- og tilstødende komplikationer

For tidligt fødte børn har en større risiko for udviklingsforstyrrelser, og på verdensplan er for tidlig fødsel den største årsag til dødsfald blandt børn under fem år. Gravide, som øger indtaget af omega-3 fedtsyrer i form af tilskud med fiskeolier, kan dog reducere risikoen for tidlig fødsel. Det fremgår af en ny Cochrane oversigtsartikel. Tidligere studier viser, at et større indtag af fed fisk også kan reducere risikoen for tidlig fødsel, men her skal den gravide endelig undgå rovfisk som tun og andre fisk, der kan være forurenede med kviksølv.

Melatonin er mest kendt som et naturligt søvnhormon. Men melatonin har også betydning for mange andre fysiologiske funktioner og er samtidig en enestående antioxidant, som beskytter vores celler. Aldringsprocesser, overgangsalder, skifteholdsarbejde, jetlag, for meget nattelys, skærme og stimulanser kan dog nedsætte den naturlige produktion, som ikke bare går ud over den gode nattesøvn, men også øger risikoen for overvægt, diabetes, depression, Alzheimers, kræft og mange andre sygdomme. To forskere fra Brasilien har derfor gransket den videnskabelige litteratur og set nærmere på den terapeutiske anvendelse af melatonin som tilskud.

- og her er en tjekliste med typiske tegn og sygdomme

Det antages, at omkring 2 milliarder mennesker på verdensplan mangler zink. Sporstoffet indgår i over 1.000 enzymprocesser, og det er en vigtig antioxidant, der beskytter vores celler. Selv små zinkmangler kan medføre dårlig fordøjelse, infektioner, hudproblemer, træthed, nedsat fertilitet og DNA-skader - og med tiden øge risikoen for kræft og andre sygdomme. Folk med ensidige kostvaner, vegetarer, veganere, ældre, gravide og ammende udgør en særlig stor risikogruppe. Selvom man for så vidt får nok zink gennem kosten, kan selve optagelsen og udnyttelsen forringes af flere faktorer og øge det reelle behov.

Tarmpolypper er udbredt, og en bestemt form øger risikoen for tarmkræft, som også er udbredt. Et nyt klinisk studie fra University of Leeds i England har nu afsløret, at en koncentreret form af omega-3 typen EPA, der findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan reducere antallet af tarmpolypper. Det samme kan tilskud med aspirin. De to tilskud virker dog forskelligt, hvad angår polyppernes placering i tarmen, og aspirin kan også give bivirkninger på sigt. Tidligere studier viser, at tilskud med selen og andre antioxidanter også har en forebyggende effekt, som tilmed ser ud til at være større.

Selen er et livsvigtigt sporstof, der har betydning for immunforsvaret, stofskiftet, fertiliteten, nervesystemet og kræftforebyggelsen. Men det antages, at omkring en milliard mennesker på verdensplan mangler selen. Da jorden i Europa er ret fattig på sporstoffet, er vi mere udsatte. Meget tyder derfor på, at selenmangel øger risikoen for mange akutte, kroniske og livstruende sygdomme. Det ser også ud til, at de officielle anbefalinger, RI, er sat for lavt. Det fremgår blandt andet af en ny artikel om selenmangel, som ligger på den amerikanske videnskabelige database NCBI, The National Center for Biotecnology Information.

I forskerkredse har det længe været et åbent spørgsmål, i hvor høj grad D-vitamin eller omega-3 fedtsyrer fra fiskeolier kan reducere risikoen for hjerteanfald, slagtilfælde og kræft. Selvom der er meget forskning på området, har der endnu ikke været nogen klinisk undersøgelse af en større befolkningspopulation med forskellige racer. Men nu har et amerikansk studie afsløret, at tilskud med fiskeolier reducerer risikoen for hjertetilfælde, og at større mængder D-vitamin har en langsigtet effekt, hvad angår forebyggelse af flere kræftformer. Racen har også betydning for effekten af de to tilskud.

Ifølge epidemiologiske undersøgelser har der været forskellige resultater, hvad angår D-vitamins evne til at beskytte mod kræft, infektioner og andre sygdomme. Ifølge et nyere studie, som er publiceret i Cancer Research, skyldes det, at magnesium indgår i selve aktiveringen af D-vitamin, som alle kroppens celler har brug for. Det nytter altså ikke så meget at tage tilskud med D-vitamin, hvis man samtidig mangler magnesium. Og det er der mange, der gør på grund af næringsfattig kost, stress, medicin og andre årsager.

Hvis du har en stor livvidde, har du større risiko for at have lave niveauer af D-vitamin i blodet. Det fremgår af et studie, som blev præsenteret i Barcelona på årsmødet for Europæiske Endokrinologers Selskab, ESE. Forskerne foreslår derfor, at overvægtige med stor livvidde, får målt deres niveau af D-vitamin. Dette kan bidrage til at forebygge mange af de helbredsmæssige problemer, som mangel på D-vitamin kan forårsage. Herunder øget infektionsrisiko, hjertekarsygdomme, knogleskørhed, vinterdepression, blodsukkerforstyrrelser, diabetes, autoimmune sygdomme og kræft.

Stadig flere rammes af autisme, og sygdommen er blandt andet koblet sammen med mangel på zink i barndommen. Selvom det endnu ikke er påvist, om zinkmangel under graviditeten kan forårsage autisme, har forskere nu fundet en forbindelse mellem zink, gener og de unormale neurologiske forbindelser, som er kædet sammen med autisme. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i forebyggelsen af sygdommen. Man skal også være opmærksom på andre faktorer i miljøet.

Det er almindelig kendt, at D-vitamin har betydning for knoglerne og immunforsvaret, og nu er der stadig mere bevis for, at D-vitaminet også spiller en rolle for lungerne, hjertet og musklerne. Ifølge en ny undersøgelse er blodets indhold af D-vitamin nemlig afgørende for iltudnyttelsen, hvilket har betydning for træningskapaciteten og levetiden. Studiet er publiceret i European Journal of Preventive Cardiology.

I løbet af vinterhalvåret er der mange, der bliver forkølede eller får en slem influenza. De tror måske, at det er naturligt, men det er nærmere tegn på et svagt immunforsvar, som gør kroppen modtagelig over for smitte. Derfor skal vi ruste os i tide og endelig få nok D-vitamin, C-vitamin, selen og zink, som har forskellige funktioner inden for immunforsvarets tropper. Nogle af næringsstofferne kan også bruges i større doser, hvis en infektion er i anmarch, og så skal der sættes ind lynhurtigt, hvis infektionen skal bremses.
Det er i det hele taget vigtigt at være godt rustet i denne tid, da de ellers harmløse virusinfektioner også kan medføre komplikationer som herpes, bronkitis og lungebetændelse, hvis immunforsvaret er særlig svagt.

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft. Kost og levevis spiller en stor rolle. Og nu viser et nyt amerikansk studie, at omega-3 fedtsyrer, som typisk findes i fed fisk og tilskud med fiskeolier, kan undertrykke vækst og spredning af brystkræftceller. Ifølge studiets leder Saraswoti Khadge, som er tilknyttet University of Nebraska Medical Center, kan det blandt andet skyldes, at omega-3 fedtsyrerne understøtter kroppens immunforsvar og anti-inflammatoriske systemer. Studiet er i tråd med tidligere studier. Så i forebyggelse og behandling af brystkræft er det vigtigt, at få nok omega-3.

- og almindelige blodprøver kan ikke afsløre det

Selvom vi bliver ældre, er der i dag flere, som lider af kroniske sygdomme. Forbruget af medicin stiger støt, uden at der gøres noget ved årsagerne, som ofte er mangel på næringsstoffer. Her kommer vi mere ind på magnesium, som indgår i over 300 enzymprocesser med betydning for nervesystemet, fordøjelsen, musklerne, hjertet, blodtrykket, knoglerne, graviditet og udnyttelsen af D-vitamin. Det betyder samtidig, at mangel på magnesium kan være involveret i udviklingen af astma, stress, søvnløshed, forstoppelse, migræne, neurologiske sygdomme, kredsløbssygdomme, knogleskørhed, brystkræft, for tidlige fødsler med videre. Det fremgår blandt andet af en større sammenfattende artikel publiceret i Scientifica, som omhandler vigtigheden af magnesium i kliniske behandlinger. Det er også vigtigt, at eventuelle tilskud er i en form, som kroppen kan optage.

Fosfor blev opdaget i 1600-tallet af en alkymist, der fremstillede det ud fra store mængder urin. Fosfor og dets forbindelser er siden blevet brugt til tændstikker, fyrværkeri, nervegas, bomber, gødning og pesticider. Vi hører dog ikke så meget om fosfors betydning for helbredet, men det er faktisk et af de vigtigste mineraler, som endelig skal være i balance med calcium.

Hårpragten betyder meget for de fleste mennesker. Hårspalter, hårtab og andre hårproblemer kan skyldes stress, hormonelle forandringer og mange andre faktorer. Her kommer vi nærmere ind på kostens indflydelse på hårets sundhed, og den forskning der er på proteiner, jern, zink, selen, silicium, B-vitaminer, D-vitamin og A-vitamin. På den ene side skal vi endelig have nok i en form, som vi kan optage og udnytte. På den anden side skal vi heller ikke have for meget, da det i visse tilfælde kan gøre mere skade end gavn. Det fremgår blandt andet af en artikel i Dermatology Practical & Conceptual, hvor forfatterne har gransket forskningen på området.

- plus stofskifteforstyrrelser, forgiftninger og meget mere

Jod er det eneste mineral, som det er obligatorisk at tilsætte fødevarer, fordi det kan forebygge udviklingen af struma. Forskning viser, at jod også har betydning for stofskiftet, energiniveauet, østrogenbalancen og forebyggelse af brystkræft. Jod kan desuden fremme kroppens udskillelse af miljøgifte som fluorstoffer. Men dette kan samtidig øge behovet for jod - og flere forskere antyder nu, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. Man skal samtidig være opmærksom på, at raffineret bordsalt ofte indeholder antiklumpningsmidler som aluminium, og at havsalt ikke er tilsat jod.

- og de officielle anbefalinger er utilstrækkelige

Brystkræft er mange år om at udvikle sig, og risikoen stiger med alderen. Årtiers forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for den frygtede sygdom. Det samme gør overvægt. Et nyt studie, afslører nu, at der ofte er en sammenhæng, idet overvægtige kvinder i menopausen, som får diagnosen, oftere mangler D-vitamin. De har også en større risiko for at dø af sygdommen. Derfor er D-vitamin i tilstrækkelige mængder meget vigtig i den langsigtede forebyggelse og behandling. Studiet er publiceret i Menopause, som er et nordamerikansk videnskabeligt nonprofit tidsskrift.

Vi vil gerne holde os så godt som overhovedet muligt, være sunde og raske, og i det hele taget have et godt seniorliv, hvor vi er åndsfriske og fysisk aktive. Det kræver naturligvis, at vi passer godt på os selv, og her spiller kosten en afgørende rolle. For det viser sig, at høje niveauer af de omega-3 fedtsyrer, som især findes i fed fisk, er forbundet med en større sandsynlighed for en sund aldring hos ældre voksne plus en længere forventet levetid. Der er altså afgørende forskel på, om omega-3 fedtsyrerne kommer fra animalske kilder eller vegetabilske kilder. Det fremgår af et større befolkningsstudie, som er publiceret i The British Medical Journal.

Det siges, at E-vitamin er en kraftig antioxidant, der modvirker rynker, reducerer degeneration af led ved gigtsygdomme og endda beskytter mod åreforkalkning og kræft. Men der har også været modstridende resultater i forskningen af E-vitamin, og den positive effekt har nærmest været et spørgsmål om held. I denne forbindelse har et internationalt forskerhold nu vist, at effekten af tilskud med E-vitamin ikke er baseret på selve vitaminet, men på effekten af en E-vitaminafhængig metabolit, som dannes i leveren. Forskerne ser derfor et stort potentiale i individuelle behandlinger med E-vitamin, som tager hensyn til den enkeltes udnyttelse og omsætning. Tilskud med E-vitamin bør desuden være i en naturlig form for at sikre den bedste udnyttelse.

Huden er et af de organer, som indeholder mest zink, og sporstoffet har afgørende betydning for dannelse og beskyttelse af hudens celler. Mangel på zink kan således bidrage til dårlig sårheling, sart hud, bumser, eksem, andre hudsygdomme og hårtab. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients. Selvom klinisk zinkmangel er sjælden i vores del af verden, er subklinisk zinkmangel udbredt. Vegetarer, gravide, ammende og ældre er særlig udsatte. Et stort indtag af sukker, calcium, alkohol, samt P-piller, flere typer medicin, visse sygdomme og andre faktorer øger også risikoen for zinkmangel.

- og hav mere fokus på kalium ved forhøjet blodtryk

Salt fremmer smagen, og den gode nyhed er, at det ikke er så sundhedsfarligt som hidtil antaget. Ja salt er faktisk livsvigtigt i mindre mængder, og for langt de fleste betyder det ikke noget for helbredet, hvis mængden alt i alt ligger under fem gram eller 2 ½ teskefuld om dagen. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i The Lancet. Mange, der får blodtrykssænkende medicin, anbefales stadig at indtage mindre salt, men det er ikke nok. For det er faktisk kalium, som regulerer, hvor meget salt nyrerne udskiller. Og hvilken type salt skal man egentlig vælge?

- og særlige næringsstoffer beskytter

Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.

Gravide kvinder understøtter udviklingen af barnets hjerne og syn, hvis de regelmæssigt spiser fed fisk. Det fremgår af et nyt finsk studie. Samtidig viser et nyt dansk studie, at tilskud med fiskeolier til gravide giver børn en god start på livet. Det skyldes, at fiskeolier indeholder nogle særlige omega-3 fedtsyrer. Men mange får i dag alt for lidt omega-3, og gravide bør samtidig holde sig fra tun og andre fisk, der er forurenede med kviksølv. Da det kan være et dilemma, burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin. Gravide vegetarer bør også være opmærksomme på, at barnet får nok af de særlige omega-3 fedtsyrer.

– men er opreklameret i energidrikke og morgenmadsprodukter

B6-vitamin har betydning for energiomsætningen, nervesystemet, hormonbalancen og andre livsvigtige funktioner. Mange energidrikke og morgenmadsprodukter er tilsat B6-vitamin som en ”energibooster” eller signalering af, at produktet er sundt. Men her skal man vogte sig, da disse produkter ofte indeholder en masse sukker og koffein, som belaster blodsukkeret og nervesystemet. Det er altså bedst at få B6-vitaminet gennem en alsidig og sund kost, og så tage tilskud, hvis der er særlige behov. Det kan for eksempel gælde strikse vegetarer, gravide, ammende og ældre.

- og den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme

Selvom kroniske inflammationer ikke mærkes direkte, skaber de grobund for meget ubehag og en lang række sygdomme, som inkluderer træthed, overvægt, diabetes, hjertekarsygdomme, gigtsygdomme, stofskiftesygdomme, astma, paradentose, tarmbetændelser, depression, Alzheimers sygdom, sklerose og kræft. Antiinflammatorisk levevis er af gode grunde blevet den nye sundhedstrend, og her kommer vi nærmere ind på en række studier, som afslører, hvordan fiskeolier, D-vitamin, selen, magnesium og zink bidrager til at forebygge og bekæmpe inflammationer, de mange følgesygdomme og tidlig død. Tilskud bør desuden være i en kvalitet, som kroppen kan optage, og i doser med en terapeutisk effekt.

Type 2-diabetes bliver mere og mere udbredt, og paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Det viser sig nu, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, forstærker risikoen for at få begge sygdomme. Det fremgår af en ny undersøgelse, som for første gang kaster lys over sammenhængen og nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling.

- kræver nok proteiner og essentielle næringsstoffer

Vi vil gerne holde os så godt så mulige og være i fuld vigør hele livet. Men med alderen svinder skeletmuskulaturen langsomt ind, og figuren ændrer sig. Fænomenet kaldes for sarcopenia, og det er en af hovedårsagerne til, at ældre bliver mere skrøbelige og måske invalide. Motion og kosten spiller en stor rolle. Meget tyder desuden på, at de officielle kostanbefalinger ikke er optimale, og at der især bør være fokus på flere proteiner samt lysin, D-vitamin og omega-3. Det fremgår af et nyt canadisk studie, som omhandler den seneste forskning på området. Tidligere studier viser at magnesium, selen og Q10 også har betydning for muskelmassen og muskelstyrken.

Hjernen har brug for omega-3 fedtsyrer, og noget så simpelt som tilskud med fiskeolier kan reducere forstyrrende og voldelige adfærd hos børn og unge, som er et stigende problem. Det fremgår af et nyt studie fra University of Massachusetts Lowell i USA. Det er altså ikke nok med pædagogiske og psykologiske tiltag, når børnene er stressede og udadreagerende. Man kan også gøre noget ved ernæringstilstanden, som er et overset problem.

I et nyt polsk studie ville forskerne se nærmere på, hvordan blodets niveau af D-vitamin hænger sammen med de kognitive funktioner hos ældre patienter. Mangel på D-vitamin er særlig udbredt blandt ældre, og diverse testresultater tyder på, at dette øger risikoen for tab af kognitive funktioner samt demens. Det samme gør et lavt BMI og mangel på B12-vitamin, som mange ældre også har på grund af underernæring. Under alle omstændigheder antager forskerne, at mangel på D-vitamin er en undervurderet markør hos patienter med forskellige neurodegenerative sygdomme. Det er samtidig relevant med tilskud, som hæver blodets niveau, så hjernen og nervesystemet er velforsynet med vitaminet hele livet.

- og mangel på næringsstoffer er et overset problem

Nye tal fra Sundhedsdatastyrelsen viser, at der fortsat er alt for mange patienter på de danske hospitaler, som pådrager sig en infektion under indlæggelsen. Det har enorme menneskelige og økonomiske omkostninger, som der bør gøres mere ved. For hospitalsinfektionerne skyldes ikke alene dårlig hygiejne. Det viser sig nemlig, at 40 procent af patienterne er mere eller mindre underernærede, og det forringer immunforsvaret, så de lettere bliver smittet. Udbredt mangel på C- og D-vitamin, samt selen, zink og jern er et særligt stort og overset problem.

Det er der meget der tyder på, for flere studier har efterhånden afsløret, at tilskud med større mængder Q10 plus et derivat af B3-vitamin kan have en effekt. Både Q10 og B3-vitamin har nemlig betydning for kroppens energiomsætning, der foregår inde i cellernes mitokondrier. Et nyere studie afslører, at disse tilskud også har en positiv effekt på hjertet, der fungerer som kroppens centrale motor.

Fed fisk indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har betydning for udviklingen af fostrets hjerne og nervesystem. Men gravide, som har lave niveauer af disse omega-3 fedtsyrer, har en statistisk signifikant større risiko for at føde for tidligt i forhold til gravide, som har højere niveauer. Det fremgår af et studie fra Statens Seruminstitut i København, som er foretaget i samarbejde med Harvard T.H. Chan School of Public Health i Boston, USA. Det er samtidig problematisk, at gravide ikke tør spise fed fisk af frygt for forgiftninger med kviksølv, så hvilke fede fisk er egentlig de mest sikre - og hvad med tilskud?

Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. En af årsagerne til den udbredte forekomst er den udbredte mangel på D-vitamin, og det ser ud til, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at større mængder D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i den optimale sygdomsforebyggelse? Og hvilken betydning har D-vitaminet for prognosen hos dem, der allerede har fået brystkræft?

- og det skyldes muligvis mangel på søvnhormonet melatonin

Sollyset har betydning for vores mentale sundhed af flere årsager. Men på de nordligere breddegrader udsættes vi for mindre sollys, og det øger ifølge en ny amerikansk undersøgelse risikoen for den psykiatriske lidelse OCD, som er præget af tvangstanker og/eller tvangshandlinger. Forskerne påpeger, at personer med OCD ofte har en forsinket døgnrytme med sene sengetider, og de påpeger, at døgnrytmeforstyrrelserne og mangel på søvnhormonet melatonin kan spille en rolle. Derfor ser forskerne nu et nyt potentiale i behandlingen af sygdommen, som inkluderer morgenlys. Man kan også afprøve tilskud med melatonin.

- og det udskældte kolesterol gør godt

Hjertekarsygdomme er den største dødsårsag på verdensplan. Men der er stadig uenighed omkring kostens indflydelse på kredsløbet, og om man virkelig skal spise fedtfattigt eller vælge margarine frem for smør. Derfor ville et hold tjekkiske forskere studere kostvanerne nærmere hos forskellige folkeslag og sammenholde oplysningerne med risikoen for at udvikle hjerte-karsygdomme og tidlig død. I henhold til det nye studie er der ingen grund til kolesterolforskrækkelse, og de officielle kostråd bør i denne forbindelse justeres. Vi bør samtidig skrue ned for kulhydraterne og omega-6 fedtsyrerne, som er de virkelige skurke. Og få mere omega-3.

- hos børn og voksne

Mangel på søvn er udbredt blandt børn og voksne, og det øger risikoen for overvægt, diabetes, kredsløbssygdomme, blodpropper, depression, infektioner og mange andre sygdomme. Mangel på D-vitamin er også udbredt, og nu har et hold kinesiske forskere afsløret, at der er en sammenhæng. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin gør det vanskeligere at falde i søvn, sove igennem og vågne frisk og udhvilet.

- skader fertiliteten og fremmer aldringsprocesserne

Brede befolkningsundersøgelser af voksnes kostvaner har tendens til at overse særlige grupper som yngre voksne. En britisk undersøgelse har derfor set nærmere på kostvanerne hos voksne i tyverne, trediverne, fyrrerne og halvtredserne. Det viste sig, at der blandt andet var en udbredt mangel på B-vitaminer, magnesium, kalium, jod, zink og ikke mindst selen. Mangel på disse livsvigtige næringsstoffer kan blandt andet skade fertiliteten, øge risikoen for en lang række sygdomme og fremme usynlige aldringsprocesser, som inkluderer tab af kognitive evner og tab af knoglemasse.

- men de officielle anbefalinger er sat for lavt

Folk med et højere indhold af D-vitamin i blodet har langt mindre risiko for at udvikle type 2-diabetes og forstadiet metabolisk syndrom, som er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol. Det fremgår af et nyt amerikansk studie. Da type 2-diabetes er mange år om at udvikle sig, kan det derfor svare sig at få nok D-vitamin gennem hele livet. I henhold til det nye studie og tidligere studier er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sommersol og stærke tilskud i vinterhalvåret.

- Men er det nødvendigt med de magre mejeriprodukter?

Indtagelse af morgenmad har en positiv effekt på børn og unges kognitive færdigheder som hukommelse og indlæring. Det fremgår af en artikel, som netop er publiceret i Nutrients, hvor forfatterne ser nærmere på danskernes morgenmad. Men mange børn bliver jo afleveret tidligt på institutioner, og måske har de ikke spist morgenmad hjemmefra. Derfor anbefaler Fødevarestyrelsen, at disse børn har mulighed for at spise morgenmad på institutionen. Meget tyder i det hele taget på, at symptomer som koncentrationssvigt, hyperaktivitet og apati, der ofte tolkes som psykiske problemer, ofte skyldes mangel på morgenmad, et ustabilt blodsukker samt mangel på vitaminer, mineraler og essentielle fedtsyrer. I det følgende kan du derfor læse mere om sund morgenmad - og om de magre mejeriprodukter, som faktisk øger risikoen for ustabilt blodsukker og overvægt.

Migræne er en af de mest udbredte neurologiske sygdomme. Ifølge en større review artikel, som netop er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nutrients, fremgår det, at tilskud med større doser magnesium kan afhjælpe migræne på flere fronter. Da magnesiummangel er udbredt, er det oplagt at overveje tilskud, og de bør endelig være i en form, som kroppen kan optage og udnytte. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium. Og at undgå andre faktorer i kost og miljø, som kan bidrage til at udløse et migræneanfald.

- plus en forbedring af deres kognitive og motoriske udvikling

Ifølge en større meta-analyse har tilskud med omega-3 fedtsyrer en positiv effekt på børns udvikling, som inkluderer deres evne til at se skarpt samt deres kognitive og motoriske udvikling. Men den moderne kost indeholder i dag meget mindre omega-3. Derfor burde sundhedsmyndighederne overveje at anbefale tilskud med rensede fiskeolier til gravide og børn – på lige fod med anbefalinger af folinsyre, jern og D-vitamin.

En baby på seks måneder døde for nylig af komplikationer som følge af hjertesvigt. Tragedien var forårsaget af en alvorlig mangel på D-vitamin, som ifølge forskere fra University of Birmingham kunne være undgået, hvis der havde været mere kontrol. Forskerne kræver nu, at sundhedsmyndighederne ændrer deres politik omkring tilskud med D-vitamin, og at der tages hensyn til individuelle behov hos babyer, gravide, farvede og andre befolkningsgrupper, som lettere kommer i underskud. For det tragiske dødsfald, som ikke er det eneste af sin art, er kun toppen af isbjerget, da mangel på D-vitamin også øger risikoen for svage knogler, infektioner, astma, autisme og en lang række andre sygdomme. Det er samtidig et problem, at mange danske forældre glemmer at give deres børn tilskud.

- og det øger risikoen for træthed, søvnbesvær, demens og andre neurologiske sygdomme

I følge et nyt større studie fra Irland mangler en stor del af befolkningen over 50 år B12-vitamin og folinsyre. Dette øger risikoen for en lang række kroniske sygdomme og tab af kognitive evner, fordi vitaminmanglerne ikke opdages og behandles. Da der er mange årsager til, at ældre mangler B12-vitamin og folinsyre, anbefaler forskerne derfor, at hovednæringsmidler beriges. Man kan også overveje kostændringer eller tilskud for at være på den sikre side i tide.

- og tilskud i tide kan modvirke det stigende antal ufrivillige aborter

D-vitamin regulerer den gravides immunforsvar, så det ikke angriber fostret og fremkalder abort. Det fremgår af et studie, som kaster nyt lys over D-vitaminets rolle for en sund graviditet. Det er samtidig alarmerede, at D-vitaminmangel er så udbredt blandt gravide, og de der planlægger at blive gravide.

- og det medfører et øget behov for selen

Selen indgår i omkring 25 forskellige enzymer – også kaldet selenoproteiner - der har betydning for energiomsætningen, stofskiftet, immunforsvaret, fertiliteten og som antioxidanter, der beskytter cellerne mod oxidativ stress og DNA-skader. Selen har desuden en særlig evne til at binde kviksølv og dermed forhindre tungmetallets skadelige virkninger på hjernen og nervesystemet. Men når selen først er bundet til kviksølv, kan det ikke længere indgå i de mange livsvigtige selenoproteiner. Da vi alle udsættes for kviksølv, mere eller mindre, kan det let resultere i en relativ mangel på selen, hvor hjernen og nervesystemet er særlig sårbar overfor oxidative skader. I en ny review-artikel, som bygger på en samlet vurdering af publicerede forskningsresultater, forklarer professor Nicholas V.C. Ralston og Dr. Laura J. Raymond, hvordan de toksiske skader på hjernen og nervesystemet primært kommer fra kviksølvs hæmning af selenstofskiftet. Man skal samtidig være opmærksom på, at selenmangel er udbredt, og at forgiftninger med kviksølv ofte kommer snigende. Det er en sundhedsfarlig cocktail, som kræver mere opmærksomhed.

Tuberkulose er en af de mest udbredte sygdomme i verden, som koster millioner af mennesker livet. Især i ulandene. Tuberkulose hænger typisk sammen med dårlig ernæring, og i denne forbindelse har et hold forskere fra Dublin i Irland fundet, hvordan A-vitamin får lungernes immunsystem til at bekæmpe tuberkulose. Undersøgelsen er netop publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Journal of Respiratory Cell and Molecular Biology.

- men kun i større doser

D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.

Tidligere studier har afsløret, at mangel på selen kan hænge sammen med overvægt. Men det er kun få begrænsede studier, som har undersøgt sammenhængen hos børn. Kinesiske forskere ville derfor undersøge sammenhængen nærmere. For det viser sig, at neglenes indhold af selen giver et mere troværdigt billede af kroppens generelle selenstatus. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, herunder områder i Kina og Europa, fordi jorden er udpint.

Piger, som har højere niveauer af D-vitamin i blodet, er generelt stærkere. Men denne sammenhæng ses ikke hos drenge. Det fremgår af et nyt stort kohortstudie fra Odense Universitetshospital, som for nylig er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Ikke desto mindre har vi alle brug for tilstrækkelige mængder D-vitamin gennem hele livet, da det har mange funktioner i hele kroppen.

I denne ferietid er der mange, som rejser til andre tidszoner, og det giver ofte problemer med jetlag. Søvnproblemer er i det hele taget udbredte, og mange oplever en forværring i sommertiden, hvor de lyse nætter er forlænget med en time. Mangel på nattesøvn påvirker koncentrationsevnen, humøret, hjertet, fordøjelsen, sukkertrangen og meget mere. Det har længe været kendt, at hormonet melatonin har betydning for nattesøvnen, og en gruppe forskere fra USA har nu fundet de nærmere mekanismer.

Ved at tage et særligt tilskud med stærke antioxidanter som betacaroten, vitamin E, selen og Q10 kan patienter med cystisk fibrose få reduceret de mange infektioner i luftvejene, som sygdommen er karakteriseret af. Det fremgår af et studie, som er udført af forskere fra børnehospitalet Children´s Colorado samt Universitetet i Colorado, USA.

- og det kan i fremtiden forbedre vegetarers kost

B12-vitamin har betydning for bloddannelsen, nervesystemet og de kognitive evner. B12-vitamin findes kun i animalske kilder. Men nu har forskere fra Universitetet i Kent, England, gjort en betydningsfuld opdagelse af, hvordan vitaminet kan optages af visse planter som karse under særlige vækstbetingelser. Med denne viden kan vegetariske og veganske måltider i fremtiden gøres sundere og mere komplette. Mange vegetarer og veganere har det dog strålende på deres grønne kost, og de ved ikke, at en mangel på B12-vitamin kan komme snigende over flere år og pludselig medføre blodmangel, træthed, dårlig hukommelse eller andre symptomer fra nervesystemet. Derfor er det under alle omstændigheder en god ide at tage tilskud med B12-vitamin, indtil de vegetabilske løsninger er i handlen.

Kræft i tyk- og endetarm hører til de hyppigste kræftformer, og én ud af tyve danskere, får tarmkræft på et tidspunkt i livet. Siden 2014 har Sundhedsstyrelsen anbefalet et undersøgelsesprogram, hvor midaldrende og ældre borgere med et par års mellemrum kan blive undersøgt for tegn på tarmkræft. Hvis sygdommen opdages i de tidlige stadier, er der bedre behandlingsmuligheder. Der er således tale om en tidlig diagnose. I forbindelse med selve forebyggelsen af kræft i tyk- og endetarm viser flere undersøgelser, at tilskud med selengær kan reducere risikoen for, at sygdommen overhovedet opstår, og selen har tilmed en beskyttende effekt mod andre kræftformer. Det er samtidig problematisk, at jorden er udpint, og at selenmangel er så udbredt.

- ved at tage tilskud med C-vitamin

Som bekendt frarådes gravide kvinder at ryge, da det kan skade fostret. Men det er jo ikke alle gravide kvinder, som er i stand til at kvitte tobakken. I denne forbindelse afslører en ny amerikansk undersøgelse, at tilskud med C-vitamin kan reducere skader på babyens lunger og derved forbedre babyens vejrtrækning.

- og det øger risikoen for mange bivirkninger

P-piller er et af de mest anvendte præventionsmidler i Danmark. De fleste tåler tilsyneladende p-pillerne godt, men de er også forbundet med en del bivirkninger som hovedpine, humørsvingninger og en mindre øget risiko for blodpropper og brystkræft. Diverse bivirkninger skyldes blandt andet, at p-pillerne griber forstyrrende ind i mange enzymprocesser, som er afhængige af de fleste B-vitaminer samt C-vitamin, magnesium, zink og selen.
C-vitamin, zink og selen fungerer desuden som vigtige antioxidanter, der beskytter vores celler og kredsløb mod oxidativ stress. Derfor er det vigtigt at være dækket ind med disse næringsstoffer, så risikoen for bivirkninger reduceres.

Stadig flere rammes af depression og angst, og mange har ingen glæde af den medicinske behandling, som tilmed er forbundet med bivirkninger. Flere tidligere studier har afsløret, at mangel på omega-3 fedtsyrer, som primært findes i fed fisk, spiller en stor rolle ved depression. Men i hvilken grad gælder det ved personer, der allerede er behandlet for depression? Og i hvilken grad gælder det ved angst? Dette ønskede en gruppe hollandske forskere at undersøge. Man skal samtidig være opmærksom på, at det er omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som har den direkte effekt på humøret, og at der går noget tid før effekten er optimal.

Forhøjet blodtryk rammer stadig flere og er på verdensplan den risikofaktor, der er skyld i flest for tidlige dødsfald. Forskere fra Kina har nu fundet, at tilskud med folinsyre i kombination med blodtryksmedicin kan reducerer risikoen for slagtilfælde med næsten 75 procent. Man skal samtidig være opmærksom på, at mange har forhøjet blodtryk uden at vide det, og at der er mange faktorer, som forårsager mangel på folinsyre eller en dårlig udnyttelse af vitaminet.

- og en dårligere prognose for kvinder med brystkræft

Årtiers forskning har afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for brystkræft. Mangel på D-vitamin er især udbredt på de nordlige breddegrader, hvor solen står for lavt til, at vi kan danne det i vinterhalvåret. Men der er også mange kvinder under sydligere himmelstrøg, som mangler D-vitamin på grund af indendørs livsførelse, for meget solcreme eller tildækning. D-vitamin har mange kræftforebyggende egenskaber, og en mangel på vitaminet giver en dårligere prognose for kvinder i postmenopausen, som har fået konstateret brystkræft. Det fremgår af et studie af brasilianske kvinder. Det er med andre ord ikke nok at behandle brystkræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin, og hvad kroppen ellers mangler af næringsstoffer for at fungere optimalt på naturens præmisser.

Magnesium indgår i over 350 enzymprocesser, og derfor har det stor betydning for hele vores komplekse hormonbalance. Da kvindens hormonsystem er særlig følsomt, og da magnesiummangel er så udbredt, bør hun som noget af det første sørge for at være velforsynet med dette mineral, hvis hun for eksempel lider af stress, dårlig søvn, sart blodsukker, PMS, PCOS, stofskifteforstyrrelser og binyretræthed. Det er samtidig vigtigt, at magnesium er i balance med calcium.

- og det skyldes især de mange antioxidanter

Ifølge en ny kinesisk undersøgelse, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Heart, kan indtagelse af et æg om dagen reducere risikoen for slagtilfælde med hele 26 procent. Det skyldes især, at æg indeholder selen og andre kraftige antioxidanter, som beskytter mod åreforkalkning, og som det ellers kan være svært at få nok af gennem kosten. Så glem alt om kolesterolforskrækkelse og de gamle advarsler, som nok har gjort mere skade end gavn.

Alzheimers sygdom resulterer i svigtende hjernefunktion, og sygdommen er den hyppigste årsag til demens. I følge et nyt amerikansk studie kan en særlig form for B3-vitamin forebygge de neurologiske skader og derved have en positiv effekt hos patienter med Alzheimers. I selve forebyggelsen af sygdommen bør man også være velforsynet med andre næringsstoffer.

- og det har langtidseffekt på udvikling af kvindens æg

Det er almindelig kendt, at zink har betydning for udvikling af kvindens æg i æggestokkene under en menstruationscyklus. Men ifølge et nyt amerikansk studie indgår zink i endnu tidlige stadier af æggenes modning. Zinkmangel reducerer derfor muligheden for, at æggene senere hen kan blive befrugtet og dele sig, som de jo skal under en graviditet. Manglen på zink, som er meget udbredt, kan således skade fertiliteten flere måneder ud i fremtiden.

Kvinder over 50 år har øget risiko for at få problemer med blodsukkeret, vægten, hjerte-karsygdomme samt metabolisk syndrom, hvis de samtidig mangler D-vitamin. Det fremgår af et nyt studie fra Sao Paulo i Brasilien. Hvis man vil styre sit blodsukker og tabe sig, er det altså ikke nok at spise mindre og gå i fitnesscentret. Det er også vigtigt at komme udenfor - uden at blive forbrændt - da sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin. Og så overveje tilskud i vinterhalvåret. Men hvilken effekt har solen og D-vitaminet egentlig på blodsukkeret?

- som hjernen, nervesystemet og leveren har brug for

Det kan være herligt med en kold øl til frokosten eller et glas rødvin til bøffen, og de begrænsede mængder kan virke afstressende og bidrage med antioxidanter. Ikke desto mindre er vi danskere et folkefærd, der drikker for meget, og alkohol er en af de faktorer, der belaster folkesundheden mest. Mange alkoholikere har samtidig problemer med et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken, og de tomme kalorier dræner kroppen for vigtige vitaminer, mineraler og fedtsyrer, som nervesystemet, hjernen og leveren blandt andet har brug for. Det bliver let en ond cirkel, og derfor bør man såvel i forebyggelse som behandling af alkoholmisbrug sørge for et stabilt blodsukker og at være velforsynet med livsvigtige næringsstoffer, hvilket ofte overses.

Det er almindelig kendt, at fødedygtige kvinders høje niveauer af østrogen beskytter dem mod kredsløbssygdomme. Men hvis kvinderne har diabetes 1, øger de høje østrogenniveauer risikoen for selvsamme kredsløbssygdomme. Derfor vil en gruppe forskere nu se nærmere på, om kosttilskud med særlige antioxidanter kan beskytte diabetikere mod kredsløbssygdomme samt tidlig død forårsaget af disse.

- find balancen og undgå mangel på det livsvigtige vitamin

Vi ved godt, at for meget sol giver rynker, og at det øger risikoen for hudkræft. Men skræmmekampagnerne og ændret levevis har nu resulteret i, at D-vitaminmangel er blevet endnu mere udbredt, især på grund af for lidt sol og for meget solcreme. Det har alvorlige konsekvenser. Flere studier afslører nemlig, at folk, der undgår solen, har en øget risiko for at få neurologiske sygdomme, sklerose og at dø tidligere af en hjertesygdom eller kræft. Så husk endelig, at få nok sol i denne tid, uden at overdrive, så huden kan danne nok D-vitamin ud fra solens UVB-stråler. Og hvis det ikke kan lade sig gøre, er tilskud en løsning.

- og deres mangel på næringsstoffer til nervesystemet er overset

Langt flere børn får i dag en psykiatrisk diagnose. På bare syv år er der sket en fordobling af diagnoser som ADHD, autisme, depression og angst. Det skriver Kommunernes Landsforening (KL) i deres nyhedsbrev Momentum. Kommunerne er under et stort pres, da de skal sikre de rette kompetencer hos lærere, pædagoger, psykologer og andet personale, der møder børnene. Det er samtidig problematisk, at de fleste børnefamilier ikke følger de officielle kostanbefalinger, og at sollys er en mangelvare. For forskningen har afsløret, at mangel på D-vitamin, omega-3 fedtsyrer, B-vitaminer og magnesium øger risikoen for disse psykiatriske sygdomme, som med andre ord også kan være symptomer på regulær fejlernæring.

- eller er dine tilskud spild af penge?

Vi bør selvfølgelig forvente, at vores kosttilskud kan optages og har en virkning. Men det kræver, at vi selv gør en indsats og søger dokumentation. For mange tilskud med multivitaminer, Q10, selen, chrom, magnesium og jern er i en så dårlig kvalitet, at de ikke optages godt nok. Aldringsprocesser kan i sig selv forringe optagelsen af flere vitaminer og mineraler. Det samme gælder mangel på fedtstoffer, for meget calcium, syreneutraliserende medicin og anden medicin, som der også bør tages højde for.

- og det er svært at se sammenhængen, når symptomerne slår ned

Mange vegetarer og veganere har det strålende, og de ved ikke, at mangel på B12-vitamin kan komme snigende over flere år og pludselig medføre træthed, hovedpine, blodmangel, dårlig hukommelse, andre symptomer fra nervesystemet eller svært ved at blive gravid. Manglen kan desuden skade børns vækst og indlæringsevner. Da det tager lang tid før ændrede kostvaner eller tilskud med B12-vitamin har den optimale effekt, bør man derfor have fokus på at få vitaminet gennem hele livet.

- da for lidt og for meget væske kan være fatalt

Væskemangel nedsætter præstationsevnen, og det kan i værste fald være livstruende. Men det kan være lige så farligt at drikke for meget vand, og der har været flere dødsfald som følge heraf ved forskellige sportsgrene. Det er heller ikke nok at betragte vand isoleret, for under de fysiske aktiviteter er der en nøje sammenhæng mellem væske- og mineralbalancen. Mange sportsdrikke indeholder desuden for meget sukker og koffein, som ofte gør mere skade end gavn. Så hvor meget væske er der egentlig brug for i forbindelse med diverse sportspræstationer? Og hvad er en god sportsdrik? Det kan du læse mere om.

- der også findes i hasholie

Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme, herunder autoimmune sygdomme som leddegigt samt depression, Alzheimers, diabetes og kræft. Det har længe været kendt, at omega-3 fedtsyrerne modvirker inflammationer. Et studie fra University of Illionis, USA, afslører nu, at processen foregår via cannabinoider, som kroppen selv kan danne, og som også findes i hasholie. Det er altså muligt at aktivere kroppens cannabinoid-receptorer i immunsystemet og nervesystemet ved hjælp af større mænger fiskeolier, som indeholder de mest aktive omega-3 former.

– og mange kronisk syge får ikke den rette diagnose eller behandling

De mest belastende tungmetaller er kviksølv, cadmium, bly, nikkel og kobber. Men aluminium fluor, jern og calcium kan også forårsage forgiftninger i vores krop. Forgiftninger med tungmetaller og andre mineraler blokerer for mineraler som selen, jod, magnesium og zink, der indgår i utallige livsvigtige enzymprocesser. Samtidig giver mangel på disse mineraler tungmetallerne frit spil, og det kan blandt andet føre til nedsat modstandskraft, nedsat fertilitet, autoimmune sygdomme, stofskiftesygdomme, hjerneskader, neurologiske sygdomme, depression, overfølsomhedsreaktioner og resistens over for anden behandling. Men kronisk tungmetalforgiftning er overset i det danske sundhedsvæsen. I denne artikel kan du derfor læse mere om emnet, og hvad du selv kan gøre.

- så få endelig nok af livsvigtige næringsstoffer, så du kan holde til mere

Stress er et stort problem for omkring en halv million danskere, og det antages, at langt størstedelen af lægebesøg er stressrelateret. Mange dulmer diverse stresssymptomer med søde sager, kaffe, alkohol, smertestillende medicin og sovepiller for at få hverdagen til at fungere. Men på længere sigt er det en ond cirkel, som øger risikoen for en lang række sygdomme, og at man ældes hurtigere. Der er skrevet mange bøger om stress, som hjælper os til at løse problemer og skrue ned for tempoet. Men vi må ikke glemme, at stress også er en fysiologisk tilstand, som nedbryder væv, belaster kroppen med frie radikaler og især øger behovet for C- og B-vitaminer, magnesium, selen og Q10. Derfor kan vi for så vidt holde til mere, hvis vi i det mindste tilgodeser kroppens behov for essentielle næringsstoffer og sætter ind i tide.

- og meget andet

B2-vitaminet, der også kaldes for riboflavin, findes i forskellige fødeemner samt tilskud med multivitaminer og stærke B-vitaminer. Men de færreste kender til vitaminets mange vigtige funktioner, som især relaterer til energiniveauet, nervesystemet, psyken, jernomsætningen, synet, huden og læberne. Et studie publiceret i Neurology afslører desuden, at større mængder B2-vitamin kan forebygge migræne. Meget tyder dog på, at mangel på B2-vitamin er udbredt på grund af stress, aldringsprocesser, ensidig kost, alkohol, p-piller, medicin og andre årsager. I det følgende kan du læse mere om det spændende og oversete vitamin, og hvordan du får den bedste udnyttelse gennem kost og eventuelle tilskud.

Ifølge en ny undersøgelse har børn og unge, der får masser af sol og D-vitamin, en meget lavere risiko for at udvikle sklerose senere i livet. Der er også en grund til, at sklerose er mere udbredt på de nordlige breddegrader, da solen står for lavt i vinterhalvåret til, at vi kan danne D-vitamin. Man bør samtidig være opmærksom på, at den intensive brug af faktorcremer kan blokere for dannelsen af D-vitamin. Vi skal altså huske at få nok D-vitamin fra solen eller tilskud gennem hele livet, da det blandt andet kan forebygge sygdomme som sklerose, der tilsyneladende er flere år om at udvikle sig.

Ved tørre øjne er tåreproduktionen nedsat, og tilstanden er blevet mere udbredt, fordi vi tilbringer så mange timer med at stirre på skærme fra smartphones, computere, tablets og tv. Tørre øjne er irriterende, og det kan også skade synet og øjnene. Men nu har et hold forskere fra Hokkaido University i Japan afsløret, at gode fedtstoffer som omega-3 fedtsyrer kan beskytte øjnene og reparere skader. Du kan også læse om andre gode og naturlige råd til forebyggelse og behandling af tørre øjne.

Et højt indhold af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et nyt studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Studiet er et af de første, som har set nærmere på effekten af D-vitamin i en asiatisk population. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser efterhånden afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har andre undersøgelser afsløret, at mangel på D-vitamin er udbredt. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.

Patienter, der netop har fået diagnosticeret Parkinsons syge, og som har lave niveauer af B12-vitamin, udvikler sygdommen hurtigere end dem med højere niveauer af B12-vitamin. Det fremgår af et nye studie, og forskerne foreslår derfor tilskud med vitaminet for at forsinke udviklingen af sygdommen. Tidligere studier afslører desuden, at B3-vitamin og Q10 også har en positiv effekt på sygdommen.

Spis masser af fed fisk fra rene farvande eller tag tilskud med fiskeolier, så du får nok af de livsvigtige omega-3 fedtsyrer. For det reducerer risikoen for tidlig død ved at beskytte mod åreforkalkning og en lang række andre sygdomme. Ja omega-3 indholdet i blodet kan forudsige meget mere end kolesterolniveauet. Det fremgår af et nyt studie, som har været publiceret i Journal of Clinical Lipidology.

Ifølge et større amerikansk studie er en høj indtagelse af D-vitamin og calcium gennem kosten forbundet med en lavere risiko for tidlig overgangsalder, som optræder, når menstruationerne ophører før 45-årsalderen. Tidlig overgangsalder rammer omkring 10 procent, og tilstanden øger risikoen for nedsat fertilitet, knogleskørhed, hjertekarsygdomme og tidligere mental svækkelse. Forebyggelsen af disse sygdomme handler dog også om at få nok sol samt magnesium og omega-3, som omtales nærmere.

- og selenmangel er særlig udbredt

Det antages, at over en halv million danskere lider af en stofskiftesygdom, hvor Hashimotos, der giver lavt stofskifte, er den mest udbredte. Dannelsen og aktiveringen af stofskiftehormoner er afhængig af jod og selen, som endelig skal være i balance. Både for lidt og for meget jod øger nemlig risikoen for Hashimotos, og det samme gør selenmangel, som er mere udbredt.
Mange mennesker med lavt stofskifte lider typisk af ekstrem træthed, vægtstigning, forstoppelse, kuldskærhed, opsvulmet hals og tør hud. Symptomerne kan dog variere meget, og de fleste har endnu ikke fået den rette diagnose. Behandling med stofskiftehormoner er heller ikke nok, da op til 20 procent får det dårligere trods ”normale” blodprøver. Derfor er det relevant at se nærmere på jod og selens betydning for stofskiftet.

- som kan give mange symptomer

Meget tyder på, at stadig flere lider af en eller anden form for mælkeoverfølsomhed. Der er mest fokus på laktoseintolerans, som skyldes mangel på et enzym, og reaktionerne kommer ret hurtigt efter indtagelse af mejeriprodukter. Egentlig allergi opstår, når immunforsvaret overreagerer på mælkens forskellige proteiner. Her kan de allergiske reaktioner opstå mange steder i kroppen, og der kan gå flere dage, før de kommer til udtryk. Men nu har nogle forskere fra Det Veterinærmedicinske Universitet i Wien påvist, hvordan kvægfoder, som er beriget med A-vitamin kan forhindre en allergisk reaktion mod mælkeproteiner. Meget tyder samtidig på, at mælkens kvalitet har ændret sig, og at det bidrager til den stigende forekomst af overfølsomhed.

- og det er en sundhedsmæssig farlig cocktail

D-vitaminet findes i forskellige former, og der er brug for magnesium under aktiveringen, så vitaminet kan gøre nytte i kroppens celler og væv. Men magnesiummangel er udbredt, og det betyder, at D-vitaminet forbliver ineffektivt. Det viser sig samtidig, at tilskud med D-vitamin godt nok øger optagelsen af calcium, men ved mangel på magnesium øger det risikoen for åreforkalkning, knogleskørhed, nedsat modstandskraft og metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2. Det fremgår af en ny undersøgelse, som er publiceret i The Journal of the American Osteopathic Association.

Efter fødslen stilles der store krav til moderens tilpasningsevne og ressourcer. Der er også en grund til, at ”ammehjernen” vokser. Men mange nybagte mødre får desværre en såkaldt babyblues, og omkring 10 procent udvikler en decideret fødselsdepression, som kræver øjeblikkelig behandling. Her bør man altid have fokus på årsagerne, som inkluderer fødselsforløbet samt de hormonelle, biologiske, sociale og følelsesmæssige forandringer.
Nybagte mødre har også brug for en del næringsstoffer, som ofte overses. Så her ser vi nærmere på relevante tilskud plus nogle andre enkle tiltag, som i undersøgelser har vist sig at have en positiv effekt på humøret og hormonbalancen. Det er også en god ide at være velforsynet med disse næringsstoffer under graviditeten, da det reducerer risikoen for at udvikle en fødselsdepression.

Irriteret tyktarm kaldes også Irritable Bowel Syndrom, IBS, og sygdommen er en af de mest udbredte i den vestlige verden. I følge et nyt studie fra University of Sheffield, England, mangler mange af patienterne D-vitamin. Og tilskud med D-vitamin kan lindre symptomer som oppustet mave, mavekramper, diarre og forstoppelse. Det skyldes, at D-vitaminet er vigtigt for mange funktioner, som også relaterer til fordøjelsen. Ellers ved man ikke så meget om, hvad der udløser IBS. Men det er kendt, at en forstyrret mikroflora, fødevareintolerans og stress også kan spille en rolle.

- som har betydning for stofskiftet og østrogenbalancen

Vi udsættes for mange giftige fluorforbindelser gennem tandpasta, mundskyllemidler, postevand og mineralvand, teflonpander, bagepapir, regntøj, imprægneringsmidler med videre. Fluorforgiftninger kan blandt andet øge risikoen for stofskiftesygdomme, brystkræft, nyresygdomme, ADHD og fosterskader. Samtidig øges behovet for jod, og symptomer på fluorforgiftninger er ofte de samme som symptomer på jodmangel. I følge undersøgelser fra Miljøstyrelsen er det danske grundvand flere steder forurenet med fluorstoffer. Og anden forskning påpeger, at de officielle anbefalinger for jod er sat for lavt.

- og et par gode kostråd

AMD er en udbredt øjensygdom, der især forringer læsesynet. I behandlingen anbefaler Øjenforeningen meget høje doser C-vitamin, E-vitamin, zink og andre antioxidanter. Disse anbefalinger er baseret på dokumentation fra et større amerikansk forskningsprojekt, og de afspejler, at almindelig anbefalet daglig tilførsel, ADT, som nu er omdøbt til referenceindtag, RI, ikke er nok i behandlingen af forskellige sygdomme. Der er desuden en række fødeemner, som er særlig relevante, hvis man vil forebygge AMD eller som led i en behandling.

Influenzasæsonen er ved at kulminere. Vaccinen virker ikke efter hensigten, og et ekstraordinært stort antal danskere bliver indlagt på hospitalerne. Førende forskere påpeger, at mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, er den primære årsag til vinterens virusinfektioner og eventuelle komplikationer som bronkitis og lungebetændelse.
Som regel er influenza en harmløs sygdom. Men hvis immunforsvaret er svagt eller afsporet, kan der også opstå livstruende blodforgiftning, der kræver øjeblikkelig behandling. Her viser en nyere undersøgelse, at kortison (binyrebarkhormoner) kombineret med B1-vitamin samt store doser C-vitamin, der gives intravenøst, kan gøre risikoen for at dø af sygdommen hele fem gange mindre.

Ved hudpleje og naturlig anti-age bør vi især beskytte vores celler mod frie radikaler. Det er nogle aggressive iltforbindelser, som vi alle udsættes for. Mængden øges gevaldigt under stress, for lidt søvn, aldringsprocesser, rygning, inflammationer, forgiftninger, indtagelse af medicin og solforbrændinger. Vores eneste værn mod de frie radikaler er forskellige antioxidanter som A-, C- og E-vitamin, selen, zink og Q 10. Vi har vi også brug for essentielle fedtsyrer. Den optimale hudpleje kræver således, at vi er velforsynet med disse næringsstoffer, som også indgår i energiomsætningen. Men hvad er aldringsprocesser egentlig for noget? Hvorfor kan de ikke bare standses med anti-rynkecremer, botox og plastikkirurgi? Og hvilke antioxidanter og fedtsyrer er det svært at få nok af?

Ifølge et nyt studie fra Ohio State University kan noget mere sol og D-vitamin forebygge blodpropper ved at genoprette skader på kredsløbet, som opstår på grund af forhøjet blodtryk, diabetes og åreforkalkning. I vinterhalvåret står solen dog for lavt på vore breddegrader til, at vi kan danne vitaminet, og derfor er tilskud en oplagt løsning. D-vitaminet har i det hele taget mange funktioner inden for kredsløbet, som vi bør passe og pleje hele livet.

Der er slet ikke brug for en øvre grænse for indtag af folinsyre, og vi bør berige melet med folinsyre, så børn ikke fødes med misdannelser i hjernen eller på rygmarven, som kan være invaliderende og livstruende. Det fremgår af et nyt studie fra Queen Mary University of London, og det er i tråd med et tidligere dansk studie fra Århus Universitet. Mangel på folinsyre, der tilsyneladende er udbredt, kan senere i livet medføre træthed, dårlig hukommelse, demens og mange andre gener, så vi bør have meget mere fokus på dette essentielle næringsstof gennem hele livet.

Mere end halvdelen over 65 år har lave niveauer af D-vitamin i blodet. Mangel på B12-vitamin, folinsyre og jern er også udbredt. Det er konklusionen af en større undersøgelse, som blev foretaget af en gruppe forskere fra Helmholtz Zentrum i München, Tyskland. Den udbredte mangel på vitaminer og mineraler blandt ældre er kritisk. Især fordi denne befolkningsgruppe er stigende. Manglen på de livsvigtige næringsstoffer går blandt andet ud over calciumoptagelsen, immunforsvaret og nervesystemet, så de ældre bliver mere udsatte for knogleskørhed, influenza, demens en lang række andre sygdomme, som forringer livskvaliteten og belaster hele sundhedssektoren.

- af flere årsager

Ifølge en ny opdagelse fra Alberta University i Canada kan mangel på sollys bidrage til den vægtforøgelse, som mange oplever i løbet af vinterhalvåret.
Det skyldes, at vores fedtceller er følsomme over for sollys. Manglen på sollys kan desuden resultere i dårlig søvn samt mangel på D-vitamin, som har andre funktioner inden for stofskiftet.

Selen indgår i omkring 25 livsvigtige selenoproteiner, herunder en række antioxidanter, som beskytter cellerne mod oxidativ stress og sygdom. Et forskerhold fra München har nu afklaret de nærmere mekanismer, hvorved selenholdige antioxidanter beskytter neuroner i hjernen mod celledød. Forskerne ser derfor et nyt potentiale i selens evne til at beskytte mod neurologiske sygdomme og kræft. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i vores del af verden, og at det tilsyneladende er svært at mætte alle selenoproteiner, selvom man følger de officielle kostanbefalinger.

På blot fire måneder har tilskud med store doser D-vitamin reduceret arteriel stivhed hos unge, overvægtige afroamerikanere, der ellers var sunde. Det fremgår af et studie fra Georgia, USA. Studiet viste desuden, at de forsøgsdeltagere, der blot tog de officielle anbefalinger D-vitamin, fik mere arteriestivhed. Meget tyder derfor på, at de officielle anbefalinger af D-vitamin er for lave i forebyggelsen af arteriestivhed og åreforkalkning. Det viser sig desuden, at folk med mørk hud, folk der bor på de nordligere breddegrader, overvægtige, ældre, diabetikere samt de, der bruger for meget factorcreme, har en større risiko for at danne for lidt D-vitamin.

Magnesium indgår i mere end 300 enzymprocesser, som blandt andet inkluderer nervesystemet. Magnesiummangel er udbredt, og det hænger sammen med den øgede forekomst af subjektiv angst og stress. Forskere fra University of Leeds i Storbritannien har derfor gennemgået en række studier, som afslører, at tilskud med magnesium kan være relevant som supplerende behandling ved mild angst, stress og depression, hvor der ofte er en sammenhæng. Meget tyder således på, at magnesium er en forudsætning for et robust nervesystem. Derfor er tilstrækkelige mængder også afgørende i forebyggelsen af selvsamme sygdomme.

Tidlige stadier af psykotiske sygdomme som skizofreni hænger sammen med mangel på særlige næringsstoffer som D-vitamin og folinsyre. Det fremgår af et nyt studie fra Australien. Forskerne peger samtidig på nye veje til at forebygge og behandle psykotiske sygdomme, som millioner af mennesker på verdensplan er ramt af.

- derfor har vi brug for nok C-vitamin, selen og andre antioxidanter

Moderne mennesker udsættes for flere frie radikaler grundet stress, miljøgifte og aldringsprocesser. De frie radikaler er som interne terrorister, der medvirker til åreforkalkning, diabetes, Alzheimers, kræft og en lang række andre sygdomme. Vores eneste værn er antioxidanter fra vitaminer, mineraler og plantestoffer. Antioxidanterne virker forskelligt, og mangel på en enkelt primær antioxidant som selen kan i sig selv udsætte kroppen for oxidativ stress og sygdom. De færreste er dog klar over, at de frie radikaler også er livsvigtige, da de indgår i energiomsætningen og immunforsvaret. Så hvordan får vi den bedste beskyttelse mod infektioner, oxidativ stress og sygdom? Hvilken slags antioxidanter er der egentlig i mørk chokolade, grøn te, kaffe og rødvin? Og hvordan virker Redoxbehandling med store doser C-vitamin til kræftpatienter? Det kan du læse mere om i det følgende.

Fiskeolier indeholder omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA, som blandt andet har betydning for udviklingen af barnets hjerne og immunforsvar. Gravide kvinder, som flere gange om ugen spiser fed fisk i stedet for tilskud med fiskeolier, giver deres afkom den samme beskyttelse mod udvikling af astma senere hen. Det fremgår af to studier fra Univesity of South Florida in Tampa, USA. Gravide skal dog undgå rovfisk som tun, der er forurenede med kviksølv. Og hvis man ikke kan lide fed fisk, eller ikke spiser nok fisk, er det oplagt med tilskud.