Søvnhormonet melatonin reparerer også DNA-skader
Skader på cellernes DNA kan medføre dysfunktioner, celledød, hurtigere aldringsprocesser samt mutationer, der i værste fald kan udvikle sig til kræft. Kroppen har dog et avanceret reparationssystem til at udbedre disse skader. Det tyder desuden på, at melatonin spiller en vigtig rolle, hvad angår reparation af skader på cellernes DNA, når vi sover. Det fremgår af et placebokontrolleret canadisk studie på skifteholdarbejdere, som fik tilskud af melatonin grundet en forstyrret døgnrytme. Det er påvist, at egenproduktionen af melatonin daler med alderen og ved for meget lyspåvirkning fra skærme og andre kilder om aftenen. Mange tager derfor tilskud melatonin for at forbedre søvnen, og som sidegevinst får cellerne tilsyneladende en bedre beskyttelse mod diverse DNA-skader.
