C-vitamins beskyttende rolle ved infektioner

C-vitamin har særlig stor betydning for det medfødte immunforsvar, der bekæmper de fleste smittekim uden symptomer. Vitaminet har også betydning for regulering af inflammatoriske processer, beskyttelse af celler mod oxidativ stress og sårheling, viser en ny oversigtsartikel publiceret i Nutrients.

Infektionssygdomme skyldes at virus, bakterier, svampe, parasitter eller andre smittekim invaderer kroppen. Diverse smittekim spredes typisk via luften, direkte kontakt, kontamineret mad, vand, læsioner og insektbid. Ved nedsat modstandskraft kan potentielt skadelige bakterier fra slimhinder desuden sprede sig til bihuler, bronkier, lunger, blære og andre steder, hvor de kan forvolde såkaldte autoinfektioner.
Under normale omstændigheder tackler proteiner, makrofager og andre hvide blodceller i det medfødte immunforsvar de fleste smittekim, uden at vi mærker noget. Hvis infektionen tager overhånd, iværksætter det medfødte immunforsvar inflammatoriske processer, og der gives også besked til det erhvervede immunforsvar, som danner mere målrettede T-lymfocytter, B-lymfocytter og antistoffer.
Under de inflammatoriske processer genererer de hvide blodceller blandt andet kaskader af frie radikaler, der angriber smittekim, nærmest som missilvåben. Da de frie radikaler er nogle meget aggressive molekyler, er det vigtigt, at de reguleres ved hjælp af beskyttende antioxidanter.
Hvis de inflammatoriske processer forløber trægt, er der fare for kroniske infektioner. Hvis de inflammatoriske processer bliver for voldsomme, er der fare for oxidativ stress, hvor de frie radikaler også angriber sunde celler og væv, så der opstår komplikationer. Når infektioner med influenza og COVID-19 samt blodforgiftning bliver livstruende, skyldes det hyperinflammation og andre afsporede mekanismer, som i værste fald kan medføre organsvigt.
I forebyggelse og som led i behandling af infektionssygdomme er det derfor livsvigtigt at kunne iværksætte lynhurtige og effektive inflammationsprocesser og at være velforsynet med antioxidanter, så der ikke opstår celleskader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. Her
spiller C-vitamin en afgørende rolle, og derfor ville forskerne bag den nye oversigtsartikel undersøge effekten nærmere ved at granske en række publicerede studier.

C-vitamin stimulerer immunforsvaret og beskytter samtidigt mod oxidativ stress

C-vitamin optræder i to former, hvor askorbinsyre (AA) er den primære aktive form, der fungerer som antioxidant. Når askorbinsyre har afgivet elektroner, dannes C-vitaminformen dehydro-askorbinsyre (DHA), der også fungerer som en vigtig metabolit. DHA omdannes igen til askorbinsyre inde i cellerne, og vekselvirkningen mellem de to former er afgørende for C-vitamins overordnede effekt.
C-vitamin indgår i dannelsen af bindevæv og beskytter derved epithelceller i luftveje og andre steder. Hvide blodceller som fagocytter (granulocytter og makrofager), der spiller en afgørende rolle for det medfødte immunforsvars frontalangreb og kommunikation, indeholder en del C-vitamin, som er nødvendig for hurtig aktivering.
Så snart vi får en virusinfektion, bør C-vitamin også stimulere dannelsen af interferon, der modvirker, at virus kan formere sig i angrebne celler. Derudover modvirker C-vitamin dannelse af proinflammatoriske markører (CRP, IL-6 og TNF-α), så de inflammatoriske processer ikke tager overhånd. Sidst men ikke mindst fungerer C-vitamin som en kraftig antioxidant, der modvirker celleskader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.
Ved forebyggelsen af diverse infektioner er det vigtigt at være velforsynet med C-vitamin. I oversigtsartiklen henviser forfatterne til adskillige studier, hvor man har givet C-vitamintilskud i forbindelse med influenza, lungebetændelse, COVID-19, stafylokokker, andre infektioner og blodforgiftning. Derudover har in vitro studier og dyrestudier rapporteret, at C-vitamin kan have en positiv effekt ved behandling af AIDS, malaria og tuberkulose.

Kilder, behov og relevante tilskud

Citrusfrugter, bær, hyben, krydderurter, broccoli samt andre frugter og grønsager er gode kilder til C-vitamin. Men det antages, at omkring fire milliarder mennesker på verdensplan mangler C-vitamin grundet en ensidig og raffineret kost.
Sunde mennesker kan som regel opnå en tilfredsstillende koncentration i blodet på 70 μmol/L ved et dagligt indtag af 200 mikrogram C-vitamin. Til orientering er denne dosis meget højere end den officielle anbefaling på 80 mikrogram.
Det tyder desuden på, at rygere og syge mennesker ofte har meget lave niveauer af C-vitamin i blodet. Derfor har de også et meget større behov for C-vitamin.
Ifølge oversigtsartiklen bør raske mennesker dog ikke tage mere end 1.000 mg C-vitamin dagligt, da det potentielt kan føre til nyresten. Der er dog ikke enighed om emnet.
Det er under alle omstændigheder vigtigt at få nok C-vitamin i det daglige som led i forebyggelse af infektioner. Ved optræk til infektioner og som led i behandling kan mange desuden have stor glæde af større syreneutrale tilskud, som indtages flere gange i løbet af dagen.

C-vitamins betydning immunforsvaret

• Stimulerer til dannelse af interferon, der modvirker, at virus formerer sig i angrebne celler.
• Stimulerer modning og produktion af forskellige hvide blodceller, inklusive fagocytter (granulocytter og makrofager) og lymfocytter (T- og B-lymfocytter).
• Forbedrer de hvide blodcellers aktivitet, herunder fagocytose og angreb fra frie radikaler (respiratory burst).
• Modvirker uhensigtsmæssige inflammationsprocesser
• Beskytter som antioxidant de sunde celler mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress.

Referencer:

Runze Li et al. The Roles of vitamin C in infectious diseases: A comprehensive review. Nutrition 2025

Adina Alberts et al. Vitamin C: A Comprehensive Review of Its Role in Health, Disease Prevention, and Therapeutic Potential. Molecules 2025

Ci Li. The association between serum vitamin C levels and respiratory infections in children and adolescents. Frontiers in Nutrition. 2025