Ifølge tre nyere studier kan C-vitamin hjælpe gener til at dræbe ukontrollerede stamceller, der forårsager leukæmi. C-vitamin kan således have en forebyggende effekt. Men i forbindelse med en eventuel behandling er det ikke nok med et par appelsiner om dagen eller almindelige tilskud. For her bør C-vitamin gives intravenøst i langt større doser. Det har man faktisk givet i de såkaldte redoxbehandlinger i årtier. På denne måde virker C-vitaminet via helt andre mekanismer, der dræber kræftceller.
Vi ved alle, at calcium er godt for knoglerne, og mange tager tilskud for at forebygge knogleskørhed. Vi får også en del calcium gennem mejeriprodukter. Men for meget calcium gennem tilskud kan fordoble risikoen for at dø af kræft. Det fremgår af et nyt studie, som er publiceret i Annals of Internal Medicine. Tidligere studier afslører, at for meget calcium også øger risikoen for åreforkalkning samt inflammationer, som er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme. Det er samtidig vigtigt, at calcium er i balance med magnesium, så det meste calcium havner i knoglerne og ikke laver ravage i blodkarrene og andre celler, som bør være næsten calciumtomme.
- men kun i større doser
D-vitamin beskytter mod tarmkræft, som er en af de hyppigste kræftformer. Det fremgår af en større meta-analyse, som er udført af forskere fra Det Amerikanske Kræftforbund, Det Amerikanske Nationale Kræftinstitut og mere end 20 sundhedscentre og sundhedsorganisationer. Meta-analysen understøtter tidligere studier, som afslører, at de optimale mængder D-vitamin i forebyggelsen af tyktarmskræft er større end de officielle anbefalinger, som kun omhandler D-vitamins betydning for knoglesundheden. Andre studier peger på, at selenmangel også øger risikoen for tarmkræft. Meget tyder i det hele taget på, at kræft skyldes mangel på livsvigtige næringsstoffer, som skal beskytte cellerne mod karcinogener, frie radikaler, inflammationer og uhæmmet celledeling.
Modermærkekræft kan være meget farlig, hvis den ikke behandles i tide. En undersøgelse fra University of Leeds i England har nu afsløret, at D-vitamin påvirker modermærkekræftceller, så de bliver mindre aggressive. Ifølge forskerne kan afsløringen måske føre til nye måder at behandle sygdommen på. Det er samtidig problematisk, at sundhedsmyndighederne advarer så kraftigt mod solen uden at oplyse, hvordan vi ellers får nok D-vitamin. For sommersolen er den vigtigste kilde, og vi skal bare undgå forbrændinger. På vore breddegrader er det desuden en god ide at tage tilskud med D-vitamin i hele vinterhalvåret, da vitaminet ifølge anden forskning har flere kræftforebyggende egenskaber.
Et højt indhold af D-vitamin i blodet reducerer risikoen for flere kræftformer. Det fremgår af et nyt studie, hvor man har undersøgt en større gruppe voksne japanere. Studiet er et af de første, som har set nærmere på effekten af D-vitamin i en asiatisk population. Gennem de sidste årtier har adskillige undersøgelser efterhånden afsløret D-vitaminets rolle i kræftforebyggelsen. Samtidig har andre undersøgelser afsløret, at mangel på D-vitamin er udbredt. Meget tyder desuden på, at vi behøver mere end de officielle anbefalinger, hvis vi ønsker en kræftforebyggende virkning.
Patienter med brystkræft og tyk- og endetarmskræft, som har højt indhold af D-vitamin i blodet allerede på det tidspunkt, de får stillet diagnosen, har bedre chancer for at overleve deres sygdom, siger forskere.
Kræftpatienter får ofte stærke smerter, efterhånden som sygdommen udvikler sig. Den palliative behandling har til formål at lindre disse smerter, og anvendelsen af opioider som morfin er udbredt. Ikke desto mindre ser det nu ud til, at terminale kræftpatienter, som får større tilskud med D-vitamin, får reduceret deres behov for smertebehandling og føler sig mindre trætte. Det fremgår af et svensk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Cancer. Det er samtidig et faktum, at mangel på D-vitamin er mere udbredt blandt kræftpatienter, og at det kan medvirke til at forkorte deres levetid.
- og mangel på enkelte næringsstoffer spiller en afgørende rolle
Nye tal fra kræftdatabasen Nordcan afslører, at danske kvinder stadig har rekord i forekomsten af kræft, og at begge køn stadig har bundrekorden i kræftoverlevelse i Norden. Ifølge eksperter skyldes rekorderne vores livsstil. Men mange, der lever sundt får jo også kræft, og meget international forskning tyder på, at den moderne kost ofte mangler optimale mængder af selen, D-vitamin og omega-3, som har flere kræftforebyggende egenskaber. Der er også en del forskning på melatonin, som også kaldes for et søvnhormon.
Tilstrækkelig med D-vitamin i blodet beskytter mod flere kræftformer. Det fremgår af en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Seminars in Cancer Biology. Sommersolen er den vigtigste kilde til D-vitamin, men lagrene i leveren er begrænsede. Det er samtidig problematisk, at den moderne indendørs livsførelse og aldringsprocesser øger risikoen for en kronisk mangel på D-vitamin. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for, hvis det skal beskytte mod kræft?
Hver niende danske kvinde rammes af brystkræft, og kurven er ikke knækket. Tværtimod. En af årsagerne til den udbredte forekomst er den udbredte mangel på D-vitamin, og det ser ud til, at de officielle anbefalinger er sat alt for lavt. En ny amerikansk undersøgelse viser nemlig, at større mængder D-vitamin i blodet reducerer risikoen for at udvikle den frygtede sygdom. Så hvor meget D-vitamin har vi egentlig brug for i den optimale sygdomsforebyggelse? Og hvilken betydning har D-vitaminet for prognosen hos dem, der allerede har fået brystkræft?
- og de officielle anbefalinger er utilstrækkelige
Brystkræft er mange år om at udvikle sig, og risikoen stiger med alderen. Årtiers forskning har efterhånden afsløret, at mangel på D-vitamin hænger sammen med en øget risiko for den frygtede sygdom. Det samme gør overvægt. Et nyt studie, afslører nu, at der ofte er en sammenhæng, idet overvægtige kvinder i menopausen, som får diagnosen, oftere mangler D-vitamin. De har også en større risiko for at dø af sygdommen. Derfor er D-vitamin i tilstrækkelige mængder meget vigtig i den langsigtede forebyggelse og behandling. Studiet er publiceret i Menopause, som er et nordamerikansk videnskabeligt nonprofit tidsskrift.
Melatonin er mest kendt som et søvnhormon. Ikke desto mindre afslører forskningen, at melatonin har flere kræftforebyggende egenskaber, og at tilskud kan øge effekten af kemoterapi og modvirke bivirkninger
- og særlige næringsstoffer beskytter
Folk der regelmæssigt spiser en kost, som er fattig på næringsstoffer, har en større risiko for at få kræft. Det fremgår af et fransk studie, som er publiceret i PLOS Medicine. Forskerne foreslår derfor, at fødevarer får mærker, som hjælper forbrugerne til at vælge sundere fødevarer. Her i Norden har vi allerede ”Nøglehulsmærket”, men selvom man følger de officielle kostanbefalinger, kan det alligevel være svært at få nok D-vitamin og selen, som har flere kræftforebyggende mekanismer.
Det vides, at omega-3 fedtsyrer har potentielle positive virkninger under kemoterapi såsom vedligeholdelse af kropsvægt og muskelmasse. Nu viser en ny undersøgelse, som er offentliggjort i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nutrition, at tilskud med omega-3 fedtsyrer yderligere kan nedsætte forskellige bivirkninger under en behandling med kemoterapi.
Selen har betydning for stofskiftet, immunforsvaret, kredsløbet og kræftforebyggelsen. Fisk og skaldyr regnes for at være gode kilder, men vi kan ikke få nok ved at spise 200 gram fisk og skaldyr fem dage om ugen. Det fremgår af en undersøgelse, som er foretaget af forskere fra blandt andet Kræftens Bekæmpelse. Da jorden i Europa tilmed er udpint og fattig på selen, er det efterhånden svært at få de optimale mængder af dette næringsstof gennem føden. Den førende selenforsker Margaret Rayman sætter en direkte forbindelse mellem det faldende selenindtag og den øgede forekomst af kræft, gigt, barnløshed og mange andre sygdomme. Så hvad kan man gøre for at få nok selen?
- og husk endelig de kræftforebyggende egenskaber
Stærkere tilskud med D-vitamin i mindst tre år kan hjælpe kræftpatienter til at leve længere. Det fremgår af et nyt studie fra Michigan State University i USA. Det er altså ikke nok at behandle kræft med kirurgi, kemoterapi og stråling. Man er også nødt til at optimere kroppens indhold af D-vitamin. Det er samtidig problematisk, at mangel på D-vitamin er blevet mere udbredt, da tilstrækkelige mængder i blodet også bidrager til den langsigtede forebyggelse. Så hvor meget har vi egentlig brug for? Og kan vi overhovedet danne D-vitamin fra solen i vinterhalvåret?
- og mangler er udbredte
Tidligere studier har vist, at zink spiller en stor rolle for det gode helbred og i forebyggelsen af kræft i spiserøret. Det har dog været en gåde, hvordan zink beskytter mod den udbredte kræftform. Indtil nu. Professor Zui Pan og hendes forskerteam fra University of Texas at Arlington, USA, har nemlig fundet de mekanismer, hvorved zink beskytter de sunde celler og hæmmer udviklingen af kræftceller i spiserøret. Forskerne ser derfor et stort potentiale i, hvordan zink i de rette doser kan bidrage til at forebygge sygdommen og fungere som led i en behandling. Studiet er publiceret i The FASEB Journal.