B1-vitamins positive effekt på peristaltikken og afføringsmønstret

Fordøjelsen har afgørende betydning for vores fysiske og mentale sundhed. Vi skal helst tømme tarmen hver dag, men forstoppelse og andre tarmsygdomme som irritabel tyktarm (IBS) er meget udbredte grundet ændringer i peristaltikken, genetiske variationer og andre årsager. B1-vitamin har ifølge en større international befolkningsundersøgelse, som er publiceret i BMJ Journals GUT, en overraskende og positiv indflydelse peristaltikken og afføringsmønstret.

Selvom det er tabubelagt at tale om afføringsmønstret, har emnet afgørende betydning for vores mentale velvære og den generelle sundhed. Den mad, vi indtager, skal først nedbrydes ved hjælp af mavesyre, galdesyrer og enzymer, hvorefter næringsstofferne optages i tyndtarmen. Det er vigtigt, at passagen i fordøjelseskanalen er optimal, så vi kan tømme tarmen for affaldsstoffer 1-2 gange dagligt. Under hele processen er peristaltikken et udtryk for mave-tarm-kanalens evne til at skubbe føden og tarmindholdet fremad ved hjælp af muskelsammentrækninger fra det autonome nervesystem. Peristaltikken afhænger samtidigt af mange faktorer som nervesystemets kommunikation via mave-hjerne-aksen (GBA), immunforsvaret og tarmfloraen.
Ændringer i peristaltikken spiller en nøglerolle i udviklingen af forstoppelse, diarre, irritabel tyktarm og andre udbredte tarmsygdomme. Derudover kan dårlig fordøjelse øge risikoen for mange andre sygdomme, blandt andet på grund forstyrrede interaktioner i mave-hjerne-aksen.

Gammel viden og fund af nye gener i relation til fordøjelsen og peristaltikken

Det er almindelig kendt, at kosten, væskeindtagelse, fysisk aktivitet og meget medicin påvirker fordøjelsen og peristaltikken. I det nye studie har et internationalt forskerhold under ledelse af professor Christian Mauro D’Amato fra LUM University nu foretaget en grundigere undersøgelse af, hvordan kost og gener påvirker peristaltikken og afføringshyppigheden.
Ved hjælp af kostspørgeskemaer analyserede forskerholdet kostvaner fra mere end 250.000 deltagere. Avancerede computermetoder gjorde det endvidere muligt at identificere, hvordan genetiske variationer hænger sammen med afføringshyppigheden og peristaltikken.
Analysen bekræftede galdesyrernes betydning for fedtfordøjelsen, og hvordan nervesignalering påvirker peristaltikken ved hjælp af muskelkontraktioner. Som noget nyt afslørede analysen også B1-vitamins og særlige geners betydning for peristaltikken.

B1-vitamins overraskende betydning

Det, der overraskede forskerne mest var, at metabolismen af B1-vitamin (thiamin) sideløbende med galdesyrer og nervesignalering signifikant påvirker peristaltikken.
I menneskevæv optræder B1-vitamin (thiamin) i fosforylerede aktive former. I denne forbindelse identificerede forskerne to gener (SLC35F og XPR1), som spiller en nøglerolle for, hvordan B1-vitamin transporteres og aktiveres i kroppen. Forskerne foretog også en nærmere analyse af kostvanerne og afføringshyppigheden hos knap 100.000 deltagere fra UK Biobank. Overordnet afslørede studiet følgende:

• B1-vitamin og genetiske variationer
  Genetiske variationer har afgørende betydning for evnen til at fosforylere og aktivere B1-vitamin, hvilket også påvirker peristaltikken og mange andre funktioner, der kræver B1-vitamin.
• Kostens indflydelse
  Et højere indtag af B1-vitamin er forbundet med en lavere risiko for kronisk forstoppelse. Det kan desuden tilføjes, at B1-vitaminrige fødekilder som fuldkorn, bælgplanter, nødder og frø indeholder en del fibre og magnesium, der også gavner peristaltikken.

Ud fra studiets resultater antager forskerne, at man kan forbedre behandlingen af kronisk forstoppelse, irritabel tyktarm og andre tarmsygdomme ved at fokusere mere på kosten og B1-vitamin. Forskerne pointerer også, at genetiske variationer påvirker evnen til at udnytte B1-vitamin og det reelle behov.

Hvorfor er B1-vitaminmangel udbredt?

Foruden i grov og grøn kost findes B1-vitamin i kød, indmad, fisk og mejeriprodukter. Men raffinering og ensidige kostvaner øger risikoen for mangler. Det samme gør overforbrug af sukker, kaffe, alkohol og andre stimulanser. Vanddrivende medicin, syreneutraliserende medicin og p-piller øger også risikoen for mangler. Derudover kan genetiske variationer som allerede nævnt øge det reelle behov for B1-vitamin.

Referencer:

Christian Diaz-Muños et al. Genetic dissection of stool frequency implicates vitamin B1 metabolism and other actionable pathways in the modulation of gut mobility. BMJ Journals, Gut 2026

CIC bioGUNE. A common vitamin could influence bathroom frequency. ScienceDaily 2026