Sprøjtemidler kan øge behovet for selen

Brug af glyphosat-baserede sprøjtemidler til bekæmpelse af ukrudt kan øge behovet for selen, viser et nyt befolkningsstudie, som er publiceret i Ecotoxicology and Environmental Safety. Det kan derfor svare sig at købe økologisk, hvis man vil undgå rester af sprøjtegifte i maden. Det er også vigtigt at få selen i optimale mængder.

I 2017 klassificerede den internationale kræftforskningsorganisation IARC (International Agency for Research on Cancer) glyphosat som “et muligt karcinogen” (Barnor et al., 2023). Nyere befolkningsstudier har desuden sat glyphosat-eksponering i forbindelse en række helbredsrisici, der inkluderer insulinresistens, metabolisk syndrom, overvægt, kognitivt forfald, forstyrret jernmetabolisme og øget risiko for tidlig død.
De helbredsmæssige risici skyldes blandt andet, at glyphosat trænger ind i vores proteiner og tager aminosyren glycins plads. Glyphosat kan derfor forstyrre glycins funktioner, herunder dannelse af chromodulin, som har betydning for effekten af insulin og regulering af det stabile blodsukker.
Det tyder også på, at glyphosat kan forstyrre kroppens transport og udnyttelse af mineraler - herunder selen, jern og mangan, så der kommer lokale ubalancer.
I det nye befolkningsstudie ville forskerne granske forholdet mellem udsættelsen for glyphosat, indtaget af selen, blodets indhold af selen og risikoen for tidlig død. I denne forbindelse fremhæver forskerne, at selen er vigtig for en række antioxidanter, der beskytter cellerne mod skader forårsaget af frie radikaler og oxidativ stress. Derudover indgår selen i omkring 25-30 selenoproteiner og enzymer, som tilsammen har betydning for cellernes energiomsætning, stofskiftet, immunforsvaret, kredsløbet, kræftforebyggelsen, fertiliteten og andre funktioner.
Forskerne analyserede en række data fra det store amerikanske befolkningsstudie NHANES, som omhandler deltagernes kost, levevis og helbred over længere tid. Det nye studie omfattede 6.410 børn og voksne. Hos alle deltagerne målte man urinens indhold af glyphosat. Deltagernes indtag af selen gennem kosten blev vurderet ud fra spørgeskemaer, og der blev udført fuldblodsanalyser for at måle blodets indhold af selen. Der blev også taget forbehold for forstyrrende faktorer som alder, køn, etnicitet, rygning, alkoholvaner og kroniske sygdomme som diabetes. Oplysninger om deltagernes død blev indhentet fra opfølgende studier.
Det nye studie afslørede, at højere niveauer af glyphosat i urinen var signifikant forbundet med øget dødelighed forårsaget af hjertekarsygdomme og andre sygdomme. Forskerne fandt også en negativ sammenhæng mellem urinens indhold af glyphosat og selen. Forskerne antager derfor, at en stor eksponering for glyphosat gennem kosten kan føre til faldende selenstatus, hvilket kan have en række helbredsmæssige alvorlige konsekvenser. Det tyder derfor på, at glyphosat kan øge behovet for selen. EFSA (Det Europæiske Fødevaresikkerhedsråd) har sat en øvre daglig grænse for selen på 300 mikrogram.

Hvordan kan glyphosat forstyrre udnyttelsen af selen?

I introduktionen til det nye studie beskriver forfatterne, hvordan glyphosat kan forstyrre optagelsen og udnyttelsen af selen på flere måder, hvilket fremgår af følgende:

• Glyphosat kan forstyrre planternes egen optagelse af selen, så de indeholder mindre.
• Glyphosat kan forstyrre enzymaktiviteter i visse selenafhængige mælkesyrebakterier i tarmfloraen.
• Glyphosat kan forstyrre kroppens egen udnyttelse af selen, herunder dannelse af de selenholdige antioxidanter GPX´er (glutathionperoxidaser), som beskytter celler og væv.
• Glyphosat kan forårsage selenmangel i blodet, hvilket er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme, kræft og andre sygdomme.

Glyphosat kan trænge ind i cellerne og tage aminosyren glycins plads. Dette medfører en dårlig udnyttelse af glycin, som også har betydning for dannelsen af de selenholdige GPX-antioxidanter.
Mangel på GPX´er kan i det hele taget gøre cellerne mere sårbare over for oxidativ stress. Det er en tilstand, hvor der er for mange skadelige frie radikaler i forhold til beskyttende antioxidanter. Oxidativ stress øger også risikoen for, at de frie radikaler angriber det livsvigtige LDL-kolesterol, så det harskner, bliver ubrugeligt og ædes af hvide blodceller, der indlejres i karvæggen i form af skumceller. Det er således de frie radikaler, der baner vej for åreforkalkning, hvadenten kolesterolet er højt eller lavt, og de sidste stadier i udvikling af åreforkalkning omfatter et calciumgitter omkring de indlejrede skumceller i karvæggen.
De selenholdige antioxidanter (GPX’er) beskytter også cellernes membraner, DNA, proteiner og andre komponenter mod skader forårsaget af frie radikaler. Men ved mangel på GPX´er og oxidativ stress bliver cellerne mere sårbare, hvilket kan øge risikoen for kræft og mange andre sygdomme.
Det er derfor bekymrende, at glyphosat kan gribe så forstyrrende ind i optagelsen og udnyttelsen af selen.

• Der findes selen i fisk, indmad, kød, æg og paranødder.
• Selenindholdet i korn og andre afgrøder afhænger af jordbundsforhold.
• De fleste amerikanere får meget mere selen gennem kosten, end europæere gør, da jorden i USA er meget selenholdig.
• Selenmangel er udbredt i Europa, hvor jorden er selenfattig.
• Brug af glyphosat-baserede sprøjtemidler kan øge behovet for selen.

Referencer:

Pei-Lun Chu et al. Urinary glyphosate, selenlim status, and their impact on mortality: Evidence from NHANES 2013-2018. Ecotoxicology and Environmental Safety 2025

Osaka University. Selenoproteins: The fountain of youth? ScienceDaily. 2025