- og forebyggelsen kræver et stabilt blodsukker
Forskningen har påvist en sammenhæng mellem ustabilt blodsukker, insulinresistens, type 2 diabetes og en øget risiko for at udvikle Alzheimers, som er den største årsag til demens. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og mange aner ikke, at de har forstadier, som ofte er karakteriseret af træthed, overvægt og en stor trang til hurtige kulhydrater eller stimulanser.
Ved Alzheimers optræder der insulinresistens i hjernen, og derfor hedder sygdommen nu type 3-diabetes. Da Alzheimers er flere år om at udvikle sig, er der al mulig grund til at forebygge sygdommen i tide med motion og en kost, der stabiliserer blodsukkeret. Man skal også være velforsynet med et særligt mineral, der øger insulinfølsomheden.
Det er almindelig kendt, at antioxidanter som C- og E-vitamin hænger omvendt sammen med diabetes type-1, der er en autoimmun sygdom. I et nyt svensk studie, som er publiceret i Nutrients, har en gruppe forskere fundet, at E-vitamin desuden har en beskyttende effekt på diabetes type-1½. Denne diabetestype er en mellemting mellem diabetes type-1 og type-2, da sygdommen både er karakteriseret af autoimmune reaktioner og insulinresistens. Forskerne kommer samtidig ind på, hvilke fødeemner, der indeholder meget E-vitamin, og hvordan E-vitamin beskytter bugspytkirtlen mod autoimmune reaktioner og oxidativ stress.
Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt. Type-2 diabetes og metabolisk syndrom har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. I denne artikel ser vi derfor nærmere på, hvordan chrom, D-vitamin, magnesium og Q10 samt relevante kostændringer kan have en positiv effekt på blodsukkeret, kolesterolbalancen og vægtreguleringen. Vi ser også nærmer på tilskud, der kan forebygge diabetisk neuropati, som er årsag til amputationer.
Chrom har betydning for insulinfølsomheden og det stabile blodsukker. En række studier tyder desuden på, at tilskud med chrom kan modvirke insulinresistens og derved reducere risikoen for at udvikle diabetes type-2 og forstadiet metabolisk syndrom, som er forbundet med hjertekarsygdomme. Det fremgår blandt andet af en oversigtsartikel publiceret i Heliyon, hvor forfatterne har gransket chroms molekylære mekanismer og chromtilskuds rolle ved hjertekarsygdomme. Man skal samtidig være opmærksom på, at chromtilskud, som er baseret på chromgær, har den bedste optagelse. Derudover kræver det stabile blodsukker og gode kredsløb også, at man får nok protein, gode fedtstoffer og begrænser kulhydrater.
Der kommer stadig flere overvægtige, og i kølvandet breder diabetes 2 sig som en epidemi. Mange kæmper en håbløs kamp mod de overflødige kilo, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke sukker ind i cellerne er nedsat. Men nu viser et nyt studie fra Brasilien, at D-vitamin øger insulinfølsomheden, og at dette nedsætter risikoen for overvægt og diabetes 2. I henhold til det nye studie og tidligere studier i samme tråd er det dog ikke muligt at opnå de høje niveauer af D-vitamin i blodet, hvis man ikke får tilstrækkelig sol. Og på vore breddegrader er det relevant med tilskud i hele vinterhalvåret.
Kom endelig ud i sommersolen, som er den bedste kilde til D-vitamin. Det er også relevant tage stærke tilskud i vinterhalvåret, eller hvis man af andre årsager ikke får nok sol. For det viser sig, at mangel på D-vitamin kan føre til hjertesvigt på grund af insulinresistens, som er et forstadie til diabetes. Det betyder med andre ord, at mangel på D-vitamin kan reducere hjertets evne til at optage blodsukker og medføre en sygelig forstørrelse af hjertet. Det fremgår af et indisk studie, som er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Molecular Nutrition and Food Research. Forskerne ser derfor et stort potentiale i at anvende D-vitamin som led i forebyggelse og behandling af hjertesvigt samt insulinresistens og diabetes, der breder sig som en epidemi.
Ifølge WHO er der nu så mange overvægtige børn, at det har nået epidemiske proportioner. De overvægtige børn risikerer også, at de bliver overvægtige som voksne, og at de udvikler forhøjet blodtryk, hjertekarsygdomme, diabetes type-2, kronisk inflammation og andre metaboliske forstyrrelser. Det tyder samtidig på, at overvægtige børn og voksne ofte mangler D-vitamin, som har betydning for vægtregulering, inflammationer og adskillige andre metaboliske processer. Det fremgår af et italiensk studie publiceret i Nutrients, hvor forfatterne kommer nærmere ind på D-vitamins betydning for helbredet, og hvorfor D-vitaminmangel er mere udbredt blandt overvægtige børn og voksne.
D-vitamin har afgørende betydning for helbredet på flere fronter. Der er mest fokus på knoglerne, og mange i sundhedssektoren kender ikke til de andre livsvigtige funktioner. Derfor har omkring halvdelen af verdens befolkning et lavt D-vitaminniveau i blodet, som øger risikoen for hjertekarsygdomme, forhøjet blodtryk, kræft, type-2 diabetes, Alzheimers sygdom, luftvejsinfektioner som COVID-19 og tidlig død. Det fremgår af en oversigtsartikel, som er publiceret i Nutrients. Forfatterne kommer også ind på, at forskningen i D-vitamin ofte er mangelfuld eller misvisende, fordi man koncentrerer sig om tilskud frem for indholdet i blodet af D-vitaminformen 25(OH)D. I flere studier har man således givet alt for små doser eller i for korte perioder, som ikke har optimeret niveauet. Det ser desuden ud til, at indholdet af 25(OH)D i blodet bør være over 75 nmol/l, hvis det skal beskytte mod hjertekarsygdomme, kræft og tidlig død. Da denne grænseværdi ligger højere end de officielle grænseværdier, anbefaler forfatterne større tilskud for at opnå de optimale niveauer.
- som bidrager til overvægt, diabetes og andre livsstilssygdomme
Danskerne spiser i gennemsnit 12,3 kilo slik om året, og vi er dermed de største slikmunde i verden. Det viser en undersøgelse fra Euromonitor, der har gransket slikforbruget i 100 lande. Det usunde verdensmesterskab har alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser, som i første omgang påvirker blodsukkeret, energiniveauet og koncentrationen. På sigt kan det føre til afhængighed efter hurtige energifix og bidrage til dårligt immunforsvar, insulinresistens, overvægt, diabetes, fordøjelsesproblemer og andre livsstilssygdomme. Vi må heller ikke glemme alt det sukker, der gemmer sig i meget mad, og et nyt forskningsprojekt skal nu udvikle metoder, der skal hjælpe børnefamilier til en sundere hverdag. I det følgende kan du læse mere om, hvor skadeligt det er at spise for meget sukker, og hvad du selv kan gøre for at stabilisere dit blodsukker med en optimal energifordeling og sporstoffet chrom.
- og medføre alvorlige fysiske og psykisk sygdomme
Diabetes 2 spreder sig som en epidemi, og behandling med metformin øger risikoen for mangel på B12-vitamin og B6-vitamin. Manglerne på de vigtige B-vitaminer er blandt andet forbundet med træthed og kognitive dysfunktioner, der ligner demens. Det fremgår af et studie, som netop er publiceret i The Journal of Clinical Endocrinology and Metabolism. Ifølge et tidligere studie, som blev præsenteret i Glasgow under en konference for endokrinologer, bør patienter med diabetes 2, som tager metformin rutinemæssigt, få tjekket deres B12-vitamin en gang om året, da det kan forhindre uoprettelige skader på nervesystemet. Der bør også være fokus på B6-vitamin, som ligeledes har betydning for hjernen og nervesystemet.
Diabetes breder sig som en verdensomspændende epidemi, og selvom regeringer, læger og sundhedsmyndigheder har gjort ihærdige forsøg på at knække kurven, er det ikke lykkedes. Tværtimod. Diabetes behandles i dag med en række forskellige medikamenter. Men de fjerner ikke årsagen til sygdommen, som rammer stort set alle organsystemer. Derfor har diabetespatienter en dårligere livskvalitet, og de lever i kortere tid end raske. Det viser sig desuden, at udbredte mangler på B12-vitamin og D-vitamin er forbundet med diabetisk neuropati, som er en alvorlig komplikation. Det fremgår af en dansk Ph.d. afhandling. Kolesterolsænkende medicin, statiner, er samtidig forbundet med lavere niveauer af Q10, som har betydning for cellernes energiomsætning, hjertet og kredsløbet.
- så truer det dit helbred og kræver en hurtig indsats
Mange normalvægtige og slanke aner ikke, at de render rundt med en tikkende helbredsbombe i form af for meget fedt omkring indvoldene. Men hvorfor er det egentlig så usundt - og hvad kan der gøres ved det?
Ifølge et nyt britisk studie fører et højt blodsukkerniveau til sammentrækning af blodårerne, og dette kan belaste hjertet, hæve blodtrykket og reducere blodtilførslen til andre organer. Det er altså sukker, og ikke mættet fedt, der forårsager hjerte-karsygdomme. Derfor bør der være langt mere fokus på regulering af blodsukkeret gennem kosten og et livsvigtigt spormineral.
- og et mineral kan regulere dit blodsukker
Hvis du har svært ved at styre trangen til chokolade, slik, kage, sodavand og stimulanser, og hvis du kæmper med træthed, overvægt og andre gener på grund af et svingende blodsukker, er der hjælp at hente. For ny dansk forskning afslører, at et hormon, som produceres i leveren, regulerer trangen til søde sager og stimulanser. Forskerne ser derfor et potentiale i at udvikle ny medicin, som hæmmer sukkertrangen. Men det er også muligt, at regulere sukkertrangen gennem enkle kostjusteringer og mineralet chrom, som øger insulinfølsomheden.
Glem alt om kalorietælling, hvis du gerne vil tabe dig og spænde livremmen ind. For når det kommer til stykket, handler vægttabet mere om gode råvarer og en optimal sammensætning af kulhydrat, fedtstof og protein, så du føler dig mæt i 4-6 timer og ikke fristes af fedende energifix. I det følgende kan du også læse mere om, hvorfor det er så vigtigt at være velforsynet med Q10, jod, selen og chrom, hvis du vil opnå varige resultater. Men hvorfor det ofte er svært at blive dækket ind gennem en almindelig kost? Og hvorfor lider et stigende antal af overvægt forårsaget af stofskiftesygdomme og insulinresistens?
- og kan vi forebygge med antioxidanter?
Overvægt fører ofte til diabetes 2 og forstadiet insulinresistens. Et nyt videnskabeligt forsøg tyder nu på, at iltskader, også kaldet oxidativ stress, baner vej for det forstyrrede sukker- og fedtstofskifte. Lægerne bag studiet mener derfor, at det måske er muligt at forebygge diabetes 2 med antioxidanter, som modvirker oxidativ stress.
Ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og det forårsager typisk unormal sult og vægtforøgelse. Insulinresistens er også en del af metabolisk syndrom og diabetes type-2. Tidligere studier har allerede vist, at D-vitaminmangel hænger sammen med udvikling af insulinresistens. Samtidig øges risikoen yderligere, hvis man mangler magnesium. Det fremgår af et amerikansk studie, hvor forskerne kommer nærmere ind på, hvordan interaktioner mellem D-vitamin og magnesium har betydning for det stabile blodsukker og generelle helbred.
Chrom er mest kendt for at have indflydelse på udnyttelsen af insulin og regulering af blodsukkeret. Men chrom har også indflydelse på omsætningen af fedtstoffer og kredsløbet. Ikke desto mindre har chroms betydning for helbredet været omdiskuteret. Derfor har en gruppe forskere nu set nærmere på, hvordan lave chromværdier i blodet hænger sammen med hjertekarsygdomme, diabetes type-2 og depression, som er verdensomspændende sundhedsbyrder. Så hvordan får man chrom gennem kosten, og hvilke tilskud giver den bedste optagelighed?
Under normale omstændigheder forbrænder hjernen kun blodsukker i form af glukose. Men ved insulinresistens er cellernes evne til at optage blodsukker nedsat, og hjernens celler får ikke den nødvendige energi. Ifølge et nyere israelsk studie kan insulinresistens derfor fremskynde svækkelsen af de kognitive evner, som inkluderer tænkning, sprog og problemløsning. Da insulinresistens tilmed er forstadie til diabetes 2, der breder sig som en epidemi, er der al mulig grund til at forebygge eller behandle denne tilstand. Det kan gøres med få kostjusteringer og et spormineral, der regulerer blodsukkeret.
Tre videnskabelige undersøgelser viser henholdsvis, at magnesium i kosten og som tilskud nedsætter risikoen for hjerte-karsygdom, det sænker blodtrykket hos gravide og det sænker risikoen for at udvikle insulinresistens, som er et forstadie til type -2-sukkersyge.
Mange lider af insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens kan typisk medføre utidig sult eller trang til stimulanser samt efterfølgende træthed, humørsvingninger, spændinger, overvægt og mange andre gener, fordi cellerne mangler energi. Tilstanden øger risikoen for diabetes 2. Også blandt børn. Men hvordan indvirker magnesium på blodsukkeret, og hvordan får vi nok?
- også ved diabetes type-2
Det stabile blodsukker har afgørende betydning for vores helbred, energiniveau og humør. Men millioner af mennesker lider af insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat. Insulinresistens forekommer også ved diabetes type-2. I en oversigtsartikel, som er publiceret i Advanced Biomedical Research, ser forfatterne nærmere på magnesiums rolle i forbindelse med insulinfølsomhed, blodsukker og energiomsætning. I henhold til en række studier konkluderer forfatterne, at tilskud med magnesium er relevant ved insulinresistens og diabetes type-2. Man bør også være velforsynet med magnesium i selve forebyggelsen af disse sygdomme, som har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
- og her er de lækre kilder!
Diabetes 2 og forstadier som insulinresistens breder sig som en epidemi. Men hvis man indtager mange antioxidanter fra frugt, grønsager og bær samt te, mørk chokolade og måske et moderat forbrug af alkohol, nedsætter man risikoen for diabetes 2. Det fremgår af et nyt studie, publiceret i det europæiske tidsskrift Diabetologia, som omhandler forskning i diabetes.
PCOS, polycystisk ovariesyndrom, er en hormonel ubalance og den mest udbredte årsag til uønsket barnløshed. Sygdommen er også karakteriseret af træthed, sukkertrang, overvægt, maskulin hårvækst samt øget risiko for diabetes type-2. Det viser sig nu, at kvinder med PCOS også har lavere niveauer af D-vitamin i blodet, som kan bidrage til udvikling af sygdommen. Derfor bør alle kvinder med PCOS testes for mangel på D-vitamin og kompensere herfor med relevante tilskud. Det fremgår af et studie fra Saudi Arabien. I forbindelse med forebyggelse af PCOS er det også vigtigt at tage tilskud med D-vitamin, hvis man for eksempel undgår solen, går tildækket eller bor på de nordlige breddegrader.
– og især ved metabolisk syndrom, som er forstadie til diabetes 2
Millioner af overvægtige mennesker lider af et forstyrret blodsukker og metabolisk syndrom – ofte uden at vide det. Ifølge et nyt studie har mennesker med metabolisk syndrom en signifikant mangel på E-vitamin. Det er et alvorligt helseproblem, da E-vitamin har betydning for leveren, kredsløbet, nervesystemet og beskyttelse af kroppens celler mod oxidativ stress og kræftfremkaldende stoffer. Ifølge studiet, som er publiceret i American Journal of Clinical Nutrition, er de sædvanlige målinger af kroppens E-vitaminstatus desuden misvisende.
Tidligere studier har afsløret, at mangel på selen kan hænge sammen med overvægt. Men det er kun få begrænsede studier, som har undersøgt sammenhængen hos børn. Kinesiske forskere ville derfor undersøge sammenhængen nærmere. For det viser sig, at neglenes indhold af selen giver et mere troværdigt billede af kroppens generelle selenstatus. Det er samtidig problematisk, at selenmangel er udbredt i store dele af verden, herunder områder i Kina og Europa, fordi jorden er udpint.
Melatonin, der er mest kendt som et søvnhormon, fortjener mere opmærksomhed. Forsøg afslører nemlig, at melatonin kan øge fedtforbrændingen, mindske utidig sult om natten og mindske vægtforøgelse hos kvinder i overgangsalderen.
Overvægt betragtes som en global epidemi med alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. I en ny oversigtsartikel, som er publiceret i International Journal of Molecular Sciences, ser forfatterne nærmere på forholdet mellem melatonin og overvægt. Melatonin er mest kendt som et sovehormon, men melatonin har også betydning for kroppens omsætning af kulhydrater og fedtstoffer. I oversigtsartiklen ser forfatterne nærmere på melatonins betydning for kroppens energiomsætning samt oxidativ stress og inflammation, som tilmed gør overvægt sundhedsfarlig. Forfatterne ser også nærmere på melatonins betydning for døgnrytmen, søvnforstyrrelser og tarmfloraen, som ligeledes kan påvirke vægten.
Alzheimers sygdom er den hyppigste årsag til demens, og det viser sig, at der sker forandringer i hjernen, årtier før sygdommen kommer til udtryk. Det tyder samtidig på, at middelhavskost kan reducere risikoen for nogle af de forandringer, som indikerer de tidlige stadier af sygdommen. Det fremgår af et studie foretaget af den italienske neurolog Lisa Mosconi. Studiets resultater peger derfor på, at vi kan gøre meget selv i forebyggelsen af den udbredte sygdom ved at lade os inspirere af middelhavskosten. Vi bør samtidig have fokus på et stabilt blodsukker og særlige næringsstoffer, som styrker og beskytter hjernen.
Diabetes breder sig som epidemi, og endnu flere er ramt af forstadiet metabolisk syndrom, der forårsager insulinresistens, forhøjet kolesterol, forhøjet blodtryk og for stor livvidde. Siden 1970´erne er diabetikere blevet anbefalet en fedtfattig kost fyldt med brød, kartofler og andre kulhydrater. Men nu viser en nyt dansk studie, at det er bedst med en kost, som ikke indeholder så mange kulhydrater. Det nye budskab til diabetikere er i tråd med flere udenlandske studier, som vi i årenes løb har omtalt på denne hjemmeside. Diabetikere og personer med et sart blodsukker bør altså satse mere på en sund kost med færre kulhydrater, samt flere proteiner og gode fedtstoffer. De bør desuden være opmærksomme på at få nok næringsstoffer som chrom, D-vitamin og magnesium, som understøtter reguleringen af blodsukkeret, samt B12-vitamin og Q10 ved indtagelse af diabetesmedicin og kolesterolsænkende statiner.
Det har længe været kendt, at mangel på D-vitamin øger risikoen for overvægt. Et italiensk studie giver nu et nyt syn på, hvordan D-vitaminmangel hænger sammen med forhøjede mængder af metabolitten TMAO, som øger risikoen for nonalkoholisk fedtlever og tilstødende sygdomme som insulinresistens, diabetes og hjertekarsygdomme. Forskerne kommer også ind på, hvordan tarmfloraen og leveren har betydning for dannelsen af TMAO, og hvordan mangel på D-vitamin og overvægt er som en ond cirkel. Det tyder desuden på, at overvægtige har brug for mere D-vitamin end de officielle anbefalinger. I forbindelse med non-alkoholisk fedtlever kommer vi også ind på den kontroversielle delikatesse foie gras, og hvordan for mange kulhydrater belaster leveren.
Overvægtige lider ofte af prædiabetes, også kaldet metabolisk syndrom, hvor der er et forstyrret sukkerstofskifte, som gør det svært at føle sig mæt og holde vægten. Mange har desuden et lavere indhold af chrom i blodet, og dette kan bidrage til insulinresistens, bugfedme, forhøjet kolesterol og forhøjet blodtryk, som er tegn på metabolisk syndrom. Det fremgår af en ny kinesisk undersøgelse publiceret i Nutrition Journal. Tidligere studier tyder desuden på, at tilskud med chromgær kan bidrage til at regulere blodsukkeret. I forbindelse med regulering af blodsukker og vægttab handler det også om at justere forholdet mellem kulhydrater, fedtstof og protein for at få en optimal energiudnyttelse.
- med kostændringer og enkelt kosttilskud
Polycystisk ovariesyndrom, PCOS, er den mest udbredte årsag til barnløshed og hormonelle ubalancer hos fødedygtige kvinder. PCOS skyldes ofte et forstyrret sukkerstofskifte kaldet insulinresistens, som ledsages af træthed, for meget mavefedt (æbleform), overvægt samt øget risiko for hjertekarsygdomme og diabetes 2. Derfor er der al mulig grund til at sætte ind med en blodsukkerstabiliserende kost plus chrom, som øger insulinfølsomheden og derigennem regulerer kønshormonbalancen. Som sidegevinst bliver det også nemmere at opnå og opretholde idealvægten.
Type 2-diabetes bliver mere og mere udbredt, og paradentose rammer de fleste på et eller andet tidspunkt. Det viser sig nu, at mangel på D-vitamin, som også er udbredt, forstærker risikoen for at få begge sygdomme. Det fremgår af en ny undersøgelse, som for første gang kaster lys over sammenhængen og nye indfaldsvinkler til forebyggelse og behandling.
Inflammationer er den røde tråd i de fleste kroniske sygdomme lige fra gigt, til diabetes 2 og kræft. Der har været mest fokus på EPA, men nu viser et nyt studie, at tilskud med DHA ser ud til at være mere effektivt til raske patienter med for meget mavefedt og subklinisk systemisk inflammation.
- og mærk det på vægten, helbredet og humøret
For meget sukker kan føre til afhængighed, overvægt, træthed, hovedpine, åreforkalkning, diabetes 2 og mange andre gener. Derfor gælder det om at regulere blodsukkeret med enkle kostjusteringer og et enkelt tilskud, så trangen forsvinder af sig selv.
På verdensplan er den hyppigste dødsårsag åreforkalkning i hjertets blodkar. Diabetes 2 breder sig som en epidemi, og sygdommen er ligeledes karakteriseret af åreforkalkning og tidlig død. Kost og levevis har afgørende betydning. Det samme har D-vitamin. For det viser sig nu, at større mængder i blodet, som ligger over de officielle grænseværdier, hænger sammen med færre biomarkører i blodet, der er relateret til kredsløbssygdomme, diabetes 2 og forstadiet metabolisk syndrom. Det fremgår af et nyt amerikansk studie, der er publiceret i Nutrients.
Type 2-diabetes breder sig som en epidemi, og endnu flere lider af forstadiet metabolisk syndrom, der er karakteriseret af insulinresistens, forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleformet overvægt, som følge af et forstyrret sukkerstofskifte. I denne forbindelse kan tilskud med chrom forbedre insulinfølsomheden, reducere vægten og blodtrykket, og derigennem reducere risikoen for hjertekarsygdomme. Det fremgår af et placebokontrolleret studie, som er publiceret i Biological Trace Element Research. Det kan desuden svare sig at reducere indtaget af kulhydrater og vælge et chromtilskud med en høj optagelighed.
- plus forstadier og overvægt forårsaget af ustabilt blodsukker
Type 2-diabetes er et verdensomspændende sundhedsproblem, som er forbundet med hjertekarsygdomme, øjensygdomme, nyresygdomme og amputationer. Mange har forstadiet metabolisk syndrom uden at vide det. Tilstanden er blandt andet karakteriseret af insulinresistens, hvor cellernes evne til at lukke sukker ind i cellerne er nedsat. Som følge heraf bliver man ikke mæt, og der er fare for, at man indtager for mange søde sager og andre hurtige kulhydrater, som ikke forbrændes og i stedet lagres som fedt. Mange som kæmper en ulige kamp mod overvægten, har altså insulinresistens og et ustabilt blodsukker, som lammer karakterstyrken og øger risikoen for type 2-diabetes. I denne forbindelse viser en meta-analyse, at tilskud med chrom kan regulere blodsukkeret og være relevant som supplerende behandling af type 2-diabetes. Tilskud baseret på chromgær giver den bedste optagelse, og enkle kostændringer forbedrer effekten på blodsukkeret, taljemålet og badevægten.
Som bekendt lider stadig flere af overvægt og diabetes 2, og det har enorme menneskelige og samfundsøkonomiske konsekvenser. De sædvanlige kostråd har ikke den store effekt, og mange kæmper en håbløs kamp, fordi de samtidig lider af insulinresistens, hvor evnen til at lukke blodsukker ind i cellerne er nedsat. Adskillige epidemiologiske studie har efterhånden vist, at den udbredte mangel på D-vitamin, som vi primært får fra sommersolen, bidrager til den katastrofale udvikling. I en oversigtsartikel, som for nylig er publiceret i Nutrients, kommer forfatterne nærmere ind på D-vitaminets mange funktioner i forbindelse med regulering af blodsukker, mæthed, vægt samt forebyggelse af diabetes 2. Man skal samtidig være opmærksom på, at overvægtige og diabetikere kan have et øget behov for D-vitamin, og at der er brug for magnesium til aktivering vitaminet.
Diabetes og forstadiet metabolisk syndrom er præget af insulinresistens og overvægt. Og det tyder nu på, at et større indtag af magnesiumog kaliumreducerer fedtdepoterne. Det fremgår af et kinesisk studie, som er publiceret i Frontiers in Nutrition. Forskerne kommer samtidig ind på, hvordan magnesium og kalium bidrager til at regulere blodsukkeret og andre metaboliske forstyrrelser i forbindelse med diabetes og metabolisk syndrom.
Antallet af type-2 diabetikere stiger eksplosivt, og sygdommen er den største årsag til blindhed, nyresvigt, hjerteanfald, slagtilfælde og benamputationer. Mange har desuden forstadiet insulinresistens, som er forbundet med træthed, utidig sult og tiltagende overvægt. Kosten har stor betydning, og ifølge en ny oversigtsartikel, som er publiceret i Human Nutrition and Metabolism, fremgår det, hvilken effekt forskellige B-vitaminer, D-vitamin, K-vitamin, E-vitamin og zink har på insulinfølsomheden og behandlingen af diabetes. Tidligere studier har desuden vist, at chrom og magnesium også spiller en særlig rolle for insulinfølsomheden og blodsukkeret.
Diabetes type-2 breder sig som en epidemi, og mange har sygdommen uden at vide det. Diabetes øger risikoen for hjertekarsygdomme, blodpropper og tidlig død. En gruppe forskere fra University of St. Andrews i Skotland har derfor set nærmere på disse processer, og hvordan sporstoffet zink kan forbedre behandlingen ved at forebygge de farlige blodpropper. Det nye studie er publiceret i Chemical Science. Det er samtidig problematisk, at zinkmangel er ret udbredt, og at diabetes type-2 i sig selv øger behovet.
Der er en sammenhæng mellem lavere niveauer af sporstoffer som zink i blodet og forstadier til diabetes. Det fremgår af russisk forskning, som netop har været publiceret i Journal of Trace Elements in Medicine and Biology. Det antages at 750.000 danskere har forstadier til diabetes, ofte uden at vide det. Til disse forstadier hører insulinresistens, hvor cellernes evne til at optage blodsukker er nedsat plus metabolisk syndrom, som også inkluderer forhøjet blodtryk, forhøjet kolesterol og æbleform med for meget bugfedt. Så hvordan får vi nok zink, og hvorfor er der så mange, som tilsyneladende mangler det livsvigtige sporstof?