne anbefaler derfor mere fokus på, at gravide får nok D-vitamin.

Det er vigtigt at få nok D-vitamin til knogler, immunforsvar, kræftforebyggelse og så videre, men hvis der mangler magnesium, har det ikke den ønskede effekt. Det skyldes, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, så det kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Magnesium regulerer også blodets indhold af D-vitamin, således at det hæves ved lave niveauer og sænkes ved høje niveauer. Det fremgår af et nyt studie fra Vanderbilt University i USA. Ifølge forskerne er denne viden vigtig, da der har været forskellige resultater vedrørende blodets niveau af D-vitamin i forhold til tarmkræft og andre sygdomme. Da magnesiummangel er et udbredt og overset problem, har mange således svært ved at regulere blodets niveau af D-vitamin. Og de risikerer samtidig, at D-vitaminet forbliver ineffektivt i forebyggelsen af en lang række sygdomme.

Vi vil gerne være åndsfriske gennem hele livet, kunne klare os selv og undgå sygdomme som demens. Kosten spiller en stor rolle, og blodets niveau af forskellige B-vitaminer, D-vitamin samt omega-3 og andre særlige næringsstoffer hænger direkte sammen med hjernens aktivitet og kognitive funktioner. Det fremgår af et nyt studie af ældre, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift NeuroImage. Samtidig viser andre undersøgelser, at mangler på disse næringsstoffer er udbredt på grund af ensidige kostvaner, medicin og mangel på sol. Det kan få mange helbredsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser med mindre man sætter ind i tide og forsyner hjernen med vitaminer, fedtsyrer og hvad den ellers har brug for.

- og relevant hygiejne

Stadig flere lægger sig under dynen med influenza, og det tyder på, at en epidemi er på vej. Immunforsvaret er vores vigtigste værn, men selvom vi følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin, C-vitamin og selen, som har forskellige funktioner i forebyggelsen og bekæmpelsen af infektioner. Usund kost, stress, aldringsprocesser og visse medicintyper kan desuden øge behovet for næringsstoffer. Det betyder med andre ord, at mange bliver smittet på grund af simple mangeltilstande. Ikke desto mindre er det muligt at ruste immunforsvaret gennem kostændringer og enkle tilskud. Hvis immunforsvaret fungerer optimalt, er vi som regel uimodtagelige over for smitte, og vi skal selvfølgelig huske relevant hygiejne.

Et højere indtag af C-vitamin er afgørende for patienter med insulinresistens og metabolisk syndrom, som er forstadier til type 2-diabetes. Det skyldes, at C-vitamin er en vigtig antioxidant, som bidrager til at reducere alvorlige skader på celler og kredsløb forårsaget af oxidativ stress. Den nye udmelding kommer fra forskere, som er tilknyttet Oregon State University i USA. Men hvordan får vi nok C-vitamin, og er masser af frugt og juice en god eller dårlig kilde?

B6-vitamin indgår i mere end 150 enzymprocesser, og det har en overset rolle i forebyggelsen af inflammationer, som spiller den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, inklusive kræft. Større mangler er sjældne, men forskere antager nu, at selv mindre mangler kan øge risikoen for mange sygdomme. Mangler og dårlig udnyttelse kan forårsages af ensidige kostvaner, aldringsprocesser, misbrug af stimulanser, hormonpiller samt visse lægemidler. Det betyder med andre ord, at mange mennesker mangler det vigtige vitamin.

- plus forstadier og overvægt forårsaget af ustabilt blodsukker

Type 2-diabetes er et verdensomspændende sundhedsproblem, som er forbundet med hjertekarsygdomme, øjensygdomme, nyresygdomme og amputationer. Mange har forstadiet metabolisk syndrom uden at vide det. Tilstanden er blandt andet karakteriseret af insulinresistens, hvor cellernes evne til at lukke sukker ind i cellerne er nedsat. Som følge heraf bliver man ikke mæt, og der er fare for, at man indtager for mange søde sager og andre hurtige kulhydrater, som ikke forbrændes og i stedet lagres som fedt. Mange som kæmper en ulige kamp mod overvægten, har altså insulinresistens og et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken og øger risikoen for type 2-diabetes. I denne forbindelse viser en meta-analyse, at tilskud med chrom kan regulere blodsukkeret og være relevant som supplerende behandling af type 2-diabetes. Tilskud baseret på chromgær giver den bedste optagelse, og enkle kostændringer forbedrer effekten på blodsukkeret, taljemålet og badevægten.

Barnløshed rammer omkring hvert syvende par, og WHO betragter det som et globalt sundhedsproblem. En væsentlig årsag er forringet sædkvalitet, hvor danske, norske og tyske mænd har den dårligste i Europa. Forringelse af sædkvaliteten kan skyldes en usund levevis, stress, tobak, stimulanser og hormonforstyrrende stoffer. På den anden side har forskere i Mexico fundet, at særlige tilskud med zink, selen, Q10 og omega-3 har en positiv effekt på mængden og kvaliteten af sædceller. Anden forskning viser, at zink og selen beskytter sædcellerne og har betydning for niveauet af kønshormonet testosteron.

I denne tid døjer mange med luftvejsinfektioner, bronkitis og astma. Det skyldes ofte en simpel mangel på D-vitamin, som det er svært at få nok af i vinterhalvåret. Også selvom man dyrker den sparsomme sol og spiser nok så sundt. I denne forbindelse afslører en australsk undersøgelse, at stærke tilskud med D-vitamin styrker lungefunktionen og immunforsvaret. Det er også godt med sang, latter og simple åndedrætsøvelser.

- og tilstødende komplikationer

For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

Melatonin er mest kendt som et naturligt søvnhormon. Men melatonin har også betydning for mange andre fysiologiske funktioner og er samtidig en enestående antioxidant, som beskytter vores celler. Aldringsprocesser, overgangsalder, skifteholdsarbejde, jetlag, for meget nattelys, skærme og stimulanser kan dog nedsætte den naturlige produktion, som ikke bare går ud over den gode nattesøvn, men også øger risikoen for overvægt, diabetes, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. To forskere fra Brasilien har derfor gransket den videnskabelige litteratur og set nærmere på den terapeutiske anvendelse af melatonin som tilskud.

- og her er en tjekliste med typiske tegn og sygdomme

Det antages, at omkring 2 milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler. Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer, træthed, nedsat fertilitet og DNA-skader - og med tiden øge risikoen for kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, kan selve optagelsen og udnyttelsen forringes af flere faktorer og øge det reelle behov.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

Stadig flere rammes af autisme, og sygdommen er blandt andet koblet sammen med mangel på zink i barndommen. Selvom det endnu ikke er påvist, om zinkmangel under graviditeten kan forårsage autisme, har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i forebyggelsen af sygdommen. Man skal også være opmærksom på andre faktorer i miljøet.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

Fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der fremstillede det ud fra store mængder urin. Fosfor og dets forbindelser er siden blevet brugt til tændstikker, fyrværkeri, nervegas, bomber, gødning og pesticider. Vi hører dog ikke så meget om fosfors betydning for helbredet, men det er faktisk et af de vigtigste mineraler, som endelig skal være i balance med calcium.

Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.

- plus stofskifteforstyrrelser, forgiftninger og meget mere

Jod er det eneste mineral, som det er obligatorisk at tilsætte fødevarer, fordi det kan forebygge udviklingen af struma. Forskning viser, at jod også har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen og forebyggelse af brystkræft. Jod kan desuden fremme kroppens udskillelse af miljøgifte som fluorstoffer. Men dette kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. Man skal samtidig være opmærksom på, at raffineret bordsalt ofte indeholder antiklumpningsmidler som aluminium, og at havsalt ikke er tilsat jod.

- og de officielle anbefalinger er utilstrækkelige

Brystkræft er mange år om at udvikle sig, og risikoen stiger med alderen. Årtiers forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for den frygtede sygdom. Det samme gør overvægt. Et nyt studie, afslører nu, at der ofte er en sammenhæng, idet overvægtige kvinder i menopausen, som får diagnosen, oftere mangler D-vitamin. De har også en større risiko for at dø af sygdommen. Derfor er D-vitamin i tilstrækkelige mængder meget vigtig i den langsigtede forebyggelse og behandling. Studiet er publiceret i Menopause, som er et nordamerikansk videnskabeligt nonprofit tidsskrift.

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være sunde og raske, og i det hele taget have et godt seniorliv, hvor vi er åndsfriske og fysisk aktive. Det kræver naturligvis, at vi passer godt på os selv, og her spiller kosten en afgørende rolle. For det viser sig, at høje niveauer af de omega-3 fedtsyrer, som især findes i fed fisk, er forbundet med en større sandsynlighed for en sund aldring hos ældre voksne plus en længere forventet levetid. Der er altså afgørende forskel på, om omega-3 fedtsyrerne kommer fra animalske kilder eller vegetabilske kilder. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i The British Medical Journal.

Det siges, at E-vitamin er en kraftig antioxidant, der modvirker rynker, reducerer degeneration af led ved gigtsygdomme og endda beskytter mod åreforkalkning og kræft. Men der har også været modstridende resultater i forskningen af E-vitamin, og den positive effekt har nærmest været et spørgsmål om held. I denne forbindelse har et internationalt forskerhold nu vist, at effekten af tilskud med E-vitamin ikke er baseret på selve vitaminet, men på effekten af en E-vitaminafhængig metabolit, som dannes i leveren. Forskerne ser derfor et stort potentiale i individuelle behandlinger med E-vitamin, som tager hensyn til den enkeltes udnyttelse og omsætning. Tilskud med E-vitamin bør desuden være i en naturlig form for at sikre den bedste udnyttelse.

Huden er et af de organer, som indeholder mest zink, og sporstoffet har afgørende betydning for dannelse og beskyttelse af hudens celler. Mangel på zink kan således bidrage til dårlig sårheling, sart hud, bumser, eksem, andre hudsygdomme og hårtab. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er subklinisk zinkmangel udbredt. Vegetarer, gravide, ammende og ældre er særlig udsatte. Et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin, visse sygdomme og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.

- og hav mere fokus på kalium ved forhøjet blodtryk

Salt fremmer smagen, og den gode nyhed er, at det ikke er så sundhedsfarligt som hidtil antaget. Ja salt er faktisk livsvigtigt i mindre mængder, og for langt de fleste betyder det ikke noget for helbredet, hvis mængden alt i alt ligger under fem gram eller 2 ½ teskefuld om dagen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Lancet. Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales stadig at indtage mindre salt, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Og hvilken type salt skal man egentlig vælge?

- og særlige næringsstoffer beskytter

Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.

– men er opreklameret i energidrikke og morgenmadsprodukter

B6-vitamin har betydning for energiomsætningen, nervesystemet, hormonbalancen og andre livsvigtige funktioner. Mange energidrikke og morgenmadsprodukter er tilsat B6-vitamin som en ”energibooster” eller signalering af, at produktet er sundt. Men her skal man vogte sig, da disse produkter ofte indeholder en masse sukker og koffein, som belaster blodsukkeret og nervesystemet. Det er altså bedst at få B6-vitaminet gennem en alsidig og sund kost, og så tage tilskud, hvis der er særlige behov. Det kan for eksempel gælde strikse vegetarer, gravide, ammende og ældre.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

Type 2-diabetes bliver mere og mere udbredt, og paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Det viser sig nu, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, forstærker risikoen for at få begge sygdomme. Det fremgår af en ny undersøgelse, som for første gang kaster lys over sammenhængen og nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling.

- kræver nok proteiner og essentielle næringsstoffer

Vi vil gerne holde os så godt så mulige og være i fuld vigør hele livet. Men med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Motion og kosten spiller en stor rolle. Meget tyder desuden på, at de officielle kostanbefalinger ikke er optimale, og at der især bør være fokus på flere proteiner samt lysin, D-vitamin og omega-3. Det fremgår af et nyt canadisk studie, som omhandler den seneste forskning på området. Tidligere studier viser at magnesium, selen og Q10 også har betydning for muskelmassen og muskelstyrken.

Hjernen har brug for omega-3 fedtsyrer, og noget så simpelt som tilskud med fiskeolier kan reducere forstyrrende og voldelige adfærd hos børn og unge, som er et stigende problem. Det fremgår af et nyt studie fra University of Massachusetts Lowell i USA. Det er altså ikke nok med pædagogiske og psykologiske tiltag, når børnene er stressede og udadreagerende. Man kan også gøre noget ved ernæringstilstanden, som er et overset problem.

I et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitamin hænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.

- og mangel på næringsstoffer er et overset problem

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der fortsat er alt for mange patienter på de danske hospitaler, som pådrager sig en infektion under indlæggelsen. Det har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger, som der bør gøres mere ved. For hospitalsinfektionerne skyldes ikke alene dårlig hygiejne. Det viser sig nemlig, at 40 procent af patienterne er mere eller mindre underernærede, og det forringer immunforsvaret, så de lettere bliver smittet. Udbredt mangel på C- og D-vitamin, samt selen, zink og jern er et særligt stort og overset problem.

Det er der meget der tyder på, for flere studier har efterhånden afsløret, at tilskud med større mængder Q10 plus et derivat af B3-vitamin kan have en effekt. Både Q10 og B3-vitamin har nemlig betydning for kroppens energiomsætning, der foregår inde i cellernes mitokondrier. Et nyere studie afslører, at disse tilskud også har en positiv effekt på hjertet, der fungerer som kroppens centrale motor.

Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. En af årsagerne til den udbredte forekomst er den udbredte mangel på D-vitamin, og det ser ud til, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at større mængder D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i den optimale sygdomsforebyggelse? Og hvilken betydning har D-vitaminet for prognosen hos dem, der allerede har fået brystkræft?

- og det skyldes muligvis mangel på søvnhormonet melatonin

Sollyset har betydning for vores mentale sundhed af flere årsager. Men på de nordligere breddegrader udsættes vi for mindre sollys, og det øger ifølge en ny amerikansk undersøgelse risikoen for den psykiatriske lidelse OCD, som er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Forskerne påpeger, at personer med OCD ofte har en forsinket døgnrytme med sene sengetider, og de påpeger, at døgnrytmeforstyrrelserne og mangel på søvnhormonet melatonin kan spille en rolle. Derfor ser forskerne nu et nyt potentiale i behandlingen af sygdommen, som inkluderer morgenlys. Man kan også afprøve tilskud med melatonin.

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

- hos børn og voksne

Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.

- men de officielle anbefalinger er sat for lavt

Folk med et højere indhold af D-vitamin i blodet har langt mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det fremgår af et nyt amerikansk studie. Da type 2-diabetes er mange år om at udvikle sig, kan det derfor svare sig at få nok D-vitamin gennem hele livet. I henhold til det nye studie og tidligere studier er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sommersol og stærke tilskud i vinterhalvåret.

- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?

Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Ifølge en større review artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, fremgår det, at tilskud med større doser magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium. Og at undgå andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

- plus en forbedring af deres kognitive og motoriske udvikling

Ifølge en større meta-analyse har tilskud med omega-3 fedtsyrer en positiv effekt på børns udvikling, som inkluderer deres evne til at se skarpt samt deres kognitive og motoriske udvikling. Men den moderne kost indeholder i dag meget mindre omega-3. Derfor burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin.

En baby på seks måneder døde for nylig af komplikationer som følge af hjertesvigt. Tragedien var forårsaget af en alvorlig mangel på D-vitamin, som ifølge forskere fra University of Birmingham kunne være undgået, hvis der havde været mere kontrol. Forskerne kræver nu, at sundhedsmyndighederne ændrer deres politik omkring tilskud med D-vitamin, og at der tages hensyn til individuelle behov hos babyer, gravide, farvede og andre befolkningsgrupper, som lettere kommer i underskud. For det tragiske dødsfald, som ikke er det eneste af sin art, er kun toppen af isbjerget, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for svage knogler, infektioner, astma, autisme og en lang række andre sygdomme. Det er samtidig et problem, at mange danske forældre glemmer at give deres børn tilskud.

- og det øger risikoen for træthed, søvnbesvær, demens og andre neurologiske sygdomme

I følge et nyt større studie fra Irland mangler en stor del af befolkningen over 50 år B12-vitamin og folinsyre. Dette øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme og tab af kognitive evner, fordi vitaminmanglerne ikke opdages og behandles. Da der er mange årsager til, at ældre mangler B12-vitamin og folinsyre, anbefaler forskerne derfor, at hovednæringsmidler beriges. Man kan også overveje kostændringer eller tilskud for at være på den sikre side i tide.

- og tilskud i tide kan modvirke det stigende antal ufrivillige aborter

D-vitamin regulerer den gravides immunforsvar, så det ikke angriber fostret og fremkalder abort. Det fremgår af et studie, som kaster nyt lys over D-vitaminets rolle for en sund graviditet. Det er samtidig alarmerede, at D-vitaminmangel er så udbredt blandt gravide, og de der planlægger at blive gravide.

- og det medfører et øget behov for selen

Selen indgår i omkring 25 forskellige enzymer – også kaldet selenoproteiner - der har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen og nervesystemet. Men når selen først er bundet til kviksølv, kan det ikke længere indgå i de mange livsvigtige selenoproteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen, hvor hjernen og nervesystemet er særlig sårbar overfor oxidative skader. I en ny review-artikel, som bygger på en samlet vurdering af publicerede forskningsresultater, forklarer professor Nicholas V.C. Ralston og Dr. Laura J. Raymond, hvordan de toksiske skader på hjernen og nervesystemet primært kommer fra kviksølvs hæmning af selenstofskiftet. Man skal samtidig være opmærksom på, at selenmangel er udbredt, og at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende. Det er en sundhedsfarlig cocktail, som kræver mere opmærksomhed.

Tuberkulose er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Tuberkulose hænger typisk sammen med dårlig ernæring, og i denne forbindelse har et hold forskere fra Dublin i Irland fundet, hvordan A-vitamin får lungernes immunsystem til at bekæmpe tuberkulose. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Respiratory Cell and Molecular Biology.

- men kun i større doser

D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.

Tidligere studier har afsløret, at mangel på selen kan hænge sammen med overvægt. Men det er kun få begrænsede studier, som har undersøgt sammenhængen hos børn. Kinesiske forskere ville derfor undersøge sammenhængen nærmere. For det viser sig, at neglenes indhold af selen giver et mere troværdigt billede af kroppens generelle selenstatus. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, herunder områder i Kina og Europa, fordi jorden er udpint.

Piger, som har højere niveauer af D-vitamin i blodet, er generelt stærkere. Men denne sammenhæng ses ikke hos drenge. Det fremgår af et nyt stort kohortstudie fra Odense Universitetshospital, som for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Ikke desto mindre har vi alle brug for tilstrækkelige mængder D-vitamin gennem hele livet, da det har mange funktioner i hele kroppen.

I denne ferietid er der mange, som rejser til andre tidszoner, og det giver ofte problemer med jetlag. Søvnproblemer er i det hele taget udbredte, og mange oplever en forværring i sommertiden, hvor de lyse nætter er forlænget med en time. Mangel på nattesøvn påvirker koncentrationsevnen, humøret, hjertet, fordøjelsen, sukkertrangen og meget mere. Det har længe været kendt, at hormonet melatonin har betydning for nattesøvnen, og en gruppe forskere fra USA har nu fundet de nærmere mekanismer.

Ved at tage et særligt tilskud med stærke antioxidanter som betacaroten, vitamin E, selen og Q10 kan patienter med cystisk fibrose få reduceret de mange infektioner i luftvejene, som sygdommen er karakteriseret af. Det fremgår af et studie, som er udført af forskere fra børnehospitalet Children´s Colorado samt Universitetet i Colorado, USA.

- og det kan i fremtiden forbedre vegetarers kost

B12-vitamin har betydning for bloddannelsen, nervesystemet og de kognitive evner. B12-vitamin findes kun i animalske kilder. Men nu har forskere fra Universitetet i Kent, England, gjort en betydningsfuld opdagelse af, hvordan vitaminet kan optages af visse planter som karse under særlige vækstbetingelser. Med denne viden kan vegetariske og veganske måltider i fremtiden gøres sundere og mere komplette. Mange vegetarer og veganere har det dog strålende på deres grønne kost, og de ved ikke, at en mangel på B12-vitamin kan komme snigende over flere år og pludselig medføre blodmangel, træthed, dårlig hukommelse eller andre symptomer fra nervesystemet. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at tage tilskud med B12-vitamin, indtil de vegetabilske løsninger er i handlen.

Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer, og én ud af tyve danskere, får tarmkræft på et tidspunkt i livet. Siden 2014 har Sundhedsstyrelsen anbefalet et undersøgelsesprogram, hvor midaldrende og ældre borgere med et par års mellemrum kan blive undersøgt for tegn på tarmkræft. Hvis sygdommen opdages i de tidlige stadier, er der bedre behandlingsmuligheder. Der er således tale om en tidlig diagnose. I forbindelse med selve forebyggelsen af kræft i tyk- og endetarm viser flere undersøgelser, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at sygdommen overhovedet opstår, og selen har tilmed en beskyttende effekt mod andre kræftformer. Det er samtidig problematisk, at jorden er udpint, og at selenmangel er så udbredt.

Som bekendt frarådes gravide kvinder at ryge, da det kan skade fostret. Men det er jo ikke alle gravide kvinder, som er i stand til at kvitte tobakken. I denne forbindelse afslører en ny amerikansk undersøgelse, at tilskud med C-vitamin kan reducere skader på babyens lunger og derved forbedre babyens vejrtrækning.

- og det øger risikoen for mange bivirkninger

P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. De fleste tåler tilsyneladende p-pillerne godt, men de er også forbundet med en del bivirkninger som hovedpine, humørsvingninger og en mindre øget risiko for blodpropper og brystkræft. Diverse bivirkninger skyldes blandt andet, at p-pillerne griber forstyrrende ind i mange enzymprocesser, som er afhængige af de fleste B-vitaminer samt C-vitamin, magnesium, zink og selen.
C-vitamin, zink og selen fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter vores celler og kredsløb mod oxidativ stress. Derfor er det vigtigt at være dækket ind med disse næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

Stadig flere rammes af depression og angst, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med bivirkninger. Flere tidligere studier har afsløret, at mangel på omega-3 fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, spiller en stor rolle ved depression. Men i hvilken grad gælder det ved personer, der allerede er behandlet for depression? Og i hvilken grad gælder det ved angst? Dette ønskede en gruppe hollandske forskere at undersøge. Man skal samtidig være opmærksom på, at det er omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har den direkte effekt på humøret, og at der går noget tid før effekten er optimal.

Forhøjet blodtryk rammer stadig flere og er på verdensplan den risikofaktor, der er skyld i flest for tidlige dødsfald. Forskere fra Kina har nu fundet, at tilskud med folinsyre i kombination med blodtryksmedicin kan reducerer risikoen for slagtilfælde med næsten 75 procent. Man skal samtidig være opmærksom på, at mange har forhøjet blodtryk uden at vide det, og at der er mange faktorer, som forårsager mangel på folinsyre eller en dårlig udnyttelse af vitaminet.

- og en dårligere prognose for kvinder med brystkræft

Årtiers forskning har afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for brystkræft. Mangel på D-vitamin er især udbredt på de nordlige breddegrader, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne det i vinterhalvåret. Men der er også mange kvinder under sydligere himmelstrøg, som mangler D-vitamin på grund af indendørs livsførelse, for meget solcreme eller tildækning. D-vitamin har mange kræftforebyggende egenskaber, og en mangel på vitaminet giver en dårligere prognose for kvinder i postmenopausen, som har fået konstateret brystkræft. Det fremgår af et studie af brasilianske kvinder. Det er med andre ord ikke nok at behandle brystkræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin, og hvad kroppen ellers mangler af næringsstoffer for at fungere optimalt på naturens præmisser.

Magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, og derfor har det stor betydning for hele vores komplekse hormonbalance. Da kvindens hormonsystem er særlig følsomt, og da magnesiummangel er så udbredt, bør hun som noget af det første sørge for at være velforsynet med dette mineral, hvis hun for eksempel lider af stress, dårlig søvn, sart blodsukker, PMS, PCOS, stofskifteforstyrrelser og binyretræthed. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.

- og det skyldes især de mange antioxidanter

Ifølge en ny kinesisk undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Heart, kan indtagelse af et æg om dagen reducere risikoen for slagtilfælde med hele 26 procent. Det skyldes især, at æg indeholder selen og andre kraftige antioxidanter, som beskytter mod åreforkalkning, og som det ellers kan være svært at få nok af gennem kosten. Så glem alt om kolesterolforskrækkelse og de gamle advarsler, som nok har gjort mere skade end gavn.

Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion, og sygdommen er den hyppigste årsag til demens. I følge et nyt amerikansk studie kan en særlig form for B3-vitamin forebygge de neurologiske skader og derved have en positiv effekt hos patienter med Alzheimers. I selve forebyggelsen af sygdommen bør man også være velforsynet med andre næringsstoffer.

- og det har langtidseffekt på udvikling af kvindens æg

Det er almindelig kendt, at zink har betydning for udvikling af kvindens æg i æggestokkene under en menstruationscyklus. Men ifølge et nyt amerikansk studie indgår zink i endnu tidlige stadier af æggenes modning. Zinkmangel reducerer derfor muligheden for, at æggene senere hen kan blive befrugtet og dele sig, som de jo skal under en graviditet. Manglen på zink, som er meget udbredt, kan således skade fertiliteten flere måneder ud i fremtiden.

Kvinder over 50 år har øget risiko for at få problemer med blodsukkeret, vægten, hjerte-karsygdomme samt metabolisk syndrom, hvis de samtidig mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie fra Sao Paulo i Brasilien. Hvis man vil styre sit blodsukker og tabe sig, er det altså ikke nok at spise mindre og gå i fitnesscentret. Det er også vigtigt at komme udenfor - uden at blive forbrændt - da sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Og så overveje tilskud i vinterhalvåret. Men hvilken effekt har solen og D-vitaminet egentlig på blodsukkeret?

- som hjernen, nervesystemet og leveren har brug for

Det kan være herligt med en kold øl til frokosten eller et glas rødvin til bøffen, og de begrænsede mængder kan virke afstressende og bidrage med antioxidanter. Ikke desto mindre er vi danskere et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Mange alkoholikere har samtidig problemer med et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken, og de tomme kalorier dræner kroppen for vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nervesystemet, hjernen og leveren blandt andet har brug for. Det bliver let en ond cirkel, og derfor bør man såvel i forebyggelse som behandling af alkoholmisbrug sørge for et stabilt blodsukker og at være velforsynet med livsvigtige næringsstoffer, hvilket ofte overses.

Det er almindelig kendt, at fødedygtige kvinders høje niveauer af østrogen beskytter dem mod kredsløbssygdomme. Men hvis kvinderne har diabetes 1, øger de høje østrogenniveauer risikoen for selvsamme kredsløbssygdomme. Derfor vil en gruppe forskere nu se nærmere på, om kosttilskud med særlige antioxidanter kan beskytte diabetikere mod kredsløbssygdomme samt tidlig død forårsaget af disse.

- find balancen og undgå mangel på det livsvigtige vitamin

Vi ved godt, at for meget sol giver rynker, og at det øger risikoen for hudkræft. Men skræmmekampagnerne og ændret levevis har nu resulteret i, at D-vitaminmangel er blevet endnu mere udbredt, især på grund af for lidt sol og for meget solcreme. Det har alvorlige konsekvenser. Flere studier afslører nemlig, at folk, der undgår solen, har en øget risiko for at få neurologiske sygdomme, sklerose og at dø tidligere af en hjertesygdom eller kræft. Så husk endelig, at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så huden kan danne nok D-vitamin ud fra solens UVB-stråler. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er tilskud en løsning.

- og deres mangel på næringsstoffer til nervesystemet er overset

Langt flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose. På bare syv år er der sket en fordobling af diagnoser som ADHD, autisme, depression og angst. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres nyhedsbrev Momentum. Kommunerne er under et stort pres, da de skal sikre de rette kompetencer hos lærere, pædagoger, psykologer og andet personale, der møder børnene. Det er samtidig problematisk, at de fleste børnefamilier ikke følger de officielle kostanbefalinger, og at sollys er en mangelvare. For forskningen har afsløret, at mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium øger risikoen for disse psykiatriske sygdomme, som med andre ord også kan være symptomer på regulær fejlernæring.

- eller er dine tilskud spild af penge?

Vi bør selvfølgelig forvente, at vores kosttilskud kan optages og har en virkning. Men det kræver, at vi selv gør en indsats og søger dokumentation. For mange tilskud med multivitaminer, Q10, selen, chrom, magnesium og jern er i en så dårlig kvalitet, at de ikke optages godt nok. Aldringsprocesser kan i sig selv forringe optagelsen af flere vitaminer og mineraler. Det samme gælder mangel på fedtstoffer, for meget calcium, syreneutraliserende medicin og anden medicin, som der også bør tages højde for.

- og det er svært at se sammenhængen, når symptomerne slår ned

Mange vegetarer og veganere har det strålende, og de ved ikke, at mangel på B12-vitamin kan komme snigende over flere år og pludselig medføre træthed, hovedpine, blodmangel, dårlig hukommelse, andre symptomer fra nervesystemet eller svært ved at blive gravid. Manglen kan desuden skade børns vækst og indlæringsevner. Da det tager lang tid før ændrede kostvaner eller tilskud med B12-vitamin har den optimale effekt, bør man derfor have fokus på at få vitaminet gennem hele livet.

- da for lidt og for meget væske kan være fatalt

Væskemangel nedsætter præstationsevnen, og det kan i værste fald være livstruende. Men det kan være lige så farligt at drikke for meget vand, og der har været flere dødsfald som følge heraf ved forskellige sportsgrene. Det er heller ikke nok at betragte vand isoleret, for under de fysiske aktiviteter er der en nøje sammenhæng mellem væske- og mineralbalancen. Mange sportsdrikke indeholder desuden for meget sukker og koffein, som ofte gør mere skade end gavn. Så hvor meget væske er der egentlig brug for i forbindelse med diverse sportspræstationer? Og hvad er en god sportsdrik? Det kan du læse mere om.

- der også findes i hasholie

Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, herunder autoimmune sygdomme som leddegigt samt depression, Alzheimers, diabetes og kræft. Det har længe været kendt, at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer. Et studie fra University of Illionis, USA, afslører nu, at processen foregår via cannabinoider, som kroppen selv kan danne, og som også findes i hasholie. Det er altså muligt at aktivere kroppens cannabinoid-receptorer i immunsystemet og nervesystemet ved hjælp af større mænger fiskeolier, som indeholder de mest aktive omega-3 former.

– og mange kronisk syge får ikke den rette diagnose eller behandling

De mest belastende tungmetaller er kviksølv, cadmium, bly, nikkel og kobber. Men aluminium fluor, jern og calcium kan også forårsage forgiftninger i vores krop. Forgiftninger med tungmetaller og andre mineraler blokerer for mineraler som selen, jod, magnesium og zink, der indgår i utallige livsvigtige enzymprocesser. Samtidig giver mangel på disse mineraler tungmetallerne frit spil, og det kan blandt andet føre til nedsat modstandskraft, nedsat fertilitet, autoimmune sygdomme, stofskiftesygdomme, hjerneskader, neurologiske sygdomme, depression, overfølsomhedsreaktioner og resistens over for anden behandling. Men kronisk tungmetalforgiftning er overset i det danske sundhedsvæsen. I denne artikel kan du derfor læse mere om emnet, og hvad du selv kan gøre.

- så få endelig nok af livsvigtige næringsstoffer, så du kan holde til mere

Stress er et stort problem for omkring en halv million danskere, og det antages, at langt størstedelen af lægebesøg er stressrelateret. Mange dulmer diverse stresssymptomer med søde sager, kaffe, alkohol, smertestillende medicin og sovepiller for at få hverdagen til at fungere. Men på længere sigt er det en ond cirkel, som øger risikoen for en lang række sygdomme, og at man ældes hurtigere. Der er skrevet mange bøger om stress, som hjælper os til at løse problemer og skrue ned for tempoet. Men vi må ikke glemme, at stress også er en fysiologisk tilstand, som nedbryder væv, belaster kroppen med frie radikaler og især øger behovet for C- og B-vitaminer, magnesium, selen og Q10. Derfor kan vi for så vidt holde til mere, hvis vi i det mindste tilgodeser kroppens behov for essentielle næringsstoffer og sætter ind i tide.

- og meget andet

B2-vitaminet, der også kaldes for riboflavin, findes i forskellige fødeemner samt tilskud med multivitaminer og stærke B-vitaminer. Men de færreste kender til vitaminets mange vigtige funktioner, som især relaterer til energiniveauet, nervesystemet, psyken, jernomsætningen, synet, huden og læberne. Et studie publiceret i Neurology afslører desuden, at stø